L 1 - svar på spm. 3 om, hvordan der i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 580 (2015-16) kan stå: ”Udgifterne til Togfonden DK er dermed indregnet i grundforløbet i DK2025", fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU L1 spm. nr. 3 v2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L1/spm/3/svar/1371708/1707455.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg 2. januar 2017
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (L 1 - § 7
Finansministeriet) af 4. november stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan der i svaret på FIU alm. del – spørgsmål 580
(2015-16) kan stå: ”Udgifterne til Togfonden DK er dermed indregnet i grundfor-
løbet i DK2025 – Et stærkere Danmark”, mens der i ifølge svaret på FIU alm. del
- spørgsmål 591 (2015-16) vil være en merudgift ift. grundforløbet, hvis alle pro-
jekterne i Togfonden gennemføres?
Svar
Rammerne for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg fastlægges i for-
bindelse med de mellemfristede fremskrivninger af dansk økonomi. Udgifter til
alle offentlige investeringsområder – herunder investeringer i fx sygehuse, vej- og
baneanlæg, skoler og plejehjem – skal holde sig inden for det finansierede udgifts-
niveau i de mellemfristede fremskrivninger.
I forlængelse af den indgåede aftale om Togfonden DK blev virkningerne af afta-
len indregnet i de mellemfristede fremskrivninger, jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål
580 af 28. september 2016. Udgifterne til Togfonden DK er således afspejlet i ram-
men til offentlige investeringer i det mellemfristede grundforløb til DK2025 –Et
stærkere Danmark. Dette indebærer, at udgifterne til Togfonden DK vil skulle af-
holdes indenfor denne ramme.
Samtlige udgifter til offentlige investeringer skal som nævnt holde sig inden for
det finansierede udgiftsniveau i de mellemfristede fremskrivninger. Hvis alle pro-
jekterne i Togfonden DK gennemføres, skønnes udgifterne forbundet med de
samlede planlagte investeringsprojekter frem mod 2020 at overstige det finansie-
rede niveau i grundforløbet til DK2025 – Et stærkere Danmark, august, jf. svar på
Finansudvalgets spørgsmål 591 af 28. september 2016.
På bl.a. denne baggrund er der på finansloven for 2017 foretaget en tilpasning, så
der frem mod 2020 primært gennemføres projekter, der understøtter elektrifice-
ring af jernbanens hovedstrækninger samt en række øvrige projekter. På det fore-
liggende grundlag er der dog fortsat en udfordring med at nedbringe de allere-
Finansudvalget 2016-17
L 1 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2 af 2
de planlagte samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg frem mod 2020
til de finansierede niveauer, jf. DK2025 – Et stærkere Danmark, august 2016.
Det fremgår ikke af svar på Finansudvalgets spørgsmål 591 af 28. september 2016, at der
”vil være en merudgift ift. grundforløbet, hvis alle projekterne i Togfonden gen-
nemføres”. Det fremgår derimod, at ”Såfremt alle projekterne i Togfonden DK
skal gennemføres, vil den samlede udgift på ca. 27 mia. kr. skulle prioriteres inden
for den eksisterende økonomi i den udstrækning projekterne gennemføres frem
mod 2025. Alternativt vil togfondsprojekterne skulle finansieres af skattestigninger
eller omprioriteringer.” Dette indebærer, at den samlede udgift på 27 mia. kr. en-
ten vil skulle prioriteres inden for den eksisterende ramme til offentlige investe-
ringer, hvilket i betydelig grad vil fortrænge plads til andre investeringer frem mod
2025, eller, at der alternativt skal findes yderligere finansiering til at løfte rammen
til offentlige investeringer.
Der er således fuld overensstemmelse mellem svaret på spørgsmål 580 og svaret
på spørgsmål 591.
Det bemærkes, at forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlægningen
af en lang række projekter på baneområdet lige nu er under konsolidering. Der er
således endnu ikke et samlet overblik over konsekvenserne af Signalprogrammets
forsinkelse.
Der henvises i øvrigt til svar på Finansudvalgets spørgsmål 580 af 28. september 2016 og
svar på Finansudvalgets spørgsmål 591 af 28. september 2016.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister