2. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet_B 20.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B20/bilag/4/1710370.pdf
Betænkning afgivet af Europaudvalget den [13. januar 2017] 2. udkast til Betænkning over forslag til folketingsbeslutning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Union bør standses [af Kenneth Kristensen Berth (DF) m.fl.] 1. Ændringsforslag Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af ud- valget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. oktober 2016 og var til 1. behandling den 8. december 2016. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [<> Et <>tal i udvalget (DF, EL og ALT) indstiller beslut- ningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsfor- slag. ] Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæg- gende af den opfattelse, at Tyrkiet aldrig bør blive medlem af EU. Det skyldes, at Tyrkiet som et stort muslimsk land, der ikke for størstedelens vedkommende geografisk er belig- gende i Europa falder uden for EU’s naturlige medlems- kreds. Dansk Folkeparti bemærker, at den seneste udvikling i landet, hvor frihedsrettighederne gradvist indskrænkes, hvor oppositionspolitikere arresteres og hvor Tyrkiet ikke lever op til basale krav som f.eks. at medvirke til udleverin- gen af den mand, der er mistænkt for attentatet mod Lars Hedegaard har placeret sig selv i en situationen, hvor med- lemskab af EU synes fuldkommen udelukket. Dansk Folke- parti finder det naturligt, at Folketinget følger op på den be- slutning, som Europa-Parlamentet har taget med bred poli- tisk opbakning om at signalere, at forhandlingerne med Tyr- kiet om optagelse i EU bør indstilles midlertidigt. Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte det oprindelig fremsatte forslag fra DF, da det vil styrke Erdo- gan og dermed ramme den demokratiske opposition endnu hårdere. DF’s forslag er en gentagelse af en evig sang om permanent at stoppe optagelsesforhandlingerne, hvilket vil være en gave til Erdogan. Enhedslisten har derfor sammen med DF stillet et ændringsforslag, der foreslår en midlerti- dig suspension af forhandlingerne indtil de demokratiske rettigheder er sikret. Dette ville kunne lægge et nødvendigt pres på Erdogan, og er i tråd med vedtagelsen i Europa-Par- lamentet og i det østrigske parlament. Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at den seneste tids udvikling i Tyrkiet med voldsomme overgreb på menneskerettigheder, ytringsfrihed, demokrati og religiøse mindretal, kræver international fordømmelse. Alternativet bemærker, at en fastfrysning af forhandlingerne om EU- medlemskab blot er et af flere mulige redskaber, som Dan- mark og EU har til at lægge pres på Tyrkiet. Alternativet be- mærker, at EU og Danmark bør gentænke flygtningeaftalen med Tyrkiet, der tilfører milliarder af kroner til Tyrkiet, og giver præsident Erdogan et redskab til at presse EU-lande- nde til stiltiende at acceptere udviklingen i Tyrkiet og den manglende respekt for menneskerettighederne. Alternativet mener ikke, at forhandlingerne om EU-med- lemskab til Tyrkiet skal stoppes endegyldigt. Forhandlinger- ne kan - og har - fungeret som en vigtig drivkraft og motiva- tion for at øge respekten for menneskerettigheder og demo- kratiske værdier i Tyrkiet. Derfor mener Alternativet, at det er vigtigt at holde muligheden for at genoptage forhandlin- gerne åben, sådan som ændringsforslaget foreskriver. ALT Til beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2016-17 Journalnummer DokumentId Europaudvalget 2016-17 B 20 Bilag 4 Offentligt mener dog, at retsstatsprincipper og respekten for menne- skerettighederne skal på rette spor, før forhandlingerne kan fortsætte. Når undtagelsestilstanden er ophørt, vil ALT re- vurdere denne position, på linje med Europa-Parlamentets beslutning. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (DF og EL), [tiltrådt af ALT:] Til titel 1) Ordet »standses« ændres til: »midlertidigt suspenderes, indtil de demokratiske rettigheder er sikret.« [Præcisering af forslagets titel] Til teksten 2) Ordet »standses« ændres til: »midlertidigt suspenderes indtil de demokratiske rettigheder er sikret.« [Præcisering af hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af den 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet (2016/2993(RSP))] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1-2 Europa-Parlamentet har den 24. november 2016 truffet beslutning om at opfordre Kommissionen og medlemsstater- ne til at tage skridt til en midlertidig suspension af de igang- værende tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet. I samme be- slutning fordømmer Europa-Parlamentet på det kraftigste de uforholdsmæssige undertrykkende foranstaltninger, som Tyrkiet har truffet siden det fejlslagne militære kupforsøg i juli 2016, og tilkendegiver at Europa-Parlamentet er indstil- let på at fastholde Tyrkiets tilknytning til EU. Europa-Parla- mentet forpligter sig endvidere til at revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagel- sestilstanden i Tyrkiet er ophævet, vil basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter respekteres i hele landet, og mener at det rigtige tidspunkt at påbegynde en sådan revision vil være, når undtagelsestil- standen er ophævet. Beslutningsforslaget skal ændres således, at folketingsbe- slutningen vil flugte med Europa-Parlamentets beslutning af den 24. november 2016 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, således at det bliver et forslag til folketingsbeslut- ning om, at regeringen tilkendegiver over for EU, at for- handlingerne om Tyrkiets optagelse i Den Europæiske Uni- on midlertidigt suspenderes indtil de demokratiske rettighe- der er sikret. Endvidere bør regeringen, ligesom Europa-Par- lamentet revidere sin holdning, når de uforholdsmæssige foranstaltninger under undtagelsestilstanden i Tyrkiet er op- hævet og basere sin revision på, hvorvidt retsstatsprincippet og menneskerettighederne atter respekteres i hele landet. Som for Europa-Parlamentet vil det rigtige tidspunkt at på- begynde en sådan revision vil være, når undtagelsestilstan- den er ophævet. Kenneth Kristensen Berth (DF) nfmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Due (DF) Jan E. Jørgensen (V) Marcus Knuth (V) Erling Bonnesen (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Eva Kjer Hansen (V) Thomas Danielsen (V) Christina Egelund (LA) Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Jens Joel (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Kaare Dybvad (S) Erik Christensen (S) fmd. Mette Reissmann (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karin Gaardsted (S) Søren Søndergaard (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT) Zenia Stampe (RV) Holger K. Nielsen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 2 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag Oversigt over bilag vedrørende B 20 Bilagsnr. Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 3 1. udkast til betænkning 4