L 53 - svar på spm. 4 om at beskrive de frivillige indsatser, der i dag ikke er dækket af Danske Lov 3-19-2, og de frivillige indsatser som er dækket af den pågældende lov, fra børne- og socialministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 4 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 4 ad L53:
”Vil ministeren beskrive de frivillige indsatser, der i dag ikke er dækket af Danske Lov
3-19-2, og de frivillige indsatser som er dækket af den pågældende lov?”
Svar:
Det daværende Social- og Indenrigsministerium meddelte i en udtalelse den 26. april
2016 ministeriets vurdering af, at kommuner hverken med hjemmel i serviceloven,
arbejdsskadesikringsloven, Danske Lov 3-19-2 eller med henvisning til kommunal-
fuldmagtsreglen kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, som yder en
frivillig indsats i kommunen. Udtalelsen blev udarbejdet som følge af, at flere kommu-
ner havde henvendt sig til Statsforvaltningen og senere til ministeriet med ønske om
hjemmel til at kunne tegne de omtalte forsikringer.
Efter de gældende regler i arbejdsskadesikringsloven er kommuner og regioner som
arbejdsgivere forpligtet til at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer til borgere, der yder
frivilligt arbejde, fordi det er arbejde i lovens forstand. Tilsvarende har de i dag altså
ikke mulighed for at tegne forsikringer for de borgere, der yder en frivillig indsats, så-
dan som det gør sig gældende for private aktører som fx frivillige organisationer, der
kan forsikre deres medlemmer.
Lovforslagets formål er dermed at sikre, at kommuner og regioner på samme vis, som
det er muligt for private aktører, kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for den
restgruppe af borgere, der ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven.
Når lovforslaget opererer med en sondring mellem frivilligt arbejde og frivillig indsats
sker det således på baggrund af den sondring mellem arbejde og indsats, som allere-
de følger af arbejdsskadesikringsloven. Lovforslaget har således ikke til formål at æn-
dre på den gældende sondring i arbejdsskadesikringslovens forstand, men skabe
hjemmel til, at kommuner og regioner kan vælge også at forsikre borgere, der yder
frivillige indsatser i forbindelse med kommunal eller regional opgavevaretagelse. Lov-
forslaget kan i den forstand ses som et supplement til reglerne i arbejdsskadesikrings-
loven.
Det vil bero på en konkret vurdering, hvilke former for frivillighed der kan betegnes
som arbejde og dermed er dækket af arbejdsskadesikringsloven. Derfor er det hver-
ken muligt at beskrive en udtømmende liste over frivilligt arbejde, der er dækket af
Sagsnr.
2016 - 3534
Doknr.
440227
Dato
20-01-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 53 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
arbejdsskadesikringsloven, eller frivillige indsatser, der ikke er dækket af omtalte lov-
givning.
For at vurdere, om der er tale om et frivilligt arbejde eller en frivillig indsats, skal føl-
gende kriterier afvejes:
 Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren en ret til at le-
de og fordele arbejdet?
 Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi?
 Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført ar-
bejdet?
 Er der et ansættelseslignende forhold?
 Er der en fast vagtplan, og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?
Kriterierne kan ikke stå alene, og vurderingen er konkret i den enkelte sag. Det gælder
således som hovedregel, at hvis ovenstående kriterier kan besvares bekræftende,
taler det for, at der er tale om arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand. Det er i
denne vurdering ikke afgørende, hvem arbejdet udføres for. Eksempelvis er det uden
betydning, om arbejdet udføres for en stor velgørende organisation, en lille organisati-
on eller en kommune. Det er alene afgørende, at der er tale om arbejde i lovens for-
stand.
Ved frivilligt arbejde udbetales som altovervejende hovedregel ikke løn. Der kan dog
udbetales et symbolsk vederlag for arbejdet, enten i form af penge eller naturalier,
ligesom den frivillige ofte får refunderet udgifter, som denne måtte have haft. Det er
dog ikke afgørende for vurderingen af, om der er tale om frivilligt arbejde i lovens for-
stand.
Et eksempel på en frivillig indsats, som ikke er kendetegnet ved ovenstående kriterier
og dermed ikke ses at være omfattet af arbejdsskadesikringslovens område, er be-
søgsvenordninger. Som besøgsven for en organisation besøger den frivillige fx en
enlig ældre og holder den ældre med selskab over en kop kaffe eller lignende. Tilsva-
rende findes besøgsvenner også i kommunalt regi, hvor frivillige besøger ældre på
kommunale plejehjem uden at være organiseret i en forening eller organisation.
Som det er i dag, kan organisationen, der har en besøgsvenordning, vælge at tegne
forsikringer for frivillige, der leverer en indsats som besøgsven. Det kan kommuner og
regioner tilsvarende ikke, hvis de ønsker at gøre det for de borgere, der er besøgs-
venner på eksempelvis kommunale plejehjem. Med lovforslaget skaber vi den efter-
spurgte hjemmel til, at kommuner og regioner også har mulighed for at tegne forsik-
ringer for borgere, der leverer en frivillig indsats i den kommunale og regionale opga-
vevaretagelse. Det kan være med til at understøtte det gode samarbejde mellem
kommuner, regioner og frivillige, vi ser mange steder i landet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado