Fremsat den 13. januar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 13. januar 2017 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afvisning af asylansøgere ved grænsen
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre de nød-
vendige ændringer i dansk lovgivning m.v. med henblik på
at sikre, at dansk politi og andre myndighedspersoner får be-
føjelse til og instruks om at hastebehandle asylsager ved
grænsen til Danmark. Formålet er at sikre, at asylansøgnin-
gen hurtigt kan afgøres, og at asylansøgeren afvises allerede
ved de danske grænser, såfremt det kan konstateres, at asyl-
ansøgeren kommer direkte fra et sikkert land. Derudover
skal det fremgå, at Danmark vil modtage 500 FN-kvote-
flygtninge pr. år.
Beslutningsforslag nr. B 51 Folketinget 2016-17
AX019595
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Forslagsstillerne finder, at asylansøgere skal afvises alle-
rede ved de danske grænser. Og såfremt Danmark skal be-
handle asylansøgningen, skal denne sagsbehandling ske sær-
deles hurtigt.
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 98, folketingsåret 2015-16. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, sek-
tion A, B 98 som fremsat, sektion B, betænkning over B 98,
og sektion F, møde 93 kl. 13.23 og møde 107 kl. 11.50. Si-
den behandlingen af B 98 er der sket det, at det er blevet be-
sluttet at indføre en mulighed for at afvise asylansøgere ved
grænsen. En såkaldt nødbremse. Dette blev vedtaget i for-
bindelse med finanslovsaftalen for 2017 efter krav fra Dansk
Folkeparti. Nødbremsen vil kunne anvendes, hvis der opstår
en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres.
Den 4. januar 2016 indførte Danmark en midlertidig græn-
sekontrol. Men som det er i dag, kan politiet ikke afvise ud-
lændinge, der søger asyl ved grænsen, medmindre der opstår
en såkaldt nødsituation, jf. aftalen om finansloven for 2017.
Antallet af asylansøgere er steget markant de seneste år. I
2015 søgte 21.316 om asyl. Tallet er dog faldet i 2016. I
årets første 10 måneder er der indgivet 5.683 asylansøgnin-
ger. Forslagsstillerne mener, at dette tal fortsat er alt for
højt. Danmark har modtaget alt for mange asylansøgere de
seneste år. Og disse kommer typisk fra lande med en helt
anden kultur end Danmark og er derfor meget svære at inte-
grere i Danmark. Langt hovedparten af asylansøgerne ender
således også på offentlig forsørgelse. Og det har Danmark
ikke råd til. Derfor mener forslagsstillerne også, at den så-
kaldte nødbremse bør gælde hver dag hele året rundt. Be-
slutningsforslaget bygger således videre på aftalen om fi-
nansloven for 2017.
Afvisning af asylansøgere ved grænsen
Det er forslagsstillernes opfattelse, at asylansøgere kan og
skal afvises ved grænsen til Danmark, hvis det kan konstate-
res, at asylansøgeren er indrejst fra et sikkert land, eksem-
pelvis Tyskland. En sådan praksis vil efter forslagsstillernes
opfattelse ikke være i strid med FN’s flygtningekonvention
fra 1951.
Det følger af flygtningekonventionen fra 1951, artikel 33,
stk. 1, om forbud mod udvisning eller afvisning, at: »Ingen
kontraherende stat må på nogensomhelst måde udvise eller
afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor
hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race,
religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social
gruppe eller hans politiske anskuelser«.
Danmark kan således som den klare hovedregel afvise
asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre
grænseovergange til Danmark med den begrundelse, at asyl-
ansøgeren indrejser fra et sikkert land. Det vil eksempelvis
være tilfældet, hvis asylansøgeren er indrejst i Danmark fra
Tyskland. Tyskland er et sikkert land at opholde sig i, og
flygtningekonventionen giver ikke asylansøgere en ret til at
vælge, hvilket sikkert land vedkommende vil have opholds-
tilladelse i.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal konstateringen
af, om asylansøgeren indrejser fra et sikkert tredjeland, fore-
gå på eller tæt ved de danske grænser, så asylansøgeren
uden unødigt ophold kan udsendes igen. Denne konstatering
skal som udgangspunkt søges gennemført inden for 1 time.
Afvisning af asylsagen med henvisning til
Dublinforordningen
Dublinforordningen indeholder en række kriterier for,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om asyl. Kriterierne angiver i prioriteret række-
følge, hvilket land der bærer ansvaret for behandlingen af
asylansøgningen:
a) Det land, hvor ansøgerens nærmeste familie opholder
sig.
b) Det land, der har udstedt en opholdstilladelse eller et
visum til ansøgeren.
c) Den første medlemsstat, som ansøgeren ulovligt er ind-
rejst i.
d) Det land, hvor ansøgeren først har søgt om asyl.
Disse fire kriterier åbner efter forslagsstillernes opfattelse
op for, at Danmark kan afvise asylansøgere ved de danske
grænser, såfremt det i forbindelse med den danske grænse-
kontrol er muligt at fastslå, så det er hævet over enhver
tvivl, at Danmark ikke er den første medlemsstat, som asyl-
ansøgeren er indrejst ulovligt i. Dette kan en dansk myndig-
hedsperson konstatere allerede ved grænsen.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der er forskelli-
ge fortolkninger af Dublinforordningen, men forslagsstiller-
ne mener, at Danmark bør udforske mulighederne for afvis-
ning ved de danske grænser. Såfremt forslaget vedtages,
skal regeringen derfor også, sideløbende med at forslaget
implementeres, undersøge, om der er mulighed for at afvise
asylansøgere med henvisning til Dublinforordningen allere-
de ved de danske grænser, dvs. uden en egentlig asylbe-
handling.
Hurtig sagsbehandling af asylsag
a) Åbenbart grundløse hastesager (ÅGH-sager)
Behandling af en asylansøgning kan foregå efter den sær-
lige og velkendte ÅGH-procedure (åbenbart grundløse ha-
stesager), som er en særlig hasteprocedure vedrørende asyl-
ansøgninger fra en række nærmere bestemte lande.
»Der er i disse sager en forhåndsformodning for, at ansøg-
ningen kan afslås som åbenbart grundløs. ÅGH-landelisten
blev senest aftalt den 21. november 2011. Listen omfatter
bl.a. EU-medlemslandene, Norge, Schweiz og Island samt
Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Japan,
Kosovo, Kroatien, Makedonien, Moldova, Mongoliet, Mon-
tenegro, New Zealand, Serbien og USA. Listen omfatter og-
2
så Rusland, hvor der dog efter en konkret vurdering gælder
en række undtagelser. Ved behandling af en sag i åbenbart
grundløs haster proceduren udfylder ansøgeren ikke et asyl-
ansøgningsskema, og vedkommende kommer til en samtale
hos Udlændingestyrelsen særligt hurtigt. Dansk Flygtninge-
hjælp skal, ligesom i den almindelige åbenbart grundløse
procedure, afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtnin-
gehjælp er enig med Udlændingestyrelsen, vil der særligt
hurtigt blive givet afslag på asyl«. (Der henvises til hjemme-
siden www.nyidanmark.dk, hvor man under afsnit om asyl
kan læse nærmere om ÅGH-sager.)
b) Ny særlig hasteprocedure
Som supplement til ÅGH foreslås det, at der indføres en
ny særlig hasteprocedure for de asylsager, som ikke falder
under ÅGH-procedurens definition, men hvor der tilsvaren-
de er behov for en særlig hurtig sagsbehandling. Efter for-
slagsstillernes opfattelse er der intet til hinder for, at danske
myndigheder ved grænsen til Danmark, eventuelt efter an-
vendelse af den velkendte ÅGH-procedure eller ved anven-
delse af en ny særlig hasteprocedure, straks afviser asylan-
søgere.
Såfremt beslutningsforslaget vedtages, skal en eventuel
hastebehandling af asylansøgningen foregå på eller tæt ved
de danske grænser, så asylansøgeren uden unødigt ophold
kan udsendes eller hjemsendes i de tilfælde, hvor ansøgnin-
gen ikke imødekommes. Hastebehandlingen skal som ud-
gangspunkt søges gennemført inden for 1 time.
FN-kvoteflygtninge
Det fremgår af regeringsgrundlaget »For et friere, rigere
og mere trygt Danmark«, at Danmark skal have et nyt asyl-
system. Med det nye asylsystem, skriver regeringen, vil man
»fjerne grundlaget for menneskesmuglere og samtidig lette
presset på Europas ydre grænser. Regeringen vil sammen
med ligesindede europæiske partnere arbejde for et system,
hvor man søger om asyl fra et tredjeland frem for ved de
europæiske landes grænser. Vi skal væk fra et system, der
giver fortrin til asylansøgere, som har penge og kræfter, og
som understøtter menneskesmuglernes kyniske forretnings-
model«. Forslagsstillerne har udtrykt bekymring for, at et
sådant asylsystem meget vel kan medføre en øget tilstrøm-
ning af immigranter til Danmark, når folk ikke længere be-
høver at begive sig ud på en lang rejse, men kan søge dansk
asyl fra et kontor i en afrikansk flygtningelejr. Venstre og
Det Konservative Folkeparti har efterfølgende afvist, at re-
geringsgrundlaget er en lempelse af asylpolitikken. Under
folketingsdebatten om statsministerens redegørelse til Fol-
ketinget mandag den 5. december 2016 forsikrede Venstres
politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen ag-
ter at reducere antallet af asylansøgere. Forslagsstillerne me-
ner ikke, at det er det, der står i regeringsgrundlaget, men
det er meget glædeligt, hvis det er det, regeringen mener.
For at komme denne uklarhed til livs ønsker forslagsstiller-
ne, at regeringen fastslår dels at afvise asylansøgere ved
grænsen og herudover, at Danmark årligt vil tage 500 FN-
kvoteflygtninge. Ved at stemme for dette beslutningsforslag
vil enhver tvivl om regeringsgrundlaget stoppe, og Danmark
vil effektivt kunne beskytte sine grænser imod folkevandrin-
gerne.
Såfremt forslaget vedtages, skal Danmark hastebehandle
asylsagerne ved grænsen. Såfremt der i forbindelse med ud-
møntning af forslaget indføres klageadgang for asylansøger-
ne, skal klagen hastebehandles på grænsen, og såfremt der
ikke er nye oplysninger, fastholdes afvisningen. Regeringen
skal ligeledes undersøge, om Danmark kan afvise asylansø-
gere ved grænsen uden en egentlig asylbehandling.
Økonomiske konsekvenser
Det forventes, at såfremt forslaget implementeres, vil det
medføre besparelser på de offentlige budgetter, i og med at
antallet af asylansøgere forventes at falde markant.
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af
asylansøgere ved grænsen.
(Beslutningsforslag nr. B 51)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4