L 51 - svar på spm. 2 om en elektronisk fodlænke med GPS vil kunne anvendes til registrering af en persons opholdssted uden at komme i konflikt med EMRK’s artikel 5, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
10. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 13989
Akt-id 158389
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (nu Udlændinge- og
Integrationsudvalget) har den 24. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 2
til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren (nu udlændinge- og integrationsministeren), som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 2 til L 51:
Vil ministeren redegøre for, om en elektronisk fodlænke med GPS vil kunne
anvendes til registrering af en persons opholdssted uden at komme i konflikt med
EMRK’s artikel 5, hvis personen ikke er begrænset i sin færden inden for landets
grænser, og GPS-enheden alene anvendes til løbende at registrere personens
opholdssted (der henvises til den kommenterede høringsoversigts punkt 2.5.2.)?
Svar:
1. Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg er af den opfattelse, at det er
væsentligt at sikre, at der bliver ført en tæt kontrol med udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste. Der er tale om personer, der uønsket opholder sig
her i landet, og som skal udsendes, så snart det er muligt.
Jeg har derfor som udgangspunkt sympati for forslaget om at indføre elektronisk
overvågning ved brug af fodlænke med GPS som et alternativ til opholds- og
meldepligt. En sådan ordning vil sikre, at myndighederne har kendskab til de
pågældende udlændinges opholdssted, som netop er formålet med opholds- og
meldepligten.
2. Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt det vil være i
strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at indføre en
ordning, hvor afviste asylansøgere eller udlændinge med ulovligt ophold, som ikke
kan udsendes, generelt bliver pålagt at bære fodlænke med henblik på
overvågning, men uden begrænsninger i deres bevægelsesfrihed.
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv.
Rettighederne i artikel 8 er dog ikke absolutte, og der kan gøres indgreb heri, hvis
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 51 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2/3
indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund (dvs.
opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere bestemte
anerkendelsesværdige formål, herunder af hensyn til den nationale sikkerhed,
den offentlige tryghed og forebyggelse af uro eller forbrydelser, jf. artikel 8, stk. 2.
Der skal således foretages en konkret og individuel vurdering af ethvert indgreb.
En generel ordning, hvor alle afviste asylansøgere og udlændinge med ulovligt
ophold, der ikke kan udsendes, pålægges at bære fodlænke, vil ikke være i
overensstemmelse med EMRK artikel 8, idet der skal foretages en konkret og
individuel vurdering af ethvert indgreb.
3. Det bemærkes, at en ordning, hvor afviste asylansøgere eller udlændinge med
ulovligt ophold bliver pålagt at bære fodlænke med henblik på at sikre, at den
pågældende 24 timer i døgnet opholder sig på et udrejsecenter, vil have karakter
af en frihedsberøvelse, jf. EMRK artikel 5, der omhandler retten til frihed og
personlig sikkerhed.
EMRK artikel 5 opstiller en række betingelser for, hvornår en stat må
frihedsberøve en person, herunder udlændinge. Disse betingelser følger af artikel
5, stk. 1, litra a-f. Det er en udtømmende liste, og der kan således ikke ske lovlig
frihedsberøvelse af personer af andre grunde end de oplistede.
Det følger af EMRK artikel 5, stk. 1, litra f, at der kan ske lovlig anholdelse eller
anden frihedsberøvelse af en person for at hindre den pågældende i uretmæssigt
at trænge ind i landet (indrejsesituationen) eller af en person, mod hvem der
tages skridt til udvisning eller udlevering (udrejsesituationen), når det sker i
overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde.
Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske med henblik på at sikre den
pågældendes tilstedeværelse og kræver en reel mulighed for at gennemføre en
udsendelse. Spørgsmålet om, hvorvidt der kan ske frihedsberøvelse, vil således
navnlig bero på en vurdering af, om der på tidspunktet for frihedsberøvelsen er
reel udsigt til udsendelse af den enkelte udlænding.
Udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste er uønskede i Danmark og skal
udsendes af landet, så snart der er mulighed herfor.
For udlændinge på tålt ophold og for den gruppe af kriminelle udviste, der
pålægges opholds- og meldepligt, gælder imidlertid, at der – for tiden – ikke er
reel udsigt til udsendelse. Der kan derfor ikke ske frihedsberøvelse, og det er
baggrunden for, at de pågældende ikke er frihedsberøvet, men i stedet er pålagt
opholds- og meldepligt.
Side 3/3
Afslutningsvist skal jeg bemærke, at det endnu ikke er teknisk muligt at anvende
GPS-fodlænke.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft