Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet i 2016.

Redegørelse nr. R 7 (12/1 2017) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 12/1 17 om udviklingen i EU-samarbejdet i
2016.
(Redegørelse nr. R 7).
Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
1. INDLEDNING
Det blev i 2016 tydeligt, at EU-samarbejdet er udfordret af en
svagere opbakning fra en række af medlemslandenes befolk-
ninger end hidtil. Det kom til udtryk ved EU-relaterede folke-
afstemninger og i nye vælgermønstre, hvor EU-skeptiske
partier vandt frem i meningsmålingerne, og nationale hensyn
kom til at veje relativt tungere i mange medlemslandes hånd-
tering af EU-sager. Uanset om de nye vælgermønstre skyldes
reel utilfredshed med selve EU-samarbejdet, eller forklarin-
gen i højere grad skal findes i en mere generel bevægelse,
hvor der stilles spørgsmålstegn ved fordelene ved frihandel
og globalisering, er det en udvikling, man i EU har måttet
forholde sig til.
Dette er mest konkret sket i forbindelse med drøftelserne
om Storbritanniens tilhørsforhold til EU – i første omgang
ved tilbuddet til Storbritannien om nye vilkår for EU-med-
lemskabet, og senere hen som reaktion på folkeafstemningen
den 23. juni, hvor et flertal af briterne stemte for, at Storbri-
tannien helt skulle forlade samarbejdet. Aldrig før har EU
stået i en situation, hvor et medlemsland har ønsket at forla-
de samarbejdet. Det har ikke alene åbnet en diskussion om,
hvordan en sådan udtræden skal finde sted, men også ført til
debat om, hvordan man sikrer sammenhængskraften blandt
de øvrige 27 lande, og hvordan man fremadrettet bedst sikrer,
at EU leverer konkrete resultater og løsninger på de udfor-
dringer, der optager borgere og virksomheder i hele unionen.
På den baggrund har EU’s stats- og regeringschefer beslut-
tet, at EU-samarbejdet i endnu højere grad skal fokusere på
migration, sikkerhed og økonomisk vækst. Det er alle områ-
der, hvor EU i 2016 har opnået en række vigtige resultater.
Den voldsomme migrationsstrøm, der tidligere fandt sted
langs den østlige Middelhavsrute og Vestbalkanruten, er nu
mindsket markant, ikke mindst som følge af EU’s aftale med
Tyrkiet. Samtidig har EU iværksat skræddersyede migrati-
onspartnerskaber med tredjelande for at bekæmpe irregulær
migration og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden
lovligt ophold.
Terrorbekæmpelse og intern sikkerhed er også fortsat et
højtprioriteret emne på EU’s dagsorden. Her arbejder man
for at styrke EU’s indsats på tre hovedområder: Borgernes
sikkerhed, forebyggelse af radikalisering og samarbejde med
internationale partnere.
EU har også i 2016 haft stor fokus på at skabe større øko-
nomisk vækst. Økonomien er i bedring og ledigheden er fal-
dende, men fortsat høj i store dele af Europa. Handelsaftalen
med Canada og Kommissionens konkrete initiativer på både
indre markedsstrategien og strategien for et digitalt indre
marked er vigtige bidrag til at styrke økonomien. Og så blev
2016 året, hvor EU ratificerede den globale klimaaftale, Paris-
aftalen. Det er et udtryk for momentum på klimadagsorde-
nen, hvor EU traditionelt går i front, og hvor EU-samarbejdet
leverer store fordele for Danmark og danske virksomheder.
Danmark har således også i 2016 haft stor gavn af EU-sam-
arbejdet. I denne redegørelse sættes fokus på nogle af de væ-
sentligste resultater for Danmark i det forgangne år.
2. STORBRITANNIEN OG EU FREMADRETTET
I november 2015 sendte Storbritanniens daværende premier-
minister David Cameron et brev til formanden for Det Euro-
pæiske Råd, hvori Storbritanniens ønsker til en genforhand-
ling af EU-samarbejdet fremgik. Dermed blev tre måneders
intensive forhandlinger indledt. Formanden for Det Europæi-
ske Råd, Donald Tusk, offentliggjorde i februar 2016 den pak-
ke, som skulle danne grundlag for en aftale om Storbritanniens
forhold til EU. Pakken berørte forholdet mellem eurolande og
ikke-eurolande, konkurrenceevne/bedre regulering, suveræ-
nitet samt velfærdsydelser/fri bevægelighed. Aftalen blev ef-
terfølgende vedtaget i Det Europæiske Råd. Det blev gjort
klart, at afgørelsen ville træde i kraft den dag, hvor den briti-
ske regering meddelte, at Storbritannien ønskede at forblive
en del af EU. Dette skete som bekendt ikke. I stedet stemte
51,9 procent af den britiske befolkning for, at Storbritannien
skulle forlade EU ved folkeafstemningen i Storbritannien den
23. juni 2016 om tilhørsforholdet til EU.
I marginen af det efterfølgende møde i Det Europæiske
Råd mødtes stats- og regeringscheferne fra EU27-kredsen
d. 29. juni 2016 for at drøfte situationen. Der blev vedtaget en
erklæring, hvori det blev gjort klart, at der ikke kan forhand-
les om britisk udtræden af EU, før Storbritannien har aktive-
ret artikel 50 i Traktaten om Den Europæiske Union. Det blev
ligeledes gjort klart, at adgang til det indre marked kræver
accept af de fire friheder, dvs. fri bevægelighed for arbejds-
kraft, varer, tjenesteydelser og kapital. I erklæringen lagde
stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande også op til en
refleksionsproces om EU’s fremtid.
Det første møde om EU’s fremtid fandt sted den 16. septem-
ber 2016 i Bratislava. På mødet var enighed om, at EU først
og fremmest skal løse de konkrete udfordringer, som bekym-
rer de europæiske borgere: Migration, sikkerhed og økono-
misk vækst. Fokus skal være på konkrete løsninger og imple-
mentering af værktøjer, der kan håndtere disse udfordringer.
Drøftelserne af hvordan man arbejder videre med denne
overordnede dagsorden fortsætter på tilsvarende uformelle
møder for stats- og regeringscheferne i Valletta den 3. februar
2017 og forventes afsluttet i Rom den 24.-25. marts 2017 i for-
bindelse med fejringen af 60-året for Rom-traktaten.
2
3. MIGRATION OG GRÆNSEKONTROL
Flygtninge- og migrationskrisen, der for alvor tog fart i 2015,
forblev i 2016 en helt central udfordring for EU. I løbet af
2016 var migrationskrisen på dagsordenen for seks møder i
Det Europæiske Råd, EU/Tyrkiet-topmødet d. 7. marts 2016
samt genstand for løbende drøftelser i Rådet. I tillæg til fort-
sat implementering af tidligere initiativer blev der truffet en
række nye beslutninger, der adresserer udviklingen langs de
primære migrationsruter og krisens eksterne såvel som inter-
ne aspekter.
Fokus var i årets første måneder på situationen langs den
østlige Middelhavsrute og Vestbalkanruten. I lyset af det vedva-
rende høje antal irregulære grænsekrydsninger op igennem
Vestbalkan lukkede flere af landene langs ruten i februar og
marts delvist ned for deres grænser. Sideløbende hermed
indgik EU’s stats- og regeringschefer i marts en aftale med Tyr-
kiet med henblik på at adressere migrationspresset via den
østlige Middelhavsrute. Der skete herefter et markant fald i
tilstrømningen langs de to migrationsruter. Heroverfor var
strømmene langs den Centrale Middelhavsrute til Italien tilsva-
rende med 2015 niveau frem til efteråret. I sidste kvartal er
antallet af ankomster langs ruten dog og ligger nu ca. 20 pct.
over 2015-niveau.
På baggrund af udviklingen vedtog Det Europæiske Råd i
juni, at EU skulle etablere migrationspartnerskaber med en ræk-
ke tredjelande baseret på en noget-for-noget tilgang med det
formål at bekæmpe irregulær migration og fremme tilbage-
sendelse af udlændinge uden lovligt ophold. Partnerskaber-
ne bygger på en skræddersyet tilgang til de enkelte lande,
hvor de partnerlande, der leverer i forhold til samarbejdet, vil
blive tilgodeset. Samtidig vil manglende villighed til at sam-
arbejde kunne få negative konsekvenser. Der er i første om-
gang indgået migrationspartnerskaber med fem afrikanske
oprindelses- og transitlande: Nigeria, Niger, Senegal, Mali og
Etiopien. Den intensiverede dialog med disse prioritetslande
har ledt til fremskridt på en række områder. Der ses eksem-
pelvis en styrkelse af indsatsen mod menneskesmugling i
Niger og formel åbning af forhandlinger med Nigeria om en
fælles tilbagetagelsesaftale. På Det Europæiske Råds møde
den 15. december var der enighed om, at de foreløbige erfa-
ringer på sigt kan danne grundlag for en mulig udvidelse af
tilgangen til yderligere tredjelande.
Som del af det vedtagne EU-budget for 2017 er der afsat
750 mio. euro til partnerskabsaftaler med tredjelande. Dertil
kommer midlerne afsat under EU-trustfonden for stabilisering
og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i
Afrika, der blev lanceret i forbindelse med Valletta-topmødet
mellem EU og de afrikanske lande om migration i november
2015. I 2016 har der ligeledes været fokus på implementering
af en række prioritetsområder i handlingsplanen fra topmø-
det.
I yderligere opfølgning på Det Europæiske Råd i juni, ved-
tog Rådet i december Kommissionens forslag om en ny eks-
tern investeringsplan (EIP), der gennem støtte til private inve-
steringer i særligt Afrika og naboskabsområderne mod syd
og øst har til formål at skabe jobs og bæredygtig vækst og
derigennem imødegå grundlæggende årsager til migration.
Arbejdet med styrkelse af de ydre Schengen-grænser er fortsat
igennem hele 2016. Forslaget om en ny europæisk grænse- og
kystvagt blev vedtaget den 14. september. I december 2016
blev der også opnået enighed om indførelse af systematisk
kontrol af alle rejsende på de ydre grænser ved både ved ind-
og udrejse. Herudover har Kommissionen fremsat en række
forslag med henblik på at effektivisere og modernisere kon-
trollen langs den ydre grænse. Det drejer sig blandt andet om
et ind- og udrejsesystem (EES) og et rejseinformations- og
autoriseringssystem (ETIAS) til forhåndstjek af indrejsende
og mulig afvisning af personer med visumfri adgang.
Som følge af tilstrømningen af flygtninge og migranter og
den manglende kontrol med EU’s ydre grænser indførte
Danmark den 4. januar 2016 midlertidig grænsekontrol med fo-
kus på grænsen mod Tyskland. Den midlertidige grænsekon-
trol, der finder sted i overensstemmelse med Schengen-græn-
sekodeksen, er sidenhen blevet forlænget. Senest vedtog Rå-
det på henstilling fra Kommissionen, at Danmark kan forlæn-
ge denne grænsekontrol til februar 2017.
Endelig fremlagde Kommissionen i maj og juli to asyllov-
pakker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første
lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af Dublin-for-
ordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til for-
ordning om Den Europæiske Unions Asylagentur. Den an-
den lovpakke omfatter forslag til en asylprocedureforordning
og en kvalifikationsforordning, en omarbejdning af modta-
gelsesdirektivet samt et forslag til forordning om indførelse
af en EU-genbosætningsramme. Samtlige forslag indeholdt i
de to asyllovpakker er omfattet af det danske retsforbehold.
Danmark har dog en parallelaftale fsva. Dublin og Eurodac.
Danmark deltager også i det operative samarbejde i asylstøt-
tekontoret, EASO. I henhold til Danmarks parallelaftale har
Danmark mulighed for at tilslutte sig forslagene på mel-
lemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter ved-
tagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil
gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning.
4. SIKKERHED OG TERRORBEKÆMPELSE
Terrorbekæmpelse og intern sikkerhed har gennem en længere
periode været et højtprioriteret emne på EU’s dagsorden,
ikke mindst ses i lyset af de seneste års terrorangreb i Paris og
Bruxelles. Der arbejdes fortsat på grundlag af bl.a. stats- og
regeringsledernes erklæring fra februar 2015, der lægger op
til en styrkelse af EU’s indsats på tre hovedområder: Borger-
nes sikkerhed, forebyggelse af radikalisering og samarbejde
med internationale partnere. Endvidere er det kommet øget
fokus på at styrke informationsudvekslingen mellem med-
lemslandenes myndigheder.
I 2016 vedtog EU-institutionerne et nyt retsgrundlag for
Europol, som bl.a. medfører, at det nuværende mellemstatsli-
ge samarbejde i Europol bliver overstatsligt fra 1. maj 2017.
Med det nye retsgrundlag styrkes Europols rolle som knude-
punkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheder, og Europols software arki-
tektur ændres, således at det bliver lettere for Europol at for-
binde og analysere data. Siden nej’et ved folkeafstemningen
den 3. december 2015 om at omdanne retsforbeholdet til en
tilvalgsordning har regeringen arbejdet for at finde en løsning
på fortsat dansk tilknytning til Europol. Med udgangspunkt i
Folketingets opbakning har regeringen arbejdet på at opnå
politisk enighed med Kommissionen om en aftale, som sikrer
Danmark den tættest mulige tilknytning til Europol efter
1. maj 2017. Statsministeren, kommissionsformanden og for-
manden for Det Europæiske Råd underskrev den 15. decem-
ber 2016 en fælles erklæring om at begrænse de negative kon-
sekvenser af, at Danmark udtræder af Europol. Kommissio-
nen og Danmark har i erklæringen tilkendegivet, at parterne
vil bestræbe sig på hurtigst muligt at gennemføre de nødven-
3
dige skridt for at sikre, at en ordning om dansk tilknytning til
Europol kan være på plads senest den 1. maj 2017 eller hur-
tigst muligt derefter.
Endvidere har EU vedtaget det såkaldte PNR-direktiv, som
skal sikre registrering af passageroplysninger med henblik på
forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af
terrorhandlinger og grov kriminalitet. Herudover ventes di-
rektiv om styrkelse af sikkerheden omkring skydevåben vedtaget
snarligt, og der arbejdes ligeledes på en styrkelse af mandatet
for Eurojust. Danmark har anmodet om tilknytning til PNR-
direktivet samt tilkendegivet, at Danmark vil anmode om til-
knytning til Eurojust-forordningen, når denne vedtages.
I februar 2016 fremlagde Kommissionen en handlingsplan
for at styrke bekæmpelsen af terrorfinansiering, herunder bedre
muligheder for indefrysning af terroristers aktiver. Endvidere
er der fortsat forhandlinger om vedtagelse af et direktivforslag
om bekæmpelse af terrorisme.
5. EU’S ØKONOMI
Der er økonomisk fremgang i EU, men også risici i nedadgåen-
de retning relateret til bl.a. den britiske udtræden, den geopo-
litiske situation og den globale økonomi. Investeringerne er
steget, men ligger fortsat under niveauet før krisen. Beskæfti-
gelsen er for første gang over niveauet i 2008. Ledigheden er
faldende, men fortsat høj i store dele af Europa. Der er grad-
vis kommet bedre styr på de offentlige finanser. De offentlige
underskud i EU er reduceret yderligere, og færre lande har
uforholdsmæssigt store underskud. Den offentlige gæld har
været svagt faldende siden 2015, men er stadig høj. Flere EU-
lande har således fortsat udfordringer med at sikre sunde og
holdbare offentlige finanser. ECB har i 2016 fortsat sin meget
lempelige pengepolitik, som yder et væsentligt bidrag til at
holde hånden under væksten.
EU-landene har generelt fortsat indsatsen med at reformere
deres økonomier, nedbringe makroøkonomiske ubalancer og
stabilisere den finansielle sektor. Der er dog stadig et betyde-
ligt reformefterslæb i mange lande. Der er derfor stor fokus
på, at EU-landene fastholder en ambitiøs strukturreform-
dagsorden med henblik på at forbedre rammevilkårene for
investeringer og sikre holdbar vækst og beskæftigelse.
EU-landene blev enige om en udvidelse og forlængelse af
den europæiske investeringsfond (EFSI) mhp. at skabe investe-
ringer for i alt 500 mia. euro frem til ultimo 2020. Ifølge Kom-
missionen havde EFSI frem til november 2016 mobiliseret ca.
155 mia. euro ud af det oprindelige mål på 315 mia. euro for
perioden 2015-18.
I 2016 fortsatte arbejdet med styrkelse af bankunionen, der er
et vigtigt bidrag til krisehåndteringen i form af finansiel og
økonomisk stabilitet i euroområdet og EU som helhed. Der er
bl.a. drøftet yderligere tiltag om risikodeling og -reduktion
bl.a. i form af kapitalkrav, en fælles indskydergaranti og en
fælles offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond. Der
har også været arbejdet på tiltag for at uddybe det indre mar-
ked for finansielle ydelser (kapitalmarkedsunionen). Dette
arbejde vil fortsætte i 2017.
Endelig har der i 2016 været stor fokus på bekæmpelse af
skattesvig særligt på selskabsskatteområdet. EU har bl.a. ved-
taget et skatteundgåelsesdirektiv, der skal imødegå de mest
udbredte former for skatteundgåelse og revisioner af direkti-
vet om administrativt samarbejde, som bl.a. sikrer obligato-
risk og automatisk udveksling mellem skattemyndighederne
i EU af oplysninger om større selskabers skattebetalinger og
aktiviteter på land-for-land basis.
6. VÆKST, BESKÆFTIGELSE OG FRI BEVÆGELIGHED
EU fortsatte i 2016 bestræbelserne på at udnytte det potentia-
le for øget vækst og beskæftigelse, som ligger i en fortsat ud-
vikling og liberalisering af den internationale handel og interna-
tionale investeringer. Som verdens største marked er EU en
værdifuld handelspartner og har en stærk forhandlingsposi-
tion i både de bilaterale og multilaterale handelsforhandlin-
ger.
Den liberale handelspolitik er imidlertid under stigende pres så-
vel inden for som uden for Europa bl.a. illustreret ved megen
debat under det amerikanske præsidentvalg. Også i flere
europæiske lande har der på visse områder været rejst be-
kymringer over EU’s frihandelsforhandlinger, særligt med
USA og Canada. Det store fokus på EU’s handelspolitik kom
til udtryk i forbindelse med godkendelsen af økonomi- og han-
delsaftalen med Canada (CETA), som gennemgik en vanskelig
proces frem mod undertegnelsen på EU-Canada topmødet
den 30. oktober. Aftalen, der vil liberalisere handel og inve-
steringer mellem de to økonomier, er den mest ambitiøse fri-
handelsaftale, som EU nogensinde har indgået. Den vurderes
at bidrage til vækst og beskæftigelse i hele EU. Aftalen inde-
holder en ny og mere gennemsigtig model for tvistbilæggelse
om investeringsbeskyttelse i forhold til tidligere frihandelsaf-
taler. Aftalen ventes at træde midlertidigt i kraft i løbet af for-
året 2017.
Forhandlingerne med USA om et handels- og investerings-
partnerskab (TTIP) fortsatte i 2016 på de tre hovedområder:
markedsadgang, reguleringsmærssigt samarbejde og øvrigt
samarbejde. Der blev opnået gode fremskridt i forhandlinger-
ne, herunder særligt på det reguleringsmæssige område. Det
er på nuværende tidspunkt uvist, om og i givet fald hvornår
TTIP-forhandlingerne vil fortsætte under en ny amerikansk
administration.
Der var også fremdrift i en række øvrige bilaterale frihan-
delsforhandlinger, herunder en udvidelse af flerpartsaftalen
mellem EU og Colombia/Peru med Ecuador samt i forbin-
delse med den vigtige aftale med Japan, hvor parterne har ar-
bejdet sig tættere på en politisk aftale.
Forhandlingerne om modernisering af EU's defensive han-
delsinstrumenter har gennem længere tid været blokeret i Rå-
det af en række handelsliberale lande, herunder Danmark, da
forslaget i visse tilfælde vil medføre højere toldsatser. Dette er
ikke til gavn for en lille åben økonomi som den danske. Rådet
nåede imidlertid i december til enighed om en kompromi-
stekst for kommende forhandlinger med Europa-Parlamen-
tet, hvori der indgår begrænsninger i reglen om mindste told-
sats. Dog er der i teksten lagt relativt snævre bånd på mulig-
heden for i praksis at anvende højere toldsatser, hvorfor man
fra dansk side samlet set er tilfreds med resultatet.
For at styrke det indre marked fremlagde Kommissionen i
2015 en indre markedsstrategi, der har til formål at skabe et
mere velfungerende indre marked, som understøtter små- og
mellemstore virksomheders vækstmuligheder, promoverer
innovation, fremmer investeringer og styrker forbrugernes
rettigheder. Som konkret opfølgning på strategien lancerede
Kommissionen i 2016 bl.a. initiativer for nystartede virksom-
heder og retningslinjer for deltagelse i deleøkonomi mhp. at
fremme og udvikle de nye forretningsmodeller på ansvarlig
vis. Strategien ventes i første halvdel af 2017 at blive fulgt op
4
med en række initiativer på tjenesteydelsesområdet samt til-
tag, der skal gøre det lettere at sikre, at indre markedsregler
implementeres korrekt og håndhæves effektivt.
Der blev også fulgt konkret op på strategien for det digitale
indre marked, der har til formål at sikre bedre og tryggere ad-
gang til digitale varer og tjenesteydelser for forbrugere og
virksomheder. I 2016 har Kommissionen fremlagt størstede-
len af elementerne i strategien, herunder forslag om at styrke
e-handlen på tværs af grænserne ved at undgå diskriminati-
on på grund af forbrugernes nationalitet o.l.; forslag der sig-
ter på at forbedre og forstærke samarbejdet i EU om håndhæ-
velse af forbrugerlovgivningen samt forslag om at øge gen-
nemsigtigheden på markedet for pakkelevering. Kommissio-
nen har derudover præsenteret en lovpakke, som sigter imod
at modernisere ophavsretten ved at øge tilgængeligheden af
onlineindhold; at skabe klarere regler for alle onlineaktører
samt øge den kulturelle mangfoldighed i Europa. Derudover
er der som en del af strategien fremlagt en pakke af forslag
om revision af reglerne på telekommunikationsområdet, som
har til formål at understøtte udbredelsen af højhastigheds-
bredbånd overalt i EU. Kommissionen vurderer, at et velud-
viklet digitalt indre marked vil kunne styrke den europæiske
økonomi med op til 415 mia. euro. Derudover faldt de maksi-
male priser for at tale, sende sms-beskeder og bruge data i et
andet EU-land med op til 75 pct. i 2016 sammenlignet med
tidligere priser. Fra midten af juni 2017 er det hensigten, at
roamingafgifter skal afskaffes i EU, og prisen for mobiltelefo-
ni som udgangspunkt skal være den samme på ferien som
hjemme.
Som led i Kommissionens prioritet om at arbejde hen imod
et dybere og mere retfærdigt indre marked fremsatte Kommissio-
nen i marts et forslag til ændring af udstationeringsdirektivet
(direktiv 96/71/EF) for at fremme princippet om, at det sam-
me arbejde på samme sted bør aflønnes på samme måde. Det
gældende udstationeringsdirektiv gælder for tjenesteydere,
der som led i leveringen af en tjenesteydelse, f.eks. et byggeri,
midlertidigt udstationerer ansatte til et andet EU-land. Efter
direktivet skal udstationerede sikres en række mindstevilkår,
der gælder i værtslandet, herunder særligt om mindsteløn og
arbejdsmiljø. Fjorten nationale parlamenter, herunder Folke-
tinget, sendte begrundede udtalelser til Kommissionen, hvori
de tilkendegav, at de ikke fandt, at Kommissionens forslag
overholdt nærhedsprincippet. Dermed fik Kommissionen et
såkaldt »gult kort« og skulle således genoveje forslaget. Kom-
missionen vurderede, at forslaget var i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, og fastholdt derfor forslaget. Ved
udgangen af 2016 er der ikke sket nævneværdige fremskridt i
forhandlingerne, der er præget at dybe meningsforskelle og
fastlåste positioner i Rådet.
Forslaget til ændring af udstationeringsdirektivet var tænkt
som del af en samlet mobilitetspakke, der også indeholdt for-
slag til revision af forordning 883/04 om koordinering af social
sikring. Dog blev forslaget udskudt bl.a. på grund af folkeaf-
stemningen i Storbritannien, og først fremlagt i december.
Det omfatter overordnet set ændringer vedrørende arbejds-
løshedsydelser, ydelser ved plejebehov af ubegrænset varig-
hed, ikke-erhvervsaktive borgeres adgang til sociale ydelser,
og koordinering af den sociale sikring for udstationerede ar-
bejdstagere. Forhandlingerne ventes indledt i 2017 under det
maltesiske formandskab.
Kommissionen præsenterede i november sin Vinterpakke,
»Clean Energy for all Europeans«, som er et vigtigt skridt i
udmøntningen af EU’s energiunion. Kommissionens ambiti-
on med pakken er, at EU skal nå sine energi- og klimamålsæt-
ninger, og samtidig bidrage til at modernisere EU’s økonomi
og levere jobs og vækst. Pakken skal således bl.a. sikre et
ægte europæisk indre marked for el, muliggøre yderligere in-
tegration af vedvarende energi og levere større energibespa-
relser gennem et nyt bindende mål på 30 pct. energieffektivi-
sering i 2030 m.v. Forhandlingerne om forslagene i Vinter-
pakken forventes påbegyndt i 2017.
Endvidere ratificerede EU den globale klimaaftale, Parisafta-
len, allerede i oktober, hvilket var med til at udløse, at Paris-
aftalen allerede trådte i kraft under et år efter vedtagelsen på
COP21 i Paris i december 2015. Desuden har EU haft fokus på
at få den konkrete lovgivning på plads, som skal udmønte
EU’s 2030-klimamål på mindst 40 pct. Kommissionen frem-
lagde således i sommers en klimapakke, der omfatter forslag
til udmøntningen af den del af EU’s klimamål, som relaterer
sig til ikke-kvotesektoren. Forhandlingerne er startet.
7. EU’S EKSTERNE RELATIONER
EU genbekræftede den overordnede regionale EU-strategi for
Syrien og Irak samt bekæmpelsen af ISIL, som oprindeligt blev
vedtaget i marts 2015. EU har styrket muligheden for at ved-
tage sanktioner rettet mod personer tilknyttet Al-Qa’eda og
ISIL. Derudover har EU bidraget til bl.a. kapacitetsopbygning
af den irakiske regering og arbejdet for at modvirke tilgangen
af ’fremmedkrigere’ til regionen og til imødegåelse af radika-
lisering. Alt sammen indsatser med henblik på at svække
ISIL.
EU bidrog i løbet af året aktivt til bestræbelserne på at fin-
de en politisk løsning på konflikten i Syrien. EU støttede
fuldt op om FN’s indsats for at mindske volden og genopret-
te den politiske proces. Dertil har EU udvidet listen af syrere
underlagt personlige sanktioner på grund af deres rolle i den
voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen. Endvidere har
EU af flere omgange fordømt regimets og dets allieredes
overdrevne og uforholdsmæssige magtanvendelse. Ved
møde i Det Europæiske Råd i oktober fik EU's Høje Repræ-
sentant mandat til at tage kontakt til regionale aktører for at
undersøge mulighederne for at nå til enighed om en politisk
løsning på Syrien-konflikten. EU forbliver en af de mest mar-
kante bidragsydere til at afhjælpe den humanitære krise i re-
gionen.
EU har i 2016 fortsat sin aktive støtte til de internationale
bestræbelser anført af FN på at fremme en politisk løsning på
konflikten i Libyen. EU har iværksat en støttepakke til Libyen
på godt 100 mio. euro med fokus på bl.a. kapacitetsopbyg-
ning af libyske institutioner, migrationsindsatser, sikkerhed,
sundhed og økonomi.
Tyrkiet var på EU's dagsorden i flere sammenhænge, her-
under i forbindelse med spørgsmål vedrørende borgerkrigen
i Syrien, bekæmpelse af terrorisme, migration og flygtninge
samt det videre forløb af tiltrædelsesforhandlingerne med
EU. Dialogen blev således også præget af interne udviklinger
i Tyrkiet, hvad angår demokrati, retsstatsprincipper, menne-
skerettigheder og pressefrihed, særligt i forbindelse med rets-
opgøret efter det fejlslagne kupforsøg i juli.
EU fastholdt presset på Rusland som følge af situationen i
Ukraine og besluttede at forlænge de økonomiske sanktioner,
da centrale elementer i Minsk-aftalen fortsat ikke var gen-
nemført. EU fastholdt desuden sin ikke-anerkendelsespolitik
i forhold til Ruslands ulovlige annektering af Krim. EU’s im-
portforbud mod varer fra Krim/Sevastopol og en række re-
striktioner for handel og investeringer blev i juni 2016 forlæn-
5
get frem til juni 2017. I marts 2016 opnåede EU’s udenrigsmi-
nistre enighed om fem retningsgivende principper for EU’s
tilgang til Rusland. De fem principper rummer en god balan-
ce mellem en fast og en udstrakt hånd. EU holder således
fortsat kommunikationskanalerne til Rusland åbne og forsøg-
te i 2016 at engagere Rusland, særligt på de områder, hvor
landet kunne spille en vigtig rolle f.eks. i forbindelse med den
internationale aftale om Irans atomprogram, de fælles globale
udfordringer ved klimaforandringer og den uløste konflikt i
Syrien.
Ukraine var også højt på EU’s dagsorden i 2016. Fokus
var bl.a. på reformdagsordenen i Ukraine med drøftelser af,
hvordan EU kunne styrke støtteindsatsen og fastholde pres-
set for at opretholde momentum i reformerne. Her indtog
Danmark en ledende rolle. EU og medlemslandene ydede
fortsat bistand mhp. stabilisering og modernisering af
Ukraine. EU og medlemslandene var også i 2016 de største
bidragydere til OSCE’s overvågningsmission (SMM) med
mandat fra Minsk-aftalen.
I sommeren 2016 præsenterede den høje repræsentant for
udenrigsanliggender sit bud på en ny udenrigspolitisk strate-
gi for EU i form af EU’s Globale Strategi. Strategien peger på
en styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik; en
mere integreret tilgang til konflikter og kriser; opbygning af
modstandskraft i landene mod øst og syd; samarbejde med
regionale strukturer og fortsat støtte til global governance. EU
arbejder nu videre på implementeringen af strategien.
I lyset af den øgede terrortrussel og det øgede konfliktni-
veau i og omkring Europa, har der især været fokus på en ud-
dybning af den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension af
EU-samarbejdet. EU har i efteråret 2016 vedtaget at styrke
den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, ligesom EU og
NATO har vedtaget 42 konkret forslag, der skal styrke det
indbyrdes samarbejde og koordinationen. Kommissionen har
ligeledes præsenteret en plan, der har til formål at sikre en ef-
fektiv, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsin-
dustri, der kan medvirke til, at medlemsstaterne får mest mu-
ligt ud af de nationale forsvarsbudgetter. Planen vil blive be-
handlet i 2017.
8. VÆSENTLIGE DOMME AFSAGT AF EU-DOMSTOLEN
I 2016
Regeringen har også i 2016 deltaget aktivt i sagsførelsen ved
EU-Domstolen for at søge maksimal dansk indflydelse på ud-
viklingen af EU-retten. Regeringen har i alt afgivet 34 indlæg
for EU-Domstolen i 2016. Fem betydningsfulde sager frem-
hæves her:
Singapore-sagen (A-2/15)
Regeringen deltog på linje med Europa-Parlamentet og Rådet
samt 16 andre medlemsstater i den såkaldte »Singapore-sag«
(udtalelsessag) om EU’s frihandelsaftale med Singapore. En
udtalelse fra EU-Domstolen forventes i starten af 2017.
Baggrunden for sagen er, at Kommissionen for nylig af-
sluttede 10 års forhandlinger om en omfattende frihandelsaf-
tale med Singapore. Aftalen rummer foruden etablering af et
frihandelsområde mellem Singapore og EU blandt andet for-
pligtelser inden for investeringsbeskyttelse, offentlige udbud,
intellektuel ejendomsret, transport, plante- og sundhedsfor-
anstaltninger samt bæredygtig udvikling. I Kommissionens
aftaleudkast lægges der op til indgåelse af en såkaldt ’ren EU-
aftale’, dvs. en aftale mellem EU og Singapore uden med-
lemsstaternes deltagelse. Som følge af tvivl fra Rådets side
om, hvorvidt EU har den fornødne kompetence til på egen
hånd at indgå frihandelsaftalen besluttede Kommissionen at
anmode EU-Domstolen om en udtalelse om den påtænkte af-
tales forenelighed med EU-retten. EU-Domstolens udtalelse
kan få betydning for, hvorledes kommende frihandelsaftaler
skal tiltrædes.
Rendon Marin (C-165/14) og CS (C-304/14)
Den 13. september 2016 afsagde EU-Domstolen to særdeles
vigtige domme i sagerne Rendon Marin og CS om medlems-
staternes mulighed for at udvise tredjelandsstatsborgere, der
er dømt for strafbare forhold, men som samtidig er eneforsør-
gere til mindreårige unionsborgerbørn, der som følge af for-
sørgerens mulige udvisning højst sandsynligt derved også
må forlade EU. Begge domme er i overensstemmelse med
den danske regerings indlæg i sagerne om, at der ikke kan
indrømmes tredjelandsstatsborgere en absolut opholdsret ef-
ter principperne fra den såkaldte »Zambrano-dom«. Regerin-
gen understregede, at eksempelvis alvorlig kriminalitet skal
kunne retfærdiggøre udsendelse i overensstemmelse med EU
opholdsdirektivets bestemmelser om at begrænse ophold af
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
Genc-sagen (C-561/14)
På området for familiesammenføring afsagde EU-Domstolen
den 20. januar 2016 dom i den dansk forelagte Genc-sag om
ret for et mindreårigt tyrkisk barn til familiesammenføring
med sin tyrkiske far, der bor og arbejder i Danmark. Myndig-
hedernes afslag på familiesammenføring var begrundet i ud-
lændingelovens § 9, stk. 16, hvorefter der skulle foretages en
vurdering af barnets mulighed for en vellykket integration i
Danmark, når barnet er over 6 år, og når forælderen har søgt
om familiesammenføring mere end to år efter, at vedkom-
mende selv har fået opholdstilladelse.
Ifølge den såkaldte »stand still«-klausul i EU’s associe-
ringsaftale med Tyrkiet, må EU-medlemsstater ikke indføre
»nye begrænsninger« for tyrkiske arbejdstageres fri bevæge-
lighed, medmindre disse er begrundet i tvingende almene
hensyn og desuden er proportionale. Det centrale i sagen var,
om reglen i udlændingeloven, var en ulovlig »ny begræns-
ning« af den tyrkiske arbejdstager (farens) fri bevægelighed.
EU-Domstolen slog fast, at formålet med den danske lov (en
vellykket integration), kan udgøre et tvingende alment hen-
syn, men EU-Domstolen fandt imidlertid, at den danske regel
var uproportional og dermed i strid med EU-retten.
Ajos-sagen (C-441/14)
Den 19. april 2016 afsagde EU-Domstolen dom i den af Høje-
steret forelagte Ajos-sag. Sagen for Højesteret drejede sig om
ret eller ej til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til dagælden-
de funktionærlov og betydningen af det grundlæggende EU-
retlige princip om forbud mod forskelsbehandling pga. alder.
EU-Domstolen udtaler, at den nationale domstol skal sikre en
overensstemmende fortolkning mellem de danske regler og
EU-retten, herunder i forhold til det grundlæggende EU-retli-
ge princip om forbud mod forskelsbehandling pga. alder, der
i EU-retten også gælder mellem private parter. Hvis det er
umuligt at fortolke danske regler på en sådan vis, skal Høje-
steret ifølge EU-Domstolen undlade at anvende reglerne.
Højesteret afsagde dom i sagen den 6. december 2016 til for-
del for arbejdsgiveren, der ikke kunne pålægges at udbetale
6
fratrædelsesgodtgørelse i strid med ordlyden af dagældende
funktionærloven.
Hermed slutter redegørelsen.