L 52 - svar på spm. 4, om der i lovforslaget, bemærkningerne dertil, eller i anden tilstødende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger findes en konkretisering af, hvad der skal forstås ved, at psykologer skal ”udvise omhu og uhildethed” eller ”omhu og samvittighedsfuldhed”, fra til børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 52 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L52/spm/4/svar/1373507/1709972.pdf
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2016 stillet føl- gende spørgsmål nr. 4 (L 52) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Spørgsmål nr. 4: "Vil ministeren gøre rede for, om der i lovforslaget, bemærkningerne dertil, eller i an- den tilstødende lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger findes en konkretisering af, hvad der skal forstås ved, at psykologer skal "udvise omhu og uhildethed" eller "omhu og samvittighedsfuldhed"? Svar: Der lægges ikke med lovforslaget op til en ændring af autoriserede psykologers for- pligtelser efter psykologloven. Begreberne omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed er derfor heller ikke nærmere beskrevet i lovforslaget. Det fremgår af forarbejderne til psykologloven, at der for så vidt angår begreberne omhu og samvittighedsfuldhed er tale om retlige standarder. I dette ligger, at forståelsen af begreberne kan ændres over tid i takt med både udviklingen inden for faget og den almindelige samfundsudvikling. For så vidt angår begrebet uhildethed henvises i forarbejderne til, at der i kravet om uhildethed ligger, at en erklæring skal være så objektiv som muligt, således at den hverken uretmæssigt begunstiger klienten eller det modsatte. Dette samme gør sig gældende på andre sammenlignelige områder, herunder sundhedsområdet, hvor man også i autorisationslovens §§ 17 og 20 har bestemmelser om, at autoriserede sund- hedspersoner skal udvise omhu, samvittighedsfuldhed og uhildethed. De retlige standarder indeholdt i psykologloven er udfyldt og konkretiseret gennem Psykolognævnets mere end 20 år lange praksis. Jeg ønsker med lovforslaget, at vi opnår større gennemsigtighed og bedre kommuni- kation om Psykolognævnets praksis og fortolkning af loven. Lovforslaget indeholder derfor en forpligtelse for Psykolognævnet til at udgive en årsberetning, hvor nævnets praksis beskrives, og til at offentliggøre vejledende retningslinjer, der nærmere beskri- ver de autoriserede psykologers pligter. Der henvises i øvrigt til Psykolognævnets beretninger, til beskrivelsen af nævnets praksis i forhold til at udtale kritik i lovforslaget specielle bemærkninger til § 2 c og til besvarelsen af spørgsmål 1. Med venlig hilsen Mai Mercado Sagsnr. 2016 - 1465 Doknr. 436498 Dato 2011-01-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 52 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt