Betænkning afgivet den 15. december 2016

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven
(Nedsættelse af registreringsafgiften)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. november 2016 og var
til 1. behandling den 9. december 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-
telsen. Den 6. december 2016 sendte skatteministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 9.
december 2016 sendte skatteministeren supplerende hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udval-
gets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL, ALT, SF og RV) ind-
stiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindre-
tallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, ALT og
RV):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.1)
(Nedsættelse af registreringsafgiften og udsættelse af
indfasning af registreringsafgift, grøn ejerafgift og
vægtafgift for eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer)
1Loven har som udkast været notificeret i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester (kodifikation).«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018,« til: »2020,«.«
Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2016-17
AX019521
Skatteudvalget 2016-17
L 93 Bilag 8
Offentligt
[Forlængelse af fritagelse for registreringsafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 5 c, stk. 2, nr. 1, ændres
»2016« til: »2016-2018«.
03. I § 5 b, stk. 1, nr. 2, og § 5 c, stk. 2, nr. 2, ændres
»2017« til: »2019«.
04. I § 5 b, stk. 1, nr. 3, og § 5 c, stk. 2, nr. 3, ændres
»2018« til: »2020«.
05. I § 5 b, stk. 1, nr. 4, og § 5 c, stk. 2, nr. 4, ændres
»2019« til: »2021«.
06. I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., ændres
»2016 og 2017« til: »2016-2019«.«
[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for
eldrevne køretøjer og biler, der drives af el i kombination
med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvis opladning
kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsyning]
4) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»07. I § 5 d, nr. 1, ændres »2019« til: »2021«.
08. I § 5 d, nr. 2, ændres »2020« til: »2022«.
09. I § 5 d, nr. 3, ændres »2021« til: »2023«.
010. I § 5 d, nr. 4, ændres »2022« til: »2024«.«
[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
Nye paragraffer
5) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af
23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
§ 2 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650
af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
§ 02
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved §
2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23. de-
cember 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 6 i
lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29. de-
cember 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.«
[Forlængelse af fritagelse for grøn ejerafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
Til § 2
6) I stk. 2 ændres »2016.« til: »2016, jf. dog 2. og 3. pkt.«,
og som 2. og 3. pkt. indsættes:
Ȥ 1, nr. 02-05, har virkning fra og med den 1. januar
2017. § 1, nr. 01 og 06-010, og §§ 01 og 02 har virkning fra
og med den 15. januar 2017.«
[Virkning fra og med den 1. januar 2017 for ændringerne
vedrørende indfasning af registreringsafgift for elbiler og
pluginhybridbiler og virkning fra lovens ikrafttræden for de
ændringer, der vedrører registreringsafgift, grøn ejerafgift
og vægtafgift for brændselscelledrevne køretøjer samt for-
længelse af fradragsperiode for elbiler og pluginhybridbiler]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring. Det foreslås i nr. 5
at forlænge fritagelserne fra grøn ejerafgift og vægtafgift for
brændselscelledrevne køretøjer. Da der foreslås ændringer i
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v., er det nødvendigt at ændre lovens titel, så
disse love også medtages i titlen. Noten foreslås videreført
uændret.
Til nr. 2-5
Ændringsforslagene har til formål at bidrage til et stigen-
de salg af elbiler, pluginhybridbiler m.v. Baggrunden er, at
der i 2015 blev indgået en aftale om gradvis at pålægge regi-
streringsafgift på elbiler m.v. Det har imidlertid vist sig, at
elbilsalget ligger langt under det forudsatte i 2016 – på et ni-
veau omkring halvdelen.
Det ser dermed ud til, at indfasningen af registreringsaf-
giften for elbiler har haft en alt for voldsom effekt på salget.
Fortsættes indfasningen fra den 1. januar 2017, vil det yder-
ligere begrænse salget. Derfor foreslås det at udskyde ind-
fasningen i 2 år.
Hvis Danmark skal nå EU’s klimamålsætning for 2030,
er det nødvendigt med en kraftig begrænsning af CO2-ud-
slippet fra transportsektoren og klimaforureningen fra land-
bruget. Det er en udbredt opfattelse, at en betydelig del af
denne begrænsning skal komme, ved at flere personbiler kø-
rer på el, som fremstilles af vindmøller, solceller m.v. Der-
for er det vigtigt, at elbilsalget kommer i gang, hvilket er
baggrunden for disse ændringsforslag.
Venstreregeringen, Socialdemokratiet og Radikale
Venstre indgik den 9. oktober 2015 en aftale om de fremti-
dige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herun-
der brintbiler. På baggrund heraf blev der ved lov nr. 1889
af 29. december 2015 indført en indfasning af registrerings-
afgift over en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra 2019
for brændselscelledrevne biler. Herudover blev brændsels-
celledrevne biler fritaget for vægtafgift og grøn ejerafgift
indtil udgangen af 2018.
2
De foreslåede ændringer har til formål at udsætte indfas-
ningen af registreringsafgift med 2 år for eldrevne køretøjer,
biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, na-
turgas eller biogas, og hvis opladning kan ske ved hjælp af
en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler), og brænd-
selscelledrevne køretøjer. Herudover foreslås det, at brænd-
selscelledrevne bilers fritagelse for vægtafgift og grøn ejer-
afgift forlænges tilsvarende med 2 år.
I ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at fritagelsen for re-
gistreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer i regi-
streringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, forlænges med 2 år
fra udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det vil betyde,
at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrev-
ne køretøjer igangsættes i 2021, og at de efterfølgende stig-
ninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.
I ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at indfasningen af re-
gistreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler
udsættes med 2 år.
I ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at indfasningen af re-
gistreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes
tilsvarende med 2 år. For eldrevne køretøjer og pluginhy-
bridbiler sker dette, ved at det trin i indfasningen, der gælder
for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og 2018.
Den oprindelig planlagte stigning i 2017 udsættes således til
2019, ligesom de efterfølgende stigninger udsættes tilsva-
rende med hver 2 år. Efter gældende ret gives i 2016 og
2017 desuden et fradrag på 10.000 kr. i registreringsafgiften,
dog maksimalt svarende til den beregnede afgift, jf. registre-
ringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, og § 5 c, stk. 3. Det foreslås,
at perioden, hvor dette fradrag gives, også forlænges med 2
år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på
10.000 kr., dog maksimalt svarende til den beregnede afgift
som hidtil. For brændselscelledrevne køretøjer udsættes hele
indfasningen, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som
oprindelig forudsat, og så de efterfølgende stigninger udsæt-
tes tilsvarende med hver 2 år.
I ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at brændselscelle-
drevne køretøjers fritagelse for henholdsvis grøn ejerafgift
og vægtafgift forlænges med 2 år. Fritagelsen for grøn ejer-
afgift fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3,
og gælder til og med den 31. december 2018. Det foreslås,
at dette udløbstidspunkt udsættes med 2 år, så fritagelsen
gælder til og med den 31. december 2020. Fritagelsen for
vægtafgift fremgår af § 1, stk. 2, i lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v. og gælder til og med den 31. december
2018. Det foreslås, at dette udløbstidspunkt udsættes med 2
år, så fritagelsen gælder til og med den 31. december 2020.
Til nr. 6
Efter gældende ret finder næste trin i indfasningen af re-
gistreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler anvendelse
fra den 1. januar 2017. Det er derfor nødvendigt at sikre, at
den foreslåede udsættelse af indfasning af registreringsafgift
for elbiler og pluginhybridbiler får virkning fra den 1. januar
2017, så det i 2016 gældende afgiftsniveau fastholdes.
Hvis de foreslåede ændringer først fik virkning fra lovens
ikrafttræden den 15. januar 2017, ville der blive en periode
fra den 1. januar 2017 til og med den 14. januar 2017, hvor
køretøjer ville skulle afgiftsberigtiges med den højere sats,
som følger af den oprindelig fastsatte indfasning, hvorefter
satsen igen ville falde til det samme niveau som i 2016 for
resten af 2017 og 2018.
Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 6, at de ændrin-
ger, der vedrører indfasning af registreringsafgift for elbiler
og pluginhybridbiler, får virkning fra og med den 1. januar
2017. Dette omfatter ikke det særlige fradrag på 10.000 kr. i
registreringsafgiften i medfør af registreringsafgiftslovens §
5 b, stk. 2, 1. pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., da fradraget alle-
rede ifølge gældende ret gives i 2017. Det er således ikke
nødvendigt, at den ændring, der vedrører forlængelsen af
den periode, hvor fradraget gives, får virkning forud for lo-
vens ikrafttræden.
Efter gældende ret skal indfasningen af registreringsaf-
gift, grøn ejerafgift og vægtafgift for brændselscelledrevne
biler først ske efter den 31. december 2018. Det er derfor ik-
ke nødvendigt, at de ændringer, der vedrører udsættelsen af
dette tidspunkt, får virkning forud for lovens ikrafttræden.
Lovforslagets § 2, stk. 3-6, finder ligeledes anvendelse
for de elbiler og pluginhybridbiler, som er omfattet af de
foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens §§ 5 b og
5 c, der får virkning fra og med den 1. januar 2017. Det vil
eksempelvis sige, at for så vidt angår afgiftsdifferencer, der
måtte opstå for elbiler eller pluginhybridbiler, som anmeldes
til registrering i perioden fra den 1. januar 2017 til lovens
ikrafttræden den 15. januar 2017, omfattes disse af lovfor-
slagets § 2, stk. 3, hvorefter der kan ske tilbagebetaling af
eventuelle afgiftsdifferencer.
Det foreslås, at de ændringer, som ikke vedrører 2017,
får virkning samtidig med lovens ikrafttrædelse den 15. ja-
nuar 2017.
Provenumæssige konsekvenser
Nedenstående oplysninger om de provenumæssige kon-
sekvenser stammer fra Skatteministeriet og vil afhænge af,
hvor mange elbiler m.v. der sælges.
En udsættelse af indfasningen af registreringsafgiften for
elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler til
2019-2022, således at elbiler og pluginhybridbiler er fuldt
indfaset i 2022, skønnes at indebære et umiddelbart mindre-
provenu på ca. 50 mio. kr. i 2017 stigende til 250 mio. kr. i
2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige umiddelbare
virkning skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr., jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre
et mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2017 stigende til 200
mio. i kr. 2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige virk-
ning skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr.
Med forslaget øges mindreprovenuet ved indfasningen
således i forhold til det, der lå til grund for lovforslag nr. L
61 (folketingsåret 2015-16). Det samlede nettofinansierings-
behov efter tilbageløb og adfærd ved indfasningen skønnes
dermed at udgøre 250 mio. kr. i 2017, 325 mio. kr. i 2018 og
375 mio. kr. i 2019 samt hhv. 200 mio. kr. og 100 mio. kr. i
de to nye indfasningsår 2020 og 2021.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved udskydelse af indfas-
ningen til 2019-2021
3
Mio. kr. (2017-niveau) Varig
virkning
2017 2018 2019 2020 2021 Finansårsvirkning
2017
Umiddelbart provenu -25 -50 -75 -100 -250 -100 -50
Provenu efter tilbageløb og adfærd 0 -25 -75 -100 -200 -100 -25
Det er ved beregningen forudsat, at skalaknækket for per-
sonbiler fra 2017 forhøjes med 22.000 kr. (2017-niveau), jf.
Aftale om finansloven for 2017, som delvis udmøntes ved
lovforslaget. Det forudsatte salg i lovforslag nr. L 61 (folke-
tingsåret 2015-16) om indfasning af registreringsafgift for
elbiler m.v. fremsat den 18. november 2015 er endvidere
lagt til grund for beregningen.
Forslaget medfører en forhøjelse af skatteudgifter svaren-
de til det skønnede umiddelbare mindreprovenu på 25 mio.
kr. i varig virkning.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 93
Bilagsnr. Titel
1 Lovforslaget sendt i høring
2 Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvor meget billigere en Ford Mondeo og en Volkswagen
Passat bliver som følge af lempelserne af registreringsafgiften i hen-
holdsvis finansloven for 2016 og den del af aftale om finanslov for
2017, som dette lovforslag udmønter, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
2 Spm. om at oplyse provenuskønnet for årene 2016-2020 og varigt op-
delt efter henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb
og adfærd og provenu efter tilbageløb, men før adfærd, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at
den fortsatte gradvise indfasning af registreringsafgiften for eldrevne
køretøjer udsættes til 2019-2022, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm. om at redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den foreslåe-
de forhøjelse af skalaknækket i registreringsafgiftsloven, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvilke empiriske undersøgelser Skatteministeriet har kends-
kab til, der viser en positiv direkte sammenhæng mellem lavere regi-
streringsafgift og øget arbejdsudbud, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
6 Spm. om at fremvise empirisk baseret dokumentation for, at arbejds-
udbuddet er øget svarende til en provenueffekt på 280 mio. kr. i 2016
som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
5
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 4-6 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 4
Ministeren bedes redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den forslåede forhøjelse af skalaknækket
i registreringsafgiftsloven fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og 26.700 kr. til 33.600 kr. for mo-
torcykler.
Svar på spm. 4
Forhøjelsen af registreringsafgiftens skalaknæk fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og 26.700
kr. til 33.600 kr. for motorcykler skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et umiddelbart mindre-
provenu fra registreringsafgift på 1.050 mio. kr. i 2017 faldende til ca. 725 mio. kr. fra 2018. I varig virk-
ning udgør det umiddelbare mindreprovenu 725 mio. kr., jf. tabel 1.
Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i varig virkning svaren-
de til skønnede adfærdseffekter på ca. 525 mio. kr. Dermed forudsættes adfærdseffekter at reducere den
varige provenuvirkning med 72 pct. Den høje selvfinansieringsgrad afspejler, at bilafgifterne er relativt
høje.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af skalaknækket
mio. kr. (2017-niveau) 2016 2017 2018 2019 2020 Varig virk-
ning
Umiddelbart provenu -125 -1.050 -725 -725 -725 -725
Adfærd i alt 75 700 475 475 500 525
- heraf registreringsafgift og moms ved køb af bil 0 75 50 50 50 75
- heraf løbende bilafgifter og brændstofafgifter
samt moms
25 300 200 225 225 275
- heraf tilbageløb 0 75 50 50 50 25
- heraf arbejdsudbud 25 250 175 175 175 175
Provenu efter tilbageløb og adfærd -50 -350 -225 -225 -225 -200
Anm. : Der er for 2016 og 2017 taget udgangspunkt i det budgetterede salg af personbiler og mo-
torcykler i forbindelse med forslag til finanslov for 2017. I de efterfølgende år er der taget udgangs-
punkt i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget svarende til, at bestanden af personbiler og
motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år. Det er forudsat, at afgiftslempelserne har samme reale
gennemslag i alle årene. Det er beregningsteknisk forudsat, at det umiddelbare provenu vokser med
væksten i BNP efter 2020. Hele merprovenuet fra leasingkøretøjer, hvor registreringsafgiften beta-
les forholdsmæssigt, er indregnet i det år, hvor køretøjet købes¬Kilde: Skatteministeriet
Adfærdseffekterne kan opdeles i flere elementer. Den lavere registreringsafgift pr. personbil og motor-
cykel forventes først og fremmest at føre til, at der sælges flere og dyrere personbiler og motorcykler, og
hermed at bestanden af biler og motorcykler øges. Det skønnes at reducere mindreprovenuet i form af
øgede indtægter fra registreringsafgift og moms på salg af biler. Det er lagt til grund, at forøgelsen af
bilbestanden sker gradvist.
Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet yderligere som
følge af afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter inkl.
6
moms. Den stigende selvfinansieringsgrad over tid afspejler således, at de afledte effekter herfra indtræf-
fer gradvist i takt med udskiftningen af bilparken.
Samlet er det lagt til grund, at udgifterne til bil og kørsel m.v. bliver reduceret som følge af nedsættel-
sen. Det betyder, at forbruget af andre varer øges, hvilket vil øge statens indtægter fra moms og andre
afgifter (tilbageløb). Tilbageløbet af moms og andre afgifter skønnes at blive mindre over tid, efterhånden
som udgifterne til ejer- og udligningsafgift, brændstofafgifter mv. slår igennem i hele bilparken.
Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt. Det kan henføres til, at den lavere
registreringsafgift indebærer en stigning i købekraften ved at arbejde lidt mere. Et øget arbejdsudbud gi-
ver et øget provenu fra skatter og afgifter.
Da der er tale om en reduktion i registreringsafgiften for biler, hvis afgiftspligtige værdi ligger over det
hidtidige skalaknæk, er det lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning som en beløbsmæs-
sigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen.
Det er usikkert, hvornår de faktiske adfærdseffekter indtræffer. Eksempelvis er forøgelsen af bilbestan-
den forudsat at ske gradvist via samme procentvise årlige stigning i nybilsalget, men de billigere biler kan
både medføre en hurtigere og langsommere tilpasning af bestanden.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes redegøre for, hvilke empiriske undersøgelser Skatteministeriet har kendskab til, der
viser en positiv direkte sammenhæng mellem lavere registreringsafgift og øget arbejdsudbud, og hvor sik-
ker denne sammenhæng vurderes at være.
Svar på spm. 5
Skatteministeriets vurdering af effekten af ændringer i afgifter som registreringsafgiften tager afsæt i de
generelle regnemetoder som beskrevet i Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, 22. no-
vember 2012.
Beregningsmetoden tager konkret udgangspunkt i en elasticitet på 0,1, der angiver den procentvise ef-
fekt på arbejdsudbuddet målt i timer ved en 1 pct. ændring i marginallønnen efter skat. Afgiftsændringer
påvirker arbejdsudbuddet på nogenlunde samme måde som en ændring i en proportional indkomstskat og
vil derfor have en tilsvarende effekt på arbejdsudbuddet. En nedsættelse af registreringsafgiften forventes
at medføre lavere bilpriser og dermed øget real marginalløn.
Andelen af det samlede forbrug, som anvendes på køb af nye biler og motorcykler, er endvidere gene-
relt stigende med indkomsten. Da der er tale om en forhøjelse af skalaknækket, som reducerer afgifts-
grundlaget for den høje registreringsafgiftssats (på 150 pct.), er det lagt til grund, at nedsættelsen har næ-
sten samme virkning på arbejdsudbuddet som en beløbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen.
Spørgsmål 6
Kan skatteministeren og Skatteministeriet fremvise empirisk baseret dokumentation for, at arbejdsud-
buddet er øget svarende til en provenueffekt på 280 mio. kr. i 2016 som følge af nedsættelsen af registre-
ringsafgiften i 2016?
Svar på spm. 6
Skatteministeriet har ikke kendskab til empiriske undersøgelser af den isolererede effekt af nedsættelsen
af registreringsafgiften i forbindelse med FL16 på arbejdsudbuddet.
7
Det er dog et generelt princip ved ændringer i skatter og afgifter, at arbejdsudbudseffekten indregnes
fuldt ud fra det første år, ændringerne har virkning. Det gælder således også for registreringsafgiften.
8