Svar på spm. nr. S 504: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringens kulturbesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på kulturområdet medfører, at den fri og lige adgang til landets fælles skriftlige kulturarv og historie er under pres, fordi den fysiske adgang til Rigsarkivet er reduceret grundet besparelserne, herunder åbningstiderne på Rigsarkivets fire læsesale, hvor to nu kun har åbent 2 dage om ugen i 5 timer af gangen, jf. Altinget.dk den 5. januar 2017?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på S 504.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S504/svar/1376029/1713568.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 17/00196-2 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 20. januar 2017 Folketingsmedlem Mogens Jensen (S) har den 12. januar 2017 stillet mig følgende spørgsmål, nr. S 504, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at regeringens kulturbesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på kulturområdet medfører, at den fri og lige adgang til landets fælles skriftlige kulturarv og historie er under pres, fordi den fysiske adgang til Rigsarkivet er reduceret grundet besparelserne, herunder åbningstiderne på Rigsarkivets fire læsesale, hvor to nu kun har åbent 2 dage om ugen i 5 timer af gangen, jf. Altinget.dk den 5. januar 2017? Svar: Rigsarkivet skal naturligvis leve op til arkivlovens bestemmelse om at stille arkivalier til rådighed for borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål. Det er min opfattelse, at Rigsarkivet også med de nye åbningstider lever op til forpligtelsen. Rigsarkivet er på linje med alle andre offentlige institutioner pålagt at finde effektiviseringer for 2 % om året også i årene fremover. Rigsarkivet har i den forbindelse fundet det nødvendigt blandt andet at reducere åbningstiderne på læsesalene, så de i højere grad afspejler det brugsmønster, der erfaringsmæssigt er på de enkelte læsesale. Reduktionen i åbningstiderne berører således så få borgere som muligt. Endelig kan jeg nævne, at Rigsarkivets digitalisering de senere år er blevet emnemæssigt bredere og omfatter materialer af relevans for både slægtshistorikere, faghistorikere – herunder studerende og forskere. Mængden af digitale materialer vokser fortsat. Digitaliseringen betyder samlet set, at færre bliver afhængige af åbningstiderne på Rigsarkivets læsesale. Mette Bock 2016-17 S 504 endeligt svar Offentligt