Henvendelse af 10/1-17 fra Lægeforeningen vedr. brugerbetaling for tolkeydelser og anmodning om foretræde for udvalget

Tilhører sager:

Aktører:


    Brev til Udlændinge- og Integrationsudvalget.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/B9/bilag/1/1709730.pdf

    Til medlemmer af Udlændinge- og Integrationsud-
    valget
    Kopi sendt til Sundheds- og Ældreudvalget
    Brugerbetaling for tolkeydelser truer patientsikkerheden
    Kære medlemmer af Udlændinge- og Integrationsudvalget.
    Lægeforeningen er bekendt med, at der pågår politiske drøftelser af, om der
    skal indføres brugerbetaling for tolkeydelser i sundhedsvæsenet for udlæn-
    dinge, der har opholdt sig to år i landet. Forslaget vækker stor bekymring,
    da det vil forringe behandlingen, sikkerheden og rettighederne for denne
    gruppe som patienter.
    Lægeforeningen håber derfor, at Udlændinge-, Integrations- og Boligudval-
    get vil lytte til bekymringerne og afvise forslaget. Vi redegør nedenfor for de
    forringelser og øvrige negative konsekvenser, som en indførsel af brugerbe-
    taling på tolkebistand i sundhedsvæsenet vil indebære.
    Lige adgang til sundhedstilbud
    Ved at fjerne retten til vederlagsfri tolkebistand er der stor risiko for, at pa-
    tienter med behov for tolkebistand ikke får samme sundhedstilbud som and-
    re, og det strider mod det bærende princip i den danske sundhedslovgivning
    om, at alle med bopæl i landet har let og lige adgang til sundhedsvæsenet
    uanset etnisk oprindelse eller religion.
    Betaling for tolkebistand vil ramme i forvejen sårbare patienter, som ofte
    ikke har mulighed for at betale for en tolk. Lægeforeningen forudser, at kon-
    sekvensen kan være, at patienterne ikke opsøger behandling hos praktise-
    rende læge og speciallæge eller ikke får den nødvendige behandling på sy-
    gehuset.
    Lægeforeningen må kraftigt advare mod, at der indføres en betaling for tol-
    keydelser, som rammer særligt sårbare patienter som børn og unge, akut
    syge eller alvorligt syge patienter. Der skal være sikkerhed for, at disse pa-
    tienter altid kan få behandling for deres sygdomme, også selv om de ikke
    kan betale for tolkeydelser.
    Patientsikkerheden er på spil
    Tolkning er et uomgængeligt arbejdsredskab for læger og en nødvendig for-
    udsætning for patientsikkerhed. Brugerbetaling for tolkeydelser vil kompli-
    Formanden
    10. januar 2017
    Jr.2017 - 92/
    Domus Medica
    Kristianiagade 12
    2100 København Ø
    Tlf.: 3544 8500
    E-post: dadl@dadl.dk
    www.laeger.dk
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
    B 9 Bilag 1
    Offentligt
    Side 2/3
    cere undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter, der har sprogpro-
    blemer. Professionelle tolke er en forudsætning for, at lægen får de nødven-
    dige oplysninger om patientens symptomer og helbred.
    Indførelse af brugerbetaling på tolkeydelser vil betyde, at lægen ofte vil
    skulle føre dialog direkte med en patient med mangelfulde sprogkundskaber.
    Dermed øges risikoen for fejl og forkert eller manglende diagnostik og be-
    handling.
    Patientsikkerheden trues, når lægen ikke har mulighed for at forstå patien-
    tens symptomer og for at orientere om brug af medicin, ligesom patienten
    ikke kan beskrive sine symptomer eller eventuelle bivirkninger af medicin el-
    ler lignende.
    Risikoen for at lægen overser symptomer, at patienten bruger medicinen
    forkert eller ikke forstår undersøgelser og behandling, stiger ved mangelfuld
    kommunikation og sprogbarrierer. Adgang til vederlagsfri tolkebistand sik-
    rer, at det altid er muligt for lægen og patienten at kunne kommunikere om
    patientens situation, hvilket er en forudsætning for den korrekte, lægefag-
    lige behandling.
    Patienter har ret til fortrolighed
    Patienter skal kunne tale med deres læge i fortrolighed, og ingen patienter
    skal føle sig nødsaget til at dele deres fortrolige sundhedsoplysninger med
    familiemedlemmer eller bekendte, alene fordi de ikke selv kan kommunikere
    med lægen.
    Lægeforeningen frygter, at betaling for tolkeydelser vil betyde, at et stort
    antal patienter vil benytte familiemedlemmer herunder børn som tolke. Der
    er flere etiske problemer forbundet hermed, ikke mindst i forhold til tavs-
    hedspligt, habilitet mv. Ligesom kvaliteten af tolkningen er meget forskellig
    og ofte så ringe, at tolkningen er utilstrækkelig.
    Børn skal ikke være tolke for deres forældre
    Det har store konsekvenser for børn at blive inddraget i deres forældres syg-
    dom og behandling ved at optræde som tolke. Det vil følelsesmæssigt være
    en stor belastning for barnet at få denne viden. Derfor skal børn grundlæg-
    gende beskyttes imod at blive sat i en sådan situation.
    Det er der også taget hensyn til i den gældende tolkebekendtgørelse. Men
    en vederlagsfri tolkebistand er med til at sikre, at børn reelt bliver beskyttet
    mod ufrivilligt at få kendskab til en forældres private sundhedsoplysninger
    og andre fortrolige forhold, som barnet ikke har behov for at vide.
    Sprogbarrierer kan forhindre det nødvendige informerede samtykke
    Lægen er forpligtet af loven til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det
    betyder, at lægen har pligt til at sikre, at patienten inddrages i beslutninger
    Side 3/3
    og får tilstrækkelig information om sin helbredstilstand og behandlingsmulig-
    heder, så patienten kan give sit informerede samtykke til behandlingen.
    Information til patienter og deres samtykke til behandling er et fundamentalt
    grundlag for forholdet mellem læge og patient. Ingen behandling må indle-
    des eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Samtykket ba-
    seres på fyldestgørende information, og for at man kan tale om et gyldigt
    samtykke, kræves det, at patienten er i stand til at overskue konsekven-
    serne på baggrund af lægens information.
    Sprogbarrierer kan betyde, at lægen ikke kan indhente et informeret sam-
    tykke, og derved ikke kan igangsætte en behandling af patienten. Det kan
    medføre, at patientens sygdom ikke behandles i tide, men udvikler sig til no-
    get langt mere alvorligt. Patienten kan således få brug for en dyr sygehus-
    behandling pga. en sygdom, som kunne have været håndteret tidligere med
    en mindre behandlingskrævende indsats.
    Lægen kan blive gjort ansvarlig for manglende kommunikation
    Har patienten sproglige mangler, og har lægen ikke mulighed for at bestille
    tolkebistand, fordi patienten ikke kan betale for udgiften til tolken, vil det
    forringe og kompromittere det lægefaglige arbejde. En læge, der igangsæt-
    ter en nødvendig behandling på det bedst mulige grundlag, kan således
    ende med få et ansvar for ikke at have udvist omhu og samvittigheds-
    fuldhed,
    Behov for øget fokus på kvalificerede tolkning
    I stedet for den foreslåede betaling for tolkeydelser mener Lægeforeningen
    tværtimod, at der bør sættes fokus på adgang til kvalificerede tolke i sund-
    hedsvæsenet, og at der udvikles faglige krav til tolkene i form af egentlig
    uddannelse eller lignende, hvor der er fokus på de termer, der er særegne
    for sundhedsvæsenet.
    Professionelle og kvalificerede tolke er vigtige for patientsikkerheden og for
    behandlingens kvalitet. Der skal derfor være adgang til professionelle og
    kvalificerede tolke døgnet rundt.
    På baggrund af de ovenstående bekymringer skal Lægeforeningen anmode
    om foretræde for udvalget.
    Med venlig hilsen
    Andreas Rudkjøbing
    Formand for Lægeforeningen