Betænkning afgivet den 18/1-17

Tilhører sager:

Aktører:


    LIU Bet. B 1.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B1/bilag/4/1714223.pdf

    Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 18. januar 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om gratis psykologhjælp til voldsramte på
    landets krisecentre
    [af Rasmus Horn Langhoff (S) og Lea Wermelin (S)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og
    var til 1. behandling den 11. november 2016. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Li-
    gestillingsudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA, RV og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige i, at
    voldsudsatte skal have hjælp, og deler intentionen i forsla-
    get. Der skal ikke være nogen tvivl om, at i Dansk Folkepar-
    ti finder vi det fuldstændig afskyeligt, at mennesker udsætter
    andre mennesker for vold.
    Som led i satspuljeaftalen for 2017 etableres der derfor
    en national enhed om vold i nære relationer. Enheden skal
    bl.a. drive den nationale hotline og juridisk rådgivning til
    voldsudsatte og stå for indsamling og formidling af viden
    om vold i nære relationer til relevante aktører. Derudover
    skal enheden drive efterværnsaktiviteter med psykologhjælp
    i form af sociale netværk til voldsudsatte kvinder og mænd
    og deres børn, netop for at styrke indsatsen. Der er i dag ca.
    33.000 kvinder, der bliver udsat for vold, men også ca.
    13.000 mænd, som bliver udsat for vold.
    Den aftale, der er indgået, indebærer netop en styrkelse
    på det område i forhold til dem, der i dag ikke får hjælp,
    herunder også den gruppe, der ikke kommer i kontakt med
    et krisecenter.
    Aftalepartierne blev enige om en rigtig god model for at
    løse flere aspekter af problematikken med vold i nære relati-
    oner også i forhold til ligestillingen, ved at mændene bliver
    inddraget i højere grad.
    Der kommer en evaluering af indsatsen, og hvis det viser
    sig, at det ikke er godt nok, eller at der er andre initiativer,
    som er bedre, er DF villig til at kigge på det også, når aftale-
    kredsen eventuelt mødes igen.
    Dette beslutningsforslag er behandlet i Folketingssalen li-
    ge efter den indgåede aftale, som alle partier undtagen En-
    hedslisten er med i.
    Radikale Venstres medlem af udvalget indstiller beslut-
    ningsforslaget til forkastelse, idet partiet noterer, at beslut-
    ningsforslagets emne blev behandlet under forhandlinger om
    satspuljen og krisecentrene. Disse forhandlinger blev afslut-
    tet i enighed mellem alle partierne i satspuljekredsen. Alene
    af den grund kan RV ikke støtte beslutningsforslaget, der er
    fremsat af medlemmer af et satspuljeparti.
    Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller be-
    slutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at
    Socialdemokratiet ønsker ordningen med gratis og akut psy-
    kologhjælp på kvindekrisecentrene genindført og udvidet, så
    ordningen også kommer til at gælde på mandekrisecentre.
    Socialdemokratiet noterede under 1. behandling i Folke-
    tingssalen, at der ikke for nuværende kan samles et folke-
    tingsflertal til at gennemføre dette beslutningsforslag, men
    noterede også, at flere partier ytrede sympati og velvilje i
    forhold til forslaget, men beklagede sig over timingen. So-
    cialdemokratiet fastholder, at dette er et fornuftigt og nød-
    vendigt forslag, som bør gennemføres – og håber, at flere
    partier med tiden vil bakke op.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til beslutningsforslag nr. B 1 Folketinget 2016-17
    AX019621
    Ligestillingsudvalget 2016-17
    B 1 Bilag 4
    Offentligt
    Karina Adsbøl (DF) fmd. Liselott Blixt (DF) Karina Due (DF) Pernille Bendixen (DF) Merete Dea Larsen (DF)
    Tilde Bork (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Louise Schack Elholm (V) Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V)
    Peter Juel Jensen (V) Hans Andersen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
    Astrid Krag (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Julie Skovsby (S) Troels Ravn (S) Pernille Schnoor (ALT)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Yildiz Akdogan (S) nfmd. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL)
    Carolina Magdalene Maier (ALT) Roger Matthisen (ALT) Marianne Jelved (RV) Trine Torp (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 1
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    2 1. udkast til betænkning
    3 2. udkast til betænkning
    3