Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L65 Ændringsforslag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L65/bilag/4/1709036.pdf

Til L 65
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om
Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love
(Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af …:
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»1. Lovens titel affattes således:
»Lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt om registrering af bygninger på
forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«.«
[Præcisering af, at forstranden er en del af søterritoriet]
2) Nr. 2 affattes således:
»2. Overalt i loven bortset fra § 10 ændres »Matrikelmyndigheden« til: »Geodatastyrelsen«.«
[Undtagelse for § 10]
3) Nr. 7 udgår.
[Ophævelse af § 10 udgår]
4) I det under nr. 14 foreslåede kapitel 5 a ændres i kapiteloverskriften for kapitel 5 a »på forstran-
den eller søterritoriet« til: »på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«.
[Præcisering af, at forstranden er en del af søterritoriet]
5) Nr. 15 affattes således:
»15. I § 47, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »matrikulære sager«: », registrering af forhold vedrørende
ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen, og registrering af bygninger
på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«.«
[Konsekvent anvendelse af formuleringen »på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«]
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 65 Bilag 4
Offentligt
Til § 2
6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »herom og« til: »herom,«.«
[Lovteknisk præcisering]
Til § 3
7) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 32 ændres »§ 22« til: »§§ 21-23«.«
[Konsekvensændring]
Til § 6
8) I den under nr. 2 foreslåede § 4 a ændres i stk. 1, 1. pkt., »på forstranden eller søterritoriet i øv-
rigt« til: »på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«.
[Konsekvent anvendelse af formuleringen »på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt«]
9) I den under nr. 2 foreslåede § 4 b ændres i stk. 1, nr. 2, »i lov om udstykning og anden registre-
ring i matriklen samt om registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet.« til: »i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen samt om registrering af bygninger på forstranden eller
på søterritoriet i øvrigt.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 4, 5, 8 og 9
Det foreslås i nr. 1 at ændre affattelsen af udstykningslovens nye titel, således at det fremgår, at
forstranden er en del af søterritoriet. Herved skabes tillige overensstemmelse med terminologien i
tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.
Det er endvidere hensigtsmæssigt at undgå vekslen i sprogbrugen, hvorfor ændringsforslag nr. 4, 5
og 8 er udtryk for, at formuleringen »bygninger på forstranden eller på søterritoriet i øvrigt« ønskes
anvendt konsekvent i lovforslaget.
Ændringsforslag nr. 9 er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 2
Det foreslås, at »Matrikelmyndigheden« overalt i udstykningsloven ændres til »Geodatastyrelsen«
bortset fra i § 10. Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3, hvor det foreslås, at ophæ-
velsen af udstykningslovens § 10 udgår af lovforslaget. Ifølge udstykningslovens§ 10 er matrikel-
myndigheden Geodatastyrelsen.
Til nr. 3
Det foreslås, at ophævelsen af udstykningslovens § 10 udgår.
Ved at bibeholde udstykningslovens § 10, vil det fremgå af loven, at Geodatastyrelsen er matrikel-
myndigheden, hvilket kan fungere som bindeled til at identificere Geodatastyrelsen som matrikel-
myndighed i anden gældende lovgivning, idet flere love, som eksempelvis lov om afgift ved ud-
stykning m.m., lov om landinspektørvirksomhed, lov om naturbeskyttelse og lov om skove anven-
der betegnelsen »matrikelmyndigheden«.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om Geodatastyrelsen er en konsekvens af, at der
indgår mere end tre numre i § 2, stk. 1.
Til nr. 7
Som følge af at de gældende bestemmelser i §§ 21-23 ophæves og erstattes af nye bestemmelser i
§§ 21-23, reguleres udstykning ikke længere alene af § 22, men af §§ 21-23. Bestemmelsen i § 32
om erstatning til servituthaver i visse tilfælde, hvor der sker udstykning efter reglerne i lovens § 22,
skal derfor fremover henvise til §§ 21-23.


Orientering til EFK-udvalget om ændringsforslag til L 65.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L65/bilag/4/1709035.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ændringsforslag til L 65 – forslag til lov om ændring af lov om udstykning og
anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning
og forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -
forvaltning m.v.)
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at fremsætte til L 65 Forslag til
lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om
Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love (Effektivisering af
ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.).
Der er tale om ændringer af sproglig og lovteknisk karakter på foranledning af Fol-
ketingets Lovsekretariat.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
9. januar 2017
J nr. 2016 - 1438
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 65 Bilag 4
Offentligt