Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.12.2016
COM(2016) 882 final
2016/0408 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og
udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1987/2006
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0882
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I de sidste to år har Den Europæiske Union arbejdet på samtidig at klare de forskellige
udfordringer, der ligger i migrationsstyring, integreret forvaltning af EU's ydre grænser og
bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet. En effektiv udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem dem og de relevante EU-organer
er afgørende for at sikre en stærk reaktion på disse udfordringer og opbygge en effektiv og
ægte sikkerhedsunion.
Schengeninformationssystemet (SIS) er det mest velegnede værktøj til at sikre et effektivt
samarbejde mellem immigrations-, politi-, told- og retsmyndigheder i EU og de associerede
Schengenlande. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne såsom politi, grænsevagter
og toldere må nødvendigvis have adgang til kvalitetsoplysninger om de personer eller
genstande, som de skal kontrollere, og få klare instrukser om, hvad der skal gøres i hvert
enkelt tilfælde. Dette omfattende informationssystem er helt centralt for Schengensamarbejdet
og spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme fri bevægelighed for personer inden for
Schengenområdet. Systemet gør det muligt for de kompetente myndigheder at indlæse og
søge efter oplysninger om efterlyste personer, personer, som muligvis ikke har ret til at rejse
ind i eller opholde sig i EU, savnede personer – navnlig børn – og stjålne, ulovligt handlede
eller mistede genstande. SIS rummer ikke blot oplysninger om bestemte personer eller
genstande, men også klare instrukser til de kompetente myndigheder om, hvad de skal gøre
med den pågældende person eller genstand, hvis vedkommende eller genstanden findes.
I 2016 foretog Kommissionen en omfattende evaluering1
af SIS – tre år efter, at anden
generation af systemet blev sat i drift. Denne evaluering viste, at SIS har været en stor succes i
praksis. I 2015 foretog de nationale kompetente myndigheder næsten 2,9 mia. gange kontrol
af personer og genstande ved at sammenligne med oplysninger i SIS, ligesom de udvekslede
supplerende oplysninger i mere end 1,8 mio. tilfælde. Trods denne positive situation bør
systemets effektivitet og ydeevne dog styrkes yderligere som annonceret i Kommissionens
arbejdsprogram for 2017. Med henblik herpå fremlægger Kommissionen en første vifte
bestående af tre forslag, som skal forbedre og udvide anvendelsen af SIS på baggrund af
evalueringen, samtidig med, at den fortsætter sine bestræbelser på at gøre de nuværende og
fremtidige systemer til retshåndhævelse og grænseforvaltning mere interoperable, idet der
følges op på det igangværende arbejde i ekspertgruppen på højt niveau vedrørende
informationssystemer og interoperabilitet.
Disse forslag omfatter brug af systemet til a) grænseforvaltning, b) politisamarbejde og
strafferetligt samarbejde samt c) tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold. De første to forslag udgør tilsammen det retlige grundlag for oprettelse, drift og brug
af SIS. Forslaget om at bruge SIS til tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold supplerer forslaget om grænseforvaltning og bestemmelserne deri. I forslaget indføres
1
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) i henhold til artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 3, og artikel 50,
stk. 5, i forordning (EF) nr. 1987/2006 samt artikel 59, stk. 3, og artikel 66, stk. 5, i afgørelse
2007/533/RIA og et ledsagende arbejdsdokument. (EUT…).
DA 3 DA
en ny indberetningskategori, og det bidrager til gennemførelsen af direktiv 2008/115/EF og
tilsynet hermed2
.
På grund af forskellene i medlemsstaternes deltagelse i EU's politikker inden for området med
frihed, sikkerhed og retfærdighed er det nødvendigt at vedtage tre separate retlige
instrumenter, som dog vil fungere gnidningsløst og sikre omfattende brug af systemet.
Sideløbende hermed og for at fremme og forbedre informationsstyringen på EU-plan har
Kommissionen i april 2016 indledt en proces med overvejelser om stærkere og mere
intelligente informationssystemer for grænser og sikkerhed3
. Det overordnede mål er at sikre,
at de kompetente myndigheder systematisk har de nødvendige oplysninger fra forskellige
informationssystemer til rådighed. For at nå dette mål har Kommissionen gennemgået den
nuværende informationsarkitektur for at udpege manglende oplysninger og uafdækkede
områder, som skyldes utilstrækkelige funktioner i de nuværende systemer og fragmentering af
EU's overordnede arkitektur på området dataforvaltning. Kommissionen har nedsat en
ekspertgruppe på højt niveau vedrørende informationssystemer og interoperabilitet for at
understøtte dette arbejde, og gruppens foreløbige konklusioner har dannet grundlag for denne
første række af forslag for så vidt angår spørgsmål om datakvalitet4
. I sin tale om Unionens
tilstand i september 2016 nævnte formand Juncker også vigtigheden af at afhjælpe de
nuværende mangler med hensyn til informationsstyring og forbedre interoperabiliteten og
sammenkoblingen mellem de nuværende informationssystemer.
På baggrund af konklusionerne fra ekspertgruppen på højt niveau vedrørende
informationssystemer og interoperabilitet, som vil blive fremlagt i første halvdel af 2017, vil
Kommissionen i midten af 2017 overveje endnu en vifte af forslag, som skal forbedre
interoperabiliteten mellem SIS og andre IT-systemer yderligere. Revisionen af forordning
(EU) nr. 1077/20115
om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af
store IT-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (eu-LISA) er et
lige så vigtigt element af dette arbejde, som sandsynligvis også vil blive omfattet af separate
forslag fra Kommissionen i 2017. Investering i hurtig, effektiv og kvalitativ udveksling af
oplysninger og informationsstyring og sikring af EU-databasernes og -
informationssystemernes interoperabilitet er et vigtigt aspekt, når de aktuelle
sikkerhedsmæssige udfordringer skal overvindes.
De nuværende retlige rammer for anden generation af SIS – vedrørende brug heraf i
forbindelse med ind- og udrejsekontrol af tredjelandsstatsborgere – er baseret på et instrument
under den første søjle, nemlig forordning (EF) nr. 1987/2006.6
. Dette forslag erstatter7
det
nuværende retlige instrument for at:
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT
L 348 af 24.12.2008, s. 98).
3
COM(2016) 205 final af 6.4.2016.
4
Kommissionens afgørelse 2016/C 257/03 af 17.6.2016.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om oprettelse af et
europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s.1).
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 381 af 28.12.2006,
s. 4).
7
I afsnit 2 "Valg af retsakt" findes en forklaring på, hvorfor der er valgt en erstatning i stedet for en
omarbejdning af den nuværende lovgivning.
DA 4 DA
 gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at optage en indberetning i SIS i alle de
tilfælde, hvor der er udstedt et indrejseforbud til en tredjelandsstatsborger med
ulovligt ophold i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2008/115/EF
 harmonisere de nationale procedurer for brug af SIS med hensyn til konsultation for
at undgå, at en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af et indrejseforbud, besidder
en gyldig opholdstilladelse, der er udstedt af en medlemsstat
 indarbejde tekniske ændringer for at øge sikkerheden og medvirke til at mindske den
administrative byrde
 behandle hele "end-to-end"-brugen af SIS – ikke blot de centrale og nationale
systemer, men også behovene hos slutbrugerne ved at sikre, at disse modtager alle de
oplysninger, der er nødvendige, for at de kan varetage deres opgaver, og overholder
alle sikkerhedsmæssige bestemmelser, når de behandler SIS-oplysninger.
I forslaget udvikles og forbedres det nuværende system frem for at etablere et helt nyt.
Revisionen af SIS vil understøtte og styrke EU's foranstaltninger under den europæiske
dagsorden for migration og den europæiske dagsorden om sikkerhed, og indebære følgende:
1) konsolidering af resultaterne af de seneste tre års arbejde med gennemførelse af SIS,
som har ført til tekniske ændringer af det centrale SIS for at udvide nogle af de
nuværende indberetningskategorier og tilvejebringe nye funktioner
2) anbefalinger om tekniske og proceduremæssige ændringer på baggrund af en grundig
evaluering af SIS8
3) anmodninger fra SIS-slutbrugere om tekniske forbedringer og
4) de foreløbige konklusioner om datakvalitet fra Ekspertgruppen på Højt Niveau
vedrørende Informationssystemer og Interoperabilitet9
.
Da dette forslag hænger tæt sammen med Kommissionens forslag til forordning om
oprettelse, drift og brug af SIS på området politisamarbejde og strafferetligt samarbejde, går
en række bestemmelser igen i begge tekster. Disse omfatter foranstaltninger, der dækker "end-
to-end"-brug af SIS med fokus på ikke blot driften af de centrale og nationale systemer, men
også slutbrugernes behov, styrkede foranstaltninger, der skal sikre forretningskontinuitet, og
foranstaltninger rettet mod datakvalitet, databeskyttelse og datasikkerhed samt bestemmelser
om overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsordninger. Desuden udvides brugen af
biometriske oplysninger i begge forslag10
.
I takt med, at migrations- og flygtningekrisen eskalerede i 2015, voksede også behovet for at
træffe effektive foranstaltninger for at tackle irregulær migration betragteligt. I sin EU-
handlingsplan for tilbagesendelse11
annoncerede Kommissionen, at den ville foreslå at gøre
det obligatorisk for medlemsstaterne at optage alle indrejseforbud i SIS for at bidrage til at
forhindre, at tredjelandsstatsborgere, som ikke har tilladelse til at rejse ind i og opholde sig på
8
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) i henhold til artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 3, og artikel 50,
stk. 5, i forordning (EF) nr. 1987/2006 samt artikel 59, stk. 3, og artikel 66, stk. 5, i afgørelse
2007/533/RIA og et ledsagende arbejdsdokument. (EUT…).
9
Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Informationssystemer og Interoperabilitet – formandens
beretning af 21.12.2016.
10
I afsnit 5 "Andre forhold" findes en nærmere beskrivelse af ændringerne i dette forslag.
11
COM(2015) 453 final.
DA 5 DA
medlemsstaternes område, rejser ind i Schengenområdet igen. Indrejseforbud, der er udstedt i
overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2008/115/EF, gælder i hele
Schengenområdet. De kan således også håndhæves ved de ydre grænser af myndighederne i
en anden medlemsstat end den, som har udstedt forbuddet. I den nuværende forordning (EF)
nr. 1987/2006 gøres det blot muligt for medlemsstaterne at optage indberetninger af afslag på
anmodninger om indrejse og ophold på basis af indrejseforbud i SIS. Dette kræves imidlertid
ikke. Der kan opnås øget effektivitet og harmonisering ved at gøre det obligatorisk at optage
alle indrejseforbud i SIS.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område og med nuværende og
fremtidige retlige instrumenter
Forslaget hænger fuldt ud sammen med og er tilpasset til bestemmelserne i direktiv
2008/115/EF om udstedelse og håndhævelse af indrejseforbud. Det supplerer således de
nuværende bestemmelser om indrejseforbud, ligesom det bidrager til en effektiv håndhævelse
af disse forbud ved den ydre grænse, hvilket gør det lettere at opfylde de forpligtelser, der er
fastlagt i direktivet om tilbagesendelse og forhindre, at de pågældende tredjelandsstatsborgere
rejser ind i Schengenområdet igen.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette forslag er tæt knyttet til og supplerer andre EU-politikker:
1) Indre sikkerhed med relation til den rolle, som SIS spiller for at forhindre, at
tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel, rejser ind i EU.
2) Databeskyttelse for så vidt at forslaget sikrer beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder for enkeltpersoner, hvis personoplysninger behandles i SIS.
Forslaget er også tæt knyttet til og supplerer gældende EU-ret:
3) Forvaltning af de ydre grænser for så vidt at forslaget hjælper medlemsstaterne
med at kontrollere deres del af EU's ydre grænser og effektiviserer EU's system med
kontrol ved de ydre grænser.
4) En effektiv EU-politik for tilbagesendelse, som bidrager til og styrker EU's system
til registrering af tredjelandsstatsborgere og forhindrer, at de rejser ind i EU igen,
efter at de er sendt tilbage. Forslaget vil bidrage til at mindske incitamenterne til
irregulær migration til EU, som er et af de vigtigste mål for den europæiske
dagsorden for migration12
.
5) Den europæiske grænse- og kystvagt med hensyn til i) agenturets medarbejderes
mulighed for at foretage risikoanalyser og ii) adgangen til SIS for den centrale
ETIAS-enhed hos agenturet med henblik på det foreslåede EU-system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)13
samt iii) tilvejebringelse af en teknisk
grænseflade for SIS-adgang for europæiske grænse- og kystvagthold, hold af
medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og medlemmer
af migrationsstyringsstøtteholdene, så de inden for deres mandat har ret til at tilgå og
søge efter oplysninger i SIS.
6) Europol – der foreslås en mere udbredt ret til adgang til og søgning i SIS-
oplysninger inden for det pågældende mandat.
12
COM(2015) 240 final.
13
COM(2016) 731 final.
DA 6 DA
Desuden er forslaget tæt knyttet til og supplerer fremtidig EU-lovgivning:
7) Ind- og udrejsesystemet, hvor der foreslås en kombination af fingeraftryk og
ansigtsbillede som biometriske identifikatorer ved brug af systemet. I dette forslag
tilstræbes det at afspejle denne tilgang.
8) ETIAS, hvor der foreslås en grundig sikkerhedsvurdering, herunder en kontrol i SIS
af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligten, og som agter at rejse ind i
EU.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETS-
PRINCIPPET
• Retsgrundlag
I forslaget udgør artikel 77, stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c), i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde det retlige grundlag for bestemmelser på området
integreret grænseforvaltning og ulovlig indvandring.
• Variabel geometri
Dette forslag bygger på bestemmelserne i Schengenreglerne vedrørende ind- og
udrejsekontrol. Der skal derfor tages højde for følgende forhold i relation til de forskellige
protokoller og aftaler med associerede lande.
Danmark: Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om dette forslag til
forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil
gennemføre denne foranstaltning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokol nr. 22 om
Danmarks stilling.
Det Forenede Kongerige og Irland: I medfør af artikel 4 og 5 i protokollen om integration af
Schengenreglerne i Den Europæiske Union, Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000
om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i
visse bestemmelser i Schengenreglerne og Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002
om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne deltager
Det Forenede Kongerige og Irland ikke i forordning (EU) 2016/399
(Schengengrænsekodeksen) eller i nogen anden af de retsakter, der er almindeligt kendt som
"Schengenreglerne", dvs. retsakterne om organisering af og støtte til afskaffelsen af kontrollen
ved de indre grænser og de ledsagende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre
grænser. Forordningen udgør en udvikling af disse regler, og derfor deltager Det Forenede
Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke er bindende for og ikke
finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.
Bulgarien og Rumænien: Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne
eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.
Denne forordning skal sammenholdes med Rådets afgørelse 2010/365/EU af 29. juni 201014
,
som med visse begrænsninger sætter bestemmelserne i Schengenreglerne med relation til
Schengeninformationssystemet i kraft i Bulgarien og Rumænien.
14
Rådets afgørelse af 29. juni 2010 om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om
Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien (EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17).
DA 7 DA
Cypern og Kroatien: Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde
har tilknytning til Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra
2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2011.
Associerede lande: På grundlag af de respektive aftaler om associering af Island, Norge,
Schweiz og Liechtenstein i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne, er disse lande bundet af denne forordning.
• Nærhedsprincippet
Dette forslag bygger på og videreudvikler det nuværende SIS, som har været i drift siden
1995. De oprindelige mellemstatslige rammer blev erstattet af EU-instrumenter den 9. april
2013 (forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA). Der er ved tidligere
lejligheder foretaget en fyldestgørende analyse af overholdelsen af nærhedsprincippet. Med
dette initiativ sigtes der mod at præcisere de nuværende bestemmelser yderligere, tage hånd
om konstaterede mangler og forbedre de operationelle procedurer.
Denne betragtelige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne kan ikke opnås i kraft
af decentrale løsninger. På grund af foranstaltningens omfang eller virkninger kan målet for
dette forslag bedre nås på EU-niveau.
Målene for dette forslag omfatter bl.a. tekniske forbedringer, som skal gøre SIS mere
effektivt, og bestræbelser på at harmonisere brugen af systemet i alle deltagende
medlemsstater. På grund af disse måls tværnationale karakter og udfordringerne med hensyn
til at sikre en effektiv udveksling af oplysninger for at modvirke de stadig mere
diversificerede trusler, er det hensigtsmæssigt, at EU foreslår løsninger på disse
problemstillinger, som medlemsstaterne ikke kan løse tilstrækkeligt på egen hånd.
Hvis de nuværende begrænsninger i SIS ikke afhjælpes, er der en risiko for, at vi går glip af
store muligheder for at optimere effektiviteten og merværdien for EU, og at der stadig findes
uafdækkede områder, som hæmmer de kompetente myndigheder i deres arbejde. Eksempelvis
kan manglen på harmoniserede regler om sletning af overflødige indberetninger i systemet
medføre hindringer for den frie bevægelighed for personer, som er et grundlæggende princip i
EU.
• Proportionalitet
EU-traktatens artikel 5 fastsætter, at EU kun handler i det omfang, det er nødvendigt for at nå
traktatens mål. Den form, der er valgt til denne EU-foranstaltning, skal gøre det muligt at nå
forslagets målsætning og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt. Det foreslåede
initiativ indebærer en revision af SIS med hensyn til ind- og udrejsekontrol.
Forslaget bygger på principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse. For så vidt angår retten
til beskyttelse af personoplysninger overholder forslaget proportionalitetsprincippet, da det
indeholder bestemmelser om særlige regler for sletning af indberetninger og ikke kræver
indsamling og lagring af data længere end, hvad der er absolut nødvendigt for, at systemet kan
fungere og leve op til sine formål. SIS-indberetninger indeholder kun de data, der er
nødvendige for at identificere og lokalisere en person eller en genstand og gøre det muligt at
træffe passende praktiske foranstaltninger. Alle andre nærmere oplysninger tilvejebringes via
SIRENE-kontoret, som letter udvekslingen af supplerende oplysninger.
Endvidere sikrer forslaget gennemførelse af alle de nødvendige garantier og mekanismer, der
kræves for at sikre en effektiv beskyttelse af de registreredes grundlæggende rettigheder.
DA 8 DA
Dette gælder navnlig beskyttelsen af deres privatliv og personoplysninger. Forslaget omfatter
desuden bestemmelser, som specifikt skal styrke sikkerheden for enkeltpersoners
personoplysninger i SIS.
Det vil ikke være nødvendigt med yderligere procedurer eller harmonisering på EU-plan for at
få systemet til at fungere. Den påtænkte foranstaltning er forholdsmæssig, idet den ikke går ud
over, hvad der er nødvendigt, hvad angår foranstaltninger på EU-plan, for at opfylde de
fastsatte mål.
• Valg af retsakt
Den foreslåede revision vil også have form af en forordning og erstatte forordning (EF) nr.
1987/2006. Denne tilgang blev også fulgt med hensyn til Rådets afgørelse 2007/533/RIA, og
da instrumenterne hænger uløseligt sammen, skal den også følges med hensyn til forordning
(EF) nr. 1987/2006. Afgørelse 2007/533/RIA blev vedtaget som et "instrument under tredje
søjle" under den tidligere traktat om Den Europæiske Union. Disse "instrumenter under tredje
søjle" blev vedtaget af Rådet uden Europa-Parlamentet som medlovgiver. Retsgrundlaget for
dette forslag findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da
søjlestrukturen ophørte med at eksistere med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december
2009. Det fremgår af dette retsgrundlag, at det er den almindelige lovgivningsprocedure, der
finder anvendelse. Revisionen skal foretages i form af en forordning (Europa-Parlamentets og
Rådets forordning), da bestemmelserne skal være bindende og gælde umiddelbart i alle
medlemsstaterne.
Forslaget bygger på og forbedrer det nuværende centrale system, som medlemsstaterne bruger
til at samarbejde med hinanden, og som kræver en fælles arkitektur og bindende driftsregler.
Derudover fastsættes der obligatoriske regler om adgang til systemet, bl.a. med hensyn til
retshåndhævelse, som er de samme for alle medlemsstaterne og for Det Europæiske Agentur
for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed15
(eu-LISA). Siden den 9. maj 2013 har eu-LISA haft ansvaret for
den praktiske forvaltning af den centrale del af Schengeninformationssystemet, som omfatter
alle opgaver, der skal varetages for at sikre, at det centrale SIS er fuldt ud operationel døgnet
rundt syv dage om ugen. Dette forslag bygger på eu-LISA's ansvar i forhold til SIS.
Endvidere fastsættes der i forslaget bestemmelser, som letter de registreredes adgang til deres
egne data og til retsmidler, uden at der kræves yderligere gennemførelsesforanstaltninger i
denne henseende.
Som følge heraf er det kun muligt at vælge en forordning som retligt instrument.
15
Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om
oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store IT-systemer inden for
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s.1).
DA 9 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA16
foretog Kommissionen tre år efter ibrugtagningen af det centrale SIS II-system en samlet
evaluering af systemet og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende
oplysninger mellem medlemsstaterne.
Ved evalueringen blev der rettet fokus mod revisionen med hensyn til anvendelsen af artikel
24 i forordning (EF) nr. 1987/2006 med det formål at fremsætte de nødvendige forslag for at
ændre bestemmelserne i denne artikel og opnå øget harmonisering af kriterierne for optagelse
af indberetninger.
Evalueringen fremhævede behovet for at ændre retsgrundlaget for SIS for at sikre et bedre
beredskab over for nye sikkerheds- og migrationsmæssige udfordringer. Eksempelvis kan
nævnes et forslag om obligatorisk optagelse af indrejseforbud i SIS for at kunne håndhæve
dem bedre, obligatoriske konsultationer mellem medlemsstaterne indbyrdes for at undgå, at
der på samme tid foreligger et indrejseforbud og en opholdstilladelse, muligheden for at
identificere og lokalisere enkeltpersoner på basis af deres fingeraftryk ved brug af et nyt
system til automatisk identifikation af fingeraftryk og udbredelse af biometriske
identifikatorer i systemet.
Evalueringen understregede desuden behovet for juridiske ændringer for at forbedre systemets
tekniske virkemåde og effektivisere de nationale processer. Disse foranstaltninger vil øge SIS-
systemets effektivitet og ydeevne ved at lette brugen af det og mindske unødvendige byrder.
Ved andre foranstaltninger sigtes der mod at forbedre datakvaliteten og øge systemets
gennemsigtighed ved mere tydeligt at beskrive medlemsstaternes og eu-LISA's
indberetningsopgaver.
Resultaterne af den omfattende evaluering (evalueringsrapporten og det tilhørende
arbejdsdokument blev vedtaget den 21. december 201617
) har dannet grundlag for
foranstaltningerne i dette forslag.
Endvidere offentliggjorde Kommissionen i 2014 i henhold til artikel 19 i direktiv
2008/115/EF om tilbagesendelse en meddelelse om EU's tilbagesendelsespolitik18
, hvori der
berettes om anvendelsen af samme direktiv. Det konkluderes, at det potentiale, der ligger i
SIS på området tilbagesendelsespolitik, bør styrkes yderligere. Desuden anføres det, at
revisionen af SIS II er en anledning til at forbedre sammenhængen mellem
tilbagesendelsespolitikken og SIS II, og det foreslås, at der indføres en forpligtelse for
medlemsstaterne til at optage en indberetning i SIS II af afvisninger ved grænsen for de
indrejseforbud, der udstedes ifølge tilbagesendelsesdirektivet.
• Høringer af interesserede parter
Under Kommissionens evaluering af SIS efterlyste den feedback og forslag fra relevante
interesserede parter, herunder delegerede i SISVIS-udvalget, i henhold til den procedure, der
16
Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).
17
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) i henhold til artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 3, og artikel 50,
stk. 5, i forordning (EF) nr. 1987/2006 samt artikel 59, stk. 3, og artikel 66, stk. 5, i afgørelse
2007/533/RIA og et ledsagende arbejdsdokument.
18
COM(2014) 199 final.
DA 10 DA
er fastlagt i artikel 51 i forordning (EF) nr. 1987/2006. I dette udvalg sidder medlemsstaternes
repræsentanter for både praktiske SIRENE-anliggender (grænseoverskridende samarbejde
med relation til SIS) og tekniske spørgsmål vedrørende udvikling og opretholdelse af SIS og
den tilknyttede SIRENE-applikation.
Som en del af evalueringsprocessen besvarede de delegerede detaljerede spørgeskemaer. Hvis
der var behov for yderligere præcisering, eller der skulle arbejdes videre med emnet, blev
dette opnået gennem e-mailudvekslinger eller målrettede samtaler.
Denne iterative proces gjorde det muligt at rejse spørgsmål inden for en omfattende og
gennemsigtig ramme. I hele 2015 og 2016 har de delegerede i SISVIS-udvalget drøftet disse
spørgsmål på særlige møder og workshopper.
Kommissionen har også specifikt hørt medlemsstaternes nationale
databeskyttelsesmyndigheder og medlemmerne af gruppen til koordinering af tilsynet med
SIS II på området databeskyttelse. Medlemsstaterne udvekslede erfaringer med hensyn til
registreredes anmodninger om indsigt og de nationale databeskyttelsesmyndigheders arbejde
ved at besvare et særligt spørgeskema. Svarene på dette spørgeskema fra juni 2015 har været
med til at danne grundlag for udarbejdelsen af dette forslag.
Internt har Kommissionen oprettet en tværtjenstlig styringsgruppe, som omfatter
Generalsekretariatet og generaldirektoraterne for migration og indre anliggender, retlige
anliggender og forbrugere, menneskelige ressourcer og sikkerhed samt informationsteknologi.
Denne styringsgruppe overvågede evalueringsprocessen og ydede vejledning efter behov.
I konklusionerne fra evalueringen blev der også taget hensyn til den dokumentation, der var
indsamlet under evalueringsbesøg i medlemsstaterne, hvor der blev set nærmere på, hvordan
SIS anvendes i praksis. Denne dokumentation omfatter drøftelser og samtaler med sagkyndige
på området, SIRENE-kontorets medarbejdere og nationale kompetente myndigheder.
I forbindelse med møderne i Kommissionens kontaktgruppe vedrørende direktivet om
tilbagesendelse den 16. november 2015 og den 18. marts og den 20. juni 2016 efterlyste den
desuden feedback og forslag fra medlemsstaternes kompetente myndigheder med ansvar for
tilbagesendelse, navnlig om konsekvenserne af en eventuel forpligtelse til at optage
indberetninger i SIS for alle indrejseforbud, der udstedes i henhold til direktiv 2008/115/EF.
I lyset af denne feedback åbner dette forslag mulighed for foranstaltninger, der skal øge
systemets tekniske og operationelle effektivitet og ydeevne.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Ud over høringen af de interesserede parter har Kommissionen også indhentet ekstern
ekspertbistand gennem fire undersøgelser, hvis resultater er blevet indarbejdet i dette forslag:
 Teknisk vurdering af SIS (Kurt Salmon)19
Ved denne vurdering udpegedes de centrale problemstillinger vedrørende SIS'
funktionsmåde og de fremtidige behov, som skal dækkes. Der blev primært udtrykt
bekymring med hensyn til at maksimere driftskontinuiteten og sikre, at den
overordnede arkitektur kan tilpasses til de øgede kapacitetskrav.
19
Europa-Kommissionen, ENDELIG RAPPORT – teknisk vurdering af SIS II.
DA 11 DA
 "ICT Impact Assessment of Possible Improvements to the SIS II Architecture"
(Kurt Salmon)20
Ved denne undersøgelse blev der foretaget en vurdering af de nuværende
omkostninger til driften af SIS på nationalt plan, ligesom to mulige tekniske
scenarier for forbedring af systemet også blev vurderet. Begge scenarier omfatter en
række tekniske forslag med fokus på forbedringer af det centrale system og den
overordnede arkitektur.
 "ICT Impact Assessment of the technical improvements to the SIS II
architecture – Final Report", 10. november 2016, (Wavestone)21
Ved denne undersøgelse vurderede man de omkostningsmæssige konsekvenser for
medlemsstaterne, hvis der gennemføres en national kopi, ved at analysere tre
scenarier (et helt centraliseret system, en standardiseret N.SIS-gennemførelse, der
udvikles og foretages af eu-LISA i medlemsstaterne, og en særskilt N.SIS-
gennemførelse med fælles tekniske standarder).
 Undersøgelse af gennemførligheden og konsekvenserne af inden for rammerne
af Schengeninformationssystemet at etablere et system på EU-plan til
udveksling af data om og overvågning af overensstemmelsen med afgørelser
om tilbagesendelse22
Ved denne undersøgelse vurderes gennemførligheden og de tekniske og operationelle
konsekvenser af de foreslåede ændringer af SIS med det formål at fremme brugen af
systemet til at tilbagesende irregulære migranter og forhindre, at de rejser ind i EU
igen.
• Konsekvensanalyse
Kommissionen har ikke gennemført en konsekvensanalyse.
Ovennævnte tre uafhængige vurderinger dannede grundlaget for at fastslå konsekvenserne af
ændringer af systemet set fra et teknisk perspektiv. Derudover har Kommissionen foretaget to
revisioner af SIRENE-håndbogen siden 2013, dvs. siden SIS II blev sat i drift den 9. april
2013, og afgørelse 2007/533/RIA trådte i kraft. Dette arbejde omfattede en
midtvejsevaluering, som førte til udgivelse af en ny SIRENE-håndbog23
den 29. januar 2015.
Kommissionen har desuden vedtaget et katalog over bedste praksis og anbefalinger24
.
Derudover har eu-LISA og medlemsstaterne foretaget regelmæssige, iterative tekniske
forbedringer af systemet. Det vurderes, at disse muligheder nu er udtømte, og at der er behov
for mere omfattende ændringer af retsgrundlaget. Der kan ikke alene i kraft af forbedret
20
Europa-Kommissionen, ENDELIG RAPPORT – ICT Impact Assessment of Possible Improvements to
the SIS II Architecture 2016.
21
Europa-Kommissionen, ENDELIG RAPPORT – ICT Impact Assessment of the technical
improvements to the SIS II architecture – Final Report, 10. november 2016, (Wavestone).
22
Study on the feasibility and implications of setting up within the framework of the SIS and EU-wide
system for exchanging data on and monitoring compliance with return decisions, 4.4.2015, PwC.
23
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/219 af 29. januar 2015 om erstatning af bilaget til
gennemførelsesafgørelse 2013/115/EU om vedtagelse af SIRENE-håndbogen og andre
gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med anden generation af Schengeninformationssystemet
(SIS II) (EUT L 44 af 18.2.2015, s. 75).
24
Kommissionens henstilling om udarbejdelse af et katalog med henstillinger og bedste praksis for
korrekt anvendelse af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og udveksling af
supplerende oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der gennemfører og
anvender SIS II (C(2015)9169/1).
DA 12 DA
gennemførelse og håndhævelse opnås klarhed på områder som anvendelse af
slutbrugersystemer og detaljerede regler om sletning af indberetninger.
Endvidere har Kommissionen foretaget en omfattende evaluering af SIS som foreskrevet i
artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 3, og artikel 50, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1987/2006 samt
artikel 59, stk. 3, og artikel 66, stk. 5, i afgørelse 2007/533/RIA, ligesom den har
offentliggjort et ledsagende arbejdsdokument. Resultaterne af den omfattende evaluering
(evalueringsrapporten og det tilhørende arbejdsdokument blev vedtaget den 21. december
2016) har dannet grundlag for foranstaltningerne i dette forslag.
Den Schengenevalueringsmekanisme, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 1053/201325
, gør
det muligt at foretage periodiske retlige og operationelle evalueringer af, hvor godt SIS
fungerer i medlemsstaterne. Disse evalueringer foretages af Kommissionen og
medlemsstaterne i fællesskab. Gennem samme mekanisme fremsætter Rådet henstillinger til
de enkelte medlemsstater, som baseres på de evalueringer, der foretages som led i flerårige og
årlige programmer. Da disse henstillinger er meget individuelle, kan de ikke erstatte juridisk
bindende regler, som gælder samtidig for alle de medlemsstater, der anvender SIS.
SISVIS-udvalget drøfter jævnligt praktiske operationelle og tekniske spørgsmål. Selv om
disse møder fremmer samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, kan
resultaterne af drøftelserne (manglende lovgivningsændringer) f.eks. ikke afklare
problemstillinger, der opstår på grund af divergerende national praksis.
De ændringer, der foreslås i denne forordning, har ikke nogen væsentlig økonomisk eller
miljømæssig indvirkning. De forventes derimod at få en betragtelig positiv social indvirkning,
da de øger sikkerheden ved at lette identifikationen af personer, der bruger falsk identitet,
kriminelle, hvis identitet forbliver ukendt, efter at de har begået en alvorlig forbrydelse, og
irregulære migranter, som drager fordel af området uden kontrol ved de indre grænser.
Ændringernes indvirkning på de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse er blevet
vurderet og beskrives nærmere i næste afsnit ("Grundlæggende rettigheder og
databeskyttelse").
Forslaget er udarbejdet ved brug af den store mængde dokumentation, der er indsamlet for at
skabe grundlag for den samlede evaluering af anden generation af SIS, hvor fokus blev rettet
mod, hvor velfungerende systemet er, og hvor der eventuelt kan opnås forbedringer.
Endvidere er der foretaget en evaluering af omkostningsvirkningerne for at sikre, at den
valgte nationale arkitektur er den mest hensigtsmæssige og forholdsmæssige.
• Grundlæggende rettigheder og databeskyttelse
I dette forslag udvikles og forbedres det nuværende system frem for at etablere et nyt, og
således bygger det på vigtige og effektive garantier, som allerede er på plads. Efterhånden
som systemet behandler personoplysninger, herunder flere kategorier af følsomme
biometriske oplysninger, kan det dog få en indvirkning på den enkeltes grundlæggende
rettigheder. På baggrund af grundige overvejelser er der truffet yderligere
sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse indsamling og behandling af oplysninger til et
niveau, som er strengt nødvendigt og kræves af driftshensyn, og begrænse dataadgangen, så
25
Forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og om ophævelse af
Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for evaluering
og anvendelse af Schengenreglerne (EUT L 295 af 6.11.2013, s. 27).
DA 13 DA
den kun omfatter personer, som har et praktisk behov for at behandle dem. I dette forslag
fastlægges der klare tidsrammer for opbevaring af oplysninger, og der udtrykkes anerkendelse
og sikring af personers ret til adgang til og berigtigelse af personoplysninger og anmodning
om sletning i overensstemmelse med deres grundlæggende rettigheder (se afsnittet om
databeskyttelse og -sikkerhed).
Derudover styrker forslaget foranstaltningerne til beskyttelse af de grundlæggende
rettigheder, da det lovfæster kravet om, at indberetninger skal slettes, og indfører en vurdering
i forhold til princippet om proportionalitet, hvis en indberetning forlænges. I forslaget
fastlægges omfattende og robuste garantier for brug af biometriske identifikatorer for at undgå
ubehageligheder for uskyldige personer.
I forslaget kræves desuden "end-to-end"-sikring af systemet for at sørge for bedre beskyttelse
af de data, der lagres i det. I kraft af indførelsen af en klar procedure for hændelsesstyring og
forbedret driftskontinuitet for SIS overholder forslaget fuldt ud Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder26
– ikke kun med hensyn til retten til beskyttelse af
personoplysninger. SIS-systemets effektivitet og fortsatte udvikling vil bidrage til personers
sikkerhed i samfundet.
I forslaget lægges der op til væsentlige ændringer med hensyn til biometriske identifikatorer.
Ud over fingeraftryk skal også håndfladeaftryk indsamles og lagres, hvis de juridiske krav er
opfyldt. Registreringer med fingeraftryk knyttes til alfanumeriske SIS-indberetninger som
foreskrevet i artikel 24. I fremtiden bliver det forhåbentlig muligt at søge efter disse
daktylografiske data (fingeraftryk og håndfladeaftryk) ud fra aftryk, som findes på
gerningssteder, forudsat at der er tale om en alvorlig forbrydelse eller terrorhandling, og at det
med stor sandsynlighed kan fastslås, at de tilhører gerningsmanden. I tilfælde af usikkerhed
om en persons identitet på basis af vedkommendes dokumenter skal de kompetente
myndigheder foretage en søgning i de fingeraftryk, der er lagret i SIS-databasen.
I forslaget kræves der indsamling og lagring af uddybende oplysninger (såsom detaljer i
personlige identitetsdokumenter), som letter embedsmændenes arbejde med at fastslå en
persons identitet.
I forslaget sikres den registreredes ret til effektive retsmidler med henblik på at anfægte
afgørelser, som i alle tilfælde skal omfatte effektive retsmidler ved en domstol eller
retsinstans, jf. artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
SIS udgør ét samlet informationssystem. Derfor bør de udgifter, som forventes i to af
forslagene (det foreliggende og forslaget til en forordning om etablering, drift og brug af
Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde) ikke betragtes som to separate beløb, men som et samlet beløb. De
budgetmæssige virkninger af de ændringer, der kræves for at gennemføre begge forslag, er
omfattet af en samlet finansieringsoversigt.
Da det tredje forslag (vedrørende tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold) supplerer de to andre, behandles de budgetmæssige virkninger separat og i en
26
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2012/C 326/02).
DA 14 DA
selvstændig finansieringsoversigt, hvor der udelukkende fokuseres på oprettelsen af denne
specifikke indberetningskategori.
På grundlag af en vurdering af de forskellige aspekter ved det arbejde, der kræves med
relation til netværket, det centrale SIS for så vidt angår eu-LISA og de nationale
udviklingstendenser i medlemsstaterne, vil de to forslag til forordning kræve i alt
64,3 mio. EUR for perioden 2018-2020.
Dette beløb omfatter en udvidelse af TESTA-NG-båndbredden, som skyldes, at netværket i
henhold til de to forslag skal overføre fingeraftryksfiler og ansigtsbilleder, der kræver højere
kapacitet (9,9 mio. EUR). Det dækker også eu-LISA's omkostninger til personale- og
driftsudgifter (17,6 mio. EUR). eu-LISA har underrettet Kommissionen om, at der efter
planen i januar 2018 ansættes tre nye kontraktansatte for at påbegynde udviklingsfasen i tide
til at sikre idriftsættelse af SIS' opdaterede funktioner i 2020. Det foreliggende forslag
indebærer tekniske ændringer af det centrale SIS for at udvide en række af de nuværende
indberetningskategorier og indføre nye funktioner. Finansieringsoversigten til dette forslag
afspejler disse ændringer.
Endvidere har Kommissionen foretaget en evaluering af omkostningsvirkningerne for at
vurdere omkostningerne til de nationale udviklingstiltag, som dette forslag kræver27
. De
anslåede omkostninger er på 36,8 mio. EUR, som vil blive fordelt gennem udbetaling af et
fast beløb til medlemsstaterne. Hver medlemsstat vil således modtage 1,2 mio. EUR til
opgradering af det nationale system i overensstemmelse med kravene i dette forslag, herunder
etablering af en delvis national kopi, hvor en sådan endnu ikke findes, eller et
sikkerhedskopieringssystem.
Der er planlagt en omlægning af resten af finansieringsrammen for initiativet om intelligente
grænser under Fonden for Intern Sikkerhed med henblik på at foretage de opgraderinger og
gennemføre de funktioner, der forudses i de to forslag. Forordningen om Fonden for Intern
Sikkerhed - grænseforvaltning28
er det finansielle instrument, som budgettet for
gennemførelsen af pakken om intelligente grænser er omfattet af. I forordningens artikel 5
fastsættes det, at 791 mio. EUR skal anvendes til gennemførelsen af et program til etablering
af IT-systemer, som støtter forvaltningen af migrationsstrømme langs hele den ydre grænse på
de betingelser, der er fastsat i artikel 15. Ud af ovennævnte 791 mio. EUR er 480 mio. EUR
afsat til udvikling af ind- og udrejsesystemet, mens 210 mio. EUR er øremærket til udvikling
af EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Resten vil til dels
blive brugt til at dække omkostningerne til de ændringer, der er planlagt i de to forslag
vedrørende SIS.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelse og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen, medlemsstaterne og eu-LISA vil løbende gennemgå og føre tilsyn med
anvendelsen af SIS for at sikre, at det fortsat fungerer effektivt. Kommissionen vil blive
27
Wavestone "ICT Impact Assessment of the technical improvements to the SIS II architecture – Final
Report", 10. november 2016, Scenario 3 Distinct N.SIS II Implementation.
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
DA 15 DA
bistået af SISVIS-udvalget med hensyn til gennemførelse af tekniske og praktiske
foranstaltninger som beskrevet i forslaget.
Endvidere omfatter dette forslag til forordning i artikel 54, stk. 7 og 8, bestemmelser om en
formel og regelmæssig gennemgang og evaluering.
Hvert andet år skal eu-LISA rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor godt SIS
fungerer rent teknisk – bl.a. med hensyn til sikkerhed – og om den
kommunikationsinfrastruktur, der understøtter den og den bilaterale og multilaterale
udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.
Derudover skal Kommissionen hvert fjerde år foretage en samlet evaluering af SIS og
udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne, som den skal underrette Parlamentet
og Rådet om. I denne forbindelse vil Kommissionen
 sammenholde de opnåede resultater med målene
 vurdere, om den bagvedliggende begrundelse for systemet fortsat er gyldig
 undersøge, hvordan forordningen anvendes i forhold til det centrale system
 vurdere sikkerheden ved det centrale system
 undersøge konsekvenserne for systemets funktion i fremtiden.
eu-LISA har nu også til opgave at tilvejebringe daglige, månedlige og årlige statistikker om
anvendelsen af SIS, idet agenturet sikrer konstant overvågning af systemet og vurdering af,
hvor godt det fungerer i forhold til målsætningerne.
• Nærmere redegørelse for forslagets nye bestemmelser
Bestemmelser, som er fælles for dette forslag og forslaget til en forordning om
oprettelse, drift og brug af SIS på området politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde:
 Almindelige bestemmelser (artikel 1-3)
 SIS II's tekniske arkitektur og driftsmåder (artikel 4-14)
 eu-LISA's ansvarsområder (artikel 15-18)
 Ret til adgang til og opbevaring af indberetninger (artikel 29, 30, 31, 33 og 34)
 Generelle regler om databehandling og databeskyttelse (artikel 36-53)
 Overvågning og statistikker (artikel 54)
"End-to-end"-anvendelse af SIS
Med over 2 mio. slutbrugere hos de kompetente myndigheder i hele EU er SIS et særdeles
udbredt og effektivt værktøj til udveksling af oplysninger. Nærværende forslag omfatter
regler, som dækker hele "end-to-end"-anvendelsen af systemet, herunder det centrale SIS,
som drives af eu-LISA, de nationale systemer og slutbrugernes applikationer. Ikke blot selve
det centrale og de nationale systemer, men også slutbrugernes tekniske og praktiske behov
behandles.
DA 16 DA
I artikel 9, stk. 2, præciseres det, at slutbrugerne skal modtage de oplysninger, der er
nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver (navnlig alle de oplysninger, der kræves for
at identificere de registrerede og træffe de nødvendige foranstaltninger). Desuden findes der
bestemmelser om en fælles plan for medlemsstaternes gennemførelse af SIS, som sikrer
harmonisering på tværs af alle nationale systemer. I artikel 6 foreskrives det, at hver enkelt
medlemsstat skal sikre slutbrugerne uafbrudt adgang til SIS-oplysninger for at maksimere de
driftsmæssige fordele ved at mindske risikoen for nedetid.
I artikel 10, stk. 3, præciseres det, at sikringen af databehandlingen også omfatter
slutbrugernes databehandling. I artikel 14 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at de
medarbejdere, som har adgang til SIS, jævnligt videreuddannes i regler om datasikkerhed og
databeskyttelse.
Takket være medtagelsen af disse foranstaltninger sikrer dette forslag mere omfattende
dækning af alle funktioner i SIS, og der findes regler og forpligtelser vedrørende de mange
millioner af slutbrugere i hele EU. For at udnytte SIS fuldt ud bør medlemsstaterne sikre, at
hver gang deres slutbrugere foretager en søgning, som de har ret til at foretage i de nationale
politi- eller immigrationsmyndigheders database, så søger de også samtidig i SIS. Herved kan
SIS opfylde sit mål om at være den vigtigste kompenserende foranstaltning inden for området
uden kontrol ved de indre grænser, og medlemsstaterne kan bedre imødegå kriminalitetens
grænseoverskridende dimension og de kriminelles mobilitet. Sådanne parallelle søgninger
skal til enhver tid foretages i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2016/68029
.
Driftskontinuitet
Forslagene styrker bestemmelserne om driftskontinuitet, både på nationalt plan og for eu-
LISA (artikel 4, 6, 7 og 15). Her sikres det, at SIS vil forblive funktionsdygtigt og tilgængeligt
for medarbejderne i marken, selv om der opstår problemer, som påvirker systemet.
Datakvalitet
I forslaget fastholdes det princip, at den medlemsstat, der ligger inde med oplysningerne, også
har ansvaret for deres nøjagtighed, når de indlæses i SIS (artikel 39). Det er imidlertid
nødvendigt at fastsætte bestemmelser om en central mekanisme, der administreres af eu-
LISA, og som gør det muligt for medlemsstaterne løbende at gennemgå de indberetninger,
hvor de obligatoriske datafelter kan vække bekymringer vedrørende kvaliteten. Derfor
bemyndiges eu-LISA i forslagets artikel 15 til jævnligt at fremlægge datakvalitetsrapporter
over for medlemsstaterne. Dette kan lettes i kraft af et dataregister til udarbejdelse af
statistiske rapporter og datakvalitetsrapporter (artikel 54). Disse forbedringer afspejler de
foreløbige konklusioner fra ekspertgruppen på højt niveau vedrørende informationssystemer
og interoperabilitet.
Fotografier, ansigtsbilleder, daktylografiske data og DNA-profiler
Muligheden for at søge ud fra fingeraftryk med henblik på at identificere en person er allerede
fastlagt i artikel 22 i forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA. I
forslaget gøres denne søgning obligatorisk, hvis personens identitet ikke kan fastslås på andre
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 119 af 4.5.2016, s.89).
DA 17 DA
måder. I dag kan ansigtsbilleder kun bruges til at bekræfte en persons identitet, efter at der er
foretaget en alfanumerisk søgning, og ikke som grundlag for en søgning. Endvidere åbnes der
i kraft af ændringer af artikel 22 og 28 op for, at ansigtsbilleder, fotografier og
håndfladeaftryk kan bruges til at søge i systemet og identificere mennesker, når dette bliver
teknisk muligt. Daktylografi handler om videnskabelige undersøgelser af fingeraftryk som en
metode til identifikation. Ifølge eksperter inden for daktylografi er håndfladeaftryk så unikke,
at de har referencepunkter, som muliggør præcise og endegyldige sammenligninger på lige
fod med fingeraftryk. Håndfladeaftryk kan bruges til at fastslå en persons identitet på samme
måde som fingeraftryk. Politiet har i flere årtier taget håndfladeaftryk sammen med de ti
rullede og ti flade fingeraftryk, der tages af en person. Brugen af håndfladeaftryk er særlig
vigtig i forbindelse med identifikation, hvor den registrerede bevidst eller utilsigtet har
beskadiget sine fingerspidser. Dette kan forekomme ved forsøg på at undgå at blive
identificeret eller få taget sine fingeraftryk eller på grund af skader forårsaget af ulykker eller
hårdt manuelt arbejde. Under drøftelserne om de tekniske regler om
fingeraftryksidentifikationssystemer i SIS har medlemsstaterne rapporteret om stor succes
med at identificere irregulære migranter, som bevidst har beskadiget deres fingerspidser i et
forsøg på at undgå identifikation. Ved at tage håndfladeaftryk har de pågældende
medlemsstaters myndigheder efterfølgende kunnet foretage identifikation.
Brugen af ansigtsbilleder til identifikation vil sikre en bedre sammenhæng mellem SIS og det
foreslåede ind- og udrejsesystem på EU-plan, e-gates og selvbetjeningsautomater. Denne
slags funktioner vil blive begrænset til de almindelige grænseovergangssteder.
Myndigheders adgang til SIS – institutionelle brugere
Formålet med dette underafsnit er at beskrive de nye elementer på området
adgangsrettigheder for så vidt angår EU-agenturer (institutionelle brugere). De kompetente
nationale myndigheders adgangsrettigheder er ikke blevet ændret.
Europol (artikel 30) og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning – og dettes
hold, holdene af medarbejdere, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse,
og medlemmerne af migrationsstyringsstøtteholdet – samt den centrale ETIAS-enhed (artikel
31 og 32) har adgang til SIS og de SIS-oplysninger, som de har behov for. Der træffes
hensigtsmæssige foranstaltninger for at sørge for, at oplysningerne i systemet sikres på
behørig vis (bl.a. for at overholde bestemmelserne i artikel 33, hvor det kræves, at disse
instanser kun kan få adgang til de oplysninger, som de skal bruge til at varetage deres
opgaver).
Disse ændringer udvider Europols adgang til SIS, så den omfatter afvisning af optagelse af
indberetninger, og det sikres, at agenturet kan udnytte systemet bedst muligt, når det varetager
sine opgaver, og der tilføjes nye bestemmelser, der sikrer, at Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning og dets hold kan få adgang til systemet, mens de udfører de
forskellige opgaver, som de har mandat til, når de bistår medlemsstaterne. I henhold til
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)30
skal den centrale ETIAS-enhed
under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning endvidere via ETIAS
30
COM(2016) 731 final.
DA 18 DA
kontrollere i SIS, om tredjelandsstatsborgere, der ansøger om en rejsetilladelse, er omfattet af
en SIS-indberetning. Til dette formål har den centrale ETIAS-enhed også adgang til SIS31
.
I artikel 29, stk. 3, fastsættes det, at de nationale visummyndigheder ved varetagelsen af deres
opgaver også kan få adgang til indberetninger om dokumenter, der er udstedt i henhold til
forordning 2008/…. om oprettelse, drift og brug af SIS på området politisamarbejde og
strafferetligt samarbejde.
Herved får disse organer adgang til SIS og de SIS-oplysninger, som de behøver for at
varetage deres opgaver, idet der samtidig træffes passende foranstaltninger for at sikre, at
oplysningerne i systemet beskyttes på behørig vis (bl.a. i kraft af bestemmelserne i artikel 35,
hvor det kræves, at organerne kun kan få adgang til de oplysninger, som de behøver for at
varetage deres opgaver).
Nægtelse af indrejse og ophold
I dag kan en medlemsstat i henhold til artikel 24, stk. 3, i SIS II-forordningen optage en
indberetning i SIS vedrørende personer, som er underlagt et indrejseforbud på grund af
manglende overholdelse af national lovgivning på migrationsområdet. I den reviderede artikel
24, stk. 3, kræves det, at der foretages en indberetning i SIS i ethvert tilfælde, hvor der er
udstedt et indrejseforbud til en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i overensstemmelse
med bestemmelserne i direktiv 2008/115/EF. Desuden fastlægges tidshorisonten og
betingelserne for optagelse af sådanne indberetninger, efter at den pågældende
tredjelandsstatsborger har forladt medlemsstatens område i overensstemmelse med en
forpligtelse til at rejse tilbage. Denne bestemmelse indsættes for at undgå, at indrejseforbud
stadig fremgår af SIS, mens den pågældende tredjelandsstatsborger befinder sig på EU's
område. Da et indrejseforbud forbyder fornyet indrejse på medlemsstaternes område, kan det
kun få effekt, efter at den pågældende tredjelandsstatsborger er sendt tilbage. Samtidig bør
medlemsstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå forsinkelser mellem
tidspunktet for tilbagesendelse og aktiveringen i SIS af indberetningen om afslag på en
anmodning om indrejse og ophold.
Dette forslag er tæt knyttet til Kommissionens forslag32
om brug af SIS til tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, hvori betingelserne og procedurerne for
optagelse af indberetninger om tilbagesendelse i SIS fastlægges. Sidstnævnte forslag omfatter
en mekanisme til overvågning af, om tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af en afgørelse
om tilbagesendelse, rent faktisk forlader EU's område, og en advarselsmekanisme i tilfælde af
manglende overholdelse af bestemmelserne. I artikel 26 fastlægges den høringsproces, som
medlemsstaterne skal følge, hvis de registrerer – eller har til hensigt at optage –
indberetninger om afslag på indrejse og ophold, som strider mod andre medlemsstaters
afgørelser, eksempelvis en gyldig opholdstilladelse. Disse bestemmelser skal forebygge eller
afklare modstridende instrukser, der måtte opstå i disse situationer, idet slutbrugerne får klare
retningslinjer vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes i sådanne situationer, og
medlemsstaternes myndigheder får tydelige instrukser om, hvorvidt en indberetning skal
slettes.
Formålet med artikel 27 (tidligere artikel 26 i forordning (EF) nr. 1987/2006) er at
gennemføre det EU-sanktionssystem, der anvendes over for tredjelandsstatsborgere, som er
31
Den centrale ETIAS-enhed tillades adgang i henhold til artikel 24 og 27 i denne forordning.
32
COM(2016) …
DA 19 DA
omfattet af restriktioner med hensyn til adgang til EU's område i henhold til artikel 29 i
traktaten om Den Europæiske Union. For at muliggøre optagelse af disse indberetninger var
det nødvendigt at indhente det minimum af oplysninger, der er nødvendigt for at identificere
personen, dvs. efternavn og fødselsdato. Den kendsgerning, at kravet om at registrere
fødselsdatoen fraviges i forordning (EF) nr. 1987/2006, har skabt betydelige udfordringer, da
der ikke kan oprettes en indberetning i SIS uden en fødselsdato – i overensstemmelse med de
tekniske bestemmelser og søgeparametrene i systemet. Da artikel 27 er afgørende for at have
et effektivt EU-sanktionssystem, gælder kravet om proportionalitet ikke i denne henseende.
For at sikre bedre overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF er den terminologi, der
anvendes ved omtale af formålet med en indberetning ("afslag på indrejse og ophold") blevet
tilpasset til den ordlyd, der anvendes i direktivet.
Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden
For at sikre, at oplysninger behandles og opbevares på behørig vis, og mindske risikoen for
dobbeltarbejde og fejlidentifikation fastlægges der i artikel 41 den procedure, der skal følges,
hvis det ved optagelse af en ny indberetning viser sig, at der allerede findes en post i SIS med
lignende karakteristika.
Databeskyttelse og -sikkerhed
I dette forslag fastlægges ansvaret for at forebygge, rapportere om og reagere på hændelser,
der kan påvirke sikkerheden eller integriteten i SIS-infrastrukturen, SIS-oplysningerne eller
supplerende oplysninger (artikel 10, 16 og 40).
Artikel 12 indeholder bestemmelser om opbevaring af og søgning i logfiler vedrørende
historikken for indberetninger.
Artikel 15, stk. 3, indeholder de samme bestemmelser som artikel 15, stk. 3, i forordning (EF)
nr. 1987/2006, og derudover fastsættes det, at Kommissionen fortsat har ansvaret for den
kontraktlige forvaltning af kommunikationsinfrastrukturen, herunder opgaver vedrørende
gennemførelse af budgettet samt overtagelse og fornyelse. Disse opgaver vil blive overført til
eu-LISA i den anden vifte af SIS-forslag i juni 2017.
I artikel 21 udvides kravet til medlemsstaterne om at tage hensyn til proportionalitet, før de
optager indberetninger, så hensynet også gælder for afgørelser om, hvorvidt en indberetnings
gyldighedsperiode skal forlænges. Som noget nyt kræves det imidlertid i artikel 24, stk. 2,
litra c), at medlemsstaterne under alle omstændigheder opretter en indberetning om personer,
hvis aktiviteter henhører under artikel 1, 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om
bekæmpelse af terrorisme.
Kategorier af data og databehandling
For at tilvejebringe flere og mere nøjagtige oplysninger til slutbrugerne med det mål at lette
og fremskynde de krævede foranstaltninger og muliggøre bedre identifikation af den person,
som en indberetning vedrører, udvides i dette forslag viften af oplysninger (artikel 20), der
kan opbevares om personer, der er omfattet af en indberetning for, så de også beskriver:
 om vedkommende er involveret i nogen aktivitet, der er omfattet af artikel 1, 2,
3 eller 4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA
DA 20 DA
 om indberetningen vedrører en EU-borger eller en anden person, som har ret til
fri bevægelighed i samme omfang som EU-borgere
 om en afgørelse om afslag på indrejse er baseret på bestemmelser i artikel 24
eller artikel 27
 den strafbare handlings art (for indberetninger, der udstedes i henhold til artikel
24, stk. 2)
 nærmere oplysninger om en persons identitetsdokument eller rejsedokument
 farvekopi af personens identitetsdokument eller rejsedokument
 fotografier og ansigtsbilleder
 fingeraftryk og håndfladeaftryk.
Tilstrækkelige oplysninger er afgørende for at sikre præcis identifikation af en person, der
kontrolleres ved en grænseovergang eller ved en intern kontrol, eller som ansøger om
opholdstilladelse. Upræcis identifikation kan føre til problemer med de grundlæggende
rettigheder. Det kan også føre til en situation, hvor der ikke kan træffes hensigtsmæssige
opfølgende foranstaltninger, da der ikke er kendskab til nogen indberetning eller dens
indhold.
For så vidt angår oplysninger om den underliggende afgørelse kan der skelnes mellem fire
begrundelser: en tidligere dom som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra a), en alvorlig
sikkerhedstrussel som omhandlet i artikel 24, stk. 2, litra b), et indrejseforbud som omhandlet
i artikel 24, stk. 3, og en restriktiv foranstaltning som omhandlet i artikel 27. For at sikre, at
der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af et hit, er det desuden nødvendigt at
angive, om indberetningen vedrører en unionsborger eller en anden person, som har ret til fri
bevægelighed i samme omfang som unionsborgere. Tilstrækkelige oplysninger er afgørende
for at sikre præcis identifikation af en person, der kontrolleres ved en grænseovergang eller
ved en intern kontrol, eller som ansøger om opholdstilladelse. Upræcis identifikation kan føre
til problemer med de grundlæggende rettigheder. Det kan også føre til en situation, hvor der
ikke kan træffes hensigtsmæssige opfølgende foranstaltninger, da der ikke er kendskab til
nogen indberetning eller dens indhold.
I forslaget (artikel 42) udvides desuden listen over de personoplysninger, der kan indlæses og
behandles i SIS for at tage hånd om problemet med misbrugte identiteter, da flere oplysninger
gør det lettere at finde frem til offeret og gerningsmanden i tilfælde af misbrug. Udvidelsen af
denne bestemmelse indebærer ingen risiko, da disse oplysninger kun kan indlæses med
samtykke fra offeret for identitetsmisbruget. Listen vil nu også omfatte:
 ansigtsbilleder
 håndfladeaftryk
 oplysninger fra identitetsdokument
 offerets adresse
 navnene på offerets forældre.
I artikel 20 gives der mulighed for mere detaljerede oplysninger i indberetningerne. Der er
bl.a. tale om flere kategorier for årsagen til afslaget på indrejse og ophold og de nærmere
oplysninger i de registreredes identitetsdokument. Takket være disse yderligere oplysninger
kan der foretages en bedre identifikation af den pågældende person, ligesom slutbrugerne kan
træffe mere kvalificerede beslutninger. For at beskytte de slutbrugere, der foretager
DA 21 DA
kontrollerne, vil SIS desuden vise, om den person, som der er optaget en indberetning om,
hører til en af de kategorier, der er omhandlet i artikel 1, 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme33
.
I forslaget præciseres det, at medlemsstaterne ikke må kopiere oplysninger, der er indlæst af
en anden medlemsstat, i andre nationale datafiler (artikel 37).
Opbevaring af oplysninger
I artikel 34 fastlægges tidsfristen for gennemgang af indberetninger. Den maksimale
opbevaringsperiode for afslag på/indberetninger om indrejse og ophold er blevet tilpasset til
den maksimale varighed af indrejseforbud, der udstedes i henhold til artikel 11 i direktiv
2008/115/EF. Således bliver den maksimale opbevaringsperiode på fem år. Medlemsstaterne
kan dog fastsætte kortere perioder.
Sletning
I artikel 35 fastlægges de omstændigheder, hvorunder indberetninger skal slettes, og der
sikres øget harmonisering med national praksis på området. I samme artikel fastlægges
særlige bestemmelser om SIRENE-kontorets medarbejderes sletning af indberetninger, som
der ikke længere er behov for, hvis der ikke modtages noget svar fra de kompetente
myndigheder.
Registreredes ret til at få adgang til data, berigtige ukorrekte oplysninger og slette ulovligt
opbevarede oplysninger
De nærmere bestemmelser om registreredes rettigheder forbliver uændrede, da de nuværende
regler allerede sikrer effektiv beskyttelse og er i tråd med forordning (EU) 2016/67934
og
direktiv 2016/68035
. Derudover fastlægges i artikel 48 de omstændigheder, hvorunder
medlemsstaterne kan beslutte ikke at formidle oplysninger til de registrerede. Dette skal
begrundes med en af de årsager, der anføres i samme artikel, og der skal være tale om en
forholdsmæssig og nødvendig foranstaltning i tråd med national lovgivning.
Statistik
For at bevare overblikket over brugen af retsmidler fastsættes der i artikel 49 bestemmelser
om et statistisk standardsystem, der frembringer årlige rapporter om antallet af
 registreredes anmodninger om adgang
 anmodninger om berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt
opbevarede oplysninger
33
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af
22.6.2002, s. 3).
34
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
35
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 119 af 4.5.2016, s.89).
DA 22 DA
 sagsanlæg ved domstolene
 sager, hvor domstolen gav ansøgeren medhold og
 bemærkninger om tilfælde af gensidig anerkendelse af endelige afgørelser
truffet af domstole eller myndigheder i andre medlemsstater om indberetninger,
der er oprettet af den stat, der har indlæst dem.
Overvågning og statistik
I artikel 54 fastsættes de ordninger, der skal etableres for at sikre behørig overvågning af SIS
og af, hvor godt systemet virker i forhold til målsætningerne. I denne henseende har eu-LISA
til opgave at tilvejebringe daglige, månedlige og årlige statistikker om, hvordan systemet
anvendes.
I artikel 54, stk. 5, pålægges eu-LISA at udarbejde og forelægge medlemsstaterne,
Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
statistiske rapporter, ligesom Kommissionen får mulighed for at anmode om yderligere
statistiske rapporter og rapporter om datakvalitet vedrørende SIS- og SIRENE-
kommunikation.
Artikel 54, stk. 6, indeholder bestemmelser om oprettelse og vedligeholdelse af et centralt
dataregister som led i eu-LISA's overvågning af, hvor velfungerende SIS er. Dette register vil
give bemyndigede medarbejdere i medlemsstaterne og hos Kommissionen, Europol og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning adgang til de i artikel 54, stk. 3, anførte
data med henblik på at udarbejde de fornødne statistikker.
DA 23 DA
2016/0408 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og
udrejsekontrol, om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014 og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1987/2006
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77,
stk. 2, litra b) og d), og artikel 79, stk. 2, litra c),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Schengeninformationssystemet (SIS) udgør et væsentligt redskab i forbindelse med
anvendelsen af bestemmelserne i Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske
Union. SIS er en af de vigtigste kompenserende foranstaltninger, der bidrager til at
opretholde et højt sikkerhedsniveau inden for Den Europæiske Unions område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at støtte det operationelle samarbejde mellem
grænsevagter, politi- og toldmyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder,
retslige myndigheder i straffesager og immigrationsmyndigheder.
(2) SIS blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni
1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for
staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den
Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser36
(Schengenkonventionen). Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af
SIS (SIS II) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2424/200137
og Rådets afgørelse
2001/886/RIA (SIS)38
, og dette system blev oprettet ved forordning (EF) nr.
1987/200639
og Rådets afgørelse 2007/533/RIA40
. SIS II erstattede det ved
Schengenkonventionen indførte SIS.
36
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Konventionen som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1160/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 18).
37
EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
38
Rådets afgørelse 2001/886/RIA af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) (EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1).
39
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006 af 20. december 2006 om oprettelse,
drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 181 af 28.12.2006,
s. 4).
DA 24 DA
(3) Tre år efter idriftsættelsen af SIS II, foretog Kommissionen en evaluering af systemet,
jf. artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 5, og artikel 50, stk. 5, i forordning (EF) nr.
1987/2006 og artikel 59 og artikel 65, stk. 5, i afgørelse 2007/533/RIA.
Evalueringsrapporten og det tilhørende arbejdsdokument fra Kommissionens
tjenesterene blev vedtaget den 21. december 201641
. Anbefalingerne i disse
dokumenter bør afspejles i denne forordning, når det er relevant.
(4) Denne forordning udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS for så
vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for afsnit V, kapitel 2, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af
Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde42
udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS for så vidt
angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for i afsnit V, kapitel 4 og 5, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
(5) Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS består af særskilte
instrumenter, berører ikke princippet om, at SIS udgør ét enkelt informationssystem,
der bør fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse instrumenter bør derfor være
identiske.
(6) Det er nødvendigt at specificere målene for SIS, systemets tekniske arkitektur og
finansiering, at fastsætte bestemmelser vedrørende "end-to-end"-driften og -brugen af
systemet samt at fastlægge ansvaret for det, de kategorier af oplysninger, der skal
indlæses i systemet, formålene med og kriterierne for indlæsningen af disse
oplysninger, de myndigheder, der har adgang til oplysningerne, brugen af biometriske
identifikatorer og yderligere regler for databehandling.
(7) SIS omfatter et centralt system (det centrale SIS) og nationale systemer med en
fuldstændig eller delvis kopi af SIS-databasen. Da SIS er det vigtigste instrument til
udveksling af oplysninger i EU, er det nødvendigt at sikre uafbrudt drift af systemet på
både centralt og nationalt plan. Hver enkelt medlemsstat bør derfor have en delvis eller
fuldstændig kopi af SIS-databasen og oprette et system til sikkerhedskopiering af den.
(8) Det er nødvendigt at holde en håndbog med detaljerede bestemmelser om
udvekslingen af visse supplerende oplysninger om de forholdsregler, der skal træffes
som følge af indberetningerne, ajourført. De nationale myndigheder i hver
medlemsstat (SIRENE-kontoret) bør sikre udvekslingen af sådanne oplysninger.
(9) For løbende at sikre en effektiv udveksling af supplerende oplysninger om de
foranstaltninger, der ifølge indberetningerne skal træffes, er det hensigtsmæssigt at
styrke SIRENE-kontorernes funktion ved at specificere kravene med hensyn til
disponible ressourcer, brugeruddannelse og svartiden ved forespørgsler fra andre
SIRENE-kontorer.
(10) Den operationelle forvaltning af de centrale dele af SIS varetages af Det Europæiske
Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området
40
Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) (EUT L 205 af 7.8.2007, s. 63).
41
Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om evalueringen af anden generation af
Schengeninformationssystemet (SIS II) i henhold til artikel 24, stk. 5, artikel 43, stk. 3, og artikel 50,
stk. 5, i forordning (EF) nr. 1987/2006 samt artikel 59, stk. 3, og artikel 66, stk. 5, i afgørelse
2007/533/RIA og et ledsagende arbejdsdokument.
42
Forordning (EU) 2018/…
DA 25 DA
med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed43
(agenturet). For at gøre det muligt for
agenturet at afsætte de fornødne økonomiske og personalemæssige ressourcer til at
dække alle aspekter af den operationelle forvaltning af det centrale SIS bør dets
opgaver fastlægges nærmere i denne forordning, navnlig hvad angår de tekniske
aspekter ved udvekslingen af supplerende oplysninger.
(11) Uden at det berører medlemsstaternes ansvar for, at de oplysninger, der indlæses i SIS,
er korrekte, bør agenturet blive ansvarlig for at højne datakvaliteten ved at indføre et
centralt redskab til overvågning af datakvaliteten og for jævnligt at forelægge
medlemsstaterne rapporter om den.
(12) For at muliggøre bedre overvågning af brugen af SIS til at analysere tendenser med
hensyn til migrationspres og grænseforvaltning bør agenturet kunne udvikle
nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne, Kommissionen,
Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning uden at bringe
dataintegriteten i fare. Der bør derfor oprettes et centralt statistisk register. Alle
statistikker, der udarbejdes, bør ikke indeholde personoplysninger.
(13) SIS bør omfatte yderligere datakategorier for at gøre det muligt for slutbrugerne at
træffe velfunderede afgørelser på grundlag af en indberetning uden at miste tid. Derfor
bør indberetninger om afslag på indrejse og ophold indeholde oplysninger om den
afgørelse, som indberetningen er baseret på. For at lette identifikationen af personer og
opdage personer med flere identiteter bør indberetningerne desuden omfatte en
henvisning til et personligt identitetsdokument eller -nummer og om muligt en kopi af
dokumentet.
(14) SIS bør ikke lagre de oplysninger, der bruges til søgninger med undtagelse af
logfilerfor at kontrollere, at søgningen og databehandlingen var lovlig, til egenkontrol,
for at sikre, at N.SIS fungerer korrekt, samt med henblik på dataintegriteten og -
sikkerheden.
(15) SIS bør gøre det muligt at behandle biometriske oplysninger for at sikre en pålidelig
identifikation af de pågældende personer. Ud fra samme perspektiv bør SIS desuden
muliggøre behandling af oplysninger vedrørende enkeltpersoner, hvis identitet er
blevet misbrugt (for at undgå ubehageligheder på grund af fejlidentifikation), idet der
dog skal træffes passende sikkerhedsforanstaltninger, navnlig hvad angår den
pågældendes samtykke og strenge begrænsninger med hensyn til de formål, hvortil
sådanne oplysninger kan behandles på lovlig vis.
(16) Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige tekniske foranstaltninger for at sikre, at
hver gang slutbrugerne har ret til at foretage en søgning i en af de nationale politi- eller
immigrationsmyndigheders databaser, søger de samtidig også i SIS, jf. artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/68044
. Det bør sikre, at SIS
fungerer som den vigtigste kompenserende foranstaltning inden for området uden
43
Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om
oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s.1).
44
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse
2008/977/RIA (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
DA 26 DA
kontrol ved de indre grænser og i højere grad kan bidrage til at bekæmpe den
grænseoverskridende dimension af kriminalitet og de kriminelles mobilitet.
(17) Denne forordning bør fastsætte betingelserne for anvendelsen af daktylografiske
oplysninger og ansigtsbilleder til brug ved identifikation. Anvendelsen af
ansigtsbilleder til identifikationsformål i SIS bør desuden medvirke til at sikre
sammenhæng i grænsekontrolprocedurerne, når det kræves, at identifikationen og
kontrollen af identiteten sker ved brug af daktylografiske oplysninger og
ansigtsbilleder. Det bør være obligatorisk at søge med daktylografiske oplysninger,
hvis der er den mindste tvivl om en persons identitet. Ansigtsbilleder bør kun
anvendes til identifikation i forbindelse med regelmæssig grænsekontrol ved
selvbetjeningsautomater og e-gates.
(18) Det bør være muligt at kontrollere fingeraftryk, som findes på et gerningssted, ved at
sammenligne dem med de daktylografiske oplysninger, der er lagret i SIS, hvis det
med stor sandsynlighed kan fastslås, at de tilhører gerningsmanden bag en alvorlig
forbrydelse eller en terrorhandling. Med "alvorlig forbrydelse" menes de strafbare
handlinger, der er anført i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA45
, og med
"terrorhandling" menes strafbare handlinger i henhold til national lovgivning som
omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA46
.
(19) Det bør være muligt for medlemsstaterne at sammenkoble indberetninger i SIS. Det
forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere indberetninger, bør ikke have
indflydelse på de foranstaltninger, der skal træffes, opbevaringstiden eller adgangen til
indberetningerne.
(20) Der kan opnås øget effektivitet, harmonisering og sammenhæng ved at gøre det
obligatorisk at optage alle de indrejseforbud, der udstedes af de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne, i SIS ved at følge procedurer, der overholder direktiv
2008/115/EF47
, og ved at fastsætte fælles regler for optagelse af disse indberetninger
efter tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold.
Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre
forsinkelser fra det øjeblik, hvor en tredjelandsstatsborger forlader Schengenområdet,
til indberetningen aktiveres i SIS. Dette skal sikre en vellykket håndhævelse af
indrejseforbud ved grænseovergangsstederne ved de ydre grænser og forhindre fornyet
indrejse i Schengenområdet.
(21) I denne forordning bør der fastsættes krav om konsultation af nationale myndigheder i
tilfælde af, at en tredjelandsstatsborger besidder eller kan erhverve en gyldig
opholdstilladelse eller anden tilladelse eller ret til ophold, der er udstedt i én
medlemsstat, og en anden medlemsstat agter at foretage eller allerede har foretaget en
indberetning om afslag på indrejse og ophold for den pågældende
tredjelandsstatsborger. Disse situationer skaber alvorlig usikkerhed for grænsevagter,
politi og immigrationsmyndigheder. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte
bestemmelser om en obligatorisk frist for konsultation, som fører til et endeligt
45
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
46
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af
22.6.2002, s. 3).
47
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT
L 348 af 24.12.2008, s. 98).
DA 27 DA
resultat, for at undgå, at personer, der udgør en trussel, kan rejse ind i
Schengenområdet.
(22) Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af direktiv 2004/38/EF48
.
(23) Indberetninger bør ikke opbevares længere i SIS, end det er nødvendigt af hensyn til
det formål, der lå til grund for optagelsen af dem. For at mindske den administrative
byrde for de myndigheder, der er involveret i behandlingen af oplysninger om
enkeltpersoner til forskellige formål, er det hensigtsmæssigt at tilpasse den maksimale
opbevaringsfrist for indberetninger om afslag på indrejse og ophold til den maksimale
varighed af de indrejseforbud, som udstedes i overensstemmelse med procedurer, der
overholder direktiv 2008/115/EF. Derfor bør opbevaringsfristen for indberetninger om
personer være på maksimalt fem år. Generelt bør indberetninger om personer
automatisk slettes i SIS efter fem år. Beslutningerne om at opbevare indberetninger
om personer bør baseres på en samlet individuel vurdering. Medlemsstaterne bør
undersøge indberetninger om personer inden for den fastsatte frist og føre statistik
over antallet af indberetninger om personer, i forbindelse med hvilke
opbevaringsfristen er blevet forlænget.
(24) Ved angivelse og forlængelse af udløbsdatoen for en SIS-indberetning bør der kræves
sikring af den fornødne proportionalitet, idet det undersøges, om den konkrete sag er
tilstrækkelig relevant og vigtig til, at der optages en indberetning i SIS. I tilfælde af
strafbare handlinger som omhandlet i artikel 1, 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme49
bør der altid optages en indberetning
om tredjelandsstatsborgere med henblik på afslag på indrejse og ophold i betragtning
af den alvorlige trussel og de samlede negative konsekvenser, som sådanne aktiviteter
kan medføre.
(25) SIS-oplysningernes integritet er af allerstørste betydning. Derfor bør der træffes
passende sikkerhedsforanstaltninger ved behandling af SIS-oplysninger på både
centralt og nationalt plan for at sikre oplysningernes "end-to-end"-sikkerhed. De
myndigheder, der er involveret i databehandlingen, bør være underlagt
sikkerhedskravene i denne forordning og følge en ensartet procedure for rapportering
af hændelser.
(26) Oplysninger, der er behandlet i SIS i medfør af denne forordning, bør ikke videregives
eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale organisationer.
(27) Det er hensigtsmæssigt i denne forordning at give immigrationsmyndighederne
adgang til SIS for at effektivisere deres arbejde, når de træffer afgørelser om
tredjelandsstatsborgeres ret til indrejse og ophold på medlemsstaternes område og om
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
(28) Forordning (EU) 2016/67950
bør gælde for medlemsstaternes myndigheders
behandling af personoplysninger i henhold til denne forordning, hvis direktiv (EU)
48
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
49
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af
22.6.2002, s. 3).
50
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
DA 28 DA
2016/68051
ikke finder anvendelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
45/200152
bør finde anvendelse på behandling af personoplysninger, der foretages af
Unionens institutioner og organer, når de varetager deres opgaver i henhold til denne
forordning. Bestemmelserne i direktiv (EU) 2016/680, forordning (EU) 2016/679 og
forordning (EF) nr. 45/2001 bør om nødvendigt præciseres yderligere i denne
forordning. Hvad angår Europols behandling af personoplysninger, gælder forordning
(EU) 2016/794 om Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde53
(Europol-forordningen).
(29) For så vidt angår fortrolighed bør de relevante bestemmelser i vedtægten for
tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union
finde anvendelse på de tjenestemænd eller øvrige ansatte, der er ansat og arbejder i
forbindelse med SIS.
(30) Både medlemsstaterne og agenturet bør opretholde sikkerhedsplaner for at lette
gennemførelsen af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes for at
behandle sikkerhedsspørgsmål ud fra et fælles perspektiv.
(31) De nationale uafhængige tilsynsmyndigheder bør overvåge lovligheden af
medlemsstaternes behandling af personoplysninger i relation til denne forordning. Der
bør fastsættes bestemmelser om de registreredes ret til at få adgang til, berigtige og
slette deres personoplysninger i SIS, og deres adgang til retsmidler ved nationale
domstole, og det samme gælder den gensidige anerkendelse af domme. Det er derfor
hensigtsmæssigt at kræve årlige statistikker fra medlemsstaterne.
(32) Tilsynsmyndighederne bør sikre, at der mindst hvert fjerde år foretages en audit af
databehandlingsaktiviteterne i N.SIS i overensstemmelse med internationale
standarder for audit. Denne audit bør enten foretages af tilsynsmyndighederne, eller de
nationale tilsynsmyndigheder bør bestille auditten direkte hos en uafhængig auditor
med ekspertise inden for databeskyttelse. Den uafhængige auditor bør forblive under
den eller de nationale tilsynsmyndigheders kontrol og ansvar, og denne/disse bør
derfor selv bestille auditten og fastlægge et klart defineret formål og
anvendelsesområde og en klart defineret metode for auditten samt fremlægge
retningslinjer og foretage tilsyn med hensyn til auditten og dens endelige resultater.
(33) I forordning (EU) 2016/794 (Europol-forordningen) fastsættes det, at Europol skal
støtte og styrke de kompetente nationale myndigheders indsats og deres gensidige
samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og alvorlig kriminalitet og udarbejde
analyser og trusselsvurderinger. For at gøre det lettere for Europol at varetage sine
opgaver, navnlig i Det Europæiske Center for Migrantsmugling, er det
hensigtsmæssigt at give Europol adgang til de indberetningskategorier, der er fastsat i
denne forordning. Da Europols Europæiske Center for Migrantsmugling spiller en
51
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89).
52
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions
Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse
2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af
25.5.2016, s. 53).
DA 29 DA
vigtig strategisk rolle for at bekæmpe hjælp til irregulær migration, bør det kunne få
adgang til indberetninger om personer, som nægtes indrejse og ophold på en
medlemsstats område på grund af enten kriminalitet eller manglende overholdelse af
betingelserne for indrejse og ophold.
(34) For at lukke hullerne med hensyn til udveksling af oplysninger om terrorisme, navnlig
udenlandske krigere – i tilfælde, hvor overvågning af deres bevægelser er afgørende –
bør medlemsstaterne udveksle oplysninger om terrorismerelateret aktivitet samt hit og
beslægtede oplysninger med Europol, samtidig med at de optager en indberetning i
SIS. Det bør gøre det muligt for Europols Europæiske Center for Bekæmpelse af
Terrorisme at kontrollere, om der findes yderligere relevante oplysninger i Europols
databaser, og foretage analyser af høj kvalitet, som bidrager til at optrevle
terrornetværk og om muligt forhindre deres angreb.
(35) Det er desuden nødvendigt at fastsætte klare regler for Europol om behandling og
download af SIS-oplysninger, så agenturet så vidt muligt kan gøre brug af SIS,
forudsat at databeskyttelsesstandarderne i denne forordning og forordning (EU)
2016/794 overholdes. Hvis Europols søgninger i SIS viser, at der findes en
indberetning fra en medlemsstat, må Europol ikke træffe de fornødne foranstaltninger.
Det bør derfor underrette den pågældende medlemsstat, så denne kan følge op på
sagen.
(36) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/162454
er det for så vidt angår
denne forordning fastsat, at værtsmedlemsstaten skal bemyndige de europæiske
grænse- og kystvagthold eller de hold bestående af medarbejdere, der beskæftiger sig
med tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og som er indsat af Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning, til at søge i europæiske databaser, hvis denne søgning
er nødvendig for at opfylde operationelle mål, der er fastsat i den operationelle plan for
grænsekontrol, grænseovervågning og tilbagesendelse. Andre relevante EU-agenturer,
navnlig Det Europæiske Asylstøttekontor og Europol, kan som en del af deres
migrationsstyringsstøttehold også indsætte sagkyndige, der ikke er ansat hos disse EU-
agenturer. Formålet med at indsætte de europæiske grænse- og kystvagthold, holdene
af medarbejdere, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, og
migrationsstyringsstøtteholdene er at sikre teknisk og operativ forstærkning til de
medlemsstater, der anmoder om det, navnlig de medlemsstater, som oplever
uforholdsmæssigt store udfordringer med hensyn til migration. Varetagelsen af de
opgaver, der tildeles de europæiske grænse- og kystvagthold, holdene af
medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og
migrationsstyringsstøtteholdene, kræver adgang til SIS via en teknisk grænseflade hos
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning med forbindelse til det
centrale SIS. I de tilfælde, hvor søgninger foretaget af et eller flere hold medarbejdere
i SIS registrerer en indberetning fra en medlemsstat, må et holdmedlem eller
medarbejderne ikke træffe de nødvendige foranstaltninger, medmindre det får
bemyndigelse til det af værtsmedlemsstaten. Derfor bør agenturet underrette den
pågældende medlemsstat, så denne kan følge op på sagen.
54
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske
grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF)
nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
DA 30 DA
(37) I henhold til forordning (EU) 2016/1624 skal Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning udarbejde risikoanalyser. Disse risikoanalyser skal omfatte alle
aspekter, der er relevante for den integrerede europæiske grænseforvaltning, navnlig
trusler, som kan påvirke den måde, de ydre grænser fungerer på, eller sikkerheden ved
dem. Indberetninger, der er optaget i SIS i overensstemmelse med denne forordning,
navnlig indberetninger om afslag på indrejse og ophold, udgør relevante oplysninger
ved vurderingen af eventuelle trusler, der kan påvirke de ydre grænser, og bør derfor
være tilgængelige til brug ved den risikoanalyse, som Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning skal udarbejde. Varetagelsen af de opgaver, som Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har fået tildelt med hensyn til
risikoanalyse, kræver adgang til SIS. I overensstemmelse med Kommissionens forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS)55
skal den centrale ETIAS-enhed under
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning endvidere via ETIAS
foretage kontrol i SIS for at vurdere ansøgninger om rejsetilladelser, som bl.a. kræver,
at det fastslås, om tredjelandsstatsborgere, der ansøger om en rejsetilladelse, er
omfattet af en SIS-indberetning. Til dette formål bør den centrale ETIAS-enhed under
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning også have adgang til SIS i
det omfang, det er nødvendigt for at varetage dets mandat, det vil sige adgang til alle
indberetningskategorier om tredjelandsstatsborgere, om hvem der er foretaget en
indberetning vedrørende indrejse og ophold, og som er omfattet af restriktive
foranstaltninger, der skal forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstater.
(38) Visse aspekter af SIS kan på grund af deres tekniske art, detaljeringsgrad og behov for
regelmæssig ajourføring ikke dækkes fuldt ud af bestemmelserne i denne forordning.
Dette gælder bl.a. tekniske regler om indlæsning af oplysninger, ajourføring, sletning
og søgning efter oplysninger, datakvalitet og regler for søgning vedrørende
biometriske identifikatorer, bestemmelser om forenelighed og prioritering af
indberetninger, tilføjelse af påtegninger, forbindelser mellem indberetninger,
fastsættelse af udløbsdatoen for indberetninger inden for den maksimale frist og
udveksling af supplerende oplysninger. Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med
disse aspekter bør derfor tillægges Kommissionen. De tekniske regler for søgning i
indberetninger bør tage hensyn til, at de nationale applikationer skal fungere
problemfrit.
(39) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/201156
. Proceduren for vedtagelse af
gennemførelsesforanstaltninger i medfør af nærværende forordning og forordning
(EU) 2018/xxx (politimæssigt og strafferetligt samarbejde) bør være den samme.
(40) For at sikre gennemsigtighed bør agenturet hvert andet år udarbejde en rapport om af
det centrale SIS' og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder om
sikkerheden i forbindelse hermed, og om udvekslingen af supplerende oplysninger.
Kommissionen bør hvert fjerde år udsende en samlet evaluering.
55
COM(2016) 731 final.
56
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 31 DA
(41) Målene for denne forordning, nemlig oprettelse og regulering af et fælles
informationssystem og udveksling af relevante supplerende oplysninger, kan i sagens
natur ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(42) I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Navnlig tilstræbes det i denne forordning at garantere et sikkert miljø for alle personer,
der opholder sig på den Europæiske Unions område, og beskyttelse af irregulære
migranter mod udnyttelse og menneskehandel ved at gøre det muligt at identificere
dem under fuld overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger.
(43) I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som
bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter,
at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af
Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre
forordningen i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
(44) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det
Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF57
; Det Forenede
Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er
bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(45) Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne som Irland
ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF58
. Irland deltager derfor ikke i
vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i
Irland.
(46) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af
bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den
Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters
associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne59
,
henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse
1999/437/EF60
om visse gennemførelsesbestemmelser til ovennævnte aftale.
(47) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under
det område, der er omhandlet i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF
57
EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
58
EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
59
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
60
EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
DA 32 DA
sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF61
og artikel 4, stk.
1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF62
.
(48) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i
Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske
Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union,
Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af
Schengenreglerne63
, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i
afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/349/EU64
og artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU65
.
(49) For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der
bygger på eller på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk.
2, i tiltrædelsesakten af 2005, og bør sammenholdes med Rådets afgørelse
2010/365/EU om anvendelse af Schengenreglernes bestemmelser om
Schengeninformationssystemet i Republikken Bulgarien og Rumænien66
.
(50) For så vidt angår Cypern og Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på
eller på anden måde har tilknytning til Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk.
2, i tiltrædelsesakten fra 2003 og artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2011.
(51) De anslåede omkostninger ved den opgradering af de nationale SIS-systemer og den
gennemførelse af de nye funktioner, der er omhandlet i denne forordning, er lavere end
det resterende beløb på budgetposten for intelligente grænser i Europa-Parlamentet og
Rådets forordning (EU) nr. 515/201467
. Derfor bør det beløb, der er afsat til udvikling
af IT-systemer, der understøtter forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de
61
Rådets afgørelse 2004/849/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Den Europæiske Unions
vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26).
62
Rådets afgørelse 2004/860/EF af 25. oktober 2004 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs
vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen mellem Den Europæiske Union, Det
Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i
gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 78).
63
EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
64
Rådets afgørelse 2011/349/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 1).
65
Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af
protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den
Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske
Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for
så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af
18.6.2011, s. 19).
66
EUT L 166 af 1.7.2010, s. 17.
67
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
DA 33 DA
ydre grænser omfordeles ved hjælp af denne forordning, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), i
forordning (EU) nr. 515/2014.
(52) Forordning (EF) nr. 1987/2006 bør derfor ophæves.
(53) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt, jf. artikel 28, stk. 2,
i forordning (EF) nr. 45/2001, og afgav udtalelse den … —
DA 34 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Det generelle formål med SIS
SIS har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål at sikre et højt sikkerhedsniveau
inden for Unionens område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder at opretholde
den offentlige sikkerhed og den offentlige orden samt beskytte sikkerheden på
medlemsstaternes område, og at sikre anvendelsen af bestemmelserne i tredje del, afsnit V,
kapitel 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende persontrafik på
deres område.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. I denne forordning fastsættes betingelserne og procedurerne for optagelse og
behandling af indberetninger i SIS vedrørende tredjelandsstatsborgere og for
udvekslingen af supplerende og uddybende oplysninger med henblik på nægtelse af
indrejse og ophold på medlemsstaternes område.
2. I denne forordning fastsættes også bestemmelser vedrørende SIS' tekniske arkitektur,
det ansvar, der påhviler medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for den
Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed, generel behandling af oplysninger, de berørte personers
rettigheder og erstatningsansvar.
Artikel 3
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
a) "indberetning": et sæt oplysninger, herunder biometriske identifikatorer som
omhandlet i artikel 22, der indlæses i SIS, således at de kompetente
myndigheder kan identificere en person med henblik på at træffe en særlig
foranstaltning
b) "supplerende oplysninger": oplysninger, som ikke indgår som en del af de
indberetningsoplysninger, der lagres i SIS, men som har tilknytning til
indberetninger i SIS, og som skal udveksles:
1) for at gøre det muligt for medlemsstaterne at konsultere og informere
hinanden i forbindelse med optagelse af en indberetning
2) når en søgning har givet et hit, således at de rette foranstaltninger kan
træffes
3) når den påkrævede foranstaltning ikke kan træffes
4) i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS-oplysningerne
5) i spørgsmål vedrørende indberetningernes kompatibilitet og prioritet
DA 35 DA
6) i spørgsmål vedrørende retten til adgang til systemet
c) "uddybende oplysninger": oplysninger, der er lagret i SIS og har tilknytning til
indberetninger i SIS, og som umiddelbart skal være til rådighed for de
kompetente myndigheder, når de personer, der er indlæst oplysninger om i SIS,
lokaliseres ved søgning heri
d) "tredjelandsstatsborger": enhver, der ikke er unionsborger i henhold til artikel
20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med undtagelse af
personer, som nyder samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i
henhold til aftaler mellem Unionen eller Unionen og dens medlemsstater på
den ene side og et tredjeland på den anden side
e) "personoplysninger": enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person ("den registrerede")
f) "identificerbar fysisk person": en person, der direkte eller indirekte kan
identificeres, navnlig ved en identifikator, f.eks. et navn, et
identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en online-identifikator eller et eller
flere elementer, der er særlige for den pågældende fysiske persons fysiske,
fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet
g) "behandling af personoplysninger": enhver aktivitet eller række af aktiviteter –
med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller
en samling af personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling,
registrering, organisering, systematisering, lagring, tilpasning eller ændring,
genfinding, søgning, brug, videregivelse ved overførsel, formidling eller
enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring,
begrænsning, sletning eller tilintetgørelse
h) "hit" i SIS:
1) en bruger foretager en søgning
2) søgningen viser, at en anden medlemsstat har optaget en indberetning i
SIS
3) oplysningerne om indberetningen i SIS matcher søgedataene
4) der kræves yderligere foranstaltninger som følge af hittet
i) "indberettende medlemsstat": den medlemsstat, som har optaget indberetningen
i SIS
j) "fuldbyrdende medlemsstat": den medlemsstat, som træffer de fornødne
foranstaltninger på baggrund af et hit
k) "slutbrugere": de kompetente myndigheder, som søger direkte i CS-SIS, N.SIS
eller en teknisk kopi heraf
l) "tilbagesendelse": tilbagesendelse som defineret i artikel 3, nr. 3), i direktiv
2008/115/EF
m) "indrejseforbud": indrejseforbud som defineret i artikel 3, nr. 6), i direktiv
2008/115/EF
n) "daktylografiske oplysninger": oplysninger om fingeraftryk og håndfladeaftryk,
som på grund af deres unikke karakter og referencepunkterne i dem gør det
muligt at foretage præcise og endegyldige sammenligninger vedrørende en
persons identitet
DA 36 DA
o) "grov kriminalitet": de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1
og 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 200268
p) "terrorhandlinger": de strafbare handlinger i henhold til national ret, der er
omhandlet i artikel 1-4 i rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 200269
.
Artikel 4
SIS-systemets tekniske arkitektur og driftsmåder
1. SIS består af:
a) et centralt system (det centrale SIS) bestående af:
– en teknisk støttefunktion (CS-SIS), som indeholder en database, "SIS-
databasen"
– en ensartet national grænseflade (NI-SIS)
b) et nationalt system (N.SIS) i hver enkelt medlemsstat, der består af de nationale
datasystemer, der kommunikerer med det centrale SIS. En N.SIS skal
indeholde en datafil ("national kopi"), som indeholder en fuldstændig eller
delvis kopi af SIS-databasen og en sikkerhedskopi af N.SIS. N.SIS og
sikkerhedskopien heraf kan anvendes samtidigt for at sikre, at systemet altid er
tilgængeligt for slutbrugerne
c) en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS
(kommunikationsinfrastrukturen), som danner et krypteret virtuelt netværk
forbeholdt SIS-oplysninger og udveksling af oplysninger mellem SIRENE-
kontorerne som omhandlet i artikel 7, stk. 2.
2. SIS-oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges via de forskellige N.SIS. Der
skal være en delvis eller fuldstændig national kopi til rådighed med henblik på
automatiserede søgninger på de enkelte medlemsstaters område ved brug af denne
kopi. Den delvise nationale kopi skal som minimum indeholde de oplysninger, der er
omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra a)-v), i denne forordning. Det skal ikke være
muligt at søge i datafiler fra andre medlemsstaters N.SIS.
3. CS-SIS udfører tekniske tilsyns- og forvaltningsfunktioner og har en sikkerhedskopi
af CS-SIS, der kan sikre alle funktionaliteterne i CS-SIS, hvis sidstnævnte skulle
svigte. CS-SIS og sikkerhedskopien af systemet placeres på to tekniske lokaliteter
under Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-
Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, der blev
oprettet ved forordning (EU) nr. 1077/201170
("agenturet"). CS-SIS eller
sikkerhedskopien heraf kan indeholde en yderligere kopi af SIS-databasen og kan
anvendes samtidigt under aktiv drift, forudsat at de hver især er i stand til at behandle
alle transaktioner med tilknytning til SIS-indberetninger.
68
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1).
69
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af
22.6.2002, s. 3).
70
Oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1077/2011 af 25. oktober 2011 om
oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for
området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 286 af 1.11.2011, s.1).
DA 37 DA
4. CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, som er nødvendige for optagelsen og
behandlingen af SIS-oplysninger, herunder for søgning i SIS-databasen. CS-SIS skal:
a) sørge for online-ajourføring af de nationale kopier
b) sikre synkroniseringen og sammenhængen mellem de nationale kopier og SIS-
databasen
c) sørge for operationen med henblik på initialisering og genopretning af de
nationale kopier
d) sikre uafbrudt tilgængelighed.
Artikel 5
Udgifter
1. Udgifterne til drift, vedligeholdelse og videreudvikling af det centrale SIS og
kommunikationsinfrastrukturen afholdes over Den Europæiske Unions almindelige
budget.
2. Disse udgifter omfatter også det arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der
er omhandlet i artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.
3. Udgifterne til oprettelse, drift, vedligeholdelse og videreudvikling af hver N.SIS
dækkes af den pågældende medlemsstat.
KAPITEL II
MEDLEMSSTATERNES ANSVAR
Artikel 6
Nationale systemer
Hver medlemsstat er ansvarlig for at oprette, drive, vedligeholde og videreudvikle sit N.SIS
og for at forbinde sit N.SIS med NI-SIS.
Hver medlemsstat er ansvarlig for at sikre N.SIS' kontinuerlige drift, forbindelsen mellem den
og NI-SIS og uafbrudt tilgængelighed af SIS-oplysninger for slutbrugerne.
Artikel 7
N.SIS- og SIRENE-kontoret
1. Hver medlemsstat udpeger en myndighed ("N.SIS-kontoret"), der har det
overordnede ansvar for dens N.SIS.
Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS fungerer sikkert og gnidningsløst, sikrer,
at de kompetente myndigheder har adgang til SIS, og træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning. Den
har ansvaret for at sikre, at alle funktionaliteter i SIS på hensigtsmæssig vis stilles til
rådighed for slutbrugerne.
Hver medlemsstat foretager sine indberetninger via sit N.SIS-kontor.
2. Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der sikrer udvekslingen og
tilgængeligheden af alle supplerende oplysninger ("SIRENE-kontoret"), i
overensstemmelse med SIRENE-håndbogen, jf. artikel 8.
DA 38 DA
Disse kontorer samordner også kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der
indlæses i SIS. Med henblik herpå har de adgang til de oplysninger, der behandles i
SIS.
3. Medlemsstaterne underretter agenturet om deres N.SIS II-kontor og deres SIRENE-
kontor. Agenturet offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste, der er
omhandlet i artikel 36, stk. 8.
Artikel 8
Udveksling af supplerende oplysninger
1. Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med SIRENE-håndbogen og
ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen. Medlemsstaterne sikrer de nødvendige
tekniske og menneskelige ressourcer til at sikre konstant tilgængelighed og
udveksling af supplerende oplysninger. Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er
tilgængelig, kan medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske
midler til at udveksle supplerende oplysninger.
2. Supplerende oplysninger må kun anvendes til det formål, hvortil de blev videregivet,
jf. artikel 43, medmindre der er indhentet forudgående samtykke fra den
indberettende medlemsstat.
3. SIRENE-kontorerne varetager deres opgaver hurtigt og effektivt, navnlig med
hensyn til at besvare anmodninger hurtigst muligt og senest 12 timer efter
modtagelsen heraf.
4. Der vedtages detaljerede regler om udveksling af supplerende oplysninger ved hjælp
af gennemførelsesforanstaltninger, jf. den i artikel 55, stk. 2, omhandlede
undersøgelsesprocedure i form af en håndbog, som kaldes "SIRENE-håndbogen".
Artikel 9
Teknisk og funktionel overensstemmelse
1. Hver medlemsstat overholder ved oprettelsen af sit N.SIS de fælles standarder,
protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at N-SIS er kompatibel
med CS-SIS og sikrer en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger. Disse fælles
standarder, protokoller og tekniske procedurer fastlægges og udvikles ved hjælp af
gennemførelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2.
2. Medlemsstaterne sikrer ved hjælp af de tjenester, som CS-SIS stiller til rådighed, at
oplysninger, der er lagret i den nationale kopi, via de automatiske ajourføringer, der
er omhandlet i artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS-
databasen, og at en søgning i den nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til
resultatet af en søgning i SIS-databasen. Slutbrugerne modtager de oplysninger, der
er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, navnlig alle de oplysninger, der
kræves for at identificere de registrerede og træffe de nødvendige foranstaltninger.
Artikel 10
Sikkerhed – medlemsstater
1. Hver medlemsstat vedtager i relation til sit N.SIS de nødvendige foranstaltninger,
herunder en sikkerhedsplan, en driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan
med henblik på:
DA 39 DA
a) fysisk at beskytte oplysningerne, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for
beskyttelse af kritisk infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til
behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)
c) at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af
datamedier (kontrol med datamedier)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning,
ændring eller sletning af lagrede personoplysninger (kontrol med lagring)
e) at forhindre, at de automatiserede databehandlingssystemer kan benyttes af
uautoriserede personer ved hjælp af datakommunikationsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et automatiseret
databehandlingssystem, kun får adgang til de oplysninger, der er omfattet af
deres adgangstilladelse ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter
og fortrolige password (kontrol med adgangen til oplysninger)
g) at sikre, at alle myndigheder med adgangsret til SIS eller til
databehandlingsanlæggene opretter profiler, der beskriver funktioner og
ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til, indlæse,
ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og øjeblikkelig stiller disse profiler til
rådighed for de i artikel 50, stk. 1, omhandlede nationale tilsynsmyndigheder
på deres anmodning (personaleprofiler)
h) at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan
videregives personoplysninger via datakommunikationsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i de automatiserede databehandlingssystemer,
hvornår, af hvem og til hvilket formål (efterfølgende kontrol med indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af
personoplysninger i forbindelse med videregivelse af personoplysninger eller
under transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med videregivelse)
k) at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i
dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol (egenkontrol).
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1,
for så vidt angår sikkerheden i forbindelse med behandling og udveksling af
supplerende oplysninger, herunder sikring af SIRENE-kontorernes lokaler.
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1,
for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med de i artikel 29 omhandlede
myndigheders behandling af SIS-data.
Artikel 11
Fortrolighed – medlemsstater
Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for
tavshedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer,
DA 40 DA
der skal arbejde med SIS-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med
at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs
virksomhed er ophørt.
Artikel 12
Opbevaring af logfiler på nationalt plan
1. Medlemsstaterne påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger
inden for CS-SIS registreres i N.SIS for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og
om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre, at
N.SIS fungerer korrekt, samt sikre dataintegriteten og -sikkerheden.
2. Logfilerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
databehandlingen, den type oplysninger, der er anvendt til en søgning, en henvisning
til den type oplysninger, der er videregivet, samt navnet på både den kompetente
myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Hvis en søgning foretages med daktylografiske oplysninger eller ansigtsbilleder, jf.
artikel 22, skal logfilerne navnlig vise den type oplysninger, der er anvendt til
søgningen, en henvisning til den type oplysninger, der er videregivet, samt navnet på
både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af
oplysningerne.
4. Logfilerne må kun anvendes til det i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og
senest tre år efter, at de blev skabt.
5. Logfilerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
6. De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om
søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol
og sikre, at N.SIS fungerer korrekt samt sikre dataintegriteten og -sikkerheden, skal
inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse
logfiler med henblik på at kunne udføre deres opgaver.
Artikel 13
Egenkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS-oplysninger,
træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning,
og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed.
Artikel 14
Uddannelse af personalet
Inden personale hos myndigheder med adgangsret til SIS får tilladelse til at behandle
oplysninger, der er lagret i SIS, og periodisk efter at der er givet adgang til SIS-oplysninger,
skal det modtage den relevante uddannelse i datasikkerhed, og databeskyttelsesregler og -
procedurer som fastsat i SIRENE-håndbogen. Personalet skal informeres om eventuelle
relevante strafbare forhold og sanktioner.
DA 41 DA
KAPITEL III
AGENTURETS ANSVAR
Artikel 15
Operationel forvaltning
1. Agenturet er ansvarligt for den operationelle forvaltning af det centrale SIS.
Agenturet sikrer i samarbejde med medlemsstaterne og ved hjælp af en cost-benefit-
analyse, at den bedste disponible teknologi til enhver tid anvendes til det centrale
SIS.
2. Agenturet er også ansvarligt for følgende opgaver i forbindelse med
kommunikationsinfrastrukturen:
a) tilsyn
b) sikkerhed
c) koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.
3. Kommissionen har ansvaret for alle andre opgaver i forbindelse med
kommunikationsinfrastrukturen, navnlig:
a) opgaver i forbindelse med budgetgennemførelsen
b) anskaffelse og fornyelse
c) kontraktforhold.
4. Agenturet er desuden ansvarligt for følgende opgaver i forbindelse med SIRENE-
kontorerne og kommunikationen mellem disse:
a) koordinering og styring af test
b) opretholdelse og ajourføring af tekniske specifikationer for udveksling af
supplerende oplysninger mellem SIRENE-kontorerne og
kommunikationsinfrastrukturen samt håndtering af konsekvenserne af tekniske
ændringer, hvis disse påvirker både SIS og udvekslingen af supplerende
oplysninger mellem SIRENE-kontorerne.
5. Agenturet udvikler og opretholder en mekanisme og en række procedurer for
udførelsen af kvalitetskontrol af oplysningerne i CS-SIS og forelægger regelmæssigt
medlemsstaterne rapporter. Agenturet forelægger regelmæssigt en rapport for
Kommissionen vedrørende de problemer, det er stødt på, og de heraf berørte
medlemsstater. Denne mekanisme, procedurerne og fortolkningen af, hvorvidt
kravene til datakvaliteten er overholdt, fastlægges og udvikles ved hjælp af
gennemførelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2.
6. Den operationelle forvaltning af det centrale SIS omfatter alle de opgaver, der er
nødvendige for, at det centrale SIS kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i
overensstemmelse med denne forordning, navnlig den vedligeholdelse og den
tekniske udvikling, der er nødvendig for, at systemet kan fungere gnidningsløst.
Disse opgaver omfatter også testaktiviteter, der sikrer, at det centrale SIS og de
nationale systemer fungerer i overensstemmelse med de tekniske og funktionelle
krav, jf. denne forordnings artikel 9.
DA 42 DA
Artikel 16
Sikkerhed
1. Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger, herunder en sikkerhedsplan, en
driftskontinuitetsplan og en katastrofeberedskabsplan, for det centrale SIS og
kommunikationsinfrastrukturen med henblik på:
a) fysisk at beskytte oplysningerne, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for
beskyttelse af kritisk infrastruktur
b) at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til
behandling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)
c) at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af
datamedier (kontrol med datamedier)
d) at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning,
ændring eller sletning af lagrede personoplysninger (kontrol med lagring)
e) at forhindre, at de automatiserede databehandlingssystemer kan benyttes af
uautoriserede personer ved hjælp af datakommunikationsudstyr (brugerkontrol)
f) at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et automatiseret
databehandlingssystem, kun får adgang til de oplysninger, der er omfattet af
deres adgangstilladelse, ved hjælp af individuelle og entydige brugeridentiteter
og fortrolige password (kontrol med adgangen til oplysninger)
g) at oprette profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer,
som er autoriseret til at få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og
øjeblikkelig stille disse profiler til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse, som omhandlet i artikel 51, på dennes anmodning
(personaleprofiler)
h) at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan
videregives personoplysninger via datakommunikationsudstyr (kontrol med
videregivelse)
i) at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke
personoplysninger der er indlæst i de automatiserede databehandlingssystemer,
hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæsning)
j) at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af
personoplysninger i forbindelse med videregivelse af personoplysninger eller
under transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige
krypteringsteknikker (kontrol med videregivelse)
k) at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i
dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger
vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne forordning
(egenkontrol).
2. Agenturet træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så
vidt angår sikkerhed i forbindelse med behandling og udveksling af supplerende
oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.
DA 43 DA
Artikel 17
Fortrolighed – agenturet
1. Agenturet anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende
fortrolighedskrav i forhold til alt personale, der skal arbejde med SIS-oplysninger,
efter standarder svarende til dem, der er fastsat i nærværende forordnings artikel 11,
jf. dog artikel 17 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og
ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte. Denne pligt fortsætter med at
bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres
virksomhed er ophørt.
2. Agenturet træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så
vidt angår fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger
gennem kommunikationsinfrastrukturen.
Artikel 18
Opbevaring af logfiler på centralt plan
1. Agenturet påser, at enhver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger
inden for CS-SIS registreres til de formål, der er nævnt i artikel 12, stk. 1.
2. Logfilerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for
videregivelsen af oplysninger, den type oplysninger, der er anvendt til søgninger, en
henvisning til den type oplysninger, der er videregivet, samt navnet på den
kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.
3. Hvis en søgning foretages med daktylografiske oplysninger eller ansigtsbilleder, jf.
artikel 22 og 28, skal logfilerne navnlig vise, hvilken type oplysninger der er anvendt
til søgningen, en henvisning til den type oplysninger, der er videregivet, samt navnet
på både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen
af oplysningerne.
4. Logfilerne må kun anvendes til de i stk. 1 nævnte formål og slettes tidligst ét år og
senest tre år efter, at de blev skabt. De logfiler, der indeholder indberetningernes
hidtidige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at
indberetningerne er slettet.
5. Logfilerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med
kontrolprocedurer, som allerede er indledt.
6. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er
tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol, og sikre, at
CS-SIS fungerer korrekt, samt sikre dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for
rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse logfiler, således
at de er i stand til at udføre deres opgaver.
DA 44 DA
KAPITEL IV
OPLYSNINGER TIL OFFENTLIGHEDEN
Artikel 19
SIS-informationskampagner
Kommissionen gennemfører i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse regelmæssigt kampagner for at informere
offentligheden om formålene med SIS, de lagrede oplysninger, hvilke myndigheder der har
adgang til SIS, og de registreredes rettigheder. Medlemsstaterne udformer og gennemfører i
samarbejde med deres nationale tilsynsmyndigheder de nødvendige politikker for at orientere
deres borgere om SIS generelt.
KAPITEL V
INDBERETNINGER OM TREDJELANDSSTATSBORGERE MED
HENBLIK PÅ NÆGTELSE AF INDREJSE OG OPHOLD
Artikel 20
Kategorier af oplysninger
1. SIS skal udelukkende indeholde de kategorier af oplysninger, der meddeles af hver af
medlemsstaterne, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 24, jf.
dog artikel 8, stk. 1, eller denne forordnings bestemmelser vedrørende lagring af
supplerende oplysninger.
2. Oplysningerne om indberettede personer må kun omfatte følgende:
a) efternavn(e)
b) fornavn(e)
c) fødenavn(e)
d) tidligere anvendte navne og kaldenavne
e) særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter
f) fødested
g) fødselsdato
h) køn
i) nationalitet(er)
j) om vedkommende er bevæbnet, voldelig, undsluppet eller involveret i en
aktivitet som omhandlet i artikel 1, 2, 3 eller 4 i Rådets rammeafgørelse
2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme
k) indberetningsgrund
l) myndighed, der har foretaget indberetningen
m) en henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen
DA 45 DA
n) foranstaltninger, der skal træffes
o) sammenkobling med andre indberetninger, der er foretaget i SIS, jf. artikel 38
p) om vedkommende er familiemedlem til en EU-borger eller en anden person,
som har ret til fri bevægelighed som omhandlet i artikel 25
q) om afgørelsen om afslag på indrejse er baseret på
– en tidligere dom, jf. artikel 24, stk. 2, litra a)
– en alvorlig sikkerhedstrussel, jf. artikel 24, stk. 2, litra b)
– et indrejseforbud, jf. artikel 24, stk. 3 eller
– en restriktiv foranstaltning, jf. artikel 27
r) den strafbare handlings art (for indberetninger, der foretages i henhold til denne
forordnings artikel 24, stk. 2)
s) arten af personens identitetsdokument
t) land, der har udstedt personens identitetsdokument
u) nummeret/numrene på personens identitetsdokument
v) dato for udstedelsen af personens identitetsdokument
w) fotografier og ansigtsbilleder
x) daktylografiske oplysninger
y) en farvekopi af identitetsdokumentet.
3. De tekniske regler, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de i
stk. 2 omhandlede oplysninger, fastsættes og udvikles ved hjælp af
gennemførelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2.
4. De tekniske regler, der er nødvendige for at søge i de i stk. 2 omhandlede data,
fastsættes og udvikles efter undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2. Disse
tekniske regler er de samme for søgninger i CS-SIS, nationale kopier og tekniske
kopier, jf. artikel 36, og de skal baseres på fælles standarder, der fastsættes og
udvikles ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren
i artikel 55, stk. 2.
Artikel 21
Proportionalitet
1. Forud for optagelsen af en indberetning og ved forlængelse af en indberetnings
gyldighedsperiode undersøger medlemsstaten, om det pågældende tilfælde er så
egnet, relevant og vigtigt, at indberetningen bør optages i SIS.
2. Ved anvendelsen af artikel 24, stk. 2, optager medlemsstaterne under alle
omstændigheder en sådan indberetning om tredjelandsstatsborgere, hvis den strafbare
handling er omfattet af artikel 1-4 i Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA om
bekæmpelse af terrorisme71
.
71
Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (EFT L 164 af
22.6.2002, s. 3).
DA 46 DA
Artikel 22
Særlige regler om optagelse af fotografier, ansigtsbilleder og daktylografiske oplysninger
1. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, litra w) og x), må kun indlæses i
SIS, efter at der er foretaget en kvalitetskontrol for at sikre, at en minimumsstandard
for datakvalitet er opfyldt.
2. Der skal fastsættes kvalitetsstandarder for lagring af de i stk. 1 omhandlede
oplysninger. Specifikationerne for disse standarder fastlægges og udvikles ved hjælp
af gennemførelsesforanstaltninger og ajourføres efter undersøgelsesproceduren i
artikel 55, stk. 2.
Artikel 23
Minimumsoplysninger for optagelse af en indberetning
1. Der må ikke optages en indberetning uden de oplysninger, der er omhandlet i artikel
20, stk. 2, litra a), g), k), m), n) og q). Hvis en indberetning er baseret på en
afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 24, stk. 2, indlæses de i artikel 20, stk. 2,
litra r), omhandlede oplysninger også.
2. Alle de øvrige oplysninger, der er anført i artikel 20, stk. 2, indlæses også, i det
omfang de er til rådighed.
Artikel 24
Betingelser for at foretage indberetninger om nægtelse af indrejse og ophold
1. Oplysninger om tredjelandsstatsborgere, om hvilke der er foretaget en indberetning
med henblik på nægtelse af indrejse og ophold, indlæses i SIS på grundlag af en
national indberetning, som bygger på en afgørelse truffet af de kompetente
administrative eller retslige myndigheder i overensstemmelse med
procedurebestemmelserne i national lovgivning på grundlag af en individuel
vurdering. Efterprøvelse af sådanne afgørelser sker i overensstemmelse med national
lovgivning.
2. Der skal optages en indberetning, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse bygger på, at
den pågældende tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse i medlemsstaten kan udgøre
en trussel for den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller for den
nationale sikkerhed. Dette gælder i særdeleshed:
a) når en tredjelandsstatsborger i en medlemsstat er blevet idømt en frihedsstraf af
en varighed på mindst et år på grund af en strafbar handling
b) når der er begrundet mistanke om, at en tredjelandsstatsborger har begået
alvorlige strafbare handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier for, at
den pågældende har til hensigt at begå sådanne handlinger på en medlemsstats
område.
3. Der skal optages en indberetning, når den i stk. 1 omhandlede afgørelse er et
indrejseforbud udstedt i overensstemmelse med procedurer, der overholder direktiv
2008/115/EF. Den indberettende medlemsstat sikrer, at indberetningen får virkning i
SIS på tidspunktet for tilbagesendelsen af den pågældende tredjelandsstatsborger.
Bekræftelsen af tilbagesendelsen meddeles til den indberettende medlemsstat, jf.
artikel 6 i forordning (EU) 2018/xxx [forordningen om tilbagesendelse].
DA 47 DA
Artikel 25
Betingelser for at foretage indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af
retten til fri bevægelighed inden for Unionen
1. En indberetning om en tredjelandsstatsborger, som har ret til fri bevægelighed inden
for EU som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF72
,
optages i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget for at
gennemføre samme direktiv.
2. I tilfælde af et hit vedrørende en indberetning i medfør af artikel 24 vedrørende en
tredjelandsstatsborger, som er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for
Unionen, konsulterer den fuldbyrdende medlemsstat omgående den indberettende
medlemsstat gennem udveksling af supplerende oplysninger, for at der hurtigst
muligt kan træffes afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.
Artikel 26
Konsultationsprocedure
1. Hvis en medlemsstat overvejer at udstede en opholdstilladelse eller en anden
tilladelse, der giver ret til ophold til en tredjelandsstatsborger, som er omfattet af en
indberetning om afslag på indrejse og ophold, der er optaget af en anden
medlemsstat, konsulterer førstnævnte først den indberettende medlemsstat gennem
udveksling af supplerende oplysninger, idet den tager hensyn til den pågældende
medlemsstats interesser. Den indberettende medlemsstat fremsender et endeligt svar
inden for syv dage. Hvis den medlemsstat, der overvejer at udstede en
opholdstilladelse eller en anden tilladelse, som giver ret til ophold, beslutter at
udstede den, slettes indberetningen om afslag på indrejse og ophold.
2. Hvis en medlemsstat overvejer at optage en indberetning om afslag på indrejse og
ophold vedrørende en tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig
opholdstilladelse eller en anden tilladelse, der giver ret til ophold, og som er udstedt
af en anden medlemsstat, konsulterer førstnævnte først den medlemsstat, der har
udstedt tilladelsen, gennem udveksling af supplerende oplysninger, idet den tager
hensyn til den pågældende medlemsstats interesser. Den medlemsstat, som har
udstedt tilladelsen, fremsender et endeligt svar inden for syv dage. Hvis den
medlemsstat, der har udstedt tilladelsen, beslutter at fastholde udstedelsen af
tilladelsen, optages indberetningen om afslag på indrejse og ophold ikke.
3. I tilfælde af et hit for en indberetning om afslag på indrejse og ophold vedrørende en
tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en gyldig opholdstilladelse eller en anden
tilladelse, der giver ret til ophold, konsulterer den fuldbyrdende medlemsstat straks
den medlemsstat, som har udstedt opholdstilladelsen, og den medlemsstat, der har
optaget indberetningen, gennem udveksling af supplerende oplysninger, så den straks
kan beslutte, om foranstaltningen kan træffes. Hvis det besluttes at fastholde
udstedelsen af opholdstilladelsen, slettes indberetningen.
4. Medlemsstaterne forelægger en gang om året agenturet statistikker om de
konsultationer, der foretages i henhold til stk. 1-3.
72
EUT L 158 af 30.4.2004, s.77.
DA 48 DA
Artikel 27
Betingelser for optagelse af indberetninger om tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af
restriktive foranstaltninger
1. Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af restriktive
foranstaltninger, der skal forhindre indrejse i eller transit gennem medlemsstaternes
område, og som optages i overensstemmelse med retsakter, der er vedtaget af Rådet,
herunder foranstaltninger til gennemførelse af et rejseforbud udstedt af De Forenede
Nationers Sikkerhedsråd, indlæses i det omfang, at datakvalitetskravene er opfyldt, i
SIS med henblik på nægtelse af indrejse og ophold.
2. Den medlemsstat, der er ansvarlig for at indlæse, ajourføre og slette disse
indberetninger på alle medlemsstaternes vegne, udpeges ved vedtagelsen af den
relevante foranstaltning, jf. artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union.
Proceduren for udpegelse af den ansvarlige medlemsstat fastlægges og udvikles ved
hjælp af gennemførelsesforanstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 55,
stk. 2.
KAPITEL VI
SØGNING MED BIOMETRISKE DATA
Artikel 28
Særlige regler for kontrol og søgning med fotografier, ansigtsbilleder og daktylografiske
oplysninger
1. Fotografier, ansigtsbilleder og daktylografiske oplysninger hentes fra SIS for at
fastslå identiteten på en person, der er lokaliseret som følge af en alfanumerisk
søgning i SIS.
2. Der kan også anvendes daktylografiske oplysninger til at identificere en person.
Daktylografiske oplysninger, der lagres i SIS, anvendes til identifikationsformål, hvis
en persons identitet ikke kan fastslås på anden måde.
3. Daktylografiske oplysninger, der lagres i SIS med relation til indberetninger, der er
foretaget i henhold til artikel 24, kan også gennemsøges med fuldstændige eller
ufuldstændige sæt af fingeraftryk eller håndfladeaftryk, der er fundet på et
gerningssted, hvis det med stor sandsynlighed kan fastslås, at de tilhører
gerningsmanden bag den strafbare handling, forudsat at de kompetente myndigheder
ikke kan fastslå personens identitet ved brug af en anden national, europæisk eller
international database.
4. Så snart det bliver teknisk muligt, kan fotografier og ansigtsbilleder bruges til at
identificere en person, idet der dog skal sikres en meget pålidelig identifikation.
Identifikation på grundlag af fotografier eller ansigtsbilleder må kun anvendes i
forbindelse med regulære grænseovergangssteder, hvor selvbetjeningssystemer og
automatiske grænsekontrolsystemer er i brug.
DA 49 DA
KAPITEL VII
RET TIL ADGANG TIL OG OPBEVARING AF INDBERETNINGER
Artikel 29
Myndigheder med ret til adgang til indberetninger
1. Adgang til oplysninger, der er indlæst i SIS, og ret til direkte søgning i disse
oplysninger eller i en kopi af SIS-oplysningerne er forbeholdt myndigheder med
ansvar for identifikation af tredjelandsstatsborgere med henblik på:
a) grænsekontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers
grænsepassage (Schengengrænsekodeks)
b) politi- og toldkontrol inde i den berørte medlemsstat og de udpegede
myndigheders koordinering heraf
c) andre retshåndhævelsesaktiviteter, der udføres for at forebygge, opdage og
efterforske strafbare handlinger inden for den berørte medlemsstat
d) at undersøge betingelserne for og træffe afgørelser vedrørende
tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold på medlemsstaternes område,
herunder opholdstilladelser og visa til længerevarende ophold, og vedrørende
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
e) at behandle visumansøgninger og træffe afgørelser vedrørende disse, herunder
om visa skal annulleres, inddrages eller forlænges, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 810/200973
.
2. Med henblik på artikel 24, stk. 2 og 3, og artikel 27 har de nationale retslige
myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af offentlig
retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, samt deres
koordinerende myndigheder også ret til adgang til oplysninger, der er indlæst i SIS,
samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af
deres opgaver som fastsat i national lovgivning.
3. De i stk. 1, litra d), omhandlede myndigheder har ret til at få adgang til oplysninger
om dokumenter vedrørende personer, der er indlæst i henhold til artikel 38, stk. 2,
litra j) og k), i forordning (EU) 2018/xxx [politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde], og ret til at søge i disse oplysninger. Disse myndigheders adgang til
oplysningerne er undergivet den enkelte medlemsstats lovgivning.
4. De myndigheder, der er nævnt i denne artikel, skal medtages på den liste, der er
omhandlet i artikel 36, stk. 8.
Artikel 30
Europols adgang til SIS-oplysninger
1. Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) har
inden for sit mandat ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS.
73
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks
for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
DA 50 DA
2. Såfremt en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS,
underretter Europol den indberettende medlemsstat ad de kanaler, der er fastlagt i
forordning (EU) 2016/794.
3. Brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS, kan kun finde sted
med den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til
at benytte sådanne oplysninger, skal Europols behandling heraf finde sted i
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/794. Europol kan kun meddele
tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplysninger med den pågældende
medlemsstats samtykke.
4. Europol kan anmode om yderligere oplysninger fra den berørte medlemsstat i
overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) 2016/794.
5. Europol:
a) må ikke forbinde dele af SIS eller overføre de deri indeholdte oplysninger, som
det har adgang til, til noget computersystem til dataindsamling og
databehandling, der anvendes i eller af Europol, eller downloade eller på anden
måde kopiere nogen del af SIS, jf. dog bestemmelserne i stk. 3, 4 og 6
b) begrænser adgangen til oplysninger i SIS til særligt bemyndiget Europol-
personale
c) vedtager og anvender de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 10 og 11
d) tillader Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse at overvåge
Europols virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og søgning i
oplysninger i SIS.
6. Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at
behørigt bemyndigede Europol-medarbejdere kan foretage en direkte søgning.
Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. Den
tekniske kopi bruges til at lagre SIS-oplysninger, mens der søges i disse. Når der er
søgt i oplysningerne, skal de slettes. En sådan anvendelse skal ikke betragtes som
ulovlig download eller kopiering af SIS-oplysninger. Europol må ikke kopiere
indberetningsoplysninger eller uddybende oplysninger fra medlemsstaterne eller CS-
SIS, til andre Europol-systemer.
7. Eventuelle kopier, jf. stk. 6, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst
48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i nødsituationer, indtil nødsituationen ophører.
Europol underretter Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om sådanne
forlængelser.
8. Europol kan modtage og behandle supplerende oplysninger om tilsvarende SIS-
indberetninger, forudsat at reglerne om databehandling i stk. 2-7 finder anvendelse,
når det er relevant.
9. Med henblik på at kontrollere lovligheden af databehandlingen, udøve egenkontrol
og sikre dataenes integritet og sikkerhed sørger Europol for at have logfiler over
enhver adgang til og søgning i SIS. Disse logfiler og denne dokumentation skal ikke
betragtes som ulovlig download eller kopiering af nogen del af SIS.
Artikel 31
Adgang til SIS-oplysninger for europæiske grænse- og kystvagthold, hold af medarbejdere,
DA 51 DA
der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og medlemmerne af
migrationsstyringsstøtteholdene
1. I henhold til artikel 40, stk. 8, i forordning (EU) 2016/1624 har medlemmerne af de
europæiske grænse- og kystvagthold, holdene af medarbejdere, der er involveret i
tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og medlemmerne af
migrationsstyringsstøtteholdene ret til at tilgå og søge i oplysninger, der er indlæst i
SIS, inden for deres mandat.
2. Medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold, holdene af medarbejdere,
der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, og medlemmerne af
migrationsstyringsstøtteholdene tilgår og søger i oplysningerne i SIS, jf. stk. 1, via
den tekniske grænseflade, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning har oprettet og opretholder, jf. artikel 32, stk. 2.
3. Hvis en søgning foretaget af et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold
eller holdene af medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver,
eller af et medlem af migrationsstyringsstøtteholdene viser, at der findes en
indberetning i SIS, underrettes den indberettende medlemsstat herom. I henhold til
artikel 40 i forordning (EU) 2016/1624 må holdmedlemmerne kun reagere på en
indberetning i SIS i henhold til instrukserne fra, og som hovedregel under
tilstedeværelse af, grænsevagter eller medarbejdere, der er involveret i
tilbagesendelsesrelaterede opgaver, fra den værtsmedlemsstat, som de opererer i.
Værtsmedlemsstaten kan bemyndige holdmedlemmerne til at handle på sine vegne.
4. Hver gang et medlem af de europæiske grænse- og kystvagthold eller holdene af
medarbejdere, der er involveret i tilbagesendelsesrelaterede opgaver, eller et medlem
af migrationsstyringsstøtteholdene tilgår systemet og foretager en søgning, skal det
registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12, og de pågældendes
brug af de oplysninger, som de tilgår, skal i alle tilfælde registreres.
5. Adgangen til oplysninger i SIS skal begrænses til et medlem af de europæiske
grænse- og kystvagthold eller hold af medarbejdere, der er involveret i
tilbagesendelsesrelaterede opgaver, eller et medlem af
migrationsstyringsstøtteholdene og må ikke udvides til også at omfatte andre
holdmedlemmer.
6. Der skal vedtages og gennemføres foranstaltninger til sikring af sikkerhed og
fortrolighed som omhandlet i artikel 10 og 11.
Artikel 32
Adgang til SIS-oplysninger for Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning
1. Forudsat at formålet er at analysere trusler, der kan påvirke den måde, hvorpå de
ydre grænser fungerer, og sikkerheden ved de ydre grænser, har Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning ret til at tilgå og søge i oplysninger i SIS, jf.
artikel 24 og 27.
2. Med henblik på artikel 31, stk. 2, og denne artikels stk. 1, opretter og opretholder Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning en teknisk grænseflade, som
sikrer en direkte forbindelse til det centrale SIS.
3. Hvis en søgning foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning viser, at der findes en indberetning i SIS, underretter agenturet den
indberettende medlemsstat.
DA 52 DA
4. I forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som Det Europæiske Agentur for
Grænse- og Kystbevogtning har fået pålagt i forordningen om et EU-system
vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), har agenturet ret til at tilgå
og kontrollere oplysningerne i SIS, jf. artikel 24 og 27.
5. Hvis en søgning foretaget af Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning med henblik på stk. 2 viser, at der findes en indberetning i SIS,
finder proceduren i artikel 22 i forordningen om et EU-system vedrørende
rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) anvendelse.
6. Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i
forordning (EU) 2016/1624 om databeskyttelse eller ansvar for uautoriseret eller
forkert behandling af oplysninger i Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning.
7. Hver gang Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får adgang til
eller søger i SIS, registreres det i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 12,
og enhver anvendelse af oplysninger, som Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning tilgår, skal registreres.
8. Ingen dele af SIS må forbindes til noget computersystem med henblik på
dataindsamling og databehandling, som foretages af eller i Det Europæiske Agentur
for Grænse- og Kystbevogtning, og ingen oplysninger i SIS, som Det Europæiske
Agentur for Grænse- og Kystbevogtning har adgang til, må overføres til et sådant
system, undtagen når det er nødvendigt for at udføre opgaverne med henblik på
forordningen om et EU-system for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS).
Ingen del af SIS må downloades. Logning af adgang og søgninger betragtes ikke som
download eller kopiering af SIS-oplysninger.
9. Der træffes og gennemføres foranstaltninger til sikring af sikkerhed og fortrolighed
som omhandlet i artikel 10 og 11.
Artikel 33
Rækkevidden af adgangen
Slutbrugerne, herunder Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning,
har kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.
Artikel 34
Opbevaringsfrist for indberetninger
1. Indberetninger, der er optaget i SIS i medfør af denne forordning, opbevares kun så
længe, det er nødvendigt af hensyn til de formål, der ligger til grund for
indberetningen.
2. En indberettende medlemsstat undersøger inden fem år efter, at den har foretaget
indberetningen, behovet for fortsat at opbevare den.
3. Når det er relevant, fastsætter hver enkelt medlemsstat kortere undersøgelsesfrister i
overensstemmelse med national lovgivning.
4. I de tilfælde, hvor det står klart for det personale i SIRENE-kontoret, der har ansvaret
for at koordinere og kontrollere datakvaliteten, at en indberetning om en person har
opfyldt sit formål og skal slettes fra SIS, kontakter personalet den myndighed, som
har optaget indberetningen, for at gøre den opmærksom på det. Myndigheden 30
DA 53 DA
kalenderdage fra modtagelsen af denne underretning til at meddele, at indberetningen
er blevet eller vil blive slettet, eller angive årsagen til at indberetningen fortsat
opbevares. Hvis myndigheden ikke svarer inden for 30 kalenderdage, sletter
personalet i SIRENE-kontoret indberetningen. SIRENE-kontoret indberetter
eventuelle gentagne problemer på dette område til den nationale tilsynsmyndighed.
5. Inden udløbet af undersøgelsesfristen kan den indberettende medlemsstat efter en
samlet individuel vurdering, der skal registreres, beslutte fortsat at opbevare
indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund
for indberetningen. I så fald finder stk. 2 også anvendelse på forlængelsen af
opbevaringsfristen. Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det
meddeles CS-SIS.
6. Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er
udløbet, undtagen hvis den indberettende medlemsstat har meddelt CS-SIS, at
indberetningen opbevares længere, jf. stk. 5. CS-SIS underretter automatisk med fire
måneders varsel medlemsstaterne om en planlagt sletning af oplysninger.
7. Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er
blevet forlænget, jf. stk. 5.
Artikel 35
Sletning af indberetninger
1. Indberetninger om afslag på indrejse og ophold i medfør af artikel 24 slettes, når den
afgørelse, der lå til grund for optagelsen af indberetningen, er blevet trukket tilbage
af den kompetente myndighed, i givet fald på baggrund af den i artikel 26
omhandlede konsultationsprocedure.
2. Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en restriktiv
foranstaltning, jf. artikel 27, slettes, når den foranstaltning, der gennemfører
rejseforbuddet, er blevet ophævet, suspenderet eller annulleret.
3. Indberetninger om en person, som har opnået statsborgerskab i en stat, hvis
statsborgere er omfattet af retten til fri bevægelighed inden for Unionen, slettes, så
snart den indberettende medlemsstat er blevet underrettet i medfør af artikel 38 eller
bliver klar over, at vedkommende har opnået et sådant statsborgerskab.
KAPITEL VIII
GENERELLE REGLER FOR BEHANDLING AF OPLYSNINGER
Artikel 36
Behandling af SIS-oplysninger
1. Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 20, med
henblik på nægtelse af indrejse og ophold på deres område.
2. Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de
myndigheder, der er nævnt i artikel 29, kan foretage en direkte søgning.
Bestemmelserne i denne forordning finder anvendelse på sådanne kopier. En
medlemsstat må ikke kopiere indberetningsoplysninger eller uddybende oplysninger,
der er indlæst af en anden medlemsstat, fra sin N.SIS eller fra CS-SIS til andre
nationale datafiler.
DA 54 DA
3. Tekniske kopier, jf. stk. 2, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst 48
timer. Dette tidsrum kan forlænges i en nødsituation, indtil nødsituationen ophører.
Uanset første afsnit er tekniske kopier, der fører til offline-databaser til brug for
visumudstedende myndigheder, ikke tilladt, bortset fra kopier, som udelukkende
oprettes til brug i en nødsituation, efter at netværket ikke har været tilgængeligt i
mere end 24 timer.
Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over disse kopier, stiller denne
oversigt til rådighed for deres nationale tilsynsmyndighed, og sikrer, at
bestemmelserne i denne forordning, herunder navnlig dem, der er omhandlet i artikel
10, anvendes på disse kopier.
4. Der gives kun adgang til sådanne oplysninger inden for rammerne af de nationale
myndigheders beføjelser, som omhandlet i artikel 29, og til behørigt autoriseret
personale.
5. Det er kun tilladt at behandle oplysningerne i SIS til andre formål end dem, hvortil
de er indlæst i SIS, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det kan
begrundes ud fra behovet for at forebygge en overhængende, alvorlig trussel mod
den offentlige orden og den offentlige sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens
sikkerhed eller til forebyggelse af en grov strafbar handling. I så fald skal der
forinden indhentes tilladelse fra den indberettende medlemsstat.
6. Oplysninger om dokumenter vedrørende personer, der er indlæst i henhold til artikel
38, stk. 2, litra j) og k), i forordning (EU) 2018/xxx, må anvendes af de i artikel 29,
stk. 1, litra d), omhandlede myndigheder i overensstemmelse med lovgivningen i den
enkelte medlemsstat.
7. Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-6 betragtes som misbrug efter
bestemmelserne i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.
8. Hver medlemsstat sender agenturet en liste over de nationale kompetente
myndigheder, der har tilladelse til at foretage direkte søgninger i oplysningerne i SIS
i henhold til denne forordning, og alle ændringer af denne liste. For hver myndighed
på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål.
Agenturet sørger for, at listen hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions
Tidende.
9. For så vidt EU-lovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte
medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens N.SIS.
Artikel 37
SIS-oplysninger og nationale filer
1. Artikel 36, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sine nationale filer at
opbevare SIS-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet foranstaltninger på
dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år,
medmindre der i national lovgivning findes særlige bestemmelser om en længere
opbevaringsfrist.
2. Artikel 36, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare
oplysninger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat
har foretaget i SIS.
DA 55 DA
Artikel 38
Oplysninger i tilfælde af manglende gennemførelse af en indberetning
Hvis en krævet foranstaltning ikke kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat
straks den indberettende medlemsstat herom.
Artikel 39
Kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS
1. Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte
og aktuelle, samt at de er lovligt indlæst i SIS.
2. Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette
de oplysninger, den har indberettet.
3. Hvis en anden medlemsstat end den indberettende er i besiddelse af dokumentation,
der lader formode, at en oplysning er faktuelt ukorrekt eller er blevet ulovligt lagret,
meddeler den ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende
medlemsstat dette ved førstgivne lejlighed og senest ti dage efter, at den fik kendskab
til denne dokumentation. Den indberettende medlemsstat kontrollerer denne
meddelelse og retter eller sletter om nødvendigt omgående oplysningen.
4. Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden for to måneder efter, at
dokumentationen kom for dagens lys, jf. stk. 3, forelægger den medlemsstat, der ikke
har foretaget indberetningen, sagen for de pågældende nationale tilsynsmyndigheder
med henblik på, at de træffer en afgørelse.
5. Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder ikke at
være den person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen
er, at der faktisk er tale om to forskellige personer, skal denne person underrettes om
de i artikel 42 fastsatte foranstaltninger.
6. Når der allerede findes en indberetning om en given person i SIS, aftaler den
medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af
indberetningen med den medlemsstat, der foretog den første indberetning. Aftalen
indgås på grundlag af en udveksling af supplerende oplysninger.
Artikel 40
Sikkerhedsrelaterede hændelser
1. Enhver hændelse, der har eller kan have indvirkning på sikkerheden i SIS og
forårsage beskadigelse eller tab af SIS-oplysninger, skal anses for at være en
sikkerhedsrelateret hændelse, især når adgang til oplysninger kan have forekommet,
eller hvor oplysningernes tilgængelighed, integritet og fortrolighed er eller kan være
blevet sat over styr.
2. Der skal tage tages hånd om sikkerhedsrelaterede hændelser for at sikre en hurtig,
effektiv og passende reaktion.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, agenturet og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse om eventuelle sikkerhedsrelaterede hændelser.
Agenturet underretter Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse om eventuelle sikkerhedsrelaterede hændelser.
4. Oplysninger om en sikkerhedsrelateret hændelse, som har eller kan få indvirkning på
driften af SIS i en medlemsstat eller i agenturet eller på tilgængeligheden,
DA 56 DA
integriteten og fortroligheden af de oplysninger, der indlæses eller sendes af andre
medlemsstater, forelægges medlemsstaterne og indberettes i overensstemmelse med
agenturets hændelsesstyringsplan.
Artikel 41
Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden
Når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS allerede
figurerer en person med samme identitetskriterium, finder følgende procedure anvendelse:
a) SIRENE-kontoret tager kontakt til den anmodende myndighed for at afklare,
om det drejer sig om samme person
b) hvis undersøgelsen viser, at den nye indberetning faktisk drejer sig om samme
person som den person, der allerede er indberettet i SIS, iværksætter SIRENE-
kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person, jf.
artikel 39, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to
forskellige personer, godkender SIRENE-kontoret anmodningen om optagelse
af en anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at
forhindre fejlidentifikationer.
Artikel 42
Uddybende oplysninger med henblik på håndtering af misbrug af identitet
1. Når der kan opstå forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en
indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, tilføjer den
indberettende medlemsstat med den pågældende persons udtrykkelige samtykke
oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen for at undgå de negative følger
af fejlidentifikation.
2. Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, må kun
anvendes til følgende formål:
a) at gøre det muligt for den kompetente myndighed at skelne mellem den person,
hvis identitet er blevet misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af
indberetningen
b) at gøre det muligt for den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at bevise sin
identitet og fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.
3. Ved anvendelsen af denne artikel må kun følgende personoplysninger indlæses og
behandles yderligere i SIS:
a) efternavn(e)
b) fornavn(e)
c) fødenavn(e)
d) tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne
e) særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter
f) fødested
g) fødselsdato
h) køn
i) ansigtsbilleder
DA 57 DA
j) fingeraftryk
k) nationalitet(er)
l) arten af personens identitetsdokument
m) land, der har udstedt personens identitetsdokument
n) nummeret/numrene på personens identitetsdokument
o) dato for udstedelse af personens identitetsdokument
p) offerets adresse
q) offerets fars navn
r) offerets mors navn.
4. De tekniske regler, der gælder for indlæsning og viderebehandling af de i stk. 3
omhandlede oplysninger, fastsættes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger,
som udformes og udvikles efter undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2.
5. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende
indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.
6. Kun de myndigheder, der har ret til adgang til den tilsvarende indberetning, har
adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3. De må udelukkende tilgå dem
med henblik på at undgå fejlidentifikation.
Artikel 43
Sammenkobling af indberetninger
1. En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den optager i SIS. Virkningen
heraf er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.
2. Sammenkoblingen påvirker ikke de særlige foranstaltninger, der skal træffes på
grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det tidsrum, hvori hver af
dem skal opbevares.
3. Sammenkoblingen påvirker ikke retten til adgang til systemet som fastsat i denne
forordning. De myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af
indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en indberetning, som de ikke har
adgang til.
4. En medlemsstat sammenkobler indberetninger, når der er et operationelt behov
herfor.
5. Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale lovgivning eller
internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger,
kan den træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de
sammenkoblede indberetninger fra dens område eller for de af dens myndigheder,
der er etableret uden for dens område.
6. De tekniske regler for sammenkobling af indberetninger fastsættes og udvikles efter
undersøgelsesproceduren i artikel 55, stk. 2.
DA 58 DA
Artikel 44
Formålet med de supplerende oplysninger og opbevaringsfristen herfor
1. Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en
indberetning, i SIRENE-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende
oplysninger.
2. Personoplysninger, som SIRENE-kontoret opbevarer i filer som følge af en
udveksling af oplysninger, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til
det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et
år efter, at den pågældende indberetning er slettet i SIS.
3. Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger
om en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller
om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet foranstaltninger på dens
område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse
filer, er undergivet national lovgivning.
Artikel 45
Videregivelse af personoplysninger til tredjeparter
Oplysninger, der er behandlet i SIS i henhold til denne forordning, og tilknyttede supplerende
oplysninger må ikke videregives eller stilles til rådighed for tredjelande eller internationale
organisationer.
KAPITEL IX
DATABESKYTTELSE
Artikel 46
Gældende lovgivning
1. Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på agenturets behandling af
personoplysninger i henhold til denne forordning.
2. Forordning (EU) 2016/679 finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger
hos de myndigheder, der er omhandlet i artikel 29 i denne forordning, forudsat at der
ikke gælder nationale bestemmelser, som gennemfører direktiv (EU) 2016/680.
3. De nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv (EU) 2016/680 finder
anvendelse på de kompetente nationale myndigheders databehandling med henblik på
at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde
strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den
offentlige sikkerhed.
Artikel 47
Ret til indsigt, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede
oplysninger
1. Registreredes ret til indsigt i oplysninger om dem selv, som er indlæst i SIS, og til at
få disse oplysninger berigtiget eller slettet er udøves i overensstemmelse med
lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres gældende.
DA 59 DA
2. Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyndighed om
og hvordan oplysningerne skal videregives.
3. En anden medlemsstat end den indberettende må kun videregive information om
disse oplysninger hvis den forinden har givet den indberettende medlemsstat
lejlighed til at fremkomme med sin holdning. Dette skal ske gennem udveksling af
supplerende oplysninger.
4. En medlemsstat træffer i overensstemmelse med national lovgivning beslutning om
helt eller delvist at undlade at formidle oplysninger til den registrerede, i det omfang
og så længe denne undladelse er en nødvendig og passende foranstaltning i et
demokratisk samfund under behørig hensyntagen til den pågældende fysiske persons
grundlæggende rettigheder og legitime interesser, for at:
a) undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retslige
undersøgelser, efterforskninger eller procedurer
b) undgå at skade forebyggelsen, opdagelsen, efterforskningen eller
retsforfølgningen af strafbare handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige
sanktioner
c) beskytte den offentlige sikkerhed
d) beskytte den nationale sikkerhed
e) beskytte andres rettigheder og frihedsrettigheder.
5. Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere
end 60 dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt, eller tidligere, hvis
der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.
6. Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere
end tre måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om berigtigelse eller
sletning af oplysninger, om udfaldet af udøvelsen af denne ret til berigtigelse eller
sletning, eller tidligere, hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning.
Artikel 48
Ret til information
1. Tredjelandsstatsborgere, som er omfattet af en indberetning i medfør af denne
forordning, informeres i henhold til artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF. Disse
oplysninger gives skriftligt sammen med en kopi af eller en henvisning til den
nationale afgørelse, der ligger til grund for indberetningen, som omhandlet i artikel
24, stk. 1.
2. Der informeres dog ikke,
a) hvis:
i) personoplysningerne ikke er indsamlet hos den pågældende
tredjelandsstatsborger,
og
ii) det viser sig at være umuligt eller er uforholdsmæssig vanskeligt at
informere
b) hvis den pågældende tredjelandsstatsborger allerede har informationerne
DA 60 DA
c) hvis national lovgivning tillader en begrænsning i retten til information, især
for at beskytte den nationale sikkerhed, forsvaret eller den offentlige sikkerhed
og forebyggelsen, efterforskningen, opdagelsen og retsforfølgningen af
strafbare handlinger.
Artikel 49
Retsmidler
1. Enhver indberettet person kan indbringe en sag for den domstol eller myndighed, der
ifølge national lovgivning er kompetent i hver medlemsstat, med påstand om adgang
til, berigtigelse eller sletning af oplysninger eller skadeserstatning i forbindelse med
indberetningen vedrørende den pågældende.
2. Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er
truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, jf.
dog artikel 53.
3. For at få et sammenhængende overblik over, hvor godt retsmidlerne virker, opfordres
de nationale tilsynsmyndigheder til at udvikle et standardiseret statistisk system til
årlig rapportering om:
a) antallet af anmodninger fra registrerede om indsigt, som blev forelagt den
registeransvarlige, og antallet af tilfælde, hvor der blev givet indsigt
b) antallet af anmodninger fra registrerede om indsigt, som blev forelagt den
nationale tilsynsmyndighed, og antallet af tilfælde, hvor der blev givet indsigt
c) antallet af anmodninger om berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af
ulovligt lagrede oplysninger, som blev forelagt den registeransvarlige, og
antallet af tilfælde, hvor oplysninger blev berigtiget eller slettet
d) antallet af anmodninger om berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af
ulovligt lagrede oplysninger, som blev forelagt den nationale tilsynsmyndighed
e) antallet af sager, der blev behandlet ved domstolene
f) antallet af sager, hvor domstolen gav ansøgeren medhold i mindst et aspekt af
sagen
g) eventuelle bemærkninger om tilfælde af gensidig anerkendelse af endelige
afgørelser truffet af domstole eller myndigheder i andre medlemsstater om
indberetninger foretaget af den indberettende medlemsstat.
Rapporterne fra de nationale tilsynsmyndigheder sendes til den
samarbejdsmekanisme, der er omhandlet i artikel 52.
Artikel 50
Tilsyn med N.SIS
1. Hver enkelt medlemsstat sikrer, at den eller de uafhængige nationale
tilsynsmyndigheder, som den har udpeget og givet de beføjelser, der er omhandlet i
kapitel VI i direktiv (EU) 2016/680 eller kapitel VI i forordning (EU) 2016/679,
overvåger uafhængigt lovligheden af behandlingen af SIS-personoplysninger på dens
område og videregivelsen heraf fra dens område, samt udveksling og yderligere
behandling af supplerende oplysninger.
DA 61 DA
2. Den eller de nationale tilsynsmyndigheder sikrer, at der foretages en audit af
databehandlingsaktiviteterne i N.SIS i overensstemmelse med internationale
standarder for audit mindst hvert fjerde år. Denne audit foretages af den eller de
nationale tilsynsmyndigheder, eller den eller de nationale tilsynsmyndigheder
bestiller den direkte hos en uafhængig auditor med ekspertise inden for
databeskyttelse. Den eller de nationale tilsynsmyndigheder bevarer til enhver tid
kontrollen over den uafhængige auditor og påtager sig ansvaret for dennes arbejde.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale tilsynsmyndighed(er) har tilstrækkelige
ressourcer til at udføre de opgaver, som er tillagt den/dem i henhold til denne
forordning.
Artikel 51
Tilsyn med agenturet
1. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at agenturets behandling
af personoplysninger sker i henhold til denne forordning. De opgaver og beføjelser,
der er omhandlet i artikel 46 og 47 i forordning (EF) nr. 45/2001 finder tilsvarende
anvendelse.
2. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde
år foretages en audit af agenturets behandling af personoplysninger i henhold til
internationale standarder for audit. Der skal sendes en rapport om denne audit til
Europa-Parlamentet, Rådet, agenturet, Kommissionen og de nationale
tilsynsmyndigheder. Agenturet skal have mulighed for at fremkomme med sine
bemærkninger, inden rapporten vedtages.
Artikel 52
Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse
1. De nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser,
samarbejder aktivt inden for rammerne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet
tilsyn med SIS.
2. De udveksler inden for deres respektive beføjelser relevante oplysninger, bistår
hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med
fortolkningen eller anvendelsen af denne forordning og andre gældende EU-
retsakter, undersøger problemer, som afdækkes i forbindelse med udøvelsen af
uafhængigt tilsyn eller udøvelsen af den registreredes rettigheder, udarbejder
harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer
kendskabet til databeskyttelsesrettigheder, når det er nødvendigt.
3. Til de i stk. 2 fastsatte formål mødes de nationale tilsynsmyndigheder og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mindst to gange om året inden for
rammerne af Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som er oprettet ved forordning
(EU) 2016/679. Databeskyttelsesrådet, som er oprettet ved forordning (EU)
2016/679, afholder udgifterne i forbindelse med møderne og varetager
støttefunktionerne. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige
arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov.
DA 62 DA
4. Databeskyttelsesrådet, som er oprettet ved forordning (EU) 2016/679 sender hvert
andet år en fælles aktivitetsrapport om det koordinerede tilsyn til Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
KAPITEL X
ANSVAR
Artikel 53
Erstatningsansvar
1. Hver medlemsstat er ansvarlig for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse
med brugen af N.SIS. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende
medlemsstat, fordi denne har indlæst faktuelt ukorrekte oplysninger eller lagret
oplysninger ulovligt.
2. Hvis den medlemsstat, mod hvilken der anlægges sag, ikke er den samme som den
indberettende medlemsstat, skal den indberettende medlemsstat efter anmodning
godtgøre de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den medlemsstat,
der anmoder om godtgørelse, har benyttet oplysningerne i strid med denne
forordning.
3. Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til
denne forordning volder skade på SIS, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig
for skaden, medmindre agenturet eller en anden medlemsstat, der deltager i SIS, ikke
har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at
begrænse dens omfang.
KAPITEL XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 54
Overvågning og statistik
1. Agenturet sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS fungerer
set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet,
sikkerhed og tjenesternes kvalitet.
2. Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har agenturet
adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i det
centrale SIS.
3. Agenturet udarbejder daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af
registreringer pr. indberetningskategori, det årlige antal hit pr. indberetningskategori,
antallet af søgninger i SIS og antallet af gange, hvor SIS blev brugt til at optage,
ajourføre eller slette en indberetning i alt og for hver medlemsstat, herunder
statistikker om den i artikel 26 omhandlede konsultationsprocedure. De frembragte
statistikker må ikke indeholde personoplysninger. Den årlige statistiske rapport skal
offentliggøres.
DA 63 DA
4. Medlemsstaterne, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning sender agenturet og Kommissionen de oplysninger, der er
nødvendige for at udarbejde de i stk. 7 og 8 omhandlede rapporter.
5. Agenturet sender de statistiske rapporter, det udarbejder, til medlemsstaterne,
Kommissionen, Europol og Det Europæiske Agentur for Grænse- og
Kystbevogtning. For at kunne føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retsakter kan
Kommissionen anmode agenturet om enten regelmæssigt eller på ad hoc-basis at
fremlægge yderligere særlige statistiske rapporter om effektiviteten og brugen af SIS
og SIRENE-kommunikation.
6. Med henblik på denne artikels stk. 3-5, og artikel 15, stk. 5, opretter, gennemfører og
hoster agenturet et centralt register på dets tekniske lokaliteter, som skal rumme de
oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og i artikel 15, stk. 5, og som
ikke må muliggøre identifikation af enkeltpersoner, men skal gøre det muligt for
Kommissionen og de i stk. 5 omhandlede agenturer at få de omtalte rapporter og
statistikker. Agenturet giver medlemsstaterne, Kommissionen, Europol og Det
Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning sikret adgang til det centrale
register via kommunikationsinfrastrukturen, idet der anvendes adgangskontrol og
særlige brugerprofiler udelukkende med henblik på rapportering og statistikker.
De detaljerede regler for driften af det centrale register og de regler om
databeskyttelse og -sikkerhed, der gælder for registret, fastlægges og udvikles ved
hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, der træffes efter undersøgelsesproceduren i
artikel 55, stk. 2.
7. To år efter idriftsættelsen af SIS og derefter hvert andet år forelægger agenturet
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om det centrale SIS' og
kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder sikkerheden i
forbindelse hermed, og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende
oplysninger mellem medlemsstaterne.
8. Tre år efter idriftsættelsen af SIS og derefter hvert fjerde år foretager Kommissionen
en overordnet evaluering af det centrale SIS og den bilaterale og multilaterale
udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede
evaluering skal omfatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene
og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af
denne forordning for så vidt angår det centrale SIS og sikkerheden i det centrale SIS
og eventuelle konklusioner med hensyn til fremtidige foranstaltninger.
Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 55
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
DA 64 DA
Artikel 56
Ændring af forordning (EU) nr. 515/2014
I forordning (EU) nr. 515/201474
foretages følgende ændringer:
I artikel 6 indsættes som stk. 6:
"6. I udviklingsfasen modtager medlemsstaterne en ekstra bevilling på 36,8 mio. EUR, der
fordeles som et fast beløb til deres basistildeling, og de anvender fuldt ud denne støtte til de
nationale SIS-systemer for at sikre en hurtig og effektiv opgradering af dem i tråd med
gennemførelsen af det centrale SIS som foreskrevet i forordning (EU) 2018/…
og i
forordning (EU) 2018/…

Forordning om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området
politimæssigt og strafferetligt samarbejde og i forordning (EUT…..

Forordning (EU) 2018/… om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet
(SIS) på området ind- og udrejsekontrol og i forordning (EUT…)"
Artikel 57
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 1987/2006 om oprettelse, drift og brug af anden generation af
Schengeninformationssystemet
Kommissionens afgørelse 2010/261/EU af 4. maj 2010 om sikkerhedsplanen for det centrale
SIS II og kommunikationsinfrastrukturen75
.
Artikel 25 i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen76
.
Artikel 58
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den af Kommissionen fastsatte dato, efter at
a) de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget
b) medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige
tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS-oplysninger og
udveksling af supplerende oplysninger i henhold til denne forordning
c) agenturet har underrettet Kommissionen om færdiggørelsen af alle
testaktiviteter vedrørende CS-SIS og samspillet mellem CS-SIS og N.SIS.
74
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143).
75
Kommissionens afgørelse 2010/261/EU af 4. maj 2010 om sikkerhedsplanen for det centrale SIS II og
kommunikationsinfrastrukturen (EUT L 112 af 5.5.2010, s.31).
76
EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19.
DA 65 DA
3. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i
medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden
DA 66 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Mål
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.6. Varighed og finansielle virkninger
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 67 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om
oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på området ind- og
udrejsekontrol og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1987/2006
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen77
Politikområde: Migration og indre Anliggender (afsnit 18)
1.3. Forslagets/initiativets art
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et
pilotprojekt/en forberedende foranstaltning78
 Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 Forslaget/initiativet vedrører en omlægning af en foranstaltning til en ny
foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet
vedrører
Mål – "Hen imod en ny migrationspolitik"
Kommissionen har ved flere lejligheder understreget nødvendigheden af at
gennemgå retsgrundlaget for SIS for at tage hånd om nye udfordringer med hensyn
til sikkerhed og migration. I den "europæiske dagsorden for migration"79
anførte
Kommissionen f.eks., at mere effektiv forvaltning af grænserne kræver bedre
udnyttelse af de muligheder, der ligger i IT-systemer og -teknologier. I "den
europæiske dagsorden om sikkerhed"80
bebudede Kommissionen, at den havde til
hensigt at evaluere SIS i 2015-2016 og undersøge mulighederne for at hjælpe
medlemsstaterne med at gennemføre rejseforbud, der udstedes på nationalt plan. I sin
"EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter"81
erklærede
Kommissionen, at den overvejede at gøre det obligatorisk for medlemsstaternes
myndigheder at indlæse alle indrejseforbud i SIS, således at de kan håndhæves i hele
EU. Endvidere har Kommissionen erklæret, at den vil undersøge, om det er muligt
og rimeligt at indlæse afgørelser om tilbagesendelse, der træffes af medlemsstaternes
myndigheder, for at se, om en tilbageholdt irregulær migrant er omfattet af en
afgørelse om tilbagesendelse, som er truffet af en anden medlemsstat. Endelig
fremhævede Kommissionen i meddelelsen om stærkere og mere intelligente
77
ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) ABB: Activity-Based Budgeting
(aktivitetsbaseret budgetlægning).
78
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) eller b).
79
COM(2015) 240 final.
80
COM(2015) 185 final.
81
COM(2015) 285 final.
DA 68 DA
informationssystemer for grænser og sikkerhed82
, at den var ved at se på muligheden
for andre funktioner i SIS og forslag til revision af retsgrundlaget for systemet.
På baggrund af den samlede evaluering af systemet og helt i tråd med
Kommissionens flerårige målsætninger, som fremlægges i ovennævnte meddelelser
og i den strategiske plan for 2016-2020 fra GD Migration og Indre Anliggender83
,
sigtes der med dette forslag mod at reformere opbygningen, driften og brugen af
Schengeninformationssystemet på området ind- og udrejsekontrol.
1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Specifikt mål nr.
GD Migration og Indre Anliggenders forvaltningsplan for 2017 – Specifikt mål nr.
1.2:
Effektiv grænseforvaltning – redde liv og sikre EU's ydre grænser
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Kapitel 18 02 – Indre sikkerhed
82
COM(2016) 205 final.
83
Ares(2016)2231546 – 12/05/2016.
DA 69 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen
Hovedformålene med politikken er:
1) at bidrage til høj sikkerhed inden for EU's område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed
2) at styrke grænsekontrollernes effektivitet og virkning
Ved den generelle evaluering af SIS, som GD HOME foretog i 2015-2016,
anbefaledes tekniske forbedringer af systemet og harmonisering af nationale
procedurer på området forvaltning af afslag på indrejse og ophold. For eksempel
åbner den nuværende SIS II-forordning kun mulighed for, at medlemsstaterne
foretager indberetninger om afslag på indrejse og ophold i systemet, uden at dette
kræves. Nogle medlemsstater optager systematisk alle indrejseforbud i SIS, mens
andre ikke gør det. Derfor vil det foreliggende forslag bidrage til at opnå øget
harmonisering på dette område ved at gøre det obligatorisk at optage alle
indrejseforbud i SIS, ligesom der fastlægges fælles regler for optagelse af
indberetningerne i systemet og angivelse af den bagvedliggende årsag til
indberetningerne.
I det nye forslag indføres der foranstaltninger, som tager hånd om slutbrugernes
praktiske og tekniske behov. Navnlig vil nye datafelter for eksisterende
indberetninger gøre det muligt for grænsevagter at hente alle de oplysninger, der er
nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver effektivt. Endvidere understreges
det i forslaget, hvor vigtigt det er at sikre uafbrudt adgang til SIS, da nedetid i
væsentlig grad kan forringe mulighederne for at foretage kontroller ved de ydre
grænser. Således vil forslaget få en særdeles positiv indvirkning på
grænsekontrollernes effektivitet.
Når forslaget er vedtaget og gennemført, vil det desuden øge driftskontinuiteten, idet
medlemsstaterne vil være forpligtet til at have en fuldstændig eller delvis national
kopi og sikkerhedskopi af systemet. Dette vil sikre, at systemet forbliver fuldt
funktionsdygtigt og operationelt for medarbejdere i felten.
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Under opgraderingen af systemet
Efter godkendelsen af udkastet til forslag og vedtagelsen af de tekniske
specifikationer vil SIS blive opgraderet for at sikre en større harmonisering af de
nationale procedurer for anvendelse af systemet, systemets anvendelsesområde vil
blive udvidet ved at udvide viften af oplysninger, som er tilgængelige for
slutbrugere, så medarbejderne kan informeres bedre om udførelse af kontroller, og
der vil blive indført tekniske ændringer for at øge sikkerheden og bidrage til at
mindske de administrative byrder. eu-LISA vil koordinere projektledelsen i
forbindelse med opgraderingen af systemet. eu-LISA vil etablere en
projektledelsesstruktur og fremlægge en detaljeret tidsplan med milepæle for
gennemførelse af de foreslåede ændringer, hvilket vil gøre det muligt for
Kommissionen nøje at overvåge gennemførelsen af forslaget.
Specifikt mål – Idriftsættelse af de opdaterede funktioner i SIS i 2020.
DA 70 DA
Indikator – vellykket gennemførelse af omfattende forudgående test af det ændrede
system.
Efter idriftsættelsen af systemet
Når systemet er sat i drift, sørger eu-LISA for, at der indføres procedurer til kontrol
af, hvordan SIS fungerer i forhold til de mål, der er fastlagt for tekniske resultater,
omkostningseffektivitet, sikkerhed og tjenesternes kvalitet. To år efter, at SIS er sat i
drift, og derefter hvert andet år skal eu-LISA forelægge Europa-Parlamentet og
Rådet en rapport om det centrale SIS' og kommunikationsinfrastrukturens tekniske
funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og multilaterale udveksling af
supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Derudover udarbejder eu-LISA
daglige, månedlige og årlige statistikker over antallet af poster pr.
indberetningskategori, det årlige antal hit pr. indberetningskategori, antallet af
søgninger i SIS og antallet af gange, hvor systemet blev brugt til at optage, ajourføre
eller slette en indberetning i alt og for hver medlemsstat.
Tre år efter, at SIS er sat i drift, og derefter hvert fjerde år foretager Kommissionen
en overordnet evaluering af det centrale SIS og den bilaterale og multilaterale
udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede
evaluering skal omfatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene
og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af
denne forordning for så vidt angår det centrale SIS og sikkerheden i det centrale SIS
og eventuelle konklusioner med hensyn til fremtidige foranstaltninger.
Kommissionen sender evalueringen til Europa-Parlamentet og Rådet.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
1. Bidrage til at opretholde høj sikkerhed på området for frihed, sikkerhed og
retfærdighed i EU
2. Forstærke kampen mod international kriminalitet, terrorisme og andre trusler mod
sikkerheden
3. Udvide anvendelsesområdet for SIS ved at indføre nye elementer i indberetninger
om afslag på indrejse og ophold
4. Effektivisere grænsekontrollen
5. Effektivisere grænsevagternes og immigrationsmyndighedernes arbejde
6. Effektivisere og harmonisere de nationale procedurer og sikre, at indrejseforbud
kan håndhæves i hele Schengenområdet
7. Bidrage til at bekæmpe irregulær migration.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
SIS er den største sikkerhedsrelaterede database i Europa. Da der ikke er kontrol ved
de indre grænser, har effektiv bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme fået en
europæisk dimension. Derfor er SIS et uundværligt middel til at understøtte
kontrollen ved de ydre grænser og ind- og udrejsekontrollen af irregulære migranter,
der registreres på nationalt område. Målene med dette forslag vedrører tekniske
forbedringer, som skal gøre systemet mere effektivt og harmonisere anvendelsen af
det i alle deltagende medlemsstater. På grund af disse måls tværnationale art og
udfordringerne med at sikre en effektiv udveksling af oplysninger til afværgelse af de
DA 71 DA
stadig mere forskelligartede trusler, er det bedst at foreslå løsninger på disse
problemer på EU-plan. Målet om at effektivisere og harmonisere anvendelsen af SIS
ved at udveksle flere oplysninger af høj kvalitet hurtigere gennem et stort centralt
informationssystem, som forvaltes af et reguleringsorgan (eu-LISA), kan ikke nås af
medlemsstaterne alene, men kræver en samlet indsats på EU-plan. Hvis de
nuværende mangler ikke afhjælpes, vil SIS fortsat operere ud fra de regler, der
gælder i dag, og derved går vi glip af de muligheder for at maksimere den effektivitet
og merværdi for EU, der blev konstateret ved evalueringen af SIS og brugen af det i
medlemsstaterne.
Alene i 2015 søgte nationale myndigheder i SIS næsten 2,9 mia. gange og
udvekslede oplysninger i mere end 1,8 mio. tilfælde – et klart bevis på systemets
afgørende bidrag til kontrollen ved de ydre grænser. Denne omfattende udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne ville ikke kunne opnås ved decentrale
løsninger, og det ville have været umuligt at nå disse resultater på nationalt plan.
Derudover har SIS vist sig at være det mest effektive middel til udveksling af
oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, ligesom det tilfører EU
merværdi, da det gør det muligt for de nationale sikkerhedstjenester at samarbejde
hurtigt og effektivt i et fortroligt miljø. De nye forslag vil lette udvekslingen af
oplysninger og fremme samarbejde mellem grænsekontrolmyndighederne i EU-
medlemsstaterne yderligere. Endvidere vil Europol og den europæiske grænse- og
kystvagt inden for deres kompetenceområder få ubegrænset adgang til systemet,
hvilket er et klart bevis på merværdien af en indsats på EU-plan.
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
De vigtigste erfaringer fra udviklingen af anden generation af
Schengeninformationssystemet er følgende:
1. Udviklingsfasen bør først indledes, når de tekniske og operationelle krav er
fastlagt fuldt ud. Der kan kun ske udvikling, når de bagvedliggende retlige
instrumenter, som fastlægger formålet, anvendelsesområdet, funktionerne og de
tekniske detaljer, er endegyldigt vedtaget.
2. Kommissionen har jævnligt foretaget (og fortsætter stadig) høringer af de
relevante interesserede parter, herunder medlemmer af SISVIS-udvalget, efter
udvalgsproceduren. I dette udvalg sidder medlemsstaternes repræsentanter for både
praktiske SIRENE-anliggender (grænseoverskridende samarbejde med relation til
SIS) og tekniske spørgsmål vedrørende udvikling og opretholdelse af SIS og relevant
anvendelse af SIRENE. De ændringer, der foreslås i denne forordning, har været
genstand for gennemsigtige og omfattende drøftelser på særlige møder og
workshopper. Derudover har Kommissionen internt oprettet en tværtjenstlig
styringsgruppe, som omfatter Generalsekretariatet og generaldirektoraterne for
migration og indre anliggender, retlige anliggender og forbrugere, menneskelige
ressourcer og sikkerhed samt informationsteknologi. Denne styringsgruppe
overvågede evalueringsprocessen og ydede vejledning efter behov.
3. Kommissionen har desuden indhentet ekstern ekspertbistand gennem tre
undersøgelser, hvis resultater er blevet indarbejdet i dette forslag:
– Teknisk vurdering af SIS (Kurt Salmon) – Ved vurderingen blev der udpeget
vigtige spørgsmål vedrørende SIS og fremtidige behov, som bør tages i betragtning.
Der blev udtrykt bekymring med hensyn til at maksimere kontinuiteten og sikre, at
den overordnede arkitektur kan tilpasses til de øgede kapacitetskrav.
DA 72 DA
– IKT-konsekvensanalyse af mulige forbedringer af SIS II-arkitekturen (Kurt
Salmon) – ved denne undersøgelse blev der foretaget en vurdering af de nuværende
omkostninger til driften af SIS på nationalt plan, ligesom tre mulige tekniske
scenarier for forbedring af systemet også blev vurderet. Alle scenarier omfatter en
række tekniske forslag med fokus på forbedringer af det centrale system og den
overordnede arkitektur.
– Undersøgelse af mulighederne for og effekten af inden for rammerne af
Schengeninformationssystemet at etablere et EU-dækkende system til udveksling af
oplysninger om og overvåge overholdelsen af afgørelser om tilbagesendelse (PwC) –
Ved denne undersøgelse vurderes gennemførligheden og de tekniske og praktiske
konsekvenser af de foreslåede ændringer af SIS med det formål at forbedre brugen af
det til tilbagesendelse af irregulære migranter og forhindre, at de rejser ind igen.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Dette forslag bør betragtes som gennemførelsen af de foranstaltninger, der er
indeholdt i meddelelsen af 6. april 2016 om stærkere og mere intelligente
informationssystemer for grænser og sikkerhed84
, hvori der rettes fokus mod behovet
for, at EU styrker og forbedrer sine IT-systemer, sin dataarkitektur og udvekslingen
af oplysninger på området for retshåndhævelse, bekæmpelse af terrorisme og
grænseforvaltning.
Desuden er forslaget i overensstemmelse med en række EU-politikker på dette
område, herunder
a) Indre sikkerhed med relation til den rolle, som SIS spiller for at forhindre, at
tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedstrussel, rejser ind i EU.
b) Databeskyttelse, for så vidt som forslaget skal sikre beskyttelse af de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv, for enkeltpersoner, hvis
personoplysninger behandles i SIS.
Forslaget er også foreneligt med nuværende EU-lovgivning, navnlig på følgende
områder:
a) En effektiv EU-politik for tilbagesendelse, som bidrager til og styrker EU's system
med henblik på at opdage tredjelandsstatsborgere og forhindre, at de rejser ind i EU
igen, efter at de er sendt tilbage. Dette vil bidrage til at mindske incitamenterne til
irregulær migration til EU, som er et af de vigtigste mål for den europæiske
dagsorden for migration85
.b) Den europæiske grænse- og kystvagt86
:
forholdene lettes for agenturets medarbejdere, som foretager risikoanalyser, og for
medlemmerne af de europæiske grænse- og kystvagthold, holdene bestående af
personale, der er involveret i opgaver i forbindelse med tilbagesendelse, og
medlemmerne af migrationsstyringsstøtteholdene, som inden for deres mandat får ret
til at tilgå og søge i oplysninger, der er indlæst i SIS.
84
COM(2016) 205 final.
85
COM(2015) 240 final.
86
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske
grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF)
nr. 2007/2004 og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
DA 73 DA
c) Forvaltning af de ydre grænser for så vidt som forordningen hjælper de enkelte
medlemsstater med at kontrollere deres del af EU's ydre grænser og opbygge tillid til
effektiviteten af EU's grænsekontrolsystem.
d) Europol, da forslaget giver Europol yderligere rettigheder med hensyn til adgang
til og søgning efter oplysninger, der er indlæst i SIS, inden for dets mandat.
Forslaget er også foreneligt med kommende EU-lovgivning, navnlig på følgende
områder:
a) Ind- og udrejsesystemet87
, hvor der foreslås en kombination af fingeraftryk og
ansigtsbillede som biometriske identifikatorer ved brug af systemet. I dette forslag
tilstræbes det at afspejle denne tilgang.
b) ETIAS, hvor der foreslås en grundig sikkerhedsvurdering, herunder en kontrol i
SIS af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumkrav, og som agter at rejse ind
i EU.
87
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til
registrering af ind- og udrejseoplysninger om tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske
Unions medlemsstaters ydre grænser, samt afslag på indrejse og fastsættelse af betingelserne for adgang
til ind- og udrejsesystemet med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EF) nr.
767/2008 og forordning (EU) nr. 1077/2011 (COM(2016) 194 final).
DA 74 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
 Forslag/initiativ af begrænset varighed
–  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ
 Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Gennemførelse med en indkøringsperiode fra 2018 til 2020
– derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7. Påtænkte) forvaltningsmetode(r)88
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de
stiller tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
–  personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den
Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Kommissionen vil have ansvaret for den overordnede gennemførelse af politikken, og eu-
LISA vil få ansvaret for udvikling, drift og vedligeholdelse af systemet.
SIS udgør ét samlet informationssystem. Derfor bør de udgifter, som forventes i to af
forslagene (det foreliggende og forslaget til en forordning om etablering, drift og brug af
Schengeninformationssystemet (SIS) på området politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde) ikke betragtes som to separate beløb, men som et samlet beløb. De
budgetmæssige virkninger af de ændringer, der kræves for at gennemføre begge forslag,
er omfattet af en samlet finansieringsoversigt.
88
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html
DA 75 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Kommissionen, medlemsstaterne og agenturet vil løbende gennemgå og føre tilsyn
med anvendelsen af SIS for at sikre, at det fortsat fungerer effektivt. Kommissionen
vil blive bistået af det relevante udvalg med hensyn til gennemførelse af tekniske og
praktiske foranstaltninger som beskrevet i forslaget.
Endvidere omfatter dette forslag til forordning i artikel 54, stk. 7 og 8, bestemmelser
om en formel og regelmæssig gennemgang og evaluering.
Hvert andet år skal eu-LISA rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor
godt SIS fungerer rent teknisk – bl.a. med hensyn til sikkerhed – og om den
kommunikationsinfrastruktur, der understøtter den og den bilaterale og multilaterale
udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.
Derudover skal Kommissionen hvert fjerde år foretage en samlet evaluering af SIS
og udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne, som den skal underrette
Parlamentet og Rådet om. I denne forbindelse vil Kommissionen
a) sammenholde de opnåede resultater med målene
b) vurdere, om den bagvedliggende begrundelse for systemet fortsat er gyldig
c) undersøge, hvordan forordningen anvendes i forhold til det centrale system
d) vurdere sikkerheden ved det centrale system
e) undersøge konsekvenserne for systemets funktion i fremtiden.
2.2. Endvidere har eu-LISA nu også til opgave at tilvejebringe daglige, månedlige og
årlige statistikker om anvendelsen af SIS, idet agenturet sikrer konstant
overvågning af systemet og vurdering af, hvor godt det fungerer i forhold til
målsætningerne. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici
Følgende risici er konstateret:
1. Potentielle problemer for eu-LISA med hensyn til at forvalte de udviklingstiltag,
der præsenteres i forslaget, samtidig med andre igangværende udviklingsaktiviteter
(f.eks. gennemførelsen af fingeraftryksidentifikationssystemerne i SIS) og
kommende aktiviteter (f.eks. ind- og udrejsesystemet, ETIAS og opgraderingen af
Eurodac). Denne risiko kan afbødes ved at sikre, at eu-LISA har tilstrækkelige
medarbejdere og ressourcer til at varetage disse opgaver og forvalte den nuværende
kontrakt om vedligeholdelse.
2. Problemer for medlemsstaterne:
2.1 Disse problemer er primært af økonomisk art. For eksempel omfatter lovforslaget
obligatorisk udvikling af en delvis national kopi i hvert N.SIS II. De medlemsstater,
der endnu ikke har oprettet en kopi, vil skulle foretage investeringer. Ligeledes bør
dokumentet om grænsefladekontrol gennemføres fuldt ud på nationalt plan. De
medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette, vil skulle skabe plads til det i de
relevante ministeriers budgetter. Denne risiko kan afbødes ved at yde EU-støtte til
DA 76 DA
medlemsstaterne, f.eks. fra den del af Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), som
vedrører grænser.
2.2 De nationale systemer skal tilpasses ud fra centrale krav, og drøftelser med
medlemsstaterne om dette kan medføre forsinkelse af udviklingen. Denne risiko kan
afbødes gennem tidlig inddragelse af medlemsstaterne i denne problemstilling for at
sikre, at der træffes foranstaltninger i rette tid.
2.2.2. Oplysninger om det interne kontrolsystem
Ansvaret for de centrale dele af SIS varetages af eu-LISA. For at muliggøre en bedre
overvågning af brugen af SIS til at analysere tendenser med hensyn til
migrationspres, grænseforvaltning og strafbare handlinger bør agenturet kunne
udvikle nyskabende midler til statistisk rapportering til medlemsstaterne og
Kommissionen.
eu-LISA's regnskaber skal godkendes af Revisionsretten og er omfattet af
dechargeproceduren. Kommissionens interne revisionstjeneste vil i samarbejde med
Asylagenturets interne revisor foretage revisioner.
2.2.3. Anslåede omkostninger og fordele ved kontrollen samt forventet fejlrisiko
Ikke relevant
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Foranstaltningerne til bekæmpelse af svig er fastsat i artikel 35 i forordning (EU) nr.
1077/2011, hvori følgende bestemmes:
1. Forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse i forbindelse med bekæmpelsen
af svig, korruption og andre retsstridige handlinger.
2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale om de interne undersøgelser, der
foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og indfører
straks passende bestemmelser, som finder anvendelse på hele agenturets personale.
3. I finansieringsafgørelserne samt enhver aftale eller ethvert instrument til
gennemførelse heraf fastsættes det udtrykkeligt, at Revisionsretten og OLAF om
nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler fra agenturet og
de organer, der fordeler dem.
I henhold til denne bestemmelse traf bestyrelsen for Det Europæiske Agentur for den
Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed,
Sikkerhed og Retfærdighed den 28. juni 2012 afgørelse om betingelserne og de
nærmere vilkår for interne undersøgelser i forbindelse med forebyggelse af svig,
korruption og alle ulovlige aktiviteter til skade for EU's interesser.
GD HOME's strategi til forebyggelse og opdagelse af svig finder anvendelse.
DA 77 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
 Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
[Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og
unionsborgerskab
OB/IOB89
.
fra
EFTA-
lande90
fra
kandidatlan
de91
fra
tredjeland
e
iht.
finansforordningen
s artikel 21, stk. 2,
litra b)
18.0208 –
Schengeninformationssystemet OB NEJ NEJ JA NEJ
18.020101 – Støtte til
grænseforvaltning og en fælles
visumpolitik for at lette lovlig
rejseaktivitet
OB NEJ NEJ JA NEJ
18.0207 – Det Europæiske Agentur
for den Operationelle Forvaltning af
Store IT-Systemer inden for Området
med Frihed, Sikkerhed og
Retfærdighed (eu-LISA)
OB NEJ NEJ JA NEJ
89
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
90
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
91
Kandidatlande og efter omstændighederne potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.
DA 78 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3. Sikkerhed og unionsborgerskab
GD HOME
År
2018
År
2019
År
2020
TOTAL
 Aktionsbevillinger
18.0208 – Schengeninformationssystemet
Forpligtelser (1) 6 234 1 854 1 854 9 942
Betalinger (2) 6.234 1.854 1.854 9 942
18.020101 – (Grænser og visum)
Forpligtelser (1) 18 405 18 405 36 810
Betalinger (2) 18 405 18 405 36.810
Bevillinger I ALT
til GD HOME
Forpligtelser
=1+1a
+3 6 234 20 259 20 259 46 752
Betalinger
=2+2a
+3
6 234 20 259 20 259 46 752
DA 79 DA
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3 Sikkerhed og unionsborgerskab
eu-LISA
År
2018
År
2019
År
2020
TOTAL
 Aktionsbevillinger
Afsnit 1: Personaleudgifter
Forpligtelser (1) 0,210 0,210 0,210 0,630
Betalinger (2) 0,210 0,210 0,210 0,630
Afsnit 2: Infrastruktur og driftsudgifter
Forpligtelser (1a) 0 0 0 0
Betalinger (2a) 0 0 0 0
Afsnit 3: Driftsudgifter
Forpligtelser (1a) 12,893 2,051 1,982 16,926
Betalinger (2a) 2,500 7,893 4,651 15,044
Bevillinger I ALT
til eu-LISA
Forpligtelser
=1+1a
+3 13,103 2,261 2,192 17,556
Betalinger
=2+2a
+3
2,710 8,103 4,861 15,674
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE <….>
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+ 6
Betalinger =5+ 6
DA 80 DA
Hvis flere udgiftsområder påvirkes af forslaget/initiativet:
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-4
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser =4+ 6 19,337 22,520 22,451 64,308
Betalinger =5+ 6 8,944 28,362 25,120 62,426
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
DA 81 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
5 "Administration"
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Indsæt så mange kolonner som
nødvendigt for at vise
varigheden af virkningerne (jf.
punkt 1.6)
TOTAL
GD: <…….>
 Menneskelige ressourcer
 Andre administrationsudgifter
I ALT GD <…….> Bevillinger
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
i mio. EUR (tre decimaler)
År
N92
År
N+1
År
N+2
År
N+3
Indsæt så mange kolonner som
nødvendigt for at vise
varigheden af virkningerne (jf.
punkt 1.6)
TOTAL
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser
Betalinger
92
År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.
DA 82 DA
3.2.3.1. Anslåede virkninger på eu-LISA's aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:
Der angives
mål og
resultater

År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type93
Genne
msnitl
ige
omkos
tninge
r
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL nr. 194
Udvikling, centralt system
– Kontrahent 1 5,013 5,013
– Programmel 1 4,050 4,050
– Hardware 1 3,692 3,692
Subtotal for specifikt mål nr. 1 12,755 12,755
SPECIFIKT MÅL nr. 2
Vedligeholdelse, centralt system
– Kontrahent 1 0 1 0,365 1 0,365 0,730
Programmel 1 0 1 0,810 1 0,810 1,620
Hardware 1 0 1 0,738 1 0,738 1,476
93
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
94
Som beskrevet i afsnit 1.4.2. "Specifikke mål...".
DA 83 DA
Subtotal for specifikt mål nr. 2 1,913 1,913 3,826
SPECIFIKT MÅL nr. 3
Møder/uddannelse
Uddannelsesaktiviteter 1 0,138 1 0,138 1 0,069 0,345
Subtotal for specifikt mål nr. 3 0,138 0,138 0,069 0,345
OMKOSTNINGER I ALT 12,893 2,051 1,982 16,926
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
DA 84 DA
3.2.3.2. Anslåede virkninger GD HOME's bevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
Der angives
mål og
resultater

År
2018
År
2019
År
2020
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type95
Genne
msnitl
ige
omkos
tninge
r
Antal Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL nr. 196
Udvikling, nationalt system
1 1 1,221 1 1,221 2,442
SPECIFIKT MÅL nr. 2
Infrastruktur
1 1 17,184 1 17,184 34,368
OMKOSTNINGER I ALT 18,405 18,405 36,810
95
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
96
Som beskrevet i afsnit 1.4.2. "Specifikke mål...".
DA 85 DA
3.2.3.3. Anslåede virkninger på eu-LISA's menneskelige ressourcer – Sammendrag
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2018
År
2019
År
2020
TOTAL
Tjenestemænd (AD-
medarbejdere)
Tjenestemænd (AST-
medarbejdere)
Kontraktansatte 0,210 0,210 0,210 0,630
Midlertidigt ansatte
Udstationerede nationale
eksperter
TOTAL 0,210 0,210 0,210 0,630
Der er planlagt ansættelser til januar 2018. Alt personale skal være til rådighed tidligt i 2018
for at muliggøre start af udviklingen i rette tid til at sikre idriftsættelsen af det omarbejdede
SIS II i 2020. De tre nye kontraktansatte behøves for at dække behov i forbindelse med både
projektgennemførelsen og den operationelle støtte og vedligeholdelsen efter idriftsættelsen.
Disse ressourcer vil blive anvendt til at
 bistå projektgennemførelsen vha. projekthold, der bl.a. beskæftiger sig med
fastlæggelse af krav og tekniske specifikationer, samarbejde og støtte til
medlemsstater under gennemførelsen; opdatering af dokumentet om
grænsefladekontrol, opfølgning på de kontraktmæssige leverancer, levering og
opdateringer af dokumentation osv.
 understøtte omstillingsaktiviteter til idriftsættelse af systemet i samarbejde med
kontrahenten (opfølgning på frigivelser, opdateringer af praktiske processer,
uddannelse (herunder medlemsstaternes uddannelsesaktiviteter) osv.
 understøtte mere langsigtede aktiviteter, fastlægge specifikationer, kontraktlige
forberedelser i tilfælde af omlægning af systemet (f.eks. på baggrund af
billedgenkendelse), eller hvis den nye kontrakt om vedligeholdelse af SIS II
(Maintenance in Working Order (MWO)) skal ændres, så den omfatter
yderligere ændringer (fra et teknisk og budgetmæssigt perspektiv)
 sikre støtte på andet niveau efter idriftsættelsen, under løbende vedligeholdelse
og under drift.
Det skal bemærkes, at de tre nye ressourcer (FTE CA – fuldtidsækvivalenter, kontraktansatte)
vil supplere de interne holds ressourcer, som både vil blive afsat til projektet/kontraktlige
aktiviteter og finansielle opfølgende aktiviteter/driftsaktiviteter. Brugen af kontraktansatte vil
give kontrakterne tilstrækkelig varighed og kontinuitet til at sikre forretningskontinuitet og
DA 86 DA
anvendelse af de samme eksperter til operationelle støtteaktiviteter efter projektets afslutning.
Derudover kræver de operationelle støtteaktiviteter adgang til produktionsmiljøet, som ikke
kan gives til kontrahenter eller eksterne medarbejdere.
DA 87 DA
3.2.3.4. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
År
N
År
N+1
År N+2
År
N+
3
Der
indsætt
es flere
år, hvis
virknin
gerne
varer
længer
e (jf.
punkt
1.6)
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
 Eksternt personale (i årsværk FTE)97
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede
bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og JED i
delegationerne)
XX 01 04 åå 98
- i hovedsædet
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
TOTAL
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
97
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
98
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-plakat).
DA 88 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme
–  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme
Der er planlagt en omlægning af resten af finansieringsrammen for initiativet om
intelligente grænser under Fonden for Intern Sikkerhed med henblik på at
gennemføre de funktioner og ændringer, der forudses i de to forslag. Forordningen
om Fonden for Intern Sikkerhed - grænseforvaltning er det finansielle instrument,
som budgettet for gennemførelsen af pakken om intelligente grænser er omfattet af. I
forordningens artikel 5 fastsættes det, at 791 mio. EUR skal anvendes til
gennemførelsen af et program til etablering af IT-systemer, som støtter forvaltningen
af migrationsstrømme langs hele den ydre grænse på de betingelser, der er fastsat i
artikel 15. Ud af ovennævnte 791 mio. EUR er 480 mio. EUR afsat til udvikling af
ind- og udrejsesystemet, mens 210 mio. EUR er øremærket til udvikling af EU-
systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS). Resten –
100,828 mio. EUR – vil til dels blive brugt til at dække omkostningerne til de
ændringer, der er planlagt i de to forslag.
–  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den
flerårige finansielle ramme revideres
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes
størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
–  Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med
tredjemand
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
N
År
N+1
År
N+2
År
N+3
IDer indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
DA 89 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger99
2018 2019 2020 2021
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Artikel 6313 – bidrag,
associerede
Schengenlande (CH, NO,
LI, IS).
p.m. p.m. p.m. p.m.
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der
påvirkes.
18.02.08 (Schengeninformationssystemet), 18.02.07 (eu-LISA)
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
Budgettet skal omfatte et bidrag fra lande, der er associerede i gennemførelsen,
anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne.
99
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløbene, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.