Henvendelse af 20/12-16 fra Danmarks Frie AutoCampere

Tilhører sager:

Aktører:


    L 93 Høringssvar Registreringsafgiftsloven DFAC.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L93/bilag/9/1705741.pdf

    CVR: 37157430
    www.dfac.dk
    info@dfac.dk
    anmarks rie uto ampere
    .DK
    Dato: 29. november 2016
    Til Skatteministeriet
    Høringssvar vedrørende:
    Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, L93 (2016-2017).
    Resumé
    I nærværende høringssvar fremsætter Danmarks Frie AutoCampere, der er Danmarks næststørste
    autocamperforening, ønske om ændring af den i § 5a stk. 2 fastlagte beløbsgrænse fra 12.100 kr. til
    mindst 17.500 kr. og afgiftssatsen fra 60% til mindre end eller lig 51%, således at afgiften af en
    almindelig autocamper i denne lovændring nedsættes tilsvarende til afgiftsnedsættelsen på en
    almindelig, anden personvogn.
    Ændringen forventes at være udgiftsneutral eller at give et mindre, positivt provenu.
    Begrundelse
    Afgiften på personbiler omfattet af § 5a stk. 2 (autocampere) er - ligesom for andre danske
    personbiler - blandt verdens højeste. Dette har Regeringen sammen med forligspartierne ønsket at
    ændre med både med nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler i lov nr.
    1892 af 29/12/2015 og nu med øgning af satserne for afgiftsberegning i Finansloven for 2017.
    Lovforslaget L 93 er begrundet med ønsket om at øge mængden af trafiksikre, familievenlige biler.
    Dette ønske byder vi velkomment, idet de nuværende afgiftssatser for autocampere med til at
    bremse udskiftningen af ældre autocampere til de nye modeller, der dels er langt mere
    miljøvenlige og dels meget sikrere, idet ABS, ESP og airbags først nu er ved at være standardudstyr
    i autocampere.
    Lovforslaget nævner specifikt, at også afgiftsgrænserne for autocampere ændres helt tilsvarende
    som for andre personbiler – men, som vi viser nedenfor, har den foreslående ændring desværre i
    praksis ingen effekt for autocampere. Det havde ændringsloven nr. 1892 af 29/12/2015 heller ikke.
    Nuværende afgiftsberegning for autocampere - i praksis:
    Autocampere bliver afgiftsberigtiget med enten 105/150 % (§ 4 stk. 1, 2. pkt.) eller med 60 % (§ 5a
    stk. 2) af beløbet over 12.100 kr.
    Der er væsentlig forskel på de to beregningsmetoder. Beregningsmetoden med 105/150 % tager
    for en autocamper udgangspunkt i værdien af bilen, som den så ud da den forlod bilfabrikken.
    Skatteudvalget 2016-17
    L 93 Bilag 9
    Offentligt
    Side 2 af 3
    Metoden, der anvender satsen 60 %, bruger som beregningsgrundlag den samlede værdi af bilen,
    efter at den blev udbygget af såkaldte 'Converters' med de faciliteter, der gør den egnet til
    beboelse. Hvilken af de to beregninger, der lægges til grund for registreringsafgiften, kommer an
    på størrelsen af afgiftsbeløbet - der anvendes simpelthen det største af de af de to beregnede
    afgiftsbeløb.
    I praksis fungerer afgiftsgrænserne således, at en almindelig autocamper altid bliver afgifts-
    berigtiget efter § 5a stk. 2, altså med 60 % af værdien over 12.100 kr.
    Uanset den lavere marginale afgiftssats er registreringsafgiften på en almindelig autocamper af en
    betragtelig størrelse. Sammenlignet med biler, der serieproduceres i stort styktal, er denne type
    personbil meget dyr, og registreringsafgiften tilsvarende højere.
    Alene en personbil, som er på grænsen til at kunne betegnes som en lille autocamper, kan måske
    falde ind under afgiften beregnet efter § 4 stk. 1, 2. pkt. Vi kender ingen tilfælde, hvor afgiften er
    beregnet efter denne paragraf.
    Statens øgede provenu ved den foreslåede ændring
    Lovforslaget indeholder en vurdering af statens provenutab ved det fremsatte lovforslag.
    Vi har ikke mulighed for at lave et præcist estimat på provenutabet ved vores foreslåede ændring
    af beløbsgrænsen og afgiftssatsen i registreringsafgiftslovens § 5a stk. 2, men der er tale om et lille
    antal autocampere i forhold til antallet af almindelige, mindre personbiler.
    Til gengæld vil følgende forhold bidrage med et positivt provenu, der må forventes at være større
    end det direkte provenutab ved ændring af afgiften:
    1) Mens en almindelig personbil typisk af producenten markedsføres billigere i Danmark på
    grund af de høje afgifter, så sker der en del privat egen-import af autocampere fortrinsvis
    fra Tyskland, hvor udbuddet er større og hvor momsen er lavere. Nedsættes dansk
    registreringsafgift i forhold til tysk, reduceres den økonomiske fordel ved egen-import,
    hvorved der også lægges en omsætning og et provenu hos danske autocamperforhandlere.
    2) Nedsættes afgifterne, vil flere nuværende ejere af ældre autocampere kunne betale en
    udskiftning af autocamperen til en nyere og mere miljøvenlig vogn med mere
    sikkerhedsudstyr. Herved vil forhandlerne i Danmark få en meromsætning og et provenu,
    og staten vil få en registreringsafgift.
    3) På grund af de høje afgifter specielt for autocampere, har mange autocamperejere
    indregistreret deres vogn i Tyskland og Sverige, hvor afgifterne er lavere. Et køretøj, der er
    ejet af danskere bosat i Danmark og udenlandsk indregistreret, må kun køre transit i
    Danmark, med mindre der gives særlig tilladelse.
    Herved går Staten ikke blot glip af afgifterne ved indregistreringen, men også af
    turismeomsætningen, der typisk finder sted i landets yderområder. Autocamperturister
    omsætter ca. 50 % mere end campingpladsturister, og sæsonen for autocamperturisme er
    på 9-10 måneder.
    Side 3 af 3
    4) Reduktion af afgiften vil betyde flere danske autocamperejere og vil dermed have en effekt
    på autocamperturismen i Danmark. En velfungerende dansk autocamperturisme vil være
    med til at bane vejen for besøg af udenlandske autocamperturister, der indtil nu i alt for høj
    grad har betegnet Danmark som et transit-land.
    Konklusion
    Som ovenfor nævnt, ændrede lov nr. 1892 af 29/12/2015, om nedsættelse af registreringsafgiftens
    højeste sats, ikke den reelle registreringsafgift for autocampere, som den gjorde det for andre
    personbiler. Ligeledes vil den foreslåede ændring af tærsklen for, hvornår den højeste afgiftssats
    skal benyttes, ikke have nogen reel effekt på afgiften af den almindelige autocamper.
    Vi vurderer, at forholdet mellem afgift beregnet efter § 4 stk. 1 og § 5a stk. 2 er bibeholdt uanset
    ændringerne med dette lovforslag og ændringsloven sidste år, såfremt afgiftssatsen og -grænsen i
    § 5 stk. 2 nu ændres til ca. 51 % henholdsvis ca. 17.500 kr.
    Vi vil derfor hermed opfordre Regeringen og forligspartierne til at nedsætte afgiften af almindelige
    autocampere på tilsvarende måde som for andre almindelige personbiler.
    Med venlig hilsen
    Danmarks Frie AutoCampere
    Henrik Krebs, Formand
    Jytte Jakobsen, Sekretær
    

    L 93 hv.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L93/bilag/9/1705740.pdf

    CVR: 37157430
    www.dfac.dk
    info@dfac.dk
    anmarks rie uto ampere
    .DK
    Dato: 20. december 2016
    Til Skatteudvalget og Skatteordførerne
    Mon vores høringssvar til L 93 er blevet læst?
    Det skulle jfr. Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti´s aftale
    om Finansloven for 2017 blive lettere at være dansker på enkelte punkter, hvoraf ændring af loven om
    registreringsafgift er ét af dem.
    Vi kan se, at Skatteministeriet i Høringsskemaet til L 93 (dateret 6. dec, j.nr. 16-1708178) ud for vores
    høringssvar henviser deres behandling af et andet høringssvar – som ganske vist også handler om
    registreringsafgift for autocampere, men som ikke har det samme fokus som det, vi har indsendt.
    Derfor tillader vi os at sende vores høringssvar direkte til jer. Vi vil gerne understrege, at vores ide, om at
    give også denne form for familiebil – med 4 sengepladser og køkken – mulighed for at blive udskiftet til en
    nyere, mere miljøvenlig og trafiksikker udgave og holde ferie i Danmark, på bundlinjen må forventes at give
    et skattemæssigt”+”. Dette modsiges ikke af Skatteministeriet, men svaret fra Skatteministeriet lyder:
    ”Der er ikke fagligt grundlag for at antage markante ændringer i turismen i Danmark som følge af
    øget salg af autocampere”.
    Dette svar skyldes formentlig ukendskab til autocampere, autocamperturisme og de analyser, som er blevet
    udarbejdet herom. Vi tillader os derfor at henvise til ref. 1) fra Videncenter for Kystturisme, som viser
    potentialet for autocamperturisme i Danmark især i yderdistrikterne og kystområderne, og til statistikkerne
    i ref. 2) og ref. 3), som begge beskriver autocamperturismen som den hurtigst voksende turistform i Europa
    med f.eks. ca. 24% flere ny-indregistrerede autocampere i Tyskland i 2016 end i 2015. Ganske vist er de
    danske tal i ref. 3) små i forhold til de tyske, men retningen er helt den samme. Og en del af disse tyske ny-
    indregistrerede autocampere kunne have været indregistreret i Danmark i stedet, hvis vores afgifter havde
    været mere rimelige!
    Desuden henviser vi til ref. 4) og ref. 5), som beskriver, at autocamperturisme er en temmelig miljøvenlig
    turismeform kun overgået af turisme ved turistbusser og hotelophold.
    Rigtig mange autocamperbrugere har brug for autocamperens faciliteter på grund af større eller mindre
    handicaps på grund af alder eller sygdom. Denne ferieform er utrolig fleksibel, og bruges derfor af mange,
    der ikke kan rejse og feriere på anden måde. Også denne gruppe bilister har brug for, at det bliver lettere at
    være dansker!
    Vi forventer ikke at kunne skabe ”Markante ændringer i turismen i Danmark” ved den foreslåede ændring
    af afgiften autocampere, og det er ikke vores pointe. Men i det lovforslag L 93, der d. 19. december 2016
    Skatteudvalget 2016-17
    L 93 Bilag 9
    Offentligt
    Side 2 af 2
    har passeret 2. behandling, er der tale om en ren udgift for staten, og det er os helt uforståeligt, at
    Skatteministeriet ikke griber denne enkle mulighed for skabe arbejdspladser og indtægter til vores land.
    Vi er helt klar over, at vi er sent ude – denne lov har haft en meget kort gennemløbstid i Folketinget, og det
    er måske på grund af tidspresset, at ikke alle høringssvar har fået en optimal behandling.
    Autocamperen er så dyr i anskaffelse, at den i mange familier er den eneste bil – og dagligt bruges som
    sådan. Vi ønsker ikke særbehandling af autocampere i forhold til andre personbiler. Vi ønsker alene, at
    ligestillingen med andre personbiler, som den eksisterede før 2016, genoprettes.
    Vores – og 2 andre høringssvar – har understreget, at hverken denne lovændring eller den tidligere
    lovændring, hvor afgiftsprocenten blev sænket, i praksis gælder for autocampere, hvilket Skatteministeriet i
    høringsskemaet medgiver os. Vi mener af ovennævnte grunde, at denne forskelsbehandling mellem
    personbiler er forkert og beder derfor om:
    1) At Skatteudvalget og Skatteordførerne lytter til vores høringssvar og oplysningerne her, medtager
    disse i en fornyet behandling af lovforslaget og tilretter dette med henblik på ligestilling.
    2) En klar tilkendegivelse fra forligspartierne af deres begrundelse for at undtage autocampere for
    afgiftslettelsen, hvis dette fortsat er beslutningen.
    Venlig hilsen
    Henrik Krebs, Formand
    Jytte Jakobsen, Sekretær
    Ref. 1) Rapporten ”Potentialet for Autocamperturisme – med fokus på landdistrikter”, Marts 2014,
    udarbejdet af Videncenter for Kystturisme
    http://www.livogland.dk/sites/livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/potentialer_for_autocampera
    nalyse.pdf
    Ref. 2) Autocamperturismens vækst i Tyskland i 2016:
    https://www.civd.de/statistik/marktanalyse/aktuelle-zahlen.html
    Ref. 3) Autocamperturismens vækst i Europa: http://www.e-c-
    f.com/fileadmin/templates/4825/images/statistics/europazul-4.pdf
    Ref. 4) Undersøgelse af Autocampere og CO2 forbrug i sammenligning med andre ferieformer:
    http://civd.adm.in/fileadmin/civd/pdf/Fachpublikationen/CO2-Bilanz-Reisen_Motorcaravan_Feb2013.pdf
    Ref. 5) En populært skrevet artikel om emnet autocampere og miljø: http://www.oekoalltag.de/wer-mit-
    dem-wohni-reist-fahrt-umweltfreundlich/