Betænkning afgivet af Europaudvalget den 13. januar 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19611

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B20/20161_B20_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Europaudvalget den 13. januar 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at
    forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses
    [af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af ud-
    valget har stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2016
    og var til 1. behandling den 8. december 2016. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Europaudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, V, LA, RV og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (DF, EL og ALT) indstiller be-
    slutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæg-
    gende af den opfattelse, at Tyrkiet aldrig bør blive medlem
    af EU. Det skyldes, at Tyrkiet som et stort muslimsk land,
    der for størstedelens vedkommende ikke geografisk er belig-
    gende i Europa, falder uden for EU’s naturlige medlems-
    kreds. Dansk Folkeparti bemærker, at den seneste udvikling
    i landet, hvor frihedsrettighederne gradvis indskrænkes,
    hvor oppositionspolitikere arresteres, og hvor landet ikke le-
    ver op til basale krav som f.eks. at medvirke til udleveringen
    af den mand, der er mistænkt for attentatet mod Lars Hede-
    gaard, har placeret landet i en situation, hvor medlemskab af
    EU synes fuldkommen udelukket. Dansk Folkeparti finder
    det naturligt, at Folketinget følger op på den beslutning, som
    Europa-Parlamentet har taget med bred politisk opbakning
    om at signalere, at forhandlingerne med Tyrkiet om optagel-
    se i EU bør indstilles midlertidigt.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte det
    oprindelig fremsatte forslag fra DF, da det vil styrke præsi-
    dent Erdogan og dermed ramme den demokratiske oppositi-
    on endnu hårdere. DF’s forslag er en gentagelse af en evig
    sang om permanent at stoppe optagelsesforhandlingerne,
    hvilket vil være en gave til Erdogan. Enhedslisten har derfor
    sammen med DF stillet 2 ændringsforslag, der foreslår en
    midlertidig suspension af forhandlingerne, indtil de demo-
    kratiske rettigheder er sikret. Dette vil kunne lægge et nød-
    vendigt pres på præsident Erdogan og er i tråd med vedta-
    gelsen i Europa-Parlamentet og den tilsvarende i det østrig-
    ske parlament.
    Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at den
    seneste tids udvikling i Tyrkiet med voldsomme overgreb på
    menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati og religiøse
    mindretal kræver international fordømmelse. Alternativet
    bemærker, at en fastfrysning af forhandlingerne om EU-
    medlemskab blot er et af flere mulige redskaber, som Dan-
    mark og EU har til at lægge pres på Tyrkiet. Alternativet be-
    mærker, at EU og Danmark bør gentænke flygtningeaftalen
    med Tyrkiet, der tilfører milliarder af kroner til Tyrkiet og
    giver præsident Erdogan et redskab til at presse EU-landene
    til stiltiende at acceptere udviklingen i Tyrkiet og den man-
    glende respekt for menneskerettighederne.
    Alternativet mener ikke, at forhandlingerne om EU-med-
    lemskab til Tyrkiet skal stoppes endegyldigt. Forhandlinger-
    ne kan – og har – fungeret som en vigtig drivkraft og mo-
    tivation for at øge respekten for menneskerettigheder og de-
    mokratiske værdier i Tyrkiet. Derfor mener Alternativet, at
    det er vigtigt at holde muligheden for at genoptage forhand-
    lingerne åben, sådan som ændringsforslaget foreskriver.
    ALT mener dog, at retsstatsprincipper og respekten for men-
    neskerettighederne skal på rette spor, før forhandlingerne
    kan fortsætte. Når undtagelsestilstanden i Tyrkiet er ophørt,
    Til beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2016-17
    AX019611
    vil ALT revurdere denne position på linje med Europa-Par-
    lamentets beslutning.
    Et andet mindretal (SF) vil redegøre for sin stilling til be-
    slutningsforslaget ved 2. behandling.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF og EL), tiltrådt af ALT:
    Til titlen
    1) Ordet »standses« ændres til: »midlertidigt suspenderes,
    indtil de demokratiske rettigheder er sikret.«
    [Præcisering af forslagets titel]
    Til teksten
    2) Ordet »standses« ændres til: »midlertidigt suspenderes,
    indtil de demokratiske rettigheder er sikret.«
    [Præcisering af hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af
    24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrki-
    et (2016/2993(RSP))]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Europa-Parlamentet har den 24. november 2016 truffet
    beslutning om at opfordre Kommissionen og medlemsstater-
    ne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igang-
    værende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. I samme be-
    slutning fordømmer Europa-Parlamentet på det kraftigste de
    uforholdsmæssige undertrykkende foranstaltninger, som
    Tyrkiet har truffet siden det fejlslagne militære kupforsøg i
    juli 2016, og tilkendegiver, at Europa-Parlamentet er indstil-
    let på at fastholde Tyrkiets tilknytning til EU. Europa-Parla-
    mentet forpligter sig endvidere til at revidere sin holdning,
    når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagel-
    sestilstanden i Tyrkiet er ophævet, vil basere sin revision på,
    hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter
    respekteres i hele landet, og mener, at det rigtige tidspunkt
    at påbegynde en sådan revision vil være, når undtagelsestil-
    standen er ophævet.
    Beslutningsforslaget skal ændres således, at folketingsbe-
    slutningen vil flugte med Europa-Parlamentets beslutning af
    24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrki-
    et, således at det bliver et forslag til folketingsbeslutning
    om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlin-
    gerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union mid-
    lertidigt suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er
    sikret. Endvidere bør regeringen ligesom Europa-Parlamen-
    tet revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foran-
    staltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet er ophævet,
    og basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og
    menneskerettighederne atter respekteres i hele landet. Som
    for Europa-Parlamentet vil det rigtige tidspunkt at påbegyn-
    de en sådan revision være, når undtagelsestilstanden er op-
    hævet.
    Kenneth Kristensen Berth (DF) nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    Hans Kristian Skibby (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V)
    Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA)
    Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Erik Christensen (S) fmd.
    Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren Søndergaard (EL)
    Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV)
    Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    2
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag
    Oversigt over bilag vedrørende B 20
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    4 2. udkast til betænkning
    4