L 95 - svar på spm. 1 om, hvor mange der er akkrediteret i den almene praksis, hvor mange der mangler at blive akkrediteret, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 95 - Svar på spm. 1 [DOK270602].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L95/spm/1/svar/1374561/1711237.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 95 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisa- tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og er- statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en bisidderordning og praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersø- gelser samt kvalitetsarbejde m.v.) til sundhedsministeren, som herved besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske af Liselott Blixt (DF). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange der er akkrediteret i den almene praksis, hvor mange der mangler at blive akkrediteret, og hvilke overvejelser ministeren har gjort sig i forhold til yderligere akkreditering.” Svar: Indledningsvist kan jeg oplyse, at det som en del af Overenskomst om almen praksis, som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Læ- gers Organisation, er aftalt, at alment praktiserende læger skal gennemgå en akkredi- teringsrunde efter Den Danske Kvalitetsmodel. Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som udfører akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. IKAS oplyser følgende: ”Vi har frem til d. 9. januar 2017 gennemført surveys hos 442 ydernumre. Vi har d. 9. januar 2017 registreret 1744 ydernumre som aktive ”kunder” hos os. (Der findes flere ydernumre, men en del er efter ansøgning blevet fritaget for akkredite- ring med henvisning til overenskomstens mulighed herfor, hvis der er planer om at stoppe/afhænde praksis indenfor en kortere årrække. Indtil nu er 177 ydernumre blevet fritaget med denne begrundelse.) Der er således 1302 ydernumre, der står til at skulle akkrediteres i perioden frem til udgangen af 2018. Dette tal vil dog formentlig blive reduceret noget, idet der løben- de indgår besked fra de regionale samarbejdsorganisationer om dispensationer, jf. overenskomstens mulighed herfor.” Afslutningsvist kan jeg oplyse, at der også på andre overenskomstområder i praksis- sektoren er indgået aftale om akkreditering, eksempelvis for de praktiserende speci- allæger. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Louise Steiner Bruun Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 13-01-2017 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPLSB Sagsnr.: 1700223 Dok. nr.: 270602 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 95 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt