Fremsat den 17. januar 2017 af Martin Henriksen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19606
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B52/20161_B52_som_fremsat.pdf
Fremsat den 17. januar 2017 af Martin Henriksen (DF), Tilde Bork (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF) Forslag til folketingsbeslutning om at udelukke imamer og andre religiøse forkyndere fra at være nævninge eller domsmænd Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde- værende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der får den virkning, at alle imamer og andre religiøse forkyndere om- fattes af retsplejelovens § 70, der bl.a. udelukker præster fra at være nævninge eller domsmænd. Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2016-17 AX019606 Bemærkninger til forslaget Indeværende forslag har til formål at sikre, at alle religiøse forkyndere, herunder imamer, som kommer fra ikkegod- kendte trossamfund, omfattes af retsplejelovens § 70, der bl.a. udelukker præster fra at være domsmænd og nævninge. Det fremgår af retsplejelovens § 70, at: »Udelukkede fra at være nævninger og domsmænd er: ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fæng- selsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sogne- fogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige«. I besvarelsen af spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketin- gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg af 20. de- cember 2016 fremgår det, at Kirkeministeriet vurderer, at imamer og religiøse forkyndere fra godkendte trossamfund udfylder samme funktion som en præst i folkekirken og så- ledes er omfattet af betegnelsen »gejstlig«. Det fremgår end- videre, at der på nuværende tidspunkt er 27 godkendte »isla- miske og islam-inspirerede trossamfund i Danmark«. Med henvisning til grundlovens § 67 fremgår det endvidere, at trossamfund ikke har pligt til at registrere sig i Danmark, og at gejstlige i disse trossamfund ikke er omfattet af retspleje- lovens § 70. Grimhøjmoskeen i Aarhus tilhører et ikkegodkendt tros- samfund, jf. Information den 5. januar 2017: »Flertal vil for- byde imamer at blive domsmænd og nævninge«. Imamer herfra, ligesom imamer fra andre foreninger, er således ikke omfattet af retsplejelovens § 70 og kan derfor godt blive domsmænd og nævninge. Forslagsstillerne mener, at der bør gælde de samme regler for alle religiøse forkyndere. Den mindste tvivl om ligestilling på dette område bør derfor fjer- nes, hvorfor lovgivningen bør præciseres. Forslagsstillerne mener ikke, at der bør være forskel på re- ligiøse forkyndere. Det er ligegyldigt, om disse er fra et god- kendt eller et ikkegodkendt trossamfund. De udfylder de samme roller og bør således være omfattet af de samme reg- ler. 2 Skriftlig fremsættelse Martin Henriksen (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at udelukke imamer og andre religiøse forkyndere fra at være nævninge eller domsmænd. (Beslutningsforslag nr. B 52) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3