ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende respekten for privatliv samt beskyttelse af personoplysninger i elektronisk kommunikation og ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om privatliv og elektronisk kommunikation)

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/KOM(2017)0010/kommissionsforslag/1373498/1723234.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 10.1.2017
    SWD(2017) 4 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    vedrørende respekten for privatliv samt beskyttelse af personoplysninger i elektronisk
    kommunikation og ophævelse af direktiv 2002/58/EF (forordning om privatliv og
    elektronisk kommunikation)
    {COM(2017) 10 final}
    {SWD(2017) 3 final}
    {SWD(2017) 5 final}
    {SWD(2017) 6 final}
    Europaudvalget 2017
    KOM (2017) 0010
    Offentligt
    A. Behov for handling
    Hvad er problemet, og hvorfor er det et problem?
    Konsekvensanalysen er gennemført sideløbende med den efterfølgende evaluering af e-
    databeskyttelsesdirektivet som led i programmet for målrettet og effektiv regulering ("Refit").
    Den samlede konklusion er, at målene i e-databeskyttelsesdirektivet stadig er relevante.
    Evalueringen af Refit har ført til, at man har konstateret tre hovedgrupper af problemer:
    - borgernes privatliv i forbindelse med online-kommunikation er ikke tilstrækkeligt og
    effektivt beskyttet
    - borgerne er ikke beskyttet effektivt mod uønsket markedsføring
    - virksomhederne står over for forhindringer, som er skabt af fragmenteret lovgivning og
    forskellige retlige fortolkninger på tværs af medlemsstaterne, samt uklare og forældede
    bestemmelser.
    I forbindelse med evalueringen af Refit konkluderede man også, at der er muligheder for forenkling,
    navnlig hvad angår en række forældede og unødvendige bestemmelser og med hensyn til
    håndhævelsesbestemmelserne.
    Dette understøttes også af en udtalelse fra Refitplatformen, hvor det anbefales at styrke beskyttelsen
    af borgernes privatliv ved at tilpasse e-databeskyttelsesdirektivet til den generelle forordning om
    databeskyttelse, tilføje undtagelser til reglen om samtykke i forbindelse med cookies og ved at
    Kommissionen gør noget ved problemerne med at gennemføre tiltagene på nationalt plan.
    Hvad skal der opnås?
    De specifikke mål med evalueringen er at:
    1. sikre effektiv fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation
    2. sikre effektiv beskyttelse mod uanmodet kommerciel kommunikation
    3. forbedre harmoniseringen og forenkle/ajourføre den retlige ramme.
    Hvad er merværdien ved en indsats på EU-plan?
    Problemet har et omfang, som rækker langt ud over de enkelte medlemsstaters område, fordi
    elektronisk kommunikation, og særlig den type, som er baseret på internetprotokoller, har global
    rækkevidde. De nationale bestemmelser om fortrolighed i forbindelse med kommunikation er vidt
    forskellige hvad angår omfang og indhold. Selv om det således er muligt for medlemsstaterne at
    vedtage politikker, som sikrer, at denne rettighed ikke tilsidesættes, så ville man uden fælles EU-
    regler ikke opnå dette resultat på en ensartet måde, og der ville blive skabt hindringer for den
    udveksling af personoplysninger på tværs af landegrænserne, som er forbundet med anvendelse af
    elektroniske kommunikationstjenester, til medlemsstater, som ikke lever op til de samme standarder
    for databeskyttelse.
    Den kommende revision af e-databeskyttelsesdirektivet skønnes at overholde både subsidiaritets- og
    proportionalitetsprincippet ved at bevare harmoniseringstilgangen og samarbejdsmekanismen og
    samtidig tillade, at medlemsstaterne med henblik på specifikke lovlige formål træffer nationale
    foranstaltninger, som afviger.
    3
    B. Løsninger
    Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes én løsning frem for
    andre? Hvis ikke, angives det hvorfor.
    Løsningerne er grupperet efter ambitionsniveau (dvs. løsning 1 er den mindst ambitiøse og løsning 4
    er den mest ambitiøse) for så vidt angår opnåelsen af ovenstående mål (privatliv og forenkling).
    Løsning 5 tager ophævelsen af e-databeskyttelsesdirektivet i betragtning.
    1. Løsning 1: ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger ("blød lovgivning"): omfatter
    vejledning fra Kommissionen, fremme af selvregulerende initiativer og andre bløde
    lovgivningsforanstaltninger
    2. Løsning 2: begrænset styrkelse af privatliv/fortrolighed og harmonisering: giver
    mulighed for en minimal styrkelse af retten til privatliv/fortrolighed (ved at tydeliggøre i
    hvilket omfang e-databeskyttelsesinstrumentet omfatter over-the-top-aktører, offentligt
    tilgængeligt Wi-Fi og IoT-udstyr), beskyttelse mod uanmodede opkald (ved at afklare de
    nuværende bestemmelser og ved at indføre et standardpræfiks) og (ved at ophæve
    sikkerhedsbestemmelser og styrke samarbejdet i grænseoverskridende sager)
    3. Løsning 3: behersket styrkelse af privatliv/fortrolighed og harmonisering: giver
    mulighed for en mere markant styrkelse af retten til privatliv/fortrolighed (ved at udvide
    rækkevidden, forbedre gennemskueligheden i privatlivsindstillingerne, øge
    gennemsigtigheden og styrke håndhævelsesbeføjelserne), beskyttelse mod uanmodede
    meddelelser (ved at indføre en tilvalgsmulighed for markedsføringsopkald) og forenkling
    (ved at udvide undtagelserne, ophæve yderligere unødvendige bestemmelser og strømligne
    håndhævelsen ved at give de ansvarlige myndigheder beføjelser til at håndhæve den
    generelle forordning om databeskyttelse og udvide sammenhængsmekanismen i den
    generelle forordning om databeskyttelse)
    4. Løsning 4: omfattende styrkelse af privatliv/fortrolighed og harmonisering: giver
    mulighed for mere omfattende foranstaltninger end løsning 3, såsom et generelt forbud mod
    "cookie walls", ophævelse af undtagelsen fra bestemmelsen vedrørende markedsføring via
    email og SMS i tilfælde af en tidligere handelsmæssig forbindelse, ophævelse af yderligere
    bestemmelser og flere håndhævelsesbeføjelser til Kommissionen
    5. Løsning 5: ophævelse af e-databeskyttelsesdirektivet giver mulighed for ophævelse af e-
    databeskyttelsesdirektivet og efterfølgende anvendelse af den nye generelle forordning om
    databeskyttelse, herunder håndhævelsessystemet, med henblik på at beskytte fortrolighed for
    personoplysninger i forbindelse med elektronisk kommunikation, generel anvendelse af en
    fravalgsordning for uanmodede meddelelser og anvendelse af sammenhængsmekanismen i
    den generelle forordning om databeskyttelse.
    Hvem er de forskellige interessenter? Hvem støtter hvilken løsning?
    - Borgernes rettigheder påvirkes af det niveau, på hvilket fortroligheden af deres kommunikation
    beskyttes. De ville foretrække løsninger, som styrker deres rettigheder, såsom løsning 2, 3 og 4.
    - De nationale myndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ville
    støtte løsninger, der fører til bedre og mere sammenhængende beskyttelse af privatlivet, såsom
    løsning 2, 3 og 4.
    - Forpligtelserne i henhold til e-databeskyttelsesdirektivet er primært rettet imod udbyderne af
    elektronisk kommunikation. De ville i høj grad foretrække løsning 5. De vil måske som den
    næstbedste løsning acceptere løsning 2 og 3, som sikrer, at konkurrerende over-the-top-aktører
    4
    skal overholde de samme bestemmelser.
    - Over-the-top-aktørerne ville også foretrække løsning 1 og 5, fordi de normalt ville foretrække
    ikke at være underlagt strengere lovgivningsmæssige krav. Efter disse to løsninger ville løsning
    3 være den mest acceptable, fordi den sikrer en vis fleksibilitetsmargin.
    - Webforlagene og udbyderne af adfærdsbaseret annoncering på internettet ville klart
    foretrække løsning 5 af de samme årsager som udbyderne af elektronisk kommunikation og
    over-the-top-aktørerne.
    - Udbyderne af browsere ville være underlagt særlige forpligtelser under løsning 3. De ville
    derfor ikke støtte løsning 3 og 4.
    - De små og mellemstore virksomheder ville overvejende støtte løsning 1 og 5. Hvis de er
    udbydere af elektronisk kommunikation, ville de støtte løsning 2 og 3 for at sikre de samme
    vilkår som de, der gælder for over-the-top-aktørerne. Hvis de er over-the-top-aktører, ville de
    foretrække løsning 1 og 5, med løsning 3 som det mest acceptable alternativ.
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
    fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
    Valgmulighed 3 er den foretrukne løsning. De vigtigste fordele er:
    - bedre beskyttelse af fortroligheden ved hjælp af en teknologisk neutral definition, forbedret
    kontrol til brugeren og øgede gennemsigtighedskrav samt mere effektiv håndhævelse
    - bedre beskyttelse mod uanmodede meddelelser takket være indførelse af tilvalgsordningen for
    markedsføringsopkald, indførelsen af et præfiks og det konsekvente forbud mod anonyme
    markedsføringsopkald samt bedre muligheder for at blokere opkald fra uønskede numre
    - forenkling gennem harmonisering og tydeliggørelse af de lovgivningsmæssige rammer takket
    være indskrænkningen af den manøvremargin, som er overladt til medlemsstaterne, ophævelse
    af forældede bestemmelser og udvidelse af undtagelserne fra reglerne om samtykke.
    Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?
    Den foretrukne løsning forventes at give besparelser som et resultat af yderligere harmonisering og
    forenkling. For eksempel har man beregnet, at det ved at samle håndteringen af valgmulighederne
    vedrørende privatlivets fred på ét sted for alle hjemmesider og applikationer er muligt at spare op til
    70 % af de udgifter, som er forbundet med e-databeskyttelse.
    For så vidt angår specifikke interessentkategorier ville over-the-top-aktører pådrage sig ekstra
    omkostninger i forbindelse med revideringen af deres forretningsmodeller med henblik på at gøre
    dem lovlige. Disse omkostninger forventes dog at være ubetydelige. Webforlag vil muligvis
    pådrage sig mindre tilpasningsomkostninger. Udbydere af browsere og lignende applikationer,
    som giver adgang til internettet, ville pådrage sig betydelige omkostninger i forbindelse med
    sikring af, at brugerne tilbydes de rette valgmuligheder angående deres privatlivsindstillinger.
    Markedsføringsvirksomheder ville pådrage sig nogle omkostninger efter indførelsen af
    tilvalgsordningen for markedsføringsopkald.
    Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
    myndigheder?
    De vigtigste indvirkninger på de nationale budgetter ville udelukkende hidrøre fra gennemførelsen
    af sammenhængsmekanismen og det eventuelle behov for at omfordele håndhævelseskompetencer
    til databeskyttelsesmyndighederne. Det vurderes ikke, at indvirkningen vil være væsentlig, idet
    synergier med allerede eksisterende EU-koordinationsorganer (f.eks. på databeskyttelsesområdet)
    5
    eventuelt kan udnyttes.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
    Nej
    Proportionalitet?
    Den foretrukne løsning omfatter afbalancerede foranstaltninger, som alle vurderes at være
    nødvendige for at nå de relevante mål uden at påtvinge de pågældende interessenter for store byrder.
    Derudover er foranstaltningerne udformet fleksibelt for at give mulighed for de nødvendige
    undtagelser og teknologisk neutralt for at minimere forvridning af konkurrencen og sikre lige vilkår.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
    Den løbende overvågning sikres bl.a. via indberetning fra medlemsstaterne til Kommissionen og fra
    Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.