L 9 - svar på spm. 13 om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, hvori der tages højde for, at det kun er vælgere med reelt behov for hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen, der kan få hjælp alene af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, fra økonomi- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Adressat: økonomi- og indenrigsministeren
- Stiller/MFU: Magnus Heunicke
SOU L 9 svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L9/spm/13/svar/1371434/1706948.pdf
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 14. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslag nr. L 9 til økonomi- og indenrigsmini- steren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Magnus Heunicke (S). Spørgsmål nr. 13: ”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag til lovforslaget, hvori der tages højde for, at det kun er vælgere med reelt behov for hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen, der kan få hjælp alene af en af vælgeren per- sonligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson. Æn- dringsforslaget skal være med til at sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt, f.eks. til at føre social kontrol i stemmerummet.” Svar: Økonomi- og Indenrigsministeriet har som svar på spørgsmålet udarbejdet vedlagte ændringsforslag til lovforslag nr. L 9. I ændringsforslaget afgrænses gruppen af væl- gere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper, til vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som derudover har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Det er i bemærkningerne til ændringsforslaget præciseret, at de vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen alene af en personligt udpeget hjælper, vil være personer med funktionsnedsættelser, der umiddelbart kan ses eller konstateres. Det kan f.eks. være vælgere med et eller flere brækkede lemmer m.v., vælgere, der gør brug af kø- restol eller krykkestokke, eller som gør brug af mobilitystok eller førerhund eller lig- nende. Derudover vil personer, der kan fremlægge dokumentation for en ikke umid- delbart konstaterbar funktionsnedsættelse, være omfattet af persongruppen. Doku- mentationen kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Danske Handicap- organisationer, et parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Han- dicaporganisationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myndighed. Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan således efter ændringsforslaget ikke bestemme, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson. Formålet med forslaget er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har be- hov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for Sagsnr. 2016 - 9550 Doknr. 435361 Dato 22-12-2016 Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 33 92 93 00 oim@oim.dk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 9 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt 2 såkaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold eller an- det ulige forhold til en anden person. Jeg kan derfor tilslutte mig ændringsforslaget. Jeg henviser i øvrigt til ændringsforslaget, som hermed fremsættes til lovforslag nr. L 9. Med venlig hilsen Simon Emil Ammitzbøll Bilag: Bilag 1. Ændringsforslag til lovforslag nr. L 9
Bilag 1. Ændringsforslag til lovforslag nr. L 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L9/spm/13/svar/1371434/1706949.pdf
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med mid- lertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.) (L 9) Ændringsforslag Af økonomi- og indenrigsministeren: Til § 1 1) I det under nr. 5 foreslåede § 49, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«. [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valg- dagen alene af en personligt udpeget hjælper] 2) I det under nr. 12 foreslåede § 61, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«. [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til brevstemmeafgivningen ale- ne af en personligt udpeget hjælper] Til § 3 3) I det under nr. 4 foreslåede § 55, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«. [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valg- dagen alene af en personligt udpeget hjælper] 4) I det under nr. 4 foreslåede § 67, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »ønske herom,«: »og er vælgerens ønske begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,«. [Afgrænsning af gruppen af vælgere, der kan få hjælp til brevstemmeafgivningen ale- ne af en personligt udpeget hjælper] Enhed Valgenheden Sagsbehandler Emilie Stæhr Hansen Koordineret med Sagsnr. 2016 - 9550 Doknr. 435361 Dato 22-12-2016 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 L 9 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt 2 Bemærkninger Til nr. 1 og 2 Formålet med forslaget er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har be- hov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for såkaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold eller an- det ulige forhold til en anden person. Med forslaget afgrænses gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 1) henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 2) alene af en personligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsper- son, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til lovforslaget. Med udtrykket ”umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funk- tionsnedsættelse” sigtes både til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilfor- ordnede vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsættelser, som vælgeren kan dokumentere. Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være vælgere med en funktions- nedsættelse, som umiddelbart kan ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke, brug af mobilitystok eller førerhund og lignende. Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisatio- ner, et parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporgani- sationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myn- dighed. Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan således efter forslaget ikke bestemme, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson. Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurderer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpe- get hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene af en personligt udpe- get hjælper, skal vælgeren i stedet tilbydes, at hjælpen kan ydes af en personligt ud- peget hjælper sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan ydes af to myndighedspersoner. Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved brevstemmeafgivning) stem- memodtagerens vurdering af, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103 og Europa-Parlamentsvalglovens § 3 38. Valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemme- modtageren bør efter omstændighederne i medfør af den almindelige vejledningspligt vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sagen. Forslaget vil ud over på folketingsvalg finde anvendelse på folkeafstemninger og Eu- ropa-Parlamentsvalg, da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen henholdsvis brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse på folkeafstemninger, jf. folketingsvalglovens §§ 99 og 100, og Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa- Parlamentsvalglovens §§ 25 og 26. Til nr. 3 og 4 Formålet med forslaget er at mindske risikoen for, at personer, der reelt ikke har be- hov for hjælp til stemmeafgivningen, alligevel bestemmer, at hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsperson. Formålet er således at mindske risikoen for såkaldt social kontrol af personer, der befinder sig i et afhængighedsforhold eller an- det ulige forhold til en anden person. Med forslaget afgrænses gruppen af vælgere, der kan få hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen (nr. 3) henholdsvis brevstemmeafgivningen (nr. 4) alene af en personligt udpeget hjælper. Den ved lovforslaget foreslåede mulighed for at få hjælp alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndighedsper- son, forbeholdes således vælgere, der udtrykkeligt og utvetydigt kan tilkendegive et ønske herom, og som har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Betingelsen om, at vælgeren skal have en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ny i forhold til lovforslaget. Med udtrykket ”umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funk- tionsnedsættelse” sigtes både til funktionsnedsættelser, som valgstyrerne, de tilfor- ordnede vælgere og (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne umiddelbart kan se eller konstatere, og til funktionsnedsættelser, som vælgeren kan dokumentere. Omfattet af den foreslåede persongruppe vil således være vælgere med en funktions- nedsættelse, som umiddelbart kan ses eller konstateres, f.eks. i form af et eller flere brækkede lemmer m.v., brug af kørestol eller krykkestokke, brug af mobilitystok eller førerhund og lignende. Omfattet af den foreslåede persongruppe vil også være vælgere, der kan fremlægge dokumentation for en ikke umiddelbart synlig funktionsnedsættelse. Dokumentationen kan f.eks. foreligge i form af et ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisatio- ner, et parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporgani- sationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myn- dighed. Vælgere, der ikke har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan således efter forslaget ikke bestemme, at hjælp til stemmeafgivningen skal ydes alene af en personligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson. Det vil være valgstyrerne, de tilforordnede vælgere eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtagerne, der vurderer, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpe- get hjælper. Hvor det vurderes, at hjælpen ikke kan ydes alene af en personligt udpe- get hjælper, skal vælgeren i stedet tilbydes, at hjælpen kan ydes af en personligt ud- peget hjælper sammen med en myndighedsperson, eller at hjælpen kan ydes af to myndighedspersoner. 4 Ved valgstyrerens, den tilforordnede vælgers eller (ved brevstemmeafgivning) stem- memodtagerens vurdering af, om hjælpen kan ydes alene af en personligt udpeget hjælper, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er således ikke pligt for valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmodning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valglovs § 93, stk. 1. Valgstyreren, den tilforordnede vælger eller (ved brevstemmeafgivning) stemmemodtageren bør efter omstændighederne i medfør af den almindelige vejledningspligt vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regions- rådet træffer afgørelse i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende kan indbrin- ges for Økonomi- og Indenrigsministeriet.