ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 22.11.2016
SWD(2016) 358 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en ny chance og
foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion,
insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU
{COM(2016) 723 final}
{SWD(2016) 357 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0723
Offentligt
DA DA
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til direktiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for
en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion,
insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv 2012/30/EU
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Forslaget omhandler følgende centrale problemstillinger: i) forspildte muligheder og omkostninger som
følge af hindringer for grænseoverskridende investeringer i forbindelse med insolvensregler, ii) mistede
fordele og yderligere omkostninger for fordringshavere og skyldnere som følge af likvidationer af
levedygtige virksomheder og iii) forspildte muligheder og yderligere omkostninger for fysiske personer
som følge af ineffektive insolvensregler vedrørende en ny start.
Disse problemstillinger skyldes forskelle i nationale regelsæt for så vidt angår a) regler om muligheden for
tidlig rekonstruktion, b) regler om afbrydelse af håndhævelsesforanstaltninger (moratorium), c) regler om
skyldnere, der har bevaret deres rådighed, d) regler om udarbejdelse og vedtagelse af rekonstruktionsplaner,
e) regler om ny finansiering i forbindelse med rekonstruktion, f) graden og kvaliteten af domstoles og
insolvensbehandleres inddragelse samt g) regler om gældsomlægning for fysiske personer, herunder
gældssanering og en ny chance.
Forskellene mellem medlemsstaternes rammer for rekonstruktion og en ny chance skaber fortsat juridisk
usikkerhed, yderligere omkostninger for investorer ved vurderingen af deres risici og vedvarende hindringer
for en effektiv rekonstruktion af levedygtige virksomheder i EU, herunder grænseoverskridende koncerner.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Generelle mål:
1. Mindske de hindringer for grænseoverskridende investeringer, der vedrører reglerne for rekonstruktion
og insolvens, samt øge investerings- og jobmulighederne i det indre marked.
2. Mindske antallet af unødvendige likvidationer af levedygtige virksomheder samt øge mulighederne for
grænseoverskridende rekonstruktion i det indre marked.
3. Mindske omkostningerne samt øge mulighederne for en ny chance for seriøse iværksættere.
Overordnet set sigter initiativet mod at harmonisere visse aspekter af bestemmelserne om rekonstruktion og
en ny chance.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Medlemsstaterne kan ikke alene sikre foreneligheden af deres ordninger for insolvens og rekonstruktion. Et
velfungerende indre marked i EU kræver kohærente regler om rekonstruktion og en ny chance, der tager
højde for virksomheders grænseoverskridende dimension, eftersom interaktionen mellem virksomheder, der
er placeret i forskellige medlemsstater, er blevet mere og mere almindelig. En EU-indsats vil give merværdi
ved at lette grænseoverskridende investeringer i EU, der sikrer, at levedygtige virksomheder i finansielle
vanskeligheder kan drage fordel af et større udvalg af redskaber til forebyggelse af insolvens. Samtidig vil
iværksættere kunne udnytte rimelige gældssaneringsperioder i deres medlemsstater. De foreslåede regler vil
skabe retssikkerhed for fordringshavere og investorer, der ønsker at tilbyde lån i andre medlemsstater.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet?
Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Der blev set nærmere på følgende løsninger på højt niveau:
Løsning 1: Bevare status quo (referencescenarie).
Løsning 2: Oprette en fuldt ud harmoniseret procedure for forebyggende rekonstruktion samt en ramme for
en ny chance.
Løsning 3: Indføre en alternativ og frivillig EU-ordning for rekonstruktion og en ny chance.
Løsning 4: Oprette harmoniserede minimumsregler for rekonstruktion og en ny chance for iværksættere.
For at nå ovenstående mål er der planlagt en række væsentlige delløsninger. Disse har bl.a. til formål at i)
sikre effektive muligheder for tidlig rekonstruktion, ii) forbedre chancerne for forhandlinger ved at give
DA DA
skyldner et pusterum via en afbrydelse af håndhævelsesforanstaltninger (moratorium), iii) lette fortsættelsen
af skyldners virksomhed under rekonstruktionen, iv) forbyde en minoritet af fordringshavere og aktionærer
i at bringe rekonstruktionsbestræbelser i fare, mens deres interesser varetages, v) øge mulighederne for en
vellykket rekonstruktionsplan, vi) effektivisere og afkorte procedurerne for rekonstruktion, insolvens og en
ny chance og vii) muliggøre gældssanering for iværksættere inden for et rimeligt tidsrum (tre år).
Hvem støtter hvilken løsning?
De fleste medlemsstater støtter Kommissionens mål om at forbedre rammerne for tidlig rekonstruktion og
en ny chance, men insisterer på, at harmoniseringen fortsat bør ligge på principniveau grundet de
komplekse forbindelser med andre retlige områder, som f.eks. selskabsretten. Hvad angår interessenterne
var erhvervsorganisationer, faglige organisationer, finansieringsinstitutter, forbrugerorganisationer,
fagforeninger og akademikere generelt for harmoniserede minimumsregler om tidlig rekonstruktion og
en ny chance og hilste idéen om virkningsfulde og (omkostnings)effektive insolvensregler på EU-plan
velkommen for at redde levedygtige virksomheder. De understregede også betydningen af en
afbalanceret tilgang for at beskytte alle aktørers interesser og forhindre moralsk hasard. Banksektoren
og visse andre interessenter var dog af den opfattelse, at gældseftergivelse for forbrugere ikke bør være
omfattet af dette initiativ. Europa-Parlamentet støtter harmoniseringen af visse rekonstruktionsaspekter og
betoner spørgsmålet om at sikre alle fysiske personer en ny chance.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning?
Den foretrukne løsning vil fremme mulighederne for at rekonstruere flere grænseoverskridende koncerner,
hvilket i øjeblikket er forbundet med alt for høje omkostninger. Virkningerne kan blive betydelige i flere
medlemsstater (BG, DK, SK, SI, HR, CY, EE, IE, LT, LU, NL, PL og RO). Dette vil føre til betydeligt
færre arbejdspladser, der går tabt på grund af insolvens (som på nuværende tidspunkt anslås til 1,7 mio. om
året). Effektive forebyggende procedurer fører til en hurtigere gældsnedbringelse af misligholdte lån. Ud
over et signifikant negativt forhold mellem virksomhedernes gældsnedbringelse og BNP-væksten (en
nedbringelse på 1 procentpoint af gældens andel af finansielle aktiver fører til omkring 0,4 procentpoint
lavere BNP-vækst) bør den foretrukne løsning forøge inddrivelsesprocenten, der igen fører til lavere
låneomkostninger (en stigning på 10 procentpoint i den forventede inddrivelsesprocent er forbundet med et
fald på 37 basispoint i rentespændet for obligationer). Den foretrukne løsning vil øge graden af selvstændig
beskæftigelse, eftersom kortere gældssaneringsperioder øger graden af selvstændig beskæftigelse i
medlemsstater som f.eks. HU, IT, LT, MT, PT og RO, hvor gældssaneringsperioderne overskrider perioden
på tre år. Der forventes at blive skabt 3 mio. nye arbejdspladser.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning?
Nogle medlemsstater vil skulle indføre en forebyggende procedure eller en procedure, der fører til
gældssanering, eller tilpasse en procedure, der allerede er anmeldt i henhold til bilag A i forordningen
om insolvensbehandling. Der kan være behov for visse ændringer af selskabsretten for at gennemføre
bestemmelserne om aktionærers stilling i forbindelse med rekonstruktion.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og
mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?
Den foretrukne løsning vil mindske omkostningerne ved en rekonstruktion af små og mellemstore
virksomheder (SMV'er) gennem foranstaltninger, f.eks. ved at mindske domstolenes inddragelse, reducere
antallet af situationer, hvor der skal udpeges en aktør inden for rekonstruktion, og fremsætte nationale
forslag til rekonstruktionsplaner. SMV'er vil have lettere adgang til grænseoverskridende kreditter. En
effektiv rekonstruktionsprocedure vil gøre det muligt for SMV'er at inddrive mere, end de ville kunne gøre,
hvis skyldner erklæres insolvent, eftersom fordringshavernes inddrivelsesprocent generelt er højere, hvis
insolvensreglerne tillader en tidlig og effektiv rekonstruktion af levedygtige virksomheder og en hurtig
afvikling af ikkelevedygtige virksomheder. Bedre vilkår for en ny start efter en konkurs vil mindske antallet
af virksomheder, der bukker under, samt den negative dominoeffekt af relaterede tilfælde af insolvens i
leverandørkæden. Der vil blive opfordret til iværksætteri og innovation.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
DA DA
Nej. I de medlemsstater, hvor der for første gang indføres forebyggende procedurer eller procedurer, der
fører til gældssanering, kan der være behov for at tilbyde videreuddannelse af retlige og administrative
myndigheder samt eventuelt også af andre aktører på området. Omkostningerne forbundet hermed vil
udgøre en engangsforanstaltning på omkring 950-1 300 EUR pr. dommer i de lande, hvor der for første
gang anvendes en forebyggende procedure. De medlemsstater, der i øjeblikket ikke indsamler data, skal
indføre sådanne dataindsamlingsværktøjer, men omkostningerne forventes ikke at blive særlig høje, især
hvis procedurerne allerede er digitaliseret. De fleste medlemsstater er som led i e-forvaltningsinitiativer
allerede i færd med at digitalisere procedurerne.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Fem år efter ikrafttrædelsen af direktivet.