L 94 - svar på spm. 14 om en samlet oversigt, der viser, hvor der er sammenfald af rettigheder og forskelle i rettigheder mellem ægtefæller og ugifte samlevende, som f.eks. i forhold til, at mindreårige ikke kan oprette testamente og dermed ikke beskytte samleveren i arvespørgsmål, eller at ugifte samboende ikke er beskyttet ved bodeling eller forsørgelse ved ophør af samlivet, fra børne- og socialministeren

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 14 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 14 til L 94:
”I høringsvaret fra Institut for Menneskerettigheder efterlyses en samlet oversigt over
de forskelle, der er i retsstillingen mellem ægtefæller og ugifte samlevende. På den
baggrund bedes ministeren oversende en samlet oversigt, der viser, hvor der er sam-
menfald af rettigheder og forskelle i rettigheder mellem ægtefæller og ugifte samle-
vende, som f.eks. i forhold til, at mindreårige ikke kan oprette testamente og dermed
ikke beskytte samleveren i arvespørgsmål, eller at ugifte samboende ikke er beskyttet
ved bodeling eller forsørgelse ved ophør af samlivet. Ministeren bedes desuden oply-
se, hvilke andre negative forskelle der er for ugiftes mindreåriges retsstilling.”
Svar:
Den privatretlige retsstilling mellem henholdsvis ægtefæller og ugifte samlevende par
er reguleret i flere forskellige love. En stor del af disse love er familieretlige og hører
under Børne- og Socialministeriet. Arveloven, ægtefælleskifteloven og dødsboskiftelo-
ven hører under justitsministeren, hvorfor jeg har indhentet bidrag fra Justitsministeriet
i relation til disse love.
Nedenstående skema indeholder en samlet oversigt over mindreåriges privatretlige
retstilling efter den familieretlige lovgivning og efter arveloven, ægtefælleskifteloven og
dødsboskifteloven.
Ved beskrivelsen af retsstillingen for ægtefæller, er det forudsat, at begge ægtefæller
er myndige uanset alder, og at en evt. ægtefælle under 18 år således er blevet myndig
ved indgåelsen af ægteskabet. Ved beskrivelsen af retsstillingen for ugifte samleven-
de par er det angivet særskilt, hvis retsstillingen er forskellig afhængig af, om parterne
er myndige.
Ægtefæller Ugifte samlevende par
Faderskab
(børneloven)
Fødes et barn af en
kvinde, der er gift med
en mand, anses ægte-
manden som far til bar-
net. Faderskabet regi-
streres af personregi-
sterføreren i forbindelse
med registreringen af
barnets fødsel.
Fødes et barn af en ugift kvin-
de, anses en mand som far til
barnet, hvis han og moderen
skriftligt erklærer, at de sam-
men vil varetage omsorgen og
ansvaret for barnet. Fader-
skabet registreres af person-
registerføreren i forbindelse
med registreringen af barnets
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
436542
Dato
06-01-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 94 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Faderskabet kan dog
ikke registreres, hvis 1)
ægtefællerne ved bar-
nets fødsel er separere-
de, 2) moderen inden for
de sidste 10 måneder
før barnets fødsel har
haft en anden ægtefælle
eller en registreret part-
ner uden at være sepa-
reret eller 3) begge æg-
tefæller anmoder om, at
der rejses faderskabs-
sag. I så fald skal der
indledes en faderskabs-
sag ved Statsforvaltnin-
gen.
fødsel.
Faderskabet kan dog ikke
registreres, hvis 1) moderen
inden for de sidste 10 måne-
der før barnets fødsel har haft
en anden ægtefælle eller en
registreret partner uden at
være separeret eller 2) en
eller begge parter på tids-
punktet for erklæringen er
umyndig eller under værge-
mål. I så fald skal der indledes
en faderskabssag ved Stats-
forvaltningen.
Er faren mindreårig, skal vær-
gen over for Statsforvaltnin-
gen samtykke i anerkendelsen
af faderskabet.
Forældremyndighed
over fællesbørn
(forældreansvarsloven)
Gifte forældre har fælles
forældremyndighed.
Ugifte samlevende forældre
har fælles forældremyndig-
hed, hvis de: 1) har eller har
haft fælles folkeregisteradres-
se inden for de sidste 10 må-
neder før barnets fødsel, 2)
hvis de i relation til faderska-
bet har afgivet en erklæring
om, at de sammen vil vareta-
ge omsorgen og ansvaret for
barnet, eller 3) hvis de har
indgået aftale om fælles for-
ældremyndighed.
Samvær med fælles-
børn
(forældreansvarsloven)
Barnet har ret til samvær med sine forældre, uanset om
forældrene er gift med hinanden.
Forsørgelse af fælles-
børn
(lov om børns forsør-
gelse)
Forældre har pligt til at forsørge deres barn, uanset om
forældrene er gift med hinanden.
Ægtefællebidrag
(lov om ægteskabets
retsvirkninger)
Ægtefæller har en privat-
retlig pligt til at forsørge
hinanden, og de har
formuefællesskab,
medmindre der er lavet
en ægtepagt om særeje.
Ugifte samlevende par har
ikke en privatretlig pligt til at
forsørge hinanden, og de har
ikke formuefællesskab.
Adoption
(adoptionsloven)
Ægtefæller og samlevende par kan kun adoptere sam-
men. Det er dog muligt at adoptere den anden ægtefæl-
les eller samlevers barn. En adoptant skal være fyldt 25
år. Foreligger der særlige grunde, kan adoptanten dog
være helt ned til 18 år.
Navn
(navneloven)
En ægtefælle kan med
den anden ægtefælles
samtykke tage dennes
efternavn.
En ugift samlevende kan med
den anden samlevers samtyk-
ke tage dennes efternavn,
hvis de erklærer, at de lever i
et ægteskabslignende forhold,
og de enten har levet sammen
i mindst 2 år, eller har fælles
3
børn under 18 år, der har eller
skal have navnet som efter-
navn.
Er det en mindreårig, der skal
have en navneændring, skal
den mindreåriges forældre-
myndighedsindehaver give
samtykke hertil.
Arveret
(arveloven)
Arveloven indeholder en
række regler om ægte-
fællers arveret. Ægtefæl-
ler har arveret efter hin-
anden. En fjerdedel af
ægtefællens arvelod er
tvangsarv.
En ægtefælle har ret til
forlods at udtage gen-
stande, der udelukkende
tjener til dennes person-
lige brug, hvis deres
værdi ikke står i misfor-
hold til ægtefællernes
formueforhold, og gen-
stande, der er erhvervet
til mindreårige børns
brug.
Ægtefæller har endvide-
re ret til at udtage så
meget af boet, at værdi-
en heraf sammenlagt
med den længstleven-
des bos- og arvelod
samt fuldstændige sær-
eje udgør indtil 740.000
(2017-niveau) (supple-
ringsarv).
Efter en ægtefælles død
kan den længstlevende
ægtefælle desuden som
udgangspunkt overtage
ægtefællernes fælleseje
til uskiftet bo med deres
fælles livsarvinger.
Om muligheden for at
oprette testamente tilfø-
jes i øvrigt, at personer,
der er fyldt 18 år eller
har indgået ægteskab –
med respekt af reglerne
om tvangsarv til f.eks.
børn – ved testamente
kan råde over deres
ejendele.
Ugifte samlevende arver ikke
hinanden, medmindre de ved
testamente har begunstiget
hinanden, ligesom ugifte sam-
levende ikke kan hensidde i
uskiftet bo med fælles livsar-
vinger.
Personer, der er fyldt 18 år,
kan med respekt af reglerne
om tvangsarv til f.eks. børn,
ved testamente råde over
deres ejendele.
Personer, der er fyldt 15 år,
kan med respekt af reglerne
om tvangsarv, ved testamente
råde over ejendele, som de
selv kan råde over. Det inde-
bærer bl.a., at de kan testere
over, hvad de har erhvervet
ved eget arbejde efter det
fyldte 15. år, og hvad de har
fået til fri rådighed som gave
e.l.
Ugifte samlevende kan endvi-
dere, når de er fyldt 18 år,
under visse betingelser opret-
te et såkaldt udvidet samle-
vertestamente. Herved kan
det bestemmes, at de helt
eller delvis vil arve hinanden
og arves, som var de ægte-
fæller, jf. nærmere om ægte-
fællers arveret i feltet til ven-
stre. Det følger dog bl.a. af
arveloven, at parterne ikke
kan bestemme, at reglerne
om uskiftet bo finder anven-
delse, ligesom et udvidet sam-
levertestamente ikke indebæ-
rer, at reglen om ægtefællers
tvangsarv gælder.
4
Deling af dødsboer
(dødsboskifteloven)
Dødsboskifteloven inde-
holder forskellige regler
om ægtefællers retsstil-
ling i forbindelse med
deling af dødsboer. Det
følger bl.a. heraf, at et
bo kan udleveres til en
længstlevende ægtefæl-
le uden egentlig skifte-
behandling, hvis der
ifølge bl.a. arvelovens §
11, stk. 2-3 (om den
længstlevende ægtefæl-
les ret til supplerings-
arv), intet bliver at ud-
lodde til andre arvinger
og ægtefællen påtager
sig ansvaret for den
afdødes gældsforpligtel-
ser.
For samlevere gælder der
bl.a. en særregel i dødsboskif-
telovens, hvorefter en længst-
levende samlever har ret til –
under visse betingelser – at
overtage den hidtidige fælles
bolig og sædvanligt fælles
indbo.
Bodeling
(ægtefælleskifteloven)
Ægtefælleskifteloven
indeholder bl.a. regler
om skifterettens behand-
ling af sager om ægte-
fællers fællesbo, herun-
der processen for, hvor-
dan boet skal deles,
forlods udtagelse af
genstande erhvervet til
børn mv.
Visse af ægtefælleskiftelovens
regler kan finde anvendelse
ved ophør af ugifte samleven-
des samliv, når der har været
sameje om flere aktiver.
Med venlig hilsen
Mai Mercado