L 94 - svar på spm. 7 om, hvorvidt forældreskab med den nuværende lovgivning gør en mindreårig myndig, fra børne- og socialministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 94 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L94/spm/7/svar/1372662/1708721.pdf
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2016 stillet føl- gende spørgsmål nr. 7 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF). Spørgsmål nr. 7 til L 94: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt forældreskab med den nuværende lovgivning gør en mindreårig myndig, samt hvordan forældreskab stiller den mindreårige retssik- kerhedsmæssigt og forsørgelsesmæssigt, f.eks. i forhold til at indgå ægteskab.” Svar: Det fremgår af forældreansvarslovens § 1, at børn og unge under 18 år er under for- ældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. En ugift mindreårig under 18 år, der får et barn, er fortsat under sine forældres foræl- dremyndighed. Det fremgår af forældreansvarslovens § 2, at forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Af lov § 13 i lov om børns forsørgelse fremgår det, at forældrene hver for sig er forplig- tet til at forsørge barnet. Dette gælder både den mindreårige i forhold til sit eget barn og den mindreåriges forældre i forhold til forsørgelse af den mindreårige. Der henvises i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål nr. 8 til lovforslaget. Lovgivningen om værgemål henhører under Justitsministeriet, og jeg har derfor bedt om bidrag til besvarelsen fra Justitsministeriet. Justitsministeriet har om reglerne om værgemål bl.a. oplyst følgende: ”For mindreårige er det som udgangspunkt indehaveren af forældremyndig- heden, der er værge, og er der fælles forældremyndighed, er indehaverne begge værger, jf. værgemålslovens § 2, stk. 1. Det antages, at forældre, der som mindreårige selv har en værge til at vare- tage deres anliggender, ikke selv kan træffe økonomiske beslutninger på de- res børns vegne. I dette tilfælde kan der beskikkes en værge for barnet, hvis der er behov herfor. Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er under værgemål, jf. værgemålslovens § 24. Sagsnr. 2016 - 3635 Doknr. 436542 Dato 06-01-2017 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 94 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 Det følger herved af værgemålslovens § 1, stk. 2 og 3, at mindreårige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmin- dre andet er bestemt, ligesom værgen handler – for så vidt ikke andet særlig er bestemt – på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Værgen forvalter således som udgangspunkt den mindreåriges formue og handler på dennes vegne i retsforhold vedrørende formuen, herunder f.eks. i forbindelse med indgåelse af aftaler om økonomiske anliggender.” Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets bidrag. Med venlig hilsen Mai Mercado