Svar på spm. nr. S 925: Vil ministeren tage initiativ til en lov, der kan forhindre organhøst?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 925
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S925/svar/1111635/1333735.pdf
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 4. februar 2014 stillet følgen- de spørgsmål nr. S 925 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som her- med besvares. Spørgsmål S 925: ”Vil ministeren tage initiativ til en lov, der kan forhindre organhøst?” Svar: Som begrundelse for spørgsmålet er anført SUU alm. del – bilag 212. Bilaget vedrører en anmodning om at indføre en lov, som forhindrer, at almindelige danske borgere bliver uvidende medskyldige i organhøst fra politiske fanger i Kina i forbindelse med, at vedkommende får foretaget en transplantation i Kina. Jeg går således ud fra, at spørgsmålet vedrører handel med organer, herun- der danske borgeres evt. køb af transplantationer i udlandet. Etisk Råd har i deres redegørelse fra december 2013 om international handel med menneskelige æg, rugemoderskab og organer taget emnet op. Man fin- der, at der i forbindelse med handel med organer er tale om en etisk set be- tænkelig trafik. Man tilkendegiver ligeledes, at spørgsmålet om straf er kom- plekst set i forhold til de personer, som har fået foretaget en transplantation i udlandet. Flertallet er imod indførelse af egentlige sanktioner mod de danske- re, som køber nyrer i udlandet, men mener at forebyggelse og debat bør være redskaberne til at forhindre international organhandel. Jeg er enig i Etisk Råds betragtninger om det etisk betænkelige i organhandel. Jeg er ligeledes enig i, at spørgsmålet om straf er komplekst i forhold til de personer, som har købt en nyre i et land, hvor dette ikke er forbudt. Mig bekendt er der kun i yderst begrænset omfang tale om, at danske nyrepa- tienter tager til udlandet med henblik på en transplantation. Mig bekendt er der heller ikke kendte eksempler på, at danskere er transplanteret med nyrer hid- rørende fra kinesiske fanger. Der er således ikke et umiddelbart behov for at indføre straf til personer, som har modtaget en nyre i et land, hvor handel med organer ikke er forbudt. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11. februar 2014 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1400761 Dok nr.: 1388432 Folketingets Lovsekretariat 2013-14 S 925 endeligt svar , S 925 endeligt svar , S 925 endeligt svar Offentligt Side 2 Jeg kan ligeledes oplyse, at Europarådet har taget spørgsmålet om straf op i forbindelse med en konvention om handel med organer. Jeg vil naturligvis følge dette arbejde, samt, når den færdige konvention foreligger, følge imple- menteringen heraf i de øvrige deltagerlande. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Tove Kjeldsen