L 91 - svar på spm. 9 om, hvis merudgiften i PSO til 1.660 MW solceller indregnes i PSO-fremskrivningen frem til 2025, vil besparelsen blive reduceret 5,8 mia. kr., således som redegørelsen antyder vil være det maksimale, der kan forventes godkendt af Energinet.dk, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Adressat: energi-, forsynings- og klimaministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
EFK L 91 - Svar på spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/spm/9/svar/1370493/1705131.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg København K. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af den 19. december 2016 stillet mig følgende spørgsmål 9 i forbindelse med fremsættelsen af L91, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 9 Kan ministeren bekræfte, at såfremt merudgiften i PSO til 1.660 MW solceller indregnes i PSO-fremskrivningen frem til 2025, vil besparelsen blive reduceret 5,8 mia. kr., såfremt alle 1.660 MW solceller gennemføres, og reduceret til 8,5 mia. kr., såfremt kun de 508 MW solceller gennemføres, således som redegørelsen antyder vil være det maksimale, der kan forventes godkendt af Energinet.dk? Svar Det skal bemærkes, at udgifterne til solceller finansieres via finansloven. Dette følger af aftale om afskaffelse af PSO-aftale fra den 17. november 2016. Jeg kan derfor ikke bekræfte de anførte tal i spørgsmål 9 vil have en betydning for PSO-fremskrivningen. Såfremt den potentielle merudgift til 1.660 MW solceller skulle indregnes i PSO-fremskrivning ved anvendelse af forudsætningerne i Energistyrelsens seneste PSO-fremskrivning fra december 2016, vurderes det, at 1.660 MW solceller vil resultere i støtteomkostninger for ca. 4 mia. kr. i perioden 2017- 2025 (faste 2016 priser) og 4,5 mia. i hele støtteperioden. I dette tilfælde vil de forventede PSO-omkostninger være ca. 4,1 mia. kr. lavere end forventet i Energistyrelsens fremskrivning fra august 2016. Såfremt der i stedet opstilles 508 MW solceller, vil støtteudgifterne være omkring 1,3 mia. kr. i perioden 2017-2025. Dette vil betyde en reduktion af de samlede PSO-omkostninger på 6,8 mia. kr. ift. Energistyrelsens fremskrivning fra august 2016. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 19. december 2016 J nr. 2016-3164 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt