B 24 - svar på spm. 1 om, hvordan man kan komme usunde høj frekvente aktiehandler til livs på andre måder end ved indførelse af en skat på finansielle transaktioner, fra erhvervsministeren

Folketingets Skatteudvalg
Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 24 stillet af udvalget den 9. december
2016 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, hvordan man kan komme usunde høj frekvente
aktiehandler til livs på andre måder end ved indførelse af en skat på fi-
nansielle transaktioner.
Svar:
Handlen med finansielle instrumenter, herunder værdipapirer, er steget
gennem de senere år. Det kan bl.a. tilskrives, at den teknologiske udvik-
ling har muliggjort såkaldt algoritmehandel, herunder High Frequency
Trading (HFT-handel). HFT-handel er en særlig form for algoritmehan-
del, hvor der lægges et stort antal ordrer ud i forhold til antallet af hand-
ler, der gennemføres. HFT-handel estimeres til at udgøre omkring 15 pct.
af omsætningen på NASDAQ Copenhagen.
Finanstilsynet har i rapporten ”Algoritmehandel på NASDAQ Copenha-
gen” fra februar 2016 undersøgt, hvilken betydning algoritmehandel har
for markedet, samt det forhold at algoritmehandel udgør en stigende an-
del af omsætningen på NASDAQ Copenhagen. Undersøgelsen viser, at
der både er fordele og risici ved HFT-handel.
Undersøgelsen viser f.eks., at HFT-handel har styrket likviditeten og gi-
ver mere stabile priser på værdipapirer og øvrige finansielle instrumenter.
I visse situationer kan HFT-handel imidlertid øge risikoen for og forstær-
ke et pludseligt fald i kurserne på markedet.
For at imødegå risikoen for pludselig fald i kurser har NASDAQ Copen-
hagen indført sikkerhedsmekanismer i form af automatiske handelsafbry-
dere. Disse udløses ved store kursudsving og reducerer dermed risikoen
ved f.eks. fejlprogrammede algoritmer. Derudover har NASDAQ Copen-
hagen indført gebyrer, der betyder, at man som værdipapirhandler, over
en vis tærskel, skal betale pr. ikke-eksekveret ordre, der afgives, og ikke
blot pr. gennemført handel. Denne gebyrstruktur er bl.a. begrundet i, at et
stort antal ordrer i forhold til antallet af handler kan sende forkerte signa-
ler om handelsinteressen på markedet. Gebyrstrukturen rammer i særde-
leshed HFT-handel, hvor der afgives mange ordrer, og begrænser herved
potentielle skadevirkninger ved HFT-handel. Markedet har således alle-
ERHVERVSMINISTEREN
6. januar 2017
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Skatteudvalget 2016-17
B 24 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
rede redskaber til rådighed for at afhjælpe og begrænse de risici, der kan
opstå ved HFT-handel.
EU-reguleringen stiller endvidere nye krav til markedspladser og fonds-
mæglerselskaber, der tillader algoritmisk handel, herunder HFT-handel.
Eksempelvis kommer der krav om, at alle HFT- og algoritmehandlere
skal have et unikt algoritme-ID, som gør det muligt at spore den enkelte
algoritmes adfærd. Reguleringen skal generelt sikre, at markedspladserne
er robuste og kan håndtere stor og hyppig handelsaktivitet. Denne EU-
regulering vil blive implementeret med det forslag til lov om kapitalmar-
keder, der for nyligt er sendt i høring og som træder i kraft 1. januar
2018.
Det er finanstilsynets vurdering, at risikoen for ustabile markeder bl.a.
pga. højfrekvent handel adresseres med de kommende regler, samt de
tiltag, markedsoperatører som f.eks. NASDAQ Copenhagen selv har ta-
get. Jeg ser derfor ikke aktuelt et behov for yderligere tiltag.
Endelig vil jeg bemærke, at en afgift på finansielle transaktioner ikke er
et hensigtsmæssigt instrument til at regulere de finansielle markeder. En
sådan afgift kan ikke skelne mellem sunde og usunde transaktioner og vil
bl.a. mindske likviditeten og effektiviteten på markederne og begrænse
husholdninger og virksomheders muligheder for at investere og spare op.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen