L 40 - svar på spm. 13 om, hvem, der vurderer hvilke reklamer, forbrugere ønsker at få m.v., fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Erhvervsministerens udtalelse til betænkning over Forslag til lov
om markedsføring (L40).
Forslag til lov om markedsføring (L40) blev fremsat den 12. oktober
2016.
Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 2, at en erhvervsdrivende, der fra
en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg
af produkter, kan markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via
elektronisk post.
Da det under behandlingen af lovforslaget har været drøftet, hvorledes
fortolkningen af begrebet ”egne tilsvarende produkter” bør fortolkes, vil
jeg gerne præcisere lovforslagets bemærkninger på dette punkt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at: ”Det en
konkret vurdering, hvad der forstås ved egne tilsvarende produkter.”. Det
fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 10, stk. 2, at: ”Begrebet egne
tilsvarende produkter er ikke nødvendigvis begrænset til at være produk-
ter, der er identiske med det først solgte produkt. Tilsvarende produkt-
grupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan således omfattes
af undtagelsen i stk. 2, såfremt den erhvervsdrivende har skabt en for-
ventning herom”.
Tilsvarende produkter, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan
således omfattes af undtagelsen i § 10, stk. 2, jf. lovforslagets bemærk-
ninger. Det betyder fx, at når en bilforhandler har solgt en bil til en kun-
de, vil markedsføring af service og reparation til bilen, hvis det foreta-
ges af bilforhandleren selv, være omfattet af bilforhandlerens ”egne til-
svarende produkter”. Derimod vil fx syn af bilen foretaget af andre
virksomheder, ikke vil være omfattet af bilforhandlerens ”egne tilsva-
rende produkter”.
Et andet eksempel kan være, at hvis en virksomhed har solgt garn til en
kunde, vil strikkepinde, hæklepinde, garntasker, strikkeopskrifter og an-
det tilbehør til strikkegarn, som virksomheden selv sælger, være ”egne
tilsvarende produkter”.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at:
”Har man eksempelvis købt et par bukser i et stormagasin, der sælger
mange forskellige typer af varer, og i forbindelse hermed har afgivet sin
elektroniske adresse, vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende re-
klamer for stormagasinets øvrige varesortiment med elektronisk post.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2/2
Denne sætning i bemærkningerne vil skulle fortolkes således, at storma-
gasinet kan sende reklamer for deres øvrige varesortiment, men alene in-
den for samme tilsvarende vare- eller tjenesteydelsesgrupper. Det bety-
der, at såfremt der er købt beklædning, kan der alene sendes reklamemails
vedrørende beklædning, men ikke f.eks. legetøj, og er der købt et møbel,
kan der alene sendes reklamemails for møbler, men ikke f.eks. gryder.
Stormagasinet kan i således sende reklamemails inden for den produktka-
tegori, som forbrugeren har handlet inden for.
Det erhvervsdrivende skal, senest på tidspunktet for den erhvervsdriven-
des registrering af adressen, specificere over for modtageren, hvad der
forstås ved ”egne tilsvarende produkter”. I modsat fald skal begrebet ”eg-
ne tilsvarende produkter” fortolkes snævert.
Det betyder dog ikke, at begrebet kan udvides til at omfatte andre pro-
duktkategorier, jf. ovenfor.
Jeg skal hermed anmode Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget om at
optage præciseringen i udvalgets betænkning.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 40 stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 10. januar 2017 efter ønske fra Torsten Schack
Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes give en række eksempler på, hvad ”egne tilsvarende
produkter” kan være ved køb af forskellige produkter og serviceydelser.
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at: ”Det en
konkret vurdering, hvad der forstås ved egne tilsvarende produkter.”. Det
fremgår ligeledes af bemærkningerne til § 10, stk. 2, at: ”Begrebet egne
tilsvarende produkter er ikke nødvendigvis begrænset til at være produk-
ter, der er identiske med det først solgte produkt. Tilsvarende produkt-
grupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan således omfattes
af undtagelsen i stk. 2, såfremt den erhvervsdrivende har skabt en for-
ventning herom”.
Tilsvarende produkter, som den erhvervsdrivende selv forhandler, kan så-
ledes omfattes af undtagelsen i § 10, stk. 2, jf. lovforslagets bemærknin-
ger. Det betyder fx, at når en bilforhandler har solgt en bil til en kunde,
vil markedsføring af service og reparation til bilen, hvis det foretages af
bilforhandleren selv, være omfattet af bilforhandlerens ”egne tilsvarende
produkter”. Derimod vil fx syn af bilen foretaget af andre virksomheder,
ikke vil være omfattet af bilforhandlerens ”egne tilsvarende produkter”.
Et andet eksempel kan være, at hvis en virksomhed har solgt garn til en
kunde, vil strikkepinde, hæklepinde, garntasker, strikkeopskrifter og an-
det tilbehør til strikkegarn, som virksomheden selv sælger, være ”egne
tilsvarende produkter”.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 10, stk. 2, at:
”Har man eksempelvis købt et par bukser i et stormagasin, der sælger
mange forskellige typer af varer, og i forbindelse hermed har afgivet sin
elektroniske adresse, vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende re-
klamer for stormagasinets øvrige varesortiment med elektronisk post.”
Denne sætning i bemærkningerne vil skulle fortolkes således, at storma-
gasinet kan sende reklamer for deres øvrige varesortiment, men alene in-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2/2
den for samme tilsvarende vare- eller tjenesteydelsesgrupper. Det bety-
der, at såfremt der er købt beklædning, kan der alene sendes reklamemails
vedrørende beklædning, men ikke f.eks. legetøj, og er der købt et møbel,
kan der alene sendes reklamemails for møbler, men ikke f.eks. gryder.
Stormagasinet kan således sende reklamemails inden for den produktka-
tegori, som forbrugeren har handlet inden for.
Den erhvervsdrivende skal, senest på tidspunktet for den erhvervsdriven-
des registrering af mailadressen, specificere over for modtageren, hvad
der falder inden for den pågældende produktkategori, og således, hvad
der forstås ved ”egne tilsvarende produkter”. I modsat fald skal begrebet
”egne tilsvarende produkter” fortolkes snævert.
Det betyder dog ikke, at begrebet kan udvides til at omfatte andre pro-
duktkategorier, jf. ovenfor.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen


Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
20. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 13 ad L 40 stillet af udvalget den 12. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S).
Spørgsmål:
I ministerens svar på spørgsmål 2 om de erhvervsdrivendes øgede mulig-
heder for at sende reklamemails til forbrugeren skriver ministeren, at ”til-
pasningen skaber en mere logisk og dynamisk regel, der sikrer forbruge-
ren mulighed for at få de reklamer, de gerne vil have”. Er ministeren enig
i, at det er vanskeligt at afgøre, hvilke reklamer den enkelte forbruger øn-
sker at få? Herudover bedes ministeren forklare hvem, der vurderer, hvil-
ke reklamer, forbrugeren ønsker at få, herunder hvordan denne vurdering
bliver foretaget, og hvordan der bliver vurderet og taget hensyn til de for-
skellige forbrugeres ønsker.
Svar:
Lovforslagets § 10, stk. 2 giver mulighed for, at en erhvervsdrivende, der
har fået en kundes emailadresse i forbindelse med salg af et produkt, kan
markedsføre ”egne tilsvarende produkter” til kunden via email. Som jeg
også har redegjort for i spørgsmål 2 ad L 40, er der ikke tale om en ny re-
gel, men lovforslaget lægger op til, at begrebet ”egne tilsvarende produk-
ter” fortolkes bredere end tidligere.
Jeg er ikke enig i, at det nødvendigvis er vanskeligt at afgøre, hvilke re-
klamer den enkelte forbruger ønsker at få. Dette skyldes, at forbrugeren
selv er med til at træffe beslutningen.
Den forretningsdrivende må efter § 10, stk. 2 sende markedsføring inden
for den produktkategori, som forbrugeren har handlet inden for. Omfan-
get af produktkategorien afhænger af de forventninger, som den forret-
ningsdrivende har skabt hos forbrugeren. Det betyder, at forbrugeren – al-
lerede inden den første reklamemail er sendt – kan kende til de produkt-
grupper, der kan sendes markedsføring om.
Hvis forbrugeren ikke ønsker at modtage reklamemails vedrørende ”egne
tilsvarende produkter”, fremgår det af forslaget, at forbrugeren nemt og
gebyrfrit skal kunne frabede sig dette. Dette gælder både i forbindelse
med, at den forretningsdrivende modtager emailadressen og i den efter-
følgende markedsføringsmails. Gør forbrugeren brug af denne mulighed,
må det formodes, at det er fordi, forbrugeren ikke ønsker at modtage de
pågældende reklamemails.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det en konkret vurde-
ring, hvad der forstås ved ”egne tilsvarende produkter”, da dette vil være
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2/2
forskelligt fra sag til sag, alt efter, hvilke produkter forbrugeren har købt.
Har en forbruger fx købt en bil, kan markedsføring om reparation og ved-
ligeholdelse af bilen, som foretages af bilforhandleren selv, være omfattet
af bilforhandlerens ”egne tilsvarende produkter”.
Og har en forbruger købt garn hos en stofbutik, vil strikkepinde, hækle-
pinde, garntasker, strikkeopskrifter og andet tilbehør til strikkegarn, som
virksomheden selv sælger, være ”egne tilsvarende produkter”.
Begrebet ”egne tilsvarende produkter” begrænses ikke til at være produk-
ter, der er identiske med det først solgte produkt. Men det er klart, at i ek-
semplet med forbrugeren, der har købt en bil eller garn, er det ikke rele-
vant for forbrugeren at få reklamemails, der fx vedrører legetøj, og så-
danne reklamemails ville ikke være i overensstemmelse med den foreslå-
ede § 10, stk. 2.
Det har jeg præciseret i mit svar på udvalgets spørgsmål 11 ad L 40 og i
en udtalelse til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgets betænkning over
lovforslaget, som jeg d. 18. januar 2017 har bedt udvalget om at optage i
betænkningen.
Såfremt en forbruger mener, at en erhvervsdrivende sender markedsfø-
ring, der går ud over, hvad der er ”egne tilsvarende produkter”, er det i
sidste ende Forbrugerombudsmanden og domstolene, der foretager vurde-
ringen af, om den erhvervsdrivende markedsføring er i overensstemmelse
med markedsføringsloven.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen


ERHVERVSMINISTEREN
15. december 2016
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 40, stillet af udvalget den 14. novem-
ber 2016 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for præcis, hvilke øgede muligheder, forret-
ningsdrivende får til at fremsende reklamemails til forbrugere med indfø-
relsen af § 10, stk. 2, i lovforslaget.
Svar:
Den foreslåede § 10, stk. 2, er som sådan ikke en ny bestemmelse, og der
ændres ikke på udgangspunktet om, at den erhvervsdrivende ikke må sen-
de henvendelser til forbrugere, som ikke selv har givet tilladelse til det
først.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den gældende § 6, stk. 2, med en
tilpasning, der betyder, at bestemmelsens begreb ”egne tilsvarende pro-
dukter”, som den erhvervsdrivende må sende markedsføring om, frem-
over skal fortolkes bredere end i dag. Denne tilpasning af reglen om e-
mailreklame er foreslået på baggrund af anbefalingen fra et flertal i mar-
kedsføringslovsudvalget. Tilpasningen skaber en mere logisk og dyna-
misk regel, der sikrer forbrugerne mulighed for at få de reklamer, de ger-
ne vil have.
Som udgangspunkt må forretningsdrivende hverken i dag eller fremover
rette uanmodet henvendelse til nogen med henblik på direkte markedsfø-
ring, med mindre der er tale om markedsføring af egne tilsvarende pro-
dukter over for tidligere kunder, som har oplyst deres e-mailadresse til
den forretningsdrivende i forbindelse med køb af et produkt.
Den nuværende fortolkning af ”egne tilsvarende produkter” i den gælden-
de lovs § 6, stk. 2, er meget snæver. Har en forbruger eksempelvis købt en
vinterfrakke i et stormagasin kan forretningen alene markedsføre andre
vinterfrakker over for forbrugeren, som fortolkningen er i dag. Derfor har
reglen ikke nogen praktisk relevans, da de færreste er interesserede i mar-
kedsføring af et produkt, hvis de lige har købt et næsten tilsvarende.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2/2
Regeringen ønsker derfor, at ”egne tilsvarende produkter” fremover skal
fortolkes bredere. En bredere fortolkning tager hensyn til, at forbrugere,
som har købt en vinterfrakke, kunne være interesserede i markedsføring
af eksempelvis vinterstøvler eller skiudstyr. Men der skal også være
rammer for denne fortolkning. Fremover vil det afgørende for reglens
anvendelse derfor være, hvilke forventninger til den fremadrettede mar-
kedsføring, den forretningsdrivende har skabt hos forbrugeren, når for-
brugeren afgiver sin emailadresse i forbindelse med et køb hos den forret-
ningsdrivende.
For at skabe en forventning hos kunden, skal den forretningsdrivende
senest på tidspunktet for den forretningsdrivendes registrering af emailad-
ressen, specificere over for forbrugeren, hvad der forstås ved egne tilsva-
rende produkter. Hvis den forretningsdrivende ikke har oplyst noget, skal
undtagelsen fortsat fortolkes snævert.
Det bemærkes desuden, at det – som hidtil – er et krav, at forbrugeren har
mulighed for at frabede sig disse henvendelser let og gebyrfrit både i
forbindelse med afgivelse af emailadressen og ved enhver efterfølgende
henvendelse. Det betyder, at forbrugeren – allerede inden den første re-
klamemail er sendt – har mulighed for at frabede sig den forretningsdri-
vendes markedsføring af ”egne tilsvarende produkter”, hvis den forret-
ningsdrivende omfatter for mange produktgrupper i forhold til, hvad
kunden foretrækker
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen