Svar på MFU spm. nr. 5 om åbenhed om ministres økonomiske interesser.
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFO alm. del (Spørgsmål 5)
Aktører:
Svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/UFO/spm/5/svar/1371500/1707060.pdf
STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032 Folketingets Udvalg for forretningsordenen Christiansborg Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 (UFO alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper, (EL). Spørgsmål nr. 5: ”Statsministeren bedes redegøre for, om han vil sikre, at de nyligt tiltrådte ministre alle overholder den hidtidige praksis for ministres åbenhed om egne økonomiske interes- ser.” Svar: Det er obligatorisk for alle ministre at oplyse om egne og ægtefællers eller sam- levendes økonomiske interesser mv. til Statsministeriet, der offentliggør oplys- ningerne på Statsministeriets hjemmeside. Ordningen blev indført med afsæt i den daværende VK-regerings regerings- grundlag ”Nye mål” fra februar 2005, hvoraf det fremgår: ”Regeringen ønsker at skabe størst mulig åbenhed omkring ministres personlige økonomi- ske interesser. Samtlige regeringens ministre vil derfor skulle udfylde et oplysningsskema om økonomiske interesser, medlemskab af VL-grupper og lignende. Besvarelserne vil blive gjort offentligt tilgængelige på Statsministeriets hjemmeside.” I regeringens oplysningsskemaer skal der oplyses om 1) aktuelle hverv samt hverv, som ministeren har beklædt de seneste 5 år, 2) aktuel selvstændig virk- somhed med en årlig omsætning på over 50.000 kr., 3) selskabsinteresser, herun- der aktuelle investeringer, 4) aftaler med tidligere eller fremtidige arbejdsgivere, 5) medlemskab af foreninger mv., 6) ægtefælles eller samlevendes lønnede hverv, 7) ægtefælles eller samlevers selvstændige indtægtsgivende virksomhed, og 8) ægtefælles eller samlevers selskabsinteresser. Dato: 22. december 2016 Sagsnr.: 2016 - 5485 Udvalget for Forretningsordenen 2016-17 UFO Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt - 2 - Ordningen har været fulgt af alle regeringer siden 2005, og oplysninger efter ordningen blev første gang offentliggjort i marts 2005. Siden da er oplysnings- skemaerne opdateret én gang årligt. Det er min forventning, at oplysningsskemaerne for de ni ministre, som blev ud- nævnt den 28. november 2016, og som ikke allerede var ministre på dette tids- punkt, vil blive offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside i løbet af januar 2017. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen