Vedtaget af Folketinget ved 2.(sidste) behandling den 19. december 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19501

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B22/20161_B22_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 19. december 2016
    Folketingsbeslutning
    om Danmarks ratifikation af den i Bruxelles den 19. maj 2016 undertegnede
    protokol om Montenegros tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat
    Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på
    Danmarks vegne ratificerer efterfølgende gengivne protokol
    indeholdende beslutning af Det Nordatlantiske Råd om, at
    Montenegro opfordres til at tiltræde Den Nordatlantiske
    Traktat.
    Protokol om Montenegros tiltrædelse af Den
    Nordatlantiske Traktat
    Deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat, undertegnet i
    Washington den 4. april 1949, som er forvissede om, at
    Montenegros tiltrædelse af denne traktat vil forøge sikkerhe-
    den i det nordatlantiske område, er enige om følgende:
    Artikel I
    Ved nærværende protokols ikrafttræden skal generalsekre-
    tæren for Den Nordatlantiske Traktats Organisation på alle
    deltagernes vegne overbringe Montenegros regering en op-
    fordring til at tiltræde Den Nordatlantiske Traktat. I henhold
    til traktatens artikel 10 bliver Montenegro deltager på datoen
    for deponering af dets tiltrædelsesinstrument hos Amerikas
    Forenede Staters regering.
    Artikel II
    Nærværende protokol træder i kraft, når hver af deltagerne
    i Den Nordatlantiske Traktat har meddelt Amerikas Forene-
    de Staters regering deres godkendelse heraf. Amerikas For-
    enede Staters regering skal underrette samtlige deltagere i
    Den Nordatlantiske Traktat om datoen for modtagelsen af
    enhver sådan meddelelse og om datoen for nærværende pro-
    tokols ikrafttræden.
    Artikel III
    Nærværende protokol, hvis engelske og franske tekster
    har samme gyldighed, skal deponeres i Amerikas Forenede
    Staters regerings arkiv. Behørigt bekræftede genparter deraf
    skal af nævnte regering sendes til samtlige deltagere i Den
    Nordatlantiske Traktats regeringer.
    Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmæg-
    tigede undertegnet nærværende protokol.
    Undertegnet i Bruxelles den 19. maj 2016.
    Folketinget, den 19. december 2016
    KRISTIAN PIHL LORENTZEN
    / Bent Bøgsted
    Til beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2016-17
    Udenrigsmin., j.nr. 2016-38337
    AX019501