L 51 - svar på spm. 3 om hvilke synspunkter, der har fået Datatilsynet til at trække sin kritik af lovforslaget tilbage, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 3 til L 51.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L51/spm/3/svar/1372787/1708811.pdf

Ministeren
Side 1/2
9. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 13989
Akt-id 158404
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget (nu Udlændinge- og
Integrationsudvalget) har den 24. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 3
til L 51 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, integrations-
og boligministeren (nu udlændinge- og integrationsministeren), som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 3 til L 51:
Vil ministeren redegøre for, hvilke synspunkter fra ministeriets side, der
tilsyneladende har fået Datatilsynet til at trække sin kritik af lovforslaget tilbage
(der henvises til den kommenterede høringsoversigts punkt 2.5.4.)?
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og
Integrationsministeriet indhentet en udtalelse fra Datatilsynet, der har oplyst
følgende:
”Datatilsynet afgav den 26. oktober 2016 høringssvar til Udlændinge-,
Integrations og Boligministeriet vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i
fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling).
Datatilsynet udtalte bl.a., at det ikke stod Datatilsynet klart, hvorvidt det
samtykke, som udlændingen ifølge de foreslåede regler skal afgive til at
overholde de vilkår, som finder anvendelse under strafudmålingen,
herunder kriminalforsorgsområdets elektroniske kontrol mv., skulle leve op
til persondatalovens § 3, nr. 8.
Baggrunden herfor var, at forholdet til persondataloven ikke var omtalt i
lovforslaget eller bemærkningerne hertil, og at det derfor ikke stod
Datatilsynet klart, hvorvidt det samtykke, der er omtalt i forslaget til § 78 h,
skulle udgøre hjemlen til overvågning på bopælen og dermed leve op til
kravene til samtykke i persondatalovens § 3, nr. 8.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 51 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2/2
Datatilsynet har efterfølgende drøftet udkastet med Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Det er herefter tilsynets forståelse, at det omtalte
samtykke ikke er et samtykke, der skal udgøre hjemmel til overvågning af
den dømte under strafudståelse på bopælen. Det er på baggrund af
drøftelserne endvidere Datatilsynets opfattelse, at den behandling af
oplysninger, som overvågningen vil indebære, kan ske uden samtykke med
hjemmel i persondataloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet har forstået, at
behandlingen af personoplysninger i forbindelse strafudståelse i fodlænke
ikke vil være mere indgribende for den registrerede, end hvis den
pågældende havde afsonet i fængsel.
Datatilsynet forventer i øvrigt at blive hørt i forbindelse med fastsættelsen
af nærmere regler om brug af GPS-fodlænke efter den foreslåede § 78 j, jf.
persondatalovens § 57. ”
Jeg kan henholde mig til Datatilsynets udtalelse.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft