Henvendelse af 10/1-17 fra Lægeforeningen vedr. brugerbetaling for tolkeydelser og anmodning om foretræde for udvalget
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser. (Bilag 1)
Aktører:
Brev til Udlændinge- og Integrationsudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B9/bilag/1/1709730.pdf
Til medlemmer af Udlændinge- og Integrationsud- valget Kopi sendt til Sundheds- og Ældreudvalget Brugerbetaling for tolkeydelser truer patientsikkerheden Kære medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget. Lægeforeningen er bekendt med, at der pågår politiske drøftelser af, om der skal indføres brugerbetaling for tolkeydelser i sundhedsvæsenet for udlæn- dinge, der har opholdt sig to år i landet. Forslaget vækker stor bekymring, da det vil forringe behandlingen, sikkerheden og rettighederne for denne gruppe som patienter. Lægeforeningen håber derfor, at Udlændinge-, Integrations- og Boligudval- get vil lytte til bekymringerne og afvise forslaget. Vi redegør nedenfor for de forringelser og øvrige negative konsekvenser, som en indførsel af brugerbe- taling på tolkebistand i sundhedsvæsenet vil indebære. Lige adgang til sundhedstilbud Ved at fjerne retten til vederlagsfri tolkebistand er der stor risiko for, at pa- tienter med behov for tolkebistand ikke får samme sundhedstilbud som and- re, og det strider mod det bærende princip i den danske sundhedslovgivning om, at alle med bopæl i landet har let og lige adgang til sundhedsvæsenet uanset etnisk oprindelse eller religion. Betaling for tolkebistand vil ramme i forvejen sårbare patienter, som ofte ikke har mulighed for at betale for en tolk. Lægeforeningen forudser, at kon- sekvensen kan være, at patienterne ikke opsøger behandling hos praktise- rende læge og speciallæge eller ikke får den nødvendige behandling på sy- gehuset. Lægeforeningen må kraftigt advare mod, at der indføres en betaling for tol- keydelser, som rammer særligt sårbare patienter som børn og unge, akut syge eller alvorligt syge patienter. Der skal være sikkerhed for, at disse pa- tienter altid kan få behandling for deres sygdomme, også selv om de ikke kan betale for tolkeydelser. Patientsikkerheden er på spil Tolkning er et uomgængeligt arbejdsredskab for læger og en nødvendig for- udsætning for patientsikkerhed. Brugerbetaling for tolkeydelser vil kompli- Formanden 10. januar 2017 Jr.2017 - 92/ Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 E-post: dadl@dadl.dk www.laeger.dk Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 B 9 Bilag 1 Offentligt Side 2/3 cere undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter, der har sprogpro- blemer. Professionelle tolke er en forudsætning for, at lægen får de nødven- dige oplysninger om patientens symptomer og helbred. Indførelse af brugerbetaling på tolkeydelser vil betyde, at lægen ofte vil skulle føre dialog direkte med en patient med mangelfulde sprogkundskaber. Dermed øges risikoen for fejl og forkert eller manglende diagnostik og be- handling. Patientsikkerheden trues, når lægen ikke har mulighed for at forstå patien- tens symptomer og for at orientere om brug af medicin, ligesom patienten ikke kan beskrive sine symptomer eller eventuelle bivirkninger af medicin el- ler lignende. Risikoen for at lægen overser symptomer, at patienten bruger medicinen forkert eller ikke forstår undersøgelser og behandling, stiger ved mangelfuld kommunikation og sprogbarrierer. Adgang til vederlagsfri tolkebistand sik- rer, at det altid er muligt for lægen og patienten at kunne kommunikere om patientens situation, hvilket er en forudsætning for den korrekte, lægefag- lige behandling. Patienter har ret til fortrolighed Patienter skal kunne tale med deres læge i fortrolighed, og ingen patienter skal føle sig nødsaget til at dele deres fortrolige sundhedsoplysninger med familiemedlemmer eller bekendte, alene fordi de ikke selv kan kommunikere med lægen. Lægeforeningen frygter, at betaling for tolkeydelser vil betyde, at et stort antal patienter vil benytte familiemedlemmer herunder børn som tolke. Der er flere etiske problemer forbundet hermed, ikke mindst i forhold til tavs- hedspligt, habilitet mv. Ligesom kvaliteten af tolkningen er meget forskellig og ofte så ringe, at tolkningen er utilstrækkelig. Børn skal ikke være tolke for deres forældre Det har store konsekvenser for børn at blive inddraget i deres forældres syg- dom og behandling ved at optræde som tolke. Det vil følelsesmæssigt være en stor belastning for barnet at få denne viden. Derfor skal børn grundlæg- gende beskyttes imod at blive sat i en sådan situation. Det er der også taget hensyn til i den gældende tolkebekendtgørelse. Men en vederlagsfri tolkebistand er med til at sikre, at børn reelt bliver beskyttet mod ufrivilligt at få kendskab til en forældres private sundhedsoplysninger og andre fortrolige forhold, som barnet ikke har behov for at vide. Sprogbarrierer kan forhindre det nødvendige informerede samtykke Lægen er forpligtet af loven til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det betyder, at lægen har pligt til at sikre, at patienten inddrages i beslutninger Side 3/3 og får tilstrækkelig information om sin helbredstilstand og behandlingsmulig- heder, så patienten kan give sit informerede samtykke til behandlingen. Information til patienter og deres samtykke til behandling er et fundamentalt grundlag for forholdet mellem læge og patient. Ingen behandling må indle- des eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket ba- seres på fyldestgørende information, og for at man kan tale om et gyldigt samtykke, kræves det, at patienten er i stand til at overskue konsekven- serne på baggrund af lægens information. Sprogbarrierer kan betyde, at lægen ikke kan indhente et informeret sam- tykke, og derved ikke kan igangsætte en behandling af patienten. Det kan medføre, at patientens sygdom ikke behandles i tide, men udvikler sig til no- get langt mere alvorligt. Patienten kan således få brug for en dyr sygehus- behandling pga. en sygdom, som kunne have været håndteret tidligere med en mindre behandlingskrævende indsats. Lægen kan blive gjort ansvarlig for manglende kommunikation Har patienten sproglige mangler, og har lægen ikke mulighed for at bestille tolkebistand, fordi patienten ikke kan betale for udgiften til tolken, vil det forringe og kompromittere det lægefaglige arbejde. En læge, der igangsæt- ter en nødvendig behandling på det bedst mulige grundlag, kan således ende med få et ansvar for ikke at have udvist omhu og samvittigheds- fuldhed, Behov for øget fokus på kvalificerede tolkning I stedet for den foreslåede betaling for tolkeydelser mener Lægeforeningen tværtimod, at der bør sættes fokus på adgang til kvalificerede tolke i sund- hedsvæsenet, og at der udvikles faglige krav til tolkene i form af egentlig uddannelse eller lignende, hvor der er fokus på de termer, der er særegne for sundhedsvæsenet. Professionelle og kvalificerede tolke er vigtige for patientsikkerheden og for behandlingens kvalitet. Der skal derfor være adgang til professionelle og kvalificerede tolke døgnet rundt. På baggrund af de ovenstående bekymringer skal Lægeforeningen anmode om foretræde for udvalget. Med venlig hilsen Andreas Rudkjøbing Formand for Lægeforeningen