Fremsat den 19. december 2016 af  Karsten Hønge (SF), Jakob Mark (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19549

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/b43/20161_b43_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 19. december 2016 af Karsten Hønge (SF), Jakob Mark (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at give kontanthjælpsmodtagere bedre forudsætninger for at komme i
    uddannelse og beskæftigelse
    Folketinget pålægger regeringen at give kontanthjælpsmodtagere bedre forudsætninger for at komme i uddannelse og be-
    skæftigelse ved hjælp af målrettet rådgivning og støtte og ved indførelsen af et nyt uddannelsespålæg til kontanthjælpsmodta-
    gere, som har behov for uddannelse og bedre danskkompetencer.
    Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2016-17 OMTRYK
    Ændring af forslagsstillere
    OMTRYK
    AX019549
    Bemærkninger til forslaget
    Det er et helt grundlæggende træk ved det danske arbejds-
    marked, at både kvinder og mænd deltager. Mange kvindeli-
    ge flygtninge har imidlertid aldrig været på et arbejdsmar-
    ked, når de kommer til Danmark, og de risikerer derfor at
    blive fastholdt i en kultur fra hjemlandet, hvor kvinderne er
    hjemmegående.
    Det er således kun omkring hver anden kvinde med ikke-
    vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder, som er i ar-
    bejdsstyrken (Statistikbanken.dk, RAS200: »Erhvervs- og
    beskæftigelsesfrekvenser (ultimo november) efter område,
    herkomst, alder (16-64 år), køn og frekvens«).
    En ny undersøgelse fra Odense Kommune har vist, at flere
    kvinder tilsyneladende har mulighed for at komme i uddan-
    nelse eller beskæftigelse (Fyens Stiftstidende: »S vil tvinge
    indvandrerkvinder i uddannelse«, 3. december 2016). Det er
    imidlertid afgørende, at kvinderne får relevante og menings-
    fulde uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud, som kan
    bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.
    Målrettet rådgivning om arbejdsmarked og ligestilling
    Socialistisk Folkeparti ønsker med forslaget at indføre
    målrettet rådgivning til kvinder med en ikkevestlig bag-
    grund og foreslår derfor følgende:
    – Kommunerne skal lave særlige forløb i forbindelse med
    arbejdet under integrationsloven, som fokuserer på at
    hjælpe indvandrerkvinderne med at forstå deres rolle på
    arbejdsmarkedet frem for i hjemmet. Som en del af disse
    forløb bør sagsbehandlerne i jobcentrene opkvalificeres
    til at hjælpe indvandrerkvinder med forståelsen af kvin-
    ders deltagelse på arbejdsmarkedet og betydningen af
    velfærdssamfundet.
    – Alle indvandrerkvinder, som aldrig har prøvet at have et
    job før, bør desuden have tilknyttet en mentor allerede i
    forbindelse med første praktikforløb, som kan lære dem
    at være på arbejdsmarkedet i Danmark.
    – Alle kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bør
    have adgang til egen bankkonto og egne penge. Derfor
    bør der udbydes et særligt kursus til kvinder, så de får
    mulighed for at få kontrol over egen bankkonto og mu-
    lighed for at have deres egen økonomi.
    Det kræver et stort mentalitetsskifte både at skulle indstil-
    le sig på at deltage på arbejdsmarkedet, og at det sker på lige
    vilkår med mændene. Det handler om et grundlæggende
    identitetsskifte fra at passe børn og hjem til at være på en ar-
    bejdsplads, og derfor er den målrettede rådgivning og støtte
    afgørende.
    Uddannelsespålæg
    Som supplement til en styrket rådgivnings- og støtteind-
    sats foreslår Socialistisk Folkeparti, at kontanthjælpsmodta-
    gere skal kunne pålægges et uddannelseskrav for at kunne
    modtage kontanthjælp og dermed bidrage til husstandens
    fællesøkonomi.
    Indførelsen af en uddannelsesindsats øger samtidig mulig-
    hederne for, at kvinderne efterfølgende kan få fodfæste på
    arbejdsmarkedet. Ved at stille en sådan betingelse for kon-
    tanthjælpen vil man kunne hjælpe flere indvandrerfamilier
    ind i en tilværelse, hvor familiemedlemmer uanset køn del-
    tager i samfundet frem for at isolere sig.
    Uddannelsespålægget skal målrettes kontanthjælpsmodta-
    gere, som har behov for uddannelse eller bedre danskkom-
    petencer, hvis jobcenteret/kommunen samtidig skønner, at
    det kan forbedre den enkeltes situation, styrke ligestillingen
    og bryde sprogbarrierer.
    Målgruppen vil derfor være kontanthjælpsmodtagere, som
    har været ledige i mere end 2 måneder, og som vurderes
    som uddannelsesparate, svarende til, hvad der gælder det
    nuværende uddannelsespålæg for unge.
    Uddannelse kan som udgangspunkt være danskundervis-
    ning og forløb om danske samfundsforhold, demokrati og li-
    gestilling m.m., og efterfølgende kan det evtuelt være en 9.-
    klassesafgangseksamen eller en erhvervsuddannelse m.v.
    For de personer, der ikke umiddelbart har forudsætninger-
    ne for at starte på en uddannelse, kan et uddannelsespålæg
    betyde, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet
    mod uddannelse. Det enkelte jobcenter bør således have mu-
    lighed for at tilrettelægge uddannelsespålægget bedst muligt
    i forhold til den enkelte, og er man over 30 år, skal der være
    mulighed for at få den højere kontanthjælpssats.
    Vi skal hjælpe de kvinder, som af deres mænd ikke får lov
    til at arbejde eller tage en uddannelse, men kun må gå hjem-
    me og end ikke må lære at tale dansk. Kvinder med ikke-
    vestlig baggrund skal have de samme muligheder som alle
    andre i samfundet, og det vil uddannelsespålæget bidrage til.
    Rimelige sanktioner
    Den nuværende sanktionsregler for unge under 30 år bør
    danne grundlag for uddannelsespålægget i form af bl.a.
    punktsanktioner eller en skærpet sanktion, når man gentagne
    gange ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
    Sanktionssystemet skal tage højde for, at aktivitetsparate
    kontanthjælpsmodtagere ikke altid har mulighed for at leve
    op til de krav, der bliver stillet til dem. Derfor skal kommu-
    nen altid, inden der gives en sanktion, foretage en socialfag-
    lig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger
    omstændigheder (f.eks. alvorlig psykisk sygdom, hjemløs-
    hed eller misbrugsproblemer m.v.), der kan begrunde, at
    personen »ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmulighe-
    der« og således ikke skal sanktioneres, jf. Beskæftigelsesmi-
    nisteriets hjemmeside (bm.dk) om uddannelsesrettet indsats
    til aktivitetsparate unge.
    OMTRYK
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karsten Hønge (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give
    kontanthjælpsmodtagere bedre forudsætninger for at komme
    i uddannelse og beskæftigelse.
    (Beslutningsforslag nr. B 43)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    OMTRYK
    3