Svar på spm. nr. s 439: Vil ministeren kommentere Danske Universiteters analyse og angive, i hvilken grad og på hvilke områder ministeren er enig med spørgeren i, at tallene viser, at fremdriftsreformens stramninger til dels eller helt er unødvendige, og at stramningernes negative effekter ikke længere står mål med målsætningerne?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 439.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S439/svar/1371543/1707155.pdf

Ministeren
Side 1/1
23. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 16/062523-03
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Carolina Magdalene Maier (ALT) har den 15.december 2016
stillet følgende spørgsmål nr. S 439 til uddannelses- og forskningsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål S 439:
Vil ministeren kommentere Danske Universiteters analyse og angive, i hvilken grad
og på hvilke områder ministeren er enig med spørgeren i, at tallene viser, at frem-
driftsreformens stramninger til dels eller helt er unødvendige, og at stramninger-
nes negative effekter ikke længere står mål med målsætningerne?
Svar:
Det er rigtigt, som Danske Universiteter fremhæver, at der har været et fald i stu-
dietiden i de senere år. Jeg tolker Danske Universiteters tal som et udtryk for, at de
studerende lytter til de politiske signaler, og at de senere års fokus på området har
haft en effekt. Det finder jeg positivt. Vi er imidlertid ikke i mål endnu, og studieti-
den skal fortsat nedbringes mange steder.
De angivne tal fra Danske Universiteter skal således ses i lyset af, at de nyuddanne-
de kandidater fra de danske universiteter i 2015 stadig gennemsnitligt overskrider
den normerede studietid med knap et år (11 måneder).
Andelen af danske kandidatstuderende, der afsluttede en kandidatuddannelse før
de blev 25 år i 2014 var ca. 11 pct. i Danmark, hvilket er væsentligt lavere end gen-
nemsnittet for 25 EU-lande, hvor andelen var ca. 30 pct.
Som del af reform af fremdriftsreformen fra 2013, skal den gennemsnitlige over-
skridelse af normeret studietid reduceres med 4,3 måneder frem mod 2020. Stu-
dietidsoverskridelsen er faldet med 2,2 måneder fra 2011 til 2015.
Fremdriftsreformen bidrager til vækst og velstand i Danmark. Men reformen fra
2013 var ikke fleksibel nok. Derfor finder jeg det positivt, at aftalepartierne i no-
vember 2015 aftalte en justering af fremdriftsreformen, hvor institutionerne fik
mere frihed og fleksible rammer til at tilrettelægge uddannelserne efter de konkrete
udfordringer og behov.
Med venlig hilsen
Søren Pind
2016-17
S 439 endeligt svar
Offentligt