Svar på FOU alm. del - spm. 168 om det danske forsvar, eller andre danske myndigheder, har nogen form for samarbejde, kontakt eller aftaler med private sikkerhedsfirmaer i relation til indsatsen i Irak og Syrien, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FOU alm. del - svar på spm. 168 vedr. private sikkerhedsfirmaer [DOK591204].DOC

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/168/svar/1372275/1708277.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 168 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 168:
”Vil ministeren oplyse, om det danske forsvar, eller andre danske myndigheder, har nogen
form for samarbejde, kontakt eller aftaler med private sikkerhedsfirmaer i relation til indsat-
sen i Irak og Syrien - og med dette henvises til aktiviteter både i Irak, Syrien, Tyrkiet og
Kuwait, hvilke firmaer der er tale om og hvilke opgaver eller kontakt der er tale om?”
Svar:
Der er lagt til grund, at spørgsmålet relaterer sig til den danske militære indsats i kampen
mod ISIL.
Det lægges til grund, at der med ’sikkerhedsfirmaer’ forstås firmaer, der leverer en sikker-
hedsrelateret indsats (fx bevogtning, eskorte, risikovurderinger, informationsindhentning,
undervisning) og ikke mere almindelige serviceydelser. Med ’har nogen form for samarbej-
de, kontakt eller aftaler med’ er der lagt til grund, at der gøres brug af den pågældende
type af ydelser fra firmaerne.
Værnsfælles Forsvarskommando har til brug for besvarelsen oplyst, at det danske forsvar
ikke har indgået skriftlige aftaler eller kontrakter med private sikkerhedsfirmaer i forbindel-
sen med indsatsen i Irak og Syrien.
Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at Forsvaret på Al Asad Air Base samarbejder
med tre amerikanske firmaer, der hver især opererer overvågningssystemer, samt et firma,
der underviser i forhold over for improviserede sprængladninger. Det danske bidrag udveks-
ler informationer og aftaler uddannelse med firmaerne. De amerikanske private sikkerheds-
firmaer indgår formelt i den amerikanske styrkestruktur på Al Asad Air Base på nær det fir-
ma, som underviser i forhold over for improviserede sprængladninger. Det er oplyst, at per-
sonellet fra alle ovennævnte fire firmaer opererer inden for Al Asad Air base.
Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at det danske kampflybidrag på Incirlik-basen i
Tyrkiet ikke har direkte kontakt til eller samarbejde med private sikkerhedsfirmaer.
Værnsfælles Forsvarskommando er vidende om, at USA har aftaler med minimum ét privat
selskab, der forestår adgangskontrol og bevogtning af koalitionshovedkvarterene i Bagdad
og Kuwait. De danske stabsbidrag i Bagdad gør indirekte brug af serviceydelser herfra, idet
dette eller disse firmaer forestår bevogtning af baserne og transport, sikring samt eskorte af
stabspersonel i Green Zone i Bagdad. I Kuwait varetages adgangskontrol og bevogtning af
Arifjan basen af et amerikansk sikkerhedsfirma, og de danske stabsbidrag på steder gør
således indirekte brug af disse serviceydelser. Forsvaret har ikke kendskab til indholdet af
kontrakten mellem firmaet (eller firmaerne) og amerikanske myndigheder.
Kontrakterne med de private sikkerhedsfirmaer indgås mellem den enkelte nation og det
pågældende firma, og Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at koalitionen ikke råder
over en liste med navne på de pågældende firmaer.
For en god ordens skyld skal oplyses, at Forsvarets udsendte personel som led i den løben-
de opgaveløsning herudover naturligvis har en løbende kontakt med relevante aktører i ope-
rationsområdet.
Udenrigsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst, at man har haft en aftale med den
britiske ambassade i Bagdad, som omfatter bl.a. levering af bevogtning, transport og per-
sonbeskyttelse for medarbejdere i Udenrigsministeriet og andre tilrejsende under tjenstlige
ophold i Bagdad, men at denne er opsagt fra britisk side. Aktuelt anvendes det britiske sik-
kerhedsfirma Control Risk som en midlertidig løsning, indtil en mere permanent løsning kan
tilvejebringes.
Udenrigsministeriet har videre oplyst, at transport og personbeskyttelse for Udenrigsministe-
riets medarbejdere i Erbil leveres af den kurdiske selvstyreregering eller et privat sikker-
hedsfirma. P.t. anvendes ifølge det oplyste firmaerne Unity Resources Group og Security &
Logistics Services.
For så vidt angår Syrien har Udenrigsministeriet oplyst, at der anvendes et mindre lokalt
sikkerhedsfirma til bevogtningsopgaver og ekskorte i forbindelse med besøg til og i Dama-
skus. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at en udlevering af navnet på det pågældende
sikkerhedsfirma vil kunne påvirke sikkerheden omkring den danske ambassadebygning i
Damaskus samt kunne stille firmaets ansatte i en vanskelig og potentielt farlig situation.
For god ordens skyld skal det nævnes, at nærmere oplysninger om Forsvarets Efterretnings-
tjenestes efterretningsmæssige virksomhed er klassificerede. Oplysninger af den omhandle-
de karakter giver regeringen, såfremt det måtte være aktuelt, til Folketingets Udvalg vedrø-
rende Efterretningstjenesterne, der af et meget bredt flertal i Folketinget er nedsat ved lov
nr. 378 af 6. juli 1988, og som senest blev styrket ved lov nr. 632 af 12. juni 2013.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen