Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. januar 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19605

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L66/20161_L66_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 17. januar 2017
    Forslag
    til
    Adresseloven
    Kapitel 1
    Formål
    § 1. Denne lov har til formål at sikre
    1) et landsdækkende system af vejnavne og adresser, som
    gør det muligt at orientere sig og finde vej,
    2) at alle vejnavne og adresser registreres på en ensartet
    måde i Danmarks Adresseregister, således at dette er
    autoritativ kilde til oplysninger om vejnavne og adres-
    ser, og
    3) at oplysningerne fra Danmarks Adresseregister veder-
    lagsfrit stilles til rådighed digitalt, således at alle har
    nem og lige adgang til de samme oplysninger.
    Kapitel 2
    Fastsættelse af vejnavne og adresser m.v.
    Adressemyndighed
    § 2. Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og fast-
    sætter alle vejnavne og adresser samt supplerende bynavne i
    kommunen i overensstemmelse med reglerne i denne lov og
    regler udstedt i medfør heraf.
    Vejnavne
    § 3. Adressemyndigheden fastsætter vejnavne for
    1) alle offentlige veje, jf. § 3, nr. 2, i lov om offentlige ve-
    je m.v., og
    2) alle private fællesveje, jf. § 10, nr. 3, i lov om private
    fællesveje.
    Stk. 2. Adressemyndigheden kan fastsætte vejnavne for
    private veje, jf. § 10, nr. 9, i lov om private fællesveje, og
    andre færdselsarealer og områder end de i stk. 1 nævnte.
    Stk. 3. Et vejnavn, som allerede findes inden for et post-
    nummer, må ikke fastsættes for en anden vej inden for sam-
    me postnummer.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om fastsættelse af vejnavne, herunder om
    vejnavnes retskrivning, entydighed, geografisk udstrækning
    og vejkoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
    at vejnavne skal fastsættes for private veje og andre færd-
    selsarealer og områder omfattet af stk. 2, hvor mange men-
    nesker færdes.
    § 4. For de offentlige veje, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, der er
    statsveje, jf. § 12 i lov om offentlige veje m.v., fastsætter
    adressemyndigheden vejnavne og husnumre efter samtykke
    fra Vejdirektoratet.
    Stk. 2. For private veje og andre færdselsarealer og områ-
    der omfattet af § 3, stk. 2, eller regler udstedt i medfør af §
    3, stk. 4, 2. pkt., fastsætter adressemyndigheden vejnavne og
    husnumre efter samråd med grundejeren. I tilfælde af at der
    ikke opnås enighed, fastsætter adressemyndigheden vejnav-
    ne og husnumre.
    Stk. 3. Foreligger der for adressemyndigheden oplysnin-
    ger om, at en ejendom, en bygning eller et teknisk anlæg
    m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet,
    fastsætter adressemyndigheden vejnavne og husnumre her-
    for efter samtykke fra det pågældende ministerium.
    Stk. 4. Ved uenighed mellem flere adressemyndigheder
    eller mellem en eller flere adressemyndigheder og Vejdirek-
    toratet, Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet om fast-
    sættelse af vejnavne og husnumre kan enhver af parterne
    indbringe sagen for energi-, forsynings- og klimaministeren,
    som afgør sagen.
    Postnumre og supplerende bynavne
    § 5. Postnumre med tilhørende navne på postnummerom-
    råder, som vedligeholdes efter postlovens § 21, indgår i det
    landsdækkende system af vejnavne og adresser med henblik
    på at sikre geografisk entydighed af vejnavne og adresser.
    Stk. 2. Adressemyndigheden kan bestemme, at navnet på
    den landsby, bydel, ø el.lign., hvor adressen er beliggende,
    skal indgå i adressen som et supplerende bynavn. Adresse-
    myndigheden fastsætter den geografiske afgrænsning af det
    område, som det supplerende bynavn skal gælde for.
    Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om fastsættelse af supplerende bynavne, her-
    Til lovforslag nr. L 66 Folketinget 2016-17
    Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
    Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, j.nr. KMS-660-00005
    AX019605
    under om deres retskrivning, entydighed og geografiske af-
    grænsning.
    Adresser
    § 6. En adresse er en sammensat betegnelse, som udpeger
    og benævner en bestemt adgangsvej til et ubebygget areal,
    en bygning, en del af en bygning, et teknisk anlæg el.lign.
    Den sammensatte betegnelse, som en adresse udgør, består
    af vejnavn, husnummer, en eventuel etagebetegnelse og en
    eventuel dørbetegnelse, et eventuelt supplerende bynavn
    samt det postnummer med tilhørende navn på postnummer-
    området, som adressen er beliggende i.
    § 7. Adressemyndigheden fastsætter adresser for alle sam-
    lede faste ejendomme, der er bebygget eller planlagt til be-
    byggelse, eller som er udstykket med henblik på bebyggelse.
    Stk. 2. Adressemyndigheden fastsætter en særskilt adresse
    til hver bolig.
    Stk. 3. Der fastsættes ikke adresser til bygninger eller an-
    læg m.v., som anvendes af Forsvarsministeriet eller Justits-
    ministeriet, og som ifølge lov om bygnings- og boligregi-
    strering eller regler fastsat i medfør deraf ikke skal registre-
    res i Bygnings- og Boligregistret (BBR).
    Stk. 4. I forbindelse med fastsættelsen af en adresse be-
    slutter adressemyndigheden, hvilket vejnavn og husnummer,
    hvilken eventuel etage- og hvilket dørbetegnelse og eventu-
    elt supplerende bynavn der skal indgå. Adressen skal være
    entydig, således at den ikke forveksles med andre adresser.
    Stk. 5. Adressens husnummer benævner den udefrakom-
    mende indgangsdør el.lign. til den bygning eller del af byg-
    ningen, som adressen udpeger. Hører adressen til et ubebyg-
    get areal, benævner husnummeret adgangen ind på dette.
    Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om fastsættelse af adresser, herunder om
    husnumre, etage- og dørbetegnelser og geografiske belig-
    genhedsoplysninger, om, at adresser kan fastsættes til andre
    typer af ejendomme, bebyggelser, anlæg og ubebyggede
    arealer m.v. end de i stk. 1 og 2 nævnte, og om, at der i sær-
    lige tilfælde kan fastsættes mere end én adresse til en bolig.
    Ejeres oplysningspligt
    § 8. Ejere af fast ejendom skal, når adressemyndigheden
    anmoder herom, meddele oplysninger til brug for fastsættel-
    sen af vejnavne og adresser samt registreringen heraf. Ejere
    skal, i det omfang adressemyndigheden anmoder herom, do-
    kumentere oplysningernes rigtighed.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om oplysningspligten i stk. 1.
    Kapitel 3
    Skiltning og besigtigelse
    Skiltning
    § 9. Grundejere er forpligtet til at opsætte husnummer-
    skilte, som angiver de af adressemyndigheden fastsatte hus-
    numre på en sådan måde, at disse er synlige fra den ad-
    gangsgivende vej og ikke forveksles med andre betegnelser,
    jf. dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.
    Stk. 2. Er der fastsat mere end ét husnummer til en ejen-
    dom, placeres det i stk. 1 nævnte husnummerskilt ved hver
    af de indgangsdøre el.lign., som husnummeret, jf. § 7, stk. 5,
    benævner. Er et eller flere af disse husnummerskilte ikke
    synlige fra den adgangsgivende vej, skal grundejeren des-
    uden ved hver adgangsvej ind på ejendommen opsætte et
    henvisningsskilt, der angiver retningen til de pågældende
    husnumre.
    Stk. 3. Er et husnummer fastsat til en bygning, der tilhører
    en anden end grundejeren, påhviler de i stk. 1 og stk. 2, 1.
    pkt., nævnte pligter til at opsætte husnummerskilt bygnin-
    gens ejer.
    Stk. 4. Adressemyndigheden kan påbyde en grundejer at
    udføre den i stk. 1 og 2 nævnte skiltning på en nærmere be-
    stemt måde, såfremt hensynet til en logisk og ensartet skilt-
    ning eller til at kunne orientere sig begrunder det. Tilsvaren-
    de gælder i forhold til en bygningsejer i de i stk. 3 nævnte
    tilfælde.
    Stk. 5. Er der fastsat vejnavne for private veje eller andre
    færdselsarealer og områder, jf. § 3, stk. 2, eller regler ud-
    stedt i medfør af § 3, stk. 4, kan adressemyndigheden påby-
    de, at grundejeren opsætter vejnavneskilte, som skal udfor-
    mes og belyses på samme måde som den øvrige vejnavne-
    skiltning i området.
    § 10. Adressemyndigheden kan fastsætte bestemmelser
    om udførelse, anbringelse og belysning af husnummerskilte
    og henvisningsskilte. For statsveje kan adressemyndigheden
    dog kun fastsætte bestemmelser efter samtykke fra Vejdi-
    rektoratet.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte regler om, at adressemyndigheden kan kræve, at en
    ejer af en bygning skal opsætte skilte med angivelse af de
    fastsatte etage- og dørbetegnelser.
    Besigtigelse
    § 11. Adressemyndigheden har efter forudgående under-
    retning og mod forevisning af behørig legitimation adgang
    til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse
    samt indvendig besigtigelse af offentligt tilgængelige lokali-
    teter med henblik på fastsættelse af adresser eller undersø-
    gelse af, om skiltningen er udført i overensstemmelse med §
    9 og regler fastsat i medfør af § 10.
    Stk. 2. Adressemyndigheden kan kun med retskendelse få
    adgang til indvendig besigtigelse af lokaliteter, som ikke er
    offentligt tilgængelige, og kun med henblik på fastsættelse
    af adresser eller ved formodning om, at der er væsentlige
    mangler ved skiltningen.
    Kapitel 4
    Danmarks Adresseregister
    Myndighedsforhold
    § 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren etablerer,
    driver, vedligeholder og videreudvikler Danmarks Adresse-
    register, som er et landsdækkende grunddataregister med
    oplysninger om vejnavne og adresser.
    2
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren er dataan-
    svarlig myndighed.
    Stk. 3. Hver kommune fører registeret efter regler, der
    fastsættes af energi-, forsynings- og klimaministeren.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte regler om fordelingen mellem staten og kommunerne
    af udgifterne til etablering, drift, vedligeholdelse og vide-
    reudvikling af Danmarks Adresseregister efter forhandling
    med KL. Andre parter kan dog bidrage efter aftale med mi-
    nisteren.
    Delegation og udbud
    § 13. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
    dige en anden offentlig myndighed eller et privat selskab til
    helt eller delvis at etablere, drive, vedligeholde og videreud-
    vikle Danmarks Adresseregister.
    Stk. 2. Myndigheden eller selskabet, der bemyndiges efter
    stk. 1, er forpligtet til at udbyde opgaverne med etablering,
    drift, vedligeholdelse og videreudvikling af Danmarks
    Adresseregister. Opgaverne med drift, vedligeholdelse og
    videreudvikling skal udbydes med jævne mellemrum. Ud-
    buddet skal følge udbudslovens regler for tildeling af offent-
    lige kontrakter.
    Stk. 3. Afgørelser, der træffes i forbindelse med gennem-
    førelse af udbud efter denne lov og efter regler fastsat i med-
    før heraf, kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter reg-
    lerne i lov om Klagenævnet for Udbud og regler fastsat i
    medfør heraf.
    Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører til-
    syn med myndigheden eller selskabet, der er bemyndiget ef-
    ter stk. 1, for så vidt angår Danmarks Adresseregister.
    Stk. 5. Rigsrevisor kan kræve regnskabet for et selskab,
    der er bemyndiget efter stk. 1, forelagt til gennemgang.
    Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler for, hvordan myndigheden eller selskabet,
    der bemyndiges efter stk. 1, skal etablere, drive, vedligehol-
    de og videreudvikle Danmarks Adresseregister og udbyde
    opgaverne efter stk. 2. Kravspecifikationer m.v. udarbejdes
    af myndigheden eller selskabet efter ministerens nærmere
    anvisninger. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
    myndighedens eller selskabets oplysningspligt over for mi-
    nisteren.
    Oplysninger i Danmarks Adresseregister
    § 14. Adressemyndigheden registrerer i Danmarks Adres-
    seregister oplysninger om vejnavne, adresser og supplerende
    bynavne, som er fastsat efter denne lov eller regler udstedt i
    medfør af loven.
    Stk. 2. For vejnavne optages følgende oplysninger i Dan-
    marks Adresseregister:
    1) Vejnavn og forkortet vejnavn til brug for systemer med
    begrænset plads.
    2) Den omtrentlige geografiske beliggenhed og udstræk-
    ning af den navngivne vej.
    3) Postnumre og eventuelle supplerende bynavne for vej-
    navnet.
    4) Kommuner og tilhørende vejkoder, som vejnavnet ved-
    rører.
    5) Status for vejnavnet.
    6) Dato for vejnavnets ikrafttræden.
    Stk. 3. For adresser optages følgende oplysninger i Dan-
    marks Adresseregister:
    1) Vejnavn og husnummer samt eventuelt etage- og dør-
    betegnelse for adressen.
    2) Eventuelt supplerende bynavn for adressen.
    3) Postnummer for adressen.
    4) Den geografiske beliggenhed af adressen og tilknyt-
    ning til vejnettet.
    5) Sogn og afstemningsområder, som adressen hører til.
    6) Det jordstykke, som adressen ligger på.
    7) Eventuel bygning eller tekniske anlæg, som adressen
    hører til.
    8) Kommunen, som adressen er beliggende i.
    9) Status for adressen.
    10) Dato for adressens ikrafttræden.
    Stk. 4. For postnumre og supplerende bynavne optages
    følgende oplysninger i Danmarks Adresseregister:
    1) Postnumre med tilhørende navne på postnummerområ-
    der, som kan indgå i adresser, og dato for postnumme-
    rets og navnets ikrafttræden.
    2) Supplerende bynavne og dato for navnets ikrafttræden.
    Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at
    oplysninger om den geografiske afgrænsning af supplerende
    bynavne og postnumre er til rådighed for Danmarks Adres-
    seregister.
    Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    nærmere regler om oplysninger i Danmarks Adresseregister,
    herunder om, at der kan indgå yderligere oplysninger end de
    i stk. 2-4 nævnte.
    Tilknytning af data fra andre grunddataregistre
    § 15. Knyttes der til en registrering i Danmarks Adresse-
    register oplysninger om administrative geografiske inddelin-
    ger, jordstykker, bygninger eller tekniske anlæg, jf. § 14,
    stk. 2-4, eller regler udstedt i medfør af § 14, stk. 6, skal det-
    te ske på grundlag af den autoritative oplysning fra følgende
    grunddataregistre:
    1) Matriklen, for så vidt angår jordstykker.
    2) Bygnings- og Boligregistret (BBR), for så vidt angår
    bygninger og tekniske anlæg.
    3) Danmarks Administrative Geografiske Inddeling
    (DAGI), for så vidt angår administrative geografiske
    inddelinger m.v.
    Anvendelse af grunddata
    § 16. Energi-, forsynings- og klimaministeren sikrer, at
    Danmarks Adresseregisters oplysninger om vejnavne og
    adresser, jf. § 14, stk. 2 og 3, og oplysninger om suppleren-
    de bynavne og postnumre, jf. § 14, stk. 4, vederlagsfrit stil-
    les til rådighed digitalt og gøres tilgængelige som fælles
    grunddata for alle.
    Stk. 2. De offentlige grunddataregistre om personer, virk-
    somheder, ejendomme og bygninger skal ved registreringer,
    hvori der indgår et vejnavn eller en adresse, anvende Dan-
    marks Adresseregister som autoritativ kilde til oplysninger
    om, hvilke vejnavne og adresser der findes i Danmark.
    3
    Stk. 3. Offentlige myndigheder og institutioner skal ved
    etablering af nye it-systemer tilrettelægge systemet, således
    at registreringer, hvori der indgår et vejnavn eller en adres-
    se, anvender Danmarks Adresseregister som autoritativ kil-
    de til oplysninger om, hvilke vejnavne og adresser der fin-
    des i Danmark.
    Stk. 4. Finder en offentlig myndighed fejl eller mangler i
    de fastsatte og registrerede vejnavne eller adresser i Dan-
    marks Adresseregister, skal oplysning herom meddeles til
    adressemyndigheden.
    Tilsyn
    § 17. Energi-, forsynings- og klimaministeren fører tilsyn
    med kommunernes førelse af Danmarks Adresseregister ef-
    ter regler fastsat i medfør af § 12, stk. 3.
    Stk. 2. Kommunerne skal efter anmodning fra energi-,
    forsynings- og klimaministeren udlevere oplysninger, data
    og dokumenter, som er nødvendige for udøvelse af tilsynet.
    Kapitel 5
    Klageadgang, delegation og straf
    Klageadgang
    § 18. Adressemyndighedens afgørelser efter denne lov el-
    ler regler udstedt i medfør heraf kan påklages til energi-,
    forsynings- og klimaministeren, for så vidt angår retlige
    spørgsmål.
    Stk. 2. Klageberettiget er
    1) den, afgørelsen er rettet til, og
    2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig
    interesse i sagens udfald.
    Stk. 3. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
    meddelt den pågældende. For beslutning, hvorom der er ud-
    færdiget offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra of-
    fentliggørelsen. Når der er særlig grund dertil, kan energi-,
    forsynings- og klimaministeren se bort fra overskridelse af
    klagefristen.
    Stk. 4. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virk-
    ning, medmindre energi-, forsynings- og klimaministeren
    bestemmer andet.
    Stk. 5. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan ikke
    indbringes for domstolene, før klageadgangen er udnyttet.
    Søgsmål skal være anlagt, senest 6 måneder efter at energi-,
    forsynings- og klimaministerens afgørelse er meddelt den
    pågældende.
    Delegation
    § 19. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyn-
    dige en statslig myndighed under Energi-, Forsynings- og
    Klimaministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov
    er tillagt ministeren.
    Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
    sætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er
    truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om,
    at afgørelser ikke skal kunne påklages.
    Straf
    § 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
    lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller ved
    grov uagtsomhed
    1) undlader rettidigt at meddele oplysninger eller doku-
    mentation, der afkræves efter § 8, stk. 1, eller
    2) undlader at opsætte skiltning i overensstemmelse med
    § 9, stk. 1, 2, 4 og 5.
    Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
    fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
    ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Kapitel 6
    Ikrafttræden og korrektion af registreringer i CPR m.v.
    Ikrafttræden
    § 21. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter
    tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Ministeren
    kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i
    kraft på forskellige tidspunkter.
    Stk. 2. §§ 12, 13, 22 og 24 træder i kraft den 1. juli 2017.
    Korrektion af registreringer i CPR m.v.
    § 22. Kommunalbestyrelsen skal snarest sikre, at aktuelle
    bopælsregistreringer i Det Centrale Personregister (CPR)
    stemmer overens med adresseoplysninger, som energi-, for-
    synings- og klimaministeren stiller til rådighed til brug for
    opgaven.
    Stk. 2. Oplysninger om lokalitet, som i medfør af hidtil
    gældende regler er registreret i CPR, skal slettes fra CPR.
    Kapitel 7
    Ændringer i anden lovgivning
    § 23. I lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som ændret ved
    § 157 i lov nr. 1520 af 27. december 2014, foretages følgen-
    de ændringer:
    1. §§ 3 a-3 g ophæves.
    2. I § 8, stk. 1, nr. 3, ændres »Bygnings- og Boligregistret,«
    til: »Bygnings- og Boligregistret eller«.
    3. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »oplysninger eller« til: »oplys-
    ninger.«
    4. § 8, stk. 1, nr. 5, ophæves.
    5. I § 9, stk. 1, udgår »§ 3 c, stk. 1, og«.
    6. § 9 a ophæves.
    § 24. I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret senest ved lov
    nr. 1564 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
    1. I bilag 1, nr. 3, litra a, udgår »lokalitet,«.
    4
    Kapitel 8
    Territorialt gyldighedsområde
    § 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
    § 24 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
    med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
    5