BUU alm. del - svar på spm. 99 om, hvordan unge med handicap kan inkluderes i de ordinære erhvervsuddannelser, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU spm 99_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/99/svar/1370613/1705324.pdf

Afdelingen for Grundskole,
Ungdoms- og
Voksenuddannelser
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 99 (Alm. del): 19-12-2016
I brev af 28. november 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
”Hvilke muligheder ser ministeren for, at unge med handicap - som i
henhold til intentionerne i pensionslovgivningen forventes at skulle bi-
drage på arbejdsmarkedet efter færdiggjort ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov (STU) - kan inkluderes i de ordinære erhvervsuddan-
nelser?”
Svar:
Erhvervsuddannelserne er åbne for alle, der kan honorere adgangskrave-
ne og efterfølgende overgangskravene fra grundforløb til hovedforløb.
Elever, der har behov for det, kan få specialundervisning og anden speci-
alpædagogisk bistand, jf. § 29 i erhvervsuddannelsesloven (LBK nr. 1077
af 8. juli 2016).
STU er en uddannelse tilrettelagt for unge, der af fysiske eller psykiske
grunde ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, fx unge
udviklingshæmmede.
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalin-
ger til, hvordan flere unge får en bedre vej fra grundskole til ungdoms-
uddannelse. Målet er, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse
(herunder en erhvervsuddannelse), og at unge på kanten skal have den
hjælp, de har behov for – i rette tid.
Ekspertgruppen forventes at komme med deres anbefalinger i starten af
2017, hvorfor jeg vil afvente ekspertgruppens anbefalinger.
Kommunerne har ansvaret for de unge, som har gennemført STU. Det
er derfor kommunen, der skal sætte ind med aktiviteter, der kan bringe
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt
2
den unge i arbejde eller uddannelse. Det er også kommunens opgave,
inden for de relevante lovgivningsmæssige rammer, at vurdere, om den
unge har mulighed for at kvalificere sig yderligere, eller om der frem for
uddannelseshjælp skal tænkes i andre forsørgelsestyper, som for eksem-
pel kontanthjælp eller førtidspension.
Jeg ser selvfølgelig gerne, at flest muligt af de unge, der har gennemført
en STU, fortsætter med at udvikle deres kompetencer og i størst muligt
omfang bidrager på arbejdsmarkedet. Om dette er muligt indenfor ram-
merne af de ordinære erhvervsuddannelser må bero på en konkret vurde-
ring af den enkelte unge.
Den seneste evaluering af STU fra 2012 viser da også, at seks pct. af de
unge overgik til egu, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse,
mens 37 pct. var i beskyttet beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige
vilkår.
Som følge af ”Stemmeaftale mellem regeringen (S, RV og SF) og V, DF
og KF om gennemførelse og udmøntning af Forslag om lov til ændring
af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov" af 25. april
2016 igangsættes en ny evaluering af STU, der skal belyse effekten af
kommunernes forskellige tilrettelæggelse af uddannelsen. Evalueringen
skal være færdig til august 2017, og når den foreligger, vil jeg overveje,
om der eventuelt er behov for justeringer af STU.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen