ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.12.2016
SWD(2016) 469 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation
{COM(2016) 819 final}
{SWD(2016) 468 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0819
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse af forslag til forordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og
konfiskation
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
Den nuværende retlige ramme for konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i EU udgør ikke en
effektiv løsning på udfordringen med lovovertrædere, der skjuler deres aktiver i andre medlemsstater.
Kun ganske få afgørelser om indefrysning og konfiskation fuldbyrdes i andre medlemsstater. Dette
betyder, at en for lille del af udbyttet fra strafbare handlinger indefryses og konfiskeres i EU, og at
kriminelle derfor kan nyde godt af deres ulovlige udbytte. Man har identificeret adskillige årsager til
den begrænsede anvendelse af de to rammeafgørelser. Et centralt problem består i, at de to nuværende
instrumenter til gensidig anerkendelse ikke omfatter mange typer af afgørelser om indefrysning og
konfiskation, der kan vedtages på nationalt plan (navnlig vedrørende ikkedomsbaseret konfiskation,
men også udvidet konfiskation og konfiskation hos tredjemand). Desuden er de nuværende procedurer
og attester unødvendigt komplicerede og ineffektive. Ud over ovennævnte problemer indeholder de
nuværende instrumenter ingen bestemmelser om godtgørelse eller tilbagebetaling til ofre.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Forslagets generelle mål er:
1. at indefryse og konfiskere flere aktiver, der stammer fra strafbare handlinger i grænseoverskridende
tilfælde, med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet, herunder terrorisme og organiseret
kriminalitet
2. at styrke beskyttelsen af ofrenes rettigheder i grænseoverskridende sager.
De specifikke mål er:
1. at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation i
grænseoverskridende sager ved at udvide anvendelsesområdet for instrumentet til gensidig
anerkendelse
2. at indføre enklere og hurtigere procedurer og attester
3. at øge antallet af ofre, der modtager grænseoverskridende godtgørelse.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Eftersom kriminelle ofte skjuler deres aktiver i andre medlemsstater, er det vigtigt med et effektivt
grænseoverskridende samarbejde for at kunne beslaglægge udbytte af kriminalitet. EU-lovgivningen
giver allerede mulighed for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation, men
denne lovgivning har ikke holdt trit med den seneste udvikling i den nationale lovgivning i nogle
medlemsstater og med den seneste EU-lovgivning om fælles minimumsregler. Dette forslag udvider
mulighederne for samarbejde og betyder, at flere afgørelser om konfiskation vil kunne fuldbyrdes i
andre medlemsstater. Den vil også give mulighed for at indføre enklere og hurtigere procedurer og attester.
Den vil desuden indebære specifikke regler for ofrenes mulighed for at kræve tilbagebetaling eller
godtgørelse i grænseoverskridende sager.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet?
Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Fire politiske løsningsmodeller blev overvejet: bevarelse af status quo (løsningsmodel 1), en
løsningsmodel med soft law (løsningsmodel 2) og to løsningsmodeller med lovgivningspolitik
3
(løsningsmodel 3 og 4). Bevarelsen af status quo vil indebære, at man ikke indfører foranstaltninger på
EU-niveau, mens de tre øvrige løsningsmodeller vil forbedre, i forskellige udstrækning, muligheden for
at beslaglægge og konfiskere udbytte fra strafbar handling i grænseoverskridende sager.
Løsningsmodel 2 (ikkelovningsmæssige foranstaltninger/soft law) vil understøtte den gensidige
anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation gennem f.eks. uddannelse og formidling af
bedste praksis samt fremme af brugen af internationale instrumenter til fremme af grænseoverskridende
beslaglæggelse og konfiskation. Den forventede indvirkning vil imidlertid være forholdsvis begrænset,
og nogle EU-medlemsstater vil stadig være udelukket fra at handle i forbindelse med visse
anmodninger fra andre medlemsstater. Løsningsmodel 3 og 4 (lovgivningsmæssige foranstaltninger,
der indebærer minimale til omfattende forpligtelser) vil medføre en forpligtelse til at anerkende og
fuldbyrde en række afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold.
Løsningsmodel 3 vil kun kræve anerkendelse af de afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er
indeholdt i direktiv 2014/42/EU. Løsningsmodel 4 vil kræve anerkendelse af afgørelser om
konfiskation, der ikke er baseret på en retskraftig dom. Del-løsningsmodel 4a (medium løsningsmodel)
vil være mere vidtgående end løsningsmodel 3 og omfatte alle typer af konfiskation ved strafbart
forhold, inklusive strafferetlig konfiskation baseret på ikke retskraftig dom. Del-løsningsmodel 4b
(maksimal løsningsmodel) vil ligeledes omfatte civilretlige eller administrative former for konfiskation,
der ikke er baseret på en retskraftig dom. Den foretrukne løsningsmodel er del-løsningsmodel 4a,
eftersom den omfatter et nyt instrument til gensidig anerkendelse med et udvidet anvendelsesområde,
der dækker alle typer af afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er udstedt i forbindelse med
straffesager. Dermed supplerer den de harmoniseringsforanstaltninger, der blev indført ved direktiv
2014/42/EU. Den vil også medføre specifikke regler for beskyttelsen af ofrenes rettigheder i
grænseoverskridende sager.
Hvem støtter hvilken løsning?
Medlemsstaterne anerkender behovet for at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser om
indefrysning og konfiskation med et nyt lovgivningsinstrument. Dermed støtter de en politisk
løsningsmodel, der indebærer ny lovgivning (løsningsmodel 3, 4a eller 4b). Medlemsstaterne har
imidlertid forskellige holdninger til, hvilke typer af foranstaltninger instrumentet skal dække.
Løsningsmodel 3 vil ikke skabe større bekymringer hos medlemsstaterne, men vil ikke blive anset for
tilstrækkelig af de medlemsstater, der har mere omfattende former for konfiskation. Løsningsmodel 4a
vil være den løsningsmodel, som medlemsstaterne vil have nemmest ved at acceptere, eftersom de
fleste medlemsstater allerede har bestemmelser, der omfatter strafferetlig konfiskation baseret på
ikkeretskraftig dom. Medlemsstaternes synspunkter på løsningsmodel 4b er ret delte. Europa-
Parlamentet går ind for et forslag til lovgivning for at styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser
om konfiskation og indefrysning.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Kravet om at skulle anerkende en bredere vifte af afgørelser om indefrysning og konfiskation bør øge
beløbsstørrelsen af udbytte fra strafbart forhold, der indefryses og beslaglægges på tværs af
medlemsstaternes grænser. Derfor bør det i sidste ende føre til mindre udbytte for organiserede
kriminelle og fratage kriminelle muligheden for at geninvestere deres udbytte for at finansiere
yderligere kriminalitet. En større sandsynlighed for konfiskation har også en afskrækkende virkning på
de kriminelle. Det bør ligeledes føre til mindre tab på medlemsstaternes indtægter. Indvirkningen på
samfundet vil generelt være meget positiv, eftersom konfiskeret udbytte fra strafbart forhold kan gives
tilbage til ofrene, som det blev stjålet fra, eller anvendes til noget positivt i samfundet.
4
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning
foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Der vil ske en stigning i administrationsudgifterne for både de udstedende og de fuldbyrdende
myndigheder som følge af stigningen i grænseoverskridende procedurer og fuldbyrdelsen af afgørelser
om indefrysning og konfiskation. Disse administrationsudgifter vil imidlertid blive (mere end) opvejet
af den forventede stigning i konfiskationen af grænseoverskridende aktiver. Der vil ligeledes opstå
betydelige fordele ved forebyggelsen af kriminelle aktiviteter og terrorangreb, eftersom de kriminelle
vil få frataget deres midler.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og
mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne?
Virksomheder, SMV'er og mikrovirksomheder vil ikke blive direkte berørt af dette forslag. Men
beslaglæggelsen af udbytte fra strafbart forhold gør det vanskeligere for ulovlige virksomheder at
operere, så på lang sigt bør det hjælpe lovlige virksomheder takket være den mindre konkurrence fra
ulovlige aktører.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
Kravet om at anerkende og fuldbyrde et større antal afgørelser om indefrysning og konfiskation vil føre
til en stigning i omkostningerne for retshåndhævelse og judicielle myndigheder. Dette bør imidlertid
blive udlignet af bedre muligheder for at konfiskere – og i givet fald genanvende – udbyttet af
kriminalitet.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Muligheden for effektivt at indefryse og konfiskere udbytte fra strafbart forhold i grænseoverskridende
sager og give aktiverne tilbage til ofrene, når dette er hensigtsmæssigt, vil øge tiltroen til
retssystemerne i medlemsstaterne og EU i almindelighed.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Fem år efter den nye retsakts ikrafttræden.