L 40 - svar på spm. 20 om ministeren vil indhente EU-Kommissionens vurdering af, om et ændringsforslag, hvorefter forbrugeren skal give samtykke til markedsføring ved deltagelse i konkurrencer på nettet, vil være i strid med EU-reglerne, fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 40 - Svar på spm. 20.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L40/spm/20/svar/1375599/1712947.pdf

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
18. januar 2017
Besvarelse af spørgsmål 20 ad L 40 stillet af udvalget den 13. januar
2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S) og Mette Reissmann (S)
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente EU-Kommissionens vurdering af, om et æn-
dringsforslag, hvorefter forbrugeren skal give samtykke til markedsføring
ved deltagelse i konkurrencer på nettet, vil være i strid med EU-reglerne?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om jeg vil indhente
EU-Kommissionens vurdering af, om et ændringsforslag, der forbyder
erhvervsdrivende at kræve et markedsføringssamtykke fra forbrugerne
som betingelse for at deltage i internetkonkurrencer, vil være i strid med
EU-reglerne.
Ved gennemførelse af direktiver i medlemsstaternes lovgivning er det
normalt op til medlemsstaterne at vurdere og stå inde for, at den valgte
måde at implementere et direktiv på er i overensstemmelse med det på-
gældende direktiv. Forekommer der som led implementeringsprocessen
uklarheder omkring fortolkningen af det pågældende direktiv, kan med-
lemsstaterne forhøre sig hos EU-Kommissionen med henblik på, at
Kommissionens vurdering af tvivlsspørgsmålet kan indgå i medlemssta-
ternes vurdering.
Som jeg har redegjort for i mit svar på Erhvervs-, Vækst og Eksportud-
valgets spørgsmål 7 ad L 40, så er det vurderingen, at et ændringsforslag
som det anførte vil være i strid med direktivet om urimelig handelspraksis
(2005/29/EF).
Der hersker ikke tvivl om, at direktivet om urimelig handelspraksis er til
hinder for, at medlemsstaterne kan opstille generelle forbud mod bestem-
te former for handelspraksis, bortset fra dem, der er oplistet i direktivets
bilag 1. Dette er – som også anført i mit svar på spørgsmål 7 – blevet slå-
et fast ved flere lejligheder af EU-Domstolen.
Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for at indhente EU-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
2/2
Kommissionens vurdering af, om et ændringsforslag, der medfører et for-
bud mod internetkonkurrencer, hvor deltagelse er betinget af forbrugerens
samtykke til at modtage markedsføring, er i strid med EU-retten.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen


L 40 - Svar på spm. 20 - Bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L40/spm/20/svar/1375599/1712948.pdf

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN
19. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 40 stillet af udvalget den 1. december
2016 efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at forbrugerne ikke er
nødt til at sige ja til reklamemails for at få lov til at deltage i en konkur-
rence på nettet? I benægtende fald bedes ministeren yde lovteknisk bi-
stand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Svar:
Direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige han-
delspraksis over for forbrugerne på det indre marked er til hinder for ge-
nerelle forbud mod bestemte former for handelspraksis, bortset fra dem,
der er oplistet i direktivets bilag 1.
Dette blev første gang fastslået i 2007 i to domme fra EU-domstolen, jf.
EU-domstolens dom i de forenede sager C-261/07 og C-299/07 (VTB-
VAB NV m.fl. mod Total Belgium NV). Der er siden dommene fra 2007
kommet mere EU-domspraksis til, som i tråd med dommene fra 2007
fastslår, at de eneste former for handelspraksis, der efter national ret kan
blive anset for at være urimelige, uden at der skal foretages en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde ud fra bestemmelserne i direktivets artikel
5-9, er de forbud, der er oplistet i direktivets bilag 1, jf. bl.a. C-540/08
(Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & co. KG mod
Ôsterreich-Zeitungsverlag GmbH).
Hvis der indføres et generelt forbud mod konkurrencer på nettet, hvor
deltagelse er betinget af forbrugerens samtykke til at modtage markedsfø-
ring, indføres der et generelt forbud mod en handelspraksis, der ikke er
oplistet i direktivets bilag 1. Et sådant forbud vil derfor ikke være forene-
ligt med direktivet om urimelig handelspraksis.
Da det foreslåede ændringsforslag vil være i strid med EU-retten, kan jeg
ikke støtte et eventuelt ændringsforslag.
Hvis der ønskes et ændringsforslag, kan det dog eventuelt udformes såle-
des:
Ӯndringsforslag stillet [dato]
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 40 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
2/2
Ændringsforslag
Til 2. behandling af
Lov om markedsføring [L 40]
1) Efter § 12 indsættes i kapitel 3: »§ 12 a. En erhvervsdrivende må ikke
udforme præmiekonkurrencer på en sådan måde, at deltagelse er betinget
af, at der gives samtykke til fremover at modtage elektronisk post med
henblik på direkte markedsføring. «
[Deltagelse i præmiekonkurrencer må ikke betinges af afgivelse af sam-
tykke til at modtage elektronisk post med henblik på direkte markedsfø-
ring.]
Bemærkninger
Til nr. 1.
Det foreslås, at deltagelse i præmiekonkurrencer ikke må gøres betinget
af, at der afgives samtykke til fremover at modtage elektronisk post med
henblik på direkte markedsføring.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen