BUU alm. del - svar på spm. 123 om de nuværende regler for fordeling af elever mellem gymnasierne, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU spm 123_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/123/svar/1369974/1704348.pdf

Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 123 (Alm. del): 16-12-2016
I brev af 7. december 2016 har udvalget efter ønske fra Marie Krarup
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 123:
”Vil ministeren oversende en redegørelse for de nuværende regler for
fordeling af elever mellem gymnasierne?”
Svar:
Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner
og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse fastsætter, at ansøgere til
gymnasial uddannelse skal angive mindst tre og højst fem uddannelses-
ønsker. Et uddannelsesønske består af et uddannelsesønske (f.eks. stx-
uddannelsen) kombineret med en ønsket institution (f.eks. Høng Gym-
nasium). Ansøgere til stx-uddannelsen angiver i optagelse.dk desuden en
forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning. Denne forhåndstilken-
degivelse afskaffes ifølge aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser.
Ingen ansøgere er garanteret optagelse på den institution, de søger, eller
optagelse på den studieretning, de har angivet i deres forhåndstilkendegi-
velse.
Optagelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse om optagelse på de gymna-
siale uddannelser) fastlægger regler for elevfordeling. Reglerne vedrører
fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser (stx og hf).
Af optagelsesbekendtgørelsen fremgår det, at institutioner, der ikke har
flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage
alle. Hvis der derimod er flere ansøgere med institutionen som 1. priori-
tet, end der er kapacitet til, skal samtlige ansøgninger sendes til forde-
lingsudvalget, som så afgør fordelingen. Fordelingsudvalget består af de
offentlige og private almengymnasiale institutioner i et område samt re-
præsentanter for regionsrådet. Fordelingen sker ud fra regler i optagel-
sesbekendtgørelsens kapitel 10.
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123
Offentligt
2
Fordelingsudvalget skal fordele ansøgere, så deres ønsker imødekommes
bedst muligt, dvs. i prioriteret rækkefølge. Transporttiden (fra 2017:
transportafstanden) mellem bopæl og uddannelsessted er her det primæ-
re fordelingskriterium ved afgørelse af, hvilke af ansøgerne der optages
på deres første prioritet. De ansøgere, der ikke kommer ind, søges der-
næst fordelt til deres 2. prioritet og dernæst 3. prioritet etc.
Der er en række modifikationer til transporttidskriteriet i optagelsesbe-
kendtgørelsen. Gymnasierne kan således uden om fordelingsudvalget
forlods optage bl.a. Team Danmark-elever med fireårig tilrettelæggelse,
pre-IB-elever, handicappede elever samt ansøgere, der ikke på anden
måde kan få plads på en institution inden for en rimelig transporttid
(normalt 60 minutter).
Hvis et gymnasium har fået godkendt en særlig profil i fordelingsmæssig
henseende, kan individuelle faglige forudsætninger hos ansøgerne have
højere prioritet end transporttiden. Tre gymnasier i hovedstadsområdet
har fået godkendt en sådan særlig profil.
Endelig kan gymnasierne i fordelingsudvalget aftale, at ansøgere med
forhåndstilkendegivelse til visse særlige studieretninger, som det erfa-
ringsmæssigt er svært, men meget ønskeligt at oprette, kan optages på
det gymnasium, der udbyder studieretningen, uanset transporttid. Her-
med sikres såvel gymnasier som ansøgere bedre mulighed for, at studie-
retninger med eksempelvis fransk A eller tysk A samt ”klassikerstudie-
retninger” i praksis kan realiseres. En sådan aftale forudsætter, at institu-
tionerne allerede i forbindelse med udbuddet af studieretninger har ko-
ordineret dette, så det alene er ét gymnasium i området, der har udbudt
den pågældende studieretning.
Optagelsesbekendtgørelsen fastlægger i kapitel 12:
 at ansøgere eller deres forældre inden for to uger efter meddelelse
om optag kan begære behandlingen af deres ansøgning genoptaget i
fordelingsudvalget, hvis de ikke er tilfredse med den institution, an-
søgeren er blevet optaget på, og
 at ansøgere eller deres forældre kan klage til regionsrådet over retlige
spørgsmål i forbindelse med fordelingsudvalgets afgørelse i genopta-
gelsessager.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen