Fremsat den 12. januar 2017 af Marie Krarup (DF), Henrik Brodersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Jeppe Jakobsen (DF), Jan Erik Messmann (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19589

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B49/20161_B49_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. januar 2017 af Marie Krarup (DF), Henrik Brodersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF), Jeppe Jakobsen (DF), Jan Erik Messmann (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ændring af forsvarsloven med henblik på en præcisering af forsvarets
    formål
    Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om ændring af forsvarsloven, der præciserer det danske forsvars op-
    gaver, således at forsvaret fokuseres på i højere grad at varetage Danmarks interesser, end tilfældet er i dag.
    Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2016-17
    AX019589
    Bemærkninger til forslaget
    Almindelige bemærkninger
    Nærværende beslutningsforslag har til formål, at det dan-
    ske forsvars opgaver præciseres, således at forsvaret fokuse-
    res på i højere grad at varetage Danmarks interesser, end til-
    fældet er i dag. Forslagsstillerne anbefaler, at det sker, ved
    at regeringen fremsætter lovforslag med følgende to ændrin-
    ger af forsvarsloven:
    1. § 2 affattes således:
    »§ 2. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk mid-
    del og har til formål
    1) at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fort-
    satte eksistens og integritet og
    2) at bidrage til at forebygge konflikter og krig i Dan-
    marks nærområde.«
    2. I § 6 indsættes efter de afsluttende ord »humanitære og
    andre lignende opgaver« denne præcisering: »i områder, der
    har særlig interesse for Danmark«.
    De foreslåede ændringer ændrer ikke på forsvarets samle-
    de økonomiske ramme. Lovforslaget vil således ikke have
    økonomiske eller administrative konsekvenser for borgerne,
    erhvervslivet eller det offentlige.
    Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
    Til nr. 1
    Forsvarslovens § 2 definerer, hvad det danske forsvars
    formål er. Det foreslås i den forbindelse at fjerne den del af
    det hidtil definerede formål, som omhandler, at forsvaret
    skal fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for
    menneskerettighederne. Det kan og skal ikke være det dan-
    ske forsvars primære opgave at sørge for fred i verden. Som
    der ligger i ordet forsvar, skal det danske forsvars opgave
    først og fremmest være at forsvare Kongeriget Danmark og
    at sikre kongerigets suverænitet og eksistens. Dertil kom-
    mer, at forsvaret skal forebygge konflikter og krig, men kun
    i Danmarks nærområde. Det skal således ikke være forsva-
    rets primære opgave at forebygge konflikter og krige alle
    mulige andre steder i verden. Nærværende forslag udelukker
    dog ikke, at Danmark kan yde støtte til en nær NATO-alli-
    eret uden for Danmarks nærområde og bekæmpe terrorgrup-
    per, hvor de findes, som det eksempelvis var tilfældet, da
    USA blev angrebet af al-Qaeda den 11. september 2001.
    Til nr. 2
    Som nævnt i bemærkningerne til nr. 1 bør det danske for-
    svars formål først og fremmest være at forsvare det danske
    kongeriges suverænitet og eksistens og at bidrage til fred og
    sikkerhed i vores nærområde. Derfor skal forsvarslovens § 6
    også præciseres, så det fremgår, at hvis forsvaret skal kunne
    bidrage til konfliktløsning og fredsskabende, fredsbevarende
    og humanitære opgaver, er det en betingelse, at der er tale
    om opgaver i områder, der har særlig interesse for Danmark.
    Det kan f.eks. være i Danmarks nærområde eller ved støte til
    en nær NATO-allieret.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Marie Krarup (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
    forsvarsloven med henblik på en præcisering af forsvarets
    formål.
    (Beslutningsforslag nr. B 49)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3