FÆU alm. del - svar på spm. 4 om momsindtægter, der stammer fra køb af tele- og elektroniske ydelser og radio- og tv-spredningstjenester i Danmark, samt hvor mange forbrugere af disse varer der har sit leveringssted i Danmark, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FÆU alm. del spm 4 DOK173684991.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/spm/4/svar/1370697/1705487.pdf

Til Folketinget – Færøudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 2. december 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette R. Hansen
19. december 2016
J.nr. 16-1797356
Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse de samlede momsindtægter, der stammer fra køb af tele- og elek-
troniske ydelser og radio- og tv-spredningstjenester i Danmark (fx Spotify, Netflix, HBO,
Apple TV etc.). Indtægterne ønskes angivet dels samlet, dels specificeret på de enkelte
varer og tjenester. Derudover bedes ministeren oplyse, hvor mange forbrugere af disse
varer har sit leveringssted i Danmark, dvs. at forbrugeren er etableret, har sin bopæl eller
sit sædvanlige opholdssted i Danmark.
Svar
Det er ikke muligt præcist at opgøre de samlede momsindtægter for den danske stat, der
stammer fra danske forbrugeres køb af teleydelser, elektroniske ydelser og radio- og tv-
spredningstjenester. Årsagen til dette er, at det er frivilligt for en virksomhed, om den vil
lade salget indgå i den almindelige momsangivelse, eller om den vil anvende det særlige
One Stop Shop system (OSS-system), hvor registrering, angivelse og indbetaling af moms
alene foretages i virksomhedens eget hjemland.
Lader virksomheden sig almindeligt momsregistrere i de enkelte EU-lande, skal virksom-
heden indberette al moms til de nationale momssystemer og lade momsen af elektroniske
ydelser indgå i den almindelige momsangivelse. Herved kan momsen af de elektroniske
ydelser ikke udskilles.
Lader virksomheden sig momsregistrere i OSS-systemet, skal virksomheden indberette
momsen af elektroniske ydelser ved salg til alle forbrugere i de enkelte EU-lande til OOS-
systemet i eget hjemlandet. Hjemlandet sørger derefter for at videresende momsangivel-
sen til de øvrige EU-lande. Herved kan momsen af de elektroniske ydelser udskilles.
Det er dermed alene muligt at opgøre indtægten ved salg til forbrugere i Danmark som
den del, der stammer fra virksomheder registreret i OSS- systemet. SKAT har oplyst, at
der i 2015 gennem dette system blev modtaget momsindtægter fra salg til danske kunder
fra andre EU-lande for samlet 390 mio. kr.
Det er ikke muligt at fordele indtægterne på de enkelte ydelser og tjenester, da virksom-
hederne alene indberetter et samlet salgsbeløb, momssatsen og et samlet momsbeløb for
alle ydelser solgt til forbrugere i hvert enkelt EU-land. I de tilfælde, hvor der betales dansk
moms ved salget til forbrugeren, forudsætter sælger, at forbrugeren enten 1) er etableret,
2) har sin bopæl eller 3) har sit sædvanlige opholdssted i Danmark. Men da virksomhe-
derne ikke indberetter oplysninger om forbrugerne, er det ikke muligt at oplyse antallet af
danske forbrugere, der har købt de omfattede ydelser og tjenester.