Pressemeddelelsen "Forsvarsforligskredsen indgår aftale om den fremtidige opgaveløsning i Arktis"

Tilhører sager:

Aktører:


    aftale-om-implementering-af-arktisanalysen-8dec2016.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/bilag/7/1704623.pdf

    AFTALE OM STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS FREMTIDIGE OPGAVELØSNING I ARKTIS
    København den 8. december 2016
    Der er mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået
    aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis.
    Partierne er enige om, at styrkelsen af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis er nødvendig
    set i lyset af den forventede udvikling i området de kommende år. Klimaforandringerne bevirker
    en øget geografisk tilgængelighed i det arktiske område, hvilket bl.a. har øget
    opmærksomheden på udvinding af naturressourcer samt større kommerciel og videnskabelig
    aktivitet. Arktis geopolitiske betydning i de kommende år vil blive stadig mere betydningsfuld.
    Forsvarsministeriet har gennemført en omfattende analyse af den fremtidige opgaveløsning i
    Arktis, der danner grundlag for den fremtidige dimensionering af Forsvarsministeriets
    kapaciteter i Arktis. Analysen er udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Grønlands
    Selvstyre og Færøernes Landsstyre samt flere ministerier, myndigheder og
    forskningsinstitutioner.
    Analysen viser, at Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis på en række områder er styrket
    gennem de senere år, men også at det er relevant yderligere at styrke overvågning,
    kommando, kontrol og kommunikation og operative indsatsenheder. En styrkelse af disse
    områder vil være med til at styrke løsningen af flere opgaver på én og samme tid, herunder
    suverænitetshævdelse, eftersøgnings- og redningstjeneste, havmiljø og støtte til det civile
    samfund.
    Partierne noterer sig, at der i analysen peges på, at Rigsfællesskabet indgår i flere forskellige
    internationale aftaler på redningsområdet, herunder aftale om samarbejde om flyveredning og
    søredning i Arktis i regi af Arktisk Råd, og forudsætter, at regeringen også fremadrettet vil
    arbejde for sikker sejlads for bl.a. krydstogtskibe i Arktis, som det også er tilfældet med IMO’s
    Polarkode, der træder i kraft 1. januar 2017.
    På baggrund af analysens anbefalinger er partierne derfor enige om, at implementere
    rapportens initiativer, og at den særlige økonomiske ramme på 120 mio. kr. årligt disponeres
    hertil jf. bilag. Partierne er enige om, at usikkerheder håndteres inden for Forsvarets
    økonomiske ramme. I indeværende forlig (Aftale på Forsvarsområdet 2013 – 2017) er der afsat
    økonomi til nye kapaciteter. Der er etableret en Arktisk Beredskabsstyrke, anskaffet et tredje
    inspektionsfartøj samt anskaffet ni nye skibsbaserede helikoptere, der blandt andet vil komme
    til at flyve fra inspektionsskibene i Arktis.
    Endelig lægges der op til et pilotprojekt vedrørende etablering af en frivillig
    beredskabsorganisation i Grønland, baseret på Hjemmeværnets og beredskabets erfaringer.
    Færøudvalget 2016-17
    FÆU Alm.del Bilag 7
    Offentligt
    Partierne noterer sig, at analysen viser, at både nuværende og fremadrettede krav til
    opgaveløsningen vil kunne opfyldes inden for den økonomiske ramme på ca. 120 mio. kr.
    Partierne er enige om at iværksætte de øvrige tiltag, der fremgår af analysen og som ikke er
    forbundet med meromkostninger. Der er tale om tiltag i forhold til overvågning, operative
    indsatsenheder samt kommando, kontrol og kommunikation. Der er således tale om opgaver,
    som Forsvarsministeriet allerede varetager i dag, men hvor det er muligt at varetage opgaverne
    mere effektivt. Partierne noterer sig, at Forsvaret har indledt en proces, der skal udvikle Arktisk
    Kommando.
    Endelig er partierne, i forlængelse af analysen, enige om at genetablere Forsvarets
    tilstedeværelse i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kan anvendes dels
    til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til øvelses-
    og uddannelsesformål. Derudover kan Grønnedal stilles til rådighed for øvrige myndigheders
    opgaveløsning i det arktiske område.
    Bilag: Finansiering
    Der peges i analysen af den fremtidige opgaveløsning i Arktis på en række initiativer inden for
    den økonomiske ramme på 120 mio. kr. For 2016 er der usikkerhed omkring det økonomiske
    afløb, da initiativer med kort varsel skal indpasses i Forsvarets nuværende opgaveløsning.
    Disponering af særlig økonomisk ramme, mio. kr., 2013-niveau, tallene for 2017 og
    2018 er afrundet.
    Hovedspor 2016 2017 2018 eft.
    Overvågning, herunder 1,5 36 40
    - satellitbaseret overvågning, herunder
    - af skibstrafik, havmiljø og aktivitet til lands
    - luftrumsovervågning baseret på radar- og
    lufttrafikoplysninger
    - nationalt og internationalt samarbejde om
    udveksling af overvågningsdata
    - kapacitet til billedopbygning
    - øget tilstedeværelse af overvågningsfly
    1,5
    25
    7
    4
    22
    10
    8
    Kommando, kontrol & kommunikation, herunder 22 25
    - satellitkommunikationsmoduler
    - etablering af elektroniske netværk
    - informations-, kommando- og kontrolsystemer
    - styrket bemanding, herunder
    - Arktisk Kommandos stab
    - inspektionsskibe og -fartøjer
    1
    2
    1
    18
    -
    1
    -
    24
    Operative indsatsenheder, herunder 40 55
    - besætning og indsættelse af fregat i Arktis
    - grønlandsk frivillig beredskabsorganisation m.m.
    - øget anvendelse af civile kortbanefly
    - havmiljøforureningsbekæmpelse
    - anden operativ kapacitet, herunder
    - kapacitet til etablering af taktiske
    landingszoner
    - redningsmateriel
    - forsøg og demonstrationer
    11
    6
    2
    5
    13
    3
    38
    10
    2
    2
    1
    -
    Styrket opgaveløsning i alt
    - heraf drift
    - heraf anlæg
    1,5 98
    -
    -
    120
    120
    0
    Der peges i analysen endvidere på en række initiativer, som ikke er forbundne med
    merudgifter. Der er således tale om initiativer, som Forsvarsministeriet allerede varetager i dag,
    men som kan udføres smartere og mere effektivt.
    

    Pressemeddelelse.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/FÆU/bilag/7/1704622.pdf

    Forsvarsforligskredsen indgår aftale om den fremtidige opgaveløsning i Arktis Page i of i
    Vi anvender cookies for at samle statistik og forbedre brugeroplevelsen. Ved brug
    af hjemmesiden accepteres cookies.
    - ..,, tDVARIrTEIT
    Nyhed
    Forsvarsforligskredsen indgår aftale om den fremtidige opgaveløsning i
    Arktis
    Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har den 8. december
    2016 indgået en aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.
    09-12-2016 - kl. 08:00
    Regeringen præsenterede i juni 2016 en analyse med anbefalinger til at styrke den fremtidige
    opgaveløsning i Arktis. Partierne er enige om at implementere analysens anbefalinger, og at der
    indenfor rammerne af forsvarsforliget afsættes 120 mio. kr. årligt til implementering.
    Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:
    “Jeg er glad for, at der er bred enighed blandt partierne i forsvarsforligskredsen om at styrke
    indsatsen i Arktis med blandt andet øget satellitovervgning, bedre kommunikationsmuligheder og
    flere operative indsatsenheder. Anbefalingerne vil forbedre Forsvarsministeriets muligheder for at
    løse opgaver i Arktis og vil også gavne Grønland og Færøerne. Samtidig vil anbefalingerne være med
    til at styrke det tværministerielle samarbejde om blandt andet forskning i Arktis.”
    Aftale om imolementering afArktisanalysen
    Læs om Arktisanalysen fra juni 2016
    http://www.fmn.dk/nyheder/Pages/forsvarsforligskredsen-indgaar-aftale-om-den-frem... 09-12-2016
    Færøudvalget
    2016-17
    FÆU
    Alm.del
    Bilag
    7
    Offentligt