L 40 - svar på spm. 28 om, hvor i loven forbrugeren henholdsvis skal vælge til (option in) og vælge fra (option out), fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om markedsføring. (Spørgsmål 28)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Karin Gaardsted
- Stiller: Mette Reissmann
L 40 - Svar på spm. 28.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L40/spm/28/svar/1376259/1713784.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 20. januar 2017 Besvarelse af spørgsmål 28 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar 2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S). Spørgsmål: Vil ministeren i oversigtsform oplyse, hvor i loven forbrugeren henholds- vis skal vælge til (option in) og vælge fra (option out). Svar: I forhold til forbrugernes til- og framelding til at modtage mar40kedsføring gælder der følgende: Den foreslåede § 10, stk. 1, bygger på en såkaldt ”opt in”-ordning. Be- stemmelsen forbyder udsendelse af reklamer via elektronisk post, telefax eller automatisk opkaldssystem, med mindre modtageren af reklamen forudgående aktivt har anmodet om at få reklamen på denne måde. I forhold til den foreslåede § 10, stk. 2 er det formelt set tale om en ”opt out”-ordning. En erhvervsdrivende, der har modtaget en kundes e- mailadresse i forbindelse med salg af et produkt, må efter den foreslåede § 10, stk. 2, markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elek- tronisk post. Dog skal kunden have mulighed for let og gebyrfrit at frabe- de sig dette både i forbindelse med afgivelse af adressen og ved efterføl- gende henvendelser. Forbrugeren skal således have mulighed for med det samme at meddele sælgeren – inden den første reklame er sendt - at for- brugeren ikke ønsker at modtage reklame via elektronisk post, men for- brugeren kan også framelde reklamerne senere. I det oprindelige lovforslag, som blev fremsat den 12. oktober 2016 ind- gik endnu en ”opt out”-ordning i § 10, stk. 3. Efter den foreslåede be- stemmelse kan en erhvervsdrivende rette henvendelse til en bestemt per- son hos en anden erhvervsdrivende ved brug af elektronisk post med hen- blik på direkte markedsføring af egne produkter, når der er et kundefor- hold mellem de to erhvervsdrivende, eller hvis afsenderen har fået mod- tagerens elektroniske adresse direkte fra modtageren i forbindelse med erhvervsmæssig konkakt mellem de to personer. Både § 10, stk. 1 og § 10, stk. 2, er en implementering af det totalharmo- niserende direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Efter direktivet skal forbrugerne i § 10, stk. 1- situationer give samtykke til at modtage markedsføring, mens forbruger- ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 2/2 ne i § 10, stk. 2-situationer skal have mulighed for let og gebyrfrit at fra- bede sig markedsføring. § 10, stk. 3, udnytter en mulighed i direktivet for at fastsætte særlige regler for erhvervsdrivende. De erhvervsdrivende skal ifølge direktivet alene sikres ”tilstrækkelig beskyttelse”, og for de er- hvervsdrivende fastsætter direktivet altså en minimumsgrænse for beskyt- telsesniveauet. En oversigt over opt-in og opt-out i det fremsatte lovforslag kan opstilles således: Markedsføringslovens § 10, stk. 1 Opt in Markedsføringslovens § 10, stk. 2 Opt out Markedsføringslovens § 10, stk. 3 Opt out Med venlig hilsen Brian Mikkelsen