Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. januar 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX19585
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L92A/20161_L92A_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. januar 2017 Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og lov om finansiel virksomhed (Bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.) § 1 I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, § 7 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 47 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ved anmeldelse af servitutter til tinglysning skal anmel- deren senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan have betyd- ning for ejendomsvurderingen.« 2. § 47 A, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om, hvilke oplysninger indberetnin- gerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal videregives.« 3. Efter § 47 D indsættes: »J. Bestemmelser om indsamling og registrering af data til udviklingsformål m.v. § 48. Skatteministeren kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øv- rigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurde- ring. Stk. 2. Skatteministeren kan samkøre egne registeroplys- ninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registre som nævnt i stk. 1. § 48 A. Offentlige myndigheder og andre offentlige insti- tutioner m.v. skal meddele skatteministeren oplysninger, der er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne. Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om meddelelse af oplysninger, herunder om tidsfrister og form for meddelelse af oplysningerne. § 48 B. De registre, der er nævnt i § 48, skal føres inden for EU eller EØS. Stk. 2. For de registre, som er nævnt i § 48, og som er af særlig interesse for fremmede magter, træffer skatteministe- ren foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintet- gørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold. § 48 C. Skatteministeren kan uden forudgående underret- ning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luf- ten eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når det- te er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan bemyndige eksterne leverandører til at foretage indsamling af billedmateriale. § 48 D. Data indhentet af skatteministeren til brug for ud- vikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen- domsvurdering kan videregives til told- og skatteforvaltnin- gen. Told- og skatteforvaltningen kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med at vurdere ejendomme, jf. dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der er mod- taget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksom- hed. Til lovforslag nr. L 92 A Folketinget 2016-17 Skattemin., j.nr. 16-0315436 AX019585 Stk. 2. Ved dataindsamling foretaget i form af besigtigel- ser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering er told- og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge de indsamlede data direkte til grund for vurde- ringen af de ejendomme, som er omfattet af dataindsamlin- gen. Indsamlede data kan dog indgå i generelle metoder og beregningsmodeller. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbej- det efter eget skøn anvende indsamlet billedmateriale, som videregives efter stk. 1.« § 2 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015, § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015 og § 1 i lov nr. 1549 af 13. december 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 1721 af 27. december 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 22-33« til: »§ 354, stk. 6, nr. 23-34«. 2. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer: »17) Skatteministeriet, når oplysningerne hidrører fra real- kreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller til vurdering af er- hvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udledes. Adgangen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene 2012-2016.« Nr. 17-42 bliver herefter nr. 18-43. 3. I § 354, stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 30« til: »stk. 6, nr. 31«. 4. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 6, nr. 38« til: »stk. 6, nr. 39«, og »stk. 6, nr. 39« ændres til: »stk. 6, nr. 40«. 5. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 31-34« til: »stk. 6, nr. 32-35«. 6. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 7, 8, 13, 18, 19, 23-25, 31-34 og 40« til: »stk. 6, nr. 7, 8, 13, 19, 20, 24-26, 32-35 og 41«, og i stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 6, nr. 19, 25 og 34« til: »stk. 6, nr. 20, 26 og 35«. 7. I § 354, stk. 15, ændres »stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 19 og 26« til: »stk. 6, nr. 3, 7, 8, 11, 16, 20 og 27«. § 3 Loven træder i kraft den 19. januar 2017. § 4 § 2, nr. 2, kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn- land. Folketinget, den 10. januar 2017 PIA KJÆRSGAARD / Bent Bøgsted 2