Fremsat den 10. januar 2017 af Christian Langballe (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19587
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B48/20161_B48_som_fremsat.pdf
Fremsat den 10. januar 2017 af Christian Langballe (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om loft for tildeling af dansk statsborgerskab Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre cirkulæret om naturalisation, sådan at højst 1.000 udlændinge om året kan tildeles dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring. Beslutningsforslag nr. B 48 Folketinget 2016-17 AX019587 Bemærkninger til forslaget Formålet med indeværende forslag er at sikre, at Folketin- get fremover maksimalt kan tildele statsborgerskab til 1.000 udenlandske ansøgere om året. Ifølge grundloven kan tilde- ling af statsborgerskab kun ske ved lov. Folketinget vedta- ger normalt lovforslag om indfødsrets meddelelse to gange om året. I folketingsåret 2015-16 skete dette dog tre gange. Med vedtagelse af lovforslag nr. L 36 i folketingsåret 2015-16 blev der tildelt 6.264 statsborgerskaber til udlæn- dinge. Med vedtagelse af lovforslags nr. L 109 blev 1.911 udlændinge statsborgere i Danmark. Og vedtagelsen af lov- forslags nr. L 175 gjorde 921 udlændinge til danske stats- borgere. Alt i alt blev der således tildelt 9.096 danske stats- borgerskaber til udlændinge i folketingsåret 2015-16. Man kan desuden få dansk statsborgerskab ved erklæring. Dette sker via statsforvaltningen. Man skal opfylde en række be- tingelser, samtidig med at man er nordisk statsborger eller tidligere har haft dansk statsborgerskab, eller hvis man den 18. december 2012 eller senere er optaget på lov om dansk indfødsret med krav om løsningsattest, uden at man endnu er blevet løst fra sit udenlandske statsborgerskab (Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx? p=6032). Meget få personer opnår statsborgerskab ved erklæring. Forslags- stillerne mener derfor, at disse bør indgå i det foreslåede loft på 1.000 statsborgerskaber pr. år. Det at tilhøre en nation forudsætter efter forslagsstillernes opfattelse, at man indgår i det fællesskab, som binder natio- nens borgere sammen: Fælles sprog, et fælles sæt af værdi- er, fælles grundsyn, skikke, der er udviklet gennem histori- en, og en adfærd, nationens borgere føler sig trygge ved. Mennesker, der ikke deler de fælles værdier – eller som di- rekte modarbejder dem – bør ikke optages i fællesskabet. Følgelig bør statsborgerskabet kun gives til integrerede ind- vandrere, der tilslutter sig Danmarks Riges Grundlov, og som værdsætter og efterlever demokratiske spilleregler, hvilket også betyder, at de respekterer vedtagne love og reg- ler og ikke sætter fremmede religiøse forskrifter højere end de demokratiske beslutninger. Det er noget ganske særligt at få et dansk statsborgerskab og en gave, som den enkelte ansøger modtager af Folketin- get på vegne af danskerne og fællesskabet. Derfor er det og- så afgørende, at man sikrer sig, at de udlændinge, der mod- tager statsborgerskab, virkelig er danske. Forslagsstillerne mener, at der er for mange, der får statsborgerskab, og der- for forslås et loft på 1.000 statsborgerskaber. Forslagsstiller- ne foreslår, at der opstilles følgende kriterier og/eller betin- gelser, der kunne tælle på plussiden: Der kunne indgå et in- terview og en sikkerhedsscreening i forbindelse med prøve- rne, så det sikres, at ansøgerne virkelig vil Danmark. De personer, der klarer sig bedst i sprogtest og indfødsretsprø- ve, kunne få forrang. Personer, der kommer fra Sydslesvig, Norden, Europa og Vesten, kunne få forrang. Det kunne tæl- le på plussiden, at man har været i Danmark i mange år, og at man har gjort en særlig indsats for Danmark gennem af- tjening af værnepligt, arbejde i foreninger, sport eller andet. Det er alt sammen forslag. Forslagsstillerne lægger sig ikke fast på noget, men vil lade det være op til forhandling i for- bindelse med udvalgsarbejdet, hvilke kriterier der bør være. 2 Skriftlig fremsættelse Christian Langballe (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om loft for tildeling af dansk statsborgerskab. (Beslutningsforslag nr. B 48) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3