ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Unionen og ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/kommissionsforslag/KOM(2016)0825/kommissionsforslag/1371581/1709821.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 21.12.2016
    SWD(2016) 471 final
    ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
    RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
    Ledsagedokument til
    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Unionen og ophævelse af
    forordning (EF) nr. 1889/2005
    {COM(2016) 825 final}
    {SWD(2016) 470 final}
    Europaudvalget 2016
    KOM (2016) 0825
    Offentligt
    2
    Resumé
    Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om
    kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet
    A. Behov for handling
    Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
    En evaluering af den gældende forordning viste, at der var behov for en gennemgang af dette instrument med
    henblik på tilpasning til udviklingen inden for internationale standarder, EU's regler om hvidvaskning/finansiering
    af terrorisme og Kommissionens prioriteter som anført i handlingsplanen for styrkelse af bekæmpelsen af
    finansiering af terrorisme for 2016.
    Der indgives hvert år 100 000 anmeldelser af likvide midler af personer, der indfører/udfører mere end 10 000
    EUR fra/til EU. Det samlede anmeldte beløb ligger på mellem 60 og 70 mia. EUR.
    Der er konstateret fire primære problemer:
    1. smugling af likvide midler med brevpost og fragtforsendelser
    2. ineffektivitet i informationsudvekslingen mellem myndigheder
    3. anvendelsen af andre højlikvide lagre af værdi, såsom guld, til at omgå anmeldelsespligten
    4. de kompetente myndigheders manglende evne til at skride til handling i sager, der omhandler fund af
    beløb på mindre end 10 000 EUR, men hvor der er tegn på kriminelle aktivitet.
    I konsekvensanalysen drøftes der desuden tre yderligere, men mindre vigtige problemer.
    Fraværet af en indsats på EU-plan vil føre til manglende opfyldelse af internationale forpligtelser. De mest
    berørte parter er borgerne, myndighederne og virksomhederne, som vil lide under en øget omdirigering af likvide
    midler, der knyttes til hvidvaskning og finansiering af terrorisme.
    Hvilke resultater forventes der af initiativet?
    Formålet med forslaget er at fremme og opretholde en sikker, balanceret og bæredygtig udvikling af de
    økonomiske aktiviteter på hele det indre marked. Dette vil blive opnået ved:
    1. at udvide anvendelsesområdet for de gældende regler til at omfatte alle måder, hvorpå likvide midler kan
    transporteres, således at det bliver muligt mere effektivt at overvåge likvide midler, der sendes med
    brevpost og som fragtforsendelse
    2. at forbedre bestemmelserne om informationsudveksling mellem kompetente myndigheder i EU for så
    vidt angår data vedrørende kontrollen med likvide midler
    3. udarbejdelsen af en passende strategi til håndtering af omgåelse af reglerne for så vidt angår
    anvendelsen af guld frem for likvide midler
    4. at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at reagere på beløb, der ligger under tærsklen, hvis
    der er tegn på kriminel aktivitet.
    Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
    Problemerne med hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ved hjælp af smugling af likvide midler er
    tværnational. Under henvisning til principperne for det indre marked og de dertil knyttede rettigheder vedrørende
    fri bevægelighed bør løsningen af disse problemer harmoniseres i et omfang, der ikke lader sig gøre med
    nationale foranstaltninger alene.
    B. Løsninger
    Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
    bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
    Bevarelsen af status quo blev vurderet for alle løsninger, men kun fastholdt i et begrænset antal tilfælde. De
    konstaterede problemer blev løst ved hjælp af et miks af lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige
    foranstaltninger (på EU-plan). De fire vigtigste problemer er blevet løst ved at anvende lovgivningsmæssige
    foranstaltninger på EU-plan, mens de tre resterende problemer er blevet løst ved at anvende et miks af bløde
    reguleringstiltag og lovgivning på EU-plan.
    Hvem støtter hvilken løsning?
    Der er gennemført en offentlig høring og anmodet om feedback ved hjælp af forskellige spørgeskemaer
    fremsendt til kompetente myndigheder og de nationale eksperter i arbejdsgruppen for kontrol med likvide midler.
    Eftersom svarene var forskellige alt efter hvilket tema, der blev stillet spørgsmål om, er det ikke muligt at danne
    sig et koncist og korrekt overblik, men der blev taget højde for de forskellige holdninger, da der blev valgt en
    løsning.
    C. Den foretrukne løsnings virkninger
    3
    Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
    fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
    Det vil sikre fuld og eksplicit overholdelse af de internationale standarder og bedste praksis, hvis
    anvendelsesområdet for kontroller udvides til at omfatte likvide midler, der sendes med brevpost og som
    fragtforsendelse, og det bliver muligt at tilbageholde beløb, der ligger under tærsklen, hvis der er tegn på
    kriminel aktivitet. Dette suppleres med, at de kompetente myndigheder gives bedre muligheder for at udøve
    kontrol, samtidig med at den øgede administrative byrde holdes på et lavt niveau for borgere, virksomheder og
    myndigheder.
    Udvidelsen af definitionen på "likvide midler" til også at omfatte guld og visse andre forudbetalte
    betalingsinstrumenter kombineret med den valgte mekanisme, der gør det muligt på fleksibel vis at ændre de
    centrale elementer i takt med udviklingen i trends og teknologi, tager højde for den seneste udvikling, som de
    kompetente myndigheder har gjort opmærksom på, og demonstrerer EU's vilje til at tage fat på de omgåelser,
    der eksisterer i forbindelse med overførslen af midler. Disse foranstaltninger omdannes desuden til centrale
    indsatsområder som foreslået i Kommissionens handlingsplan for styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af
    terrorisme og styrker også EU's rammer for bekæmpelsen af hvidvaskning og finansiering af terrorisme. De
    bidrager til en harmonisk udvikling af det indre marked og til beskyttelsen af borgerne og virksomhederne. De
    foreslåede løsninger om sanktionerne for manglende anmeldelse, gennemførelsesniveauer for medlemsstaterne
    og udleveringen af oplysninger til de interesserede parter har til hensigt at opnå en samlet tilgang samtidig med
    at subsidiaritetsprincippet holdes for øje.
    Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
    ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
    Det forventes ikke, at der vil være væsentlige negative virkninger for så vidt angår efterlevelsesomkostninger
    (økonomiske, sociale, miljømæssige) for de interesserede parter (se næste afsnit om virksomheder).
    Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
    virksomheder og mikrovirksomhederne?
    De foranstaltninger, der er udarbejdet, vedrører likvide midler til et beløb på 10 000 EUR eller mere, der flyttes
    over EU's eksterne grænser enten af personer eller som fragtforsendelse/med brevpost. Virksomheder
    anvender meget sjældent denne type transport. Efter gældende regler er en fysisk person, der ledsager en
    sådan forsendelse, forpligtet til at anmelde de omhandlede likvide midler. Erfaringen viser, at professionelle
    kurerer, der ledsager forsendelser af likvide midler, i høj grad er bevidst om deres anmeldelsespligt og i stort
    omfang overholder den. Den nyligt etablerede oplysningspligt i forbindelse med forsendelse af likvide midler
    med brevpost/som fragtforsendelse er udformet, således at myndighederne har mulighed for at udøve kontroller
    og, hvis de finder det nødvendigt, udbede sig dokumentation. Der er ingen forpligtelse til systematisk
    anmeldelse, og myndighederne kan udøve diskretion (f.eks. i tilfælde hvor der overføres midler mellem banker).
    Eftersom denne forsendelsesmåde er forholdsvis sjælden blandt professionelle kurerer og givet den valgte
    tilgang, forventes det, at konsekvenserne vil være minimale for disse virksomheder. Det forventes ikke, at der vil
    være virkninger for de små og mellemstore virksomheder eller for mikrovirksomhederne.
    Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
    Den foretrukne løsning vil ikke få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder. Nogle af de
    ekstra kontroller vil kræve tildeling af personale, men samlet set forventes virkningen ikke at være væsentlig
    sammenlignet med referencescenariet. Omkostningerne til det informationsudvekslingssystem, der skal bruges
    mellem myndighederne, afhænger af. hvilken løsning der vælges, men forventes i øvrigt ikke være væsentlige.
    Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
    Under henvisning til de grundlæggende rettigheder og personoplysninger skal det bemærkes, at der vil blive
    indsamlet flere oplysninger end nu. Disse oplysninger udveksles med de Finansielle Efterretningsenheder, der
    er underlagt streng kontrol for så vidt angår anvendelsen og udbredelsen af sådanne oplysninger, og med de
    kompetente myndigheder. Dette afvejes med nødvendigheden af at udveksle sådanne oplysninger med henblik
    på beskyttelse af samfundet og kan reduceres af den teknologi, der anvendes til udvekslingen mellem
    myndighederne.
    D. Opfølgning
    Hvornår vil foranstaltningen blive revideret?
    Foreløbig gennemgang fem år efter den nye forordnings ikrafttrædelse og derefter hvert femte år. Evalueringen
    tager form af en rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.