BUU alm. del - svar på spm. 117 om talepapir fra samrådet den 6/12-2016 om opdeling af elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, til undervisningsministeren

1
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Titel Svar på samrådsspørgsmål O
Målgruppe Børne- og Undervisningsudvalget
Arrangør Børne- og Undervisningsudvalget
Taletid Ca. 10 minutter
Tid og sted Kl. 14-15.30 den 6. december 2016 i Folketinget, lokale
2-080
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117
Offentligt
2
Disposition
1. Fordeling i klasser ud fra etnicitet (Langkær og generelt)
2. Det gymnasiale område
3. Grundskoleområdet
Samrådsspørgsmål O
”Er det ministerens vurdering, at det er i strid med lovgivningen
at opdele elever i skoleklasser på baggrund af etnicitet, og mener
regeringen, at en opdeling i skoleklasser på baggrund af etnicitet
kan være nødvendig for, at skoler og gymnasier m.v. kan hånd-
tere et højt antal elever med anden etnisk baggrund?
Og hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker elevflugt fra
skoler og gymnasier m.v., hvor antallet af elever med anden et-
nisk baggrund er højt?”
1. Fordeling i klasser ud fra etnicitet (Langkær og generelt)
 Tak fordi jeg måtte komme her i samrådet om et relevant emne, som jeg tror
optager rigtig mange på tværs af partier. Det er et svært emne, og derfor er det
også ekstremt vigtigt, at vi diskuterer det med hinanden. Jeg vil starte med at
sige noget overordnet om min holdning til det her område, og så vil jeg dykke
lidt mere ned i det derefter.
 Der sker et kultursammenstød i vores samfund i det her år. Der er mennesker,
som mødes, og der opstår kontroverser, fordi vi ikke nødvendigvis har de
samme værdier. Vi har forskellige meninger om, hvilke værdier vi skal leve ef-
ter, og hvordan samfundet skal se ud. Det handler ikke kun om gymnasierne.
Det er et kultursammenstød, der sker alle mulige forskellige steder i samfundet.
 Gymnasiernes vigtigste opgave er at uddanne. Det er meget vigtigt for mig som
undervisningsminister at holde fast i. De danske gymnasieuddannelser skal le-
vere uddannelse i forhold et vestligt dannelsesideal, hvor frihedsrettigheder, li-
gestilling, personlig frihed, magtens tredeling og så videre er en fuldstændig in-
tegreret del af deres uddannelsespraksis.
3
 Spørgsmålet er formentligt opstået på baggrund af den nylige sag om Langkær
Gymnasium. Jeg har haft lejlighed for at snakke med rektoren fra Langkær
Gymnasium her inden mødet, hvilket jeg er meget glad for.Det fik meget poli-
tisk bevågenhed, at rektor havde lavet en klasseopdeling, der resulterede i hele
klasser med elever med anden herkomst end dansk.
 I den konkrete sag har Undervisningsministeriet på baggrund af gymnasiets re-
degørelse vurderet, at den foretagne klasseinddeling ligger inden for rammerne
af uddannelsesreglerne.
 Redegørelsen viste, at der ikke er tale om, at fordelingen af elever i klasser
udelukkende er sket efter kriterier som etnicitet, hår- eller hudfarve. Rektor har
efter alt at dømme taget højde for de uddannelsesregler, der gælder – og i øv-
rigt tilstræbt at skabe grundlag for elevernes trivsel og et godt læringsmiljø i
klasserne og dermed elevernes fastholdelse.
 Jeg synes, at det er positivt, at Langkær Gymnasium ønsker at skabe en kultur,
hvor de unge føler sig tilpas og kan leve et almindeligt og frit ungdomsliv med
ligestilling, fester, korte skørter og kærester. Det skal man kunne på et dansk
gymnasium.
 Jeg har noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder har indbragt spørgsmå-
let om etnisk opdelte klasser for Ligebehandlingsnævnet, som endnu ikke har
truffet afgørelse i sagen. Jeg vil gerne se, hvad de kommer frem til. Det, synes
jeg, også bliver væsentligt.
 Det er klart, at hvis man laver ændringer, sådan som man har gjort det på
Langkær Gymnasium, så skal der være en pædagogisk begrundelse, og det sy-
nes jeg, at vi skal udvise forståelse for.
2. Gymnasieområdet
 Jeg har tidligere givet udtryk for, at en opdeling af elever i klasser efter etnici-
tet er et problem, hvis man ønsker, at unge med anden etnisk baggrund skal fø-
le sig danske. Med det mener jeg, at det ikke kan nytte noget at sende det sig-
nal, at har man anden etnisk baggrund, så er man et problem i sig selv. Det
sammenstød, der sker derude, er meget et kulturelt sammenstød, som handler
om at have forskellige værdier.
 Det er afgørende, at vores danske gymnasier bærer præg af de værdier, som det
danske uddannelsessystem er bygget på. Når elever kommer ind på et gymna-
sium, skal de også være del af en dansk ungdomskultur uanset andelen af ele-
ver med anden etnisk herkomst. Ellers kan det være med til at fremme parallel-
samfund.
4
 Gymnasier og skoler er offentlige institutioner, og som sådan er de kulturbæ-
rende. Vores institutioner bygger på vestlige dannelsesidealer, og de unge på
institutionerne skal respektere dette.
 Skolerne skal derfor være tydelige om deres værdier, så eleverne reelt møder
danske værdier og dansk uddannelseskultur på skolerne. Det er en vigtig del af
løsningen på de udfordringer, som Langkær Gymnasium og andre skoler står
overfor.
 Jeg er bevidst om, at det kan være vanskeligt, fordi der sker kultursammenstød.
Men derfor er det endnu mere vigtigt, at vi sender det signal til gymnasier og
uddannelsesinstitutioner om, at de skal være klare i deres værdier, og at de ikke
må acceptere religiøs mobning og religiøst pres – fx i forhold til tildækning el-
ler andet.
 Generelt skal vi være opmærksomme på, at vores uddannelsesinstitutioner ek-
sisterer i en større arena, hvor de ikke kan løse alle integrationsudfordringer,
der kommer. Der er også andre områder, som har betydning for at løse integra-
tionsudfordringer.
 Men jeg vil gerne se på, om vi kan finde nogle måder at håndtere de udfordrin-
ger, der opstår på baggrund af elevernes søgemønstre. Det vil jeg tage en dia-
log med de centrale parter og gymnasieforligskredsen om, men jeg vil ikke gø-
re det hurtigt. Det er i hvert fald min erfaring med politik, at det altid er en god
idé at tænke sig om. Det er meget vigtigt ikke at gøre noget forhastet.
 Det, vi skal finde frem til, er, om vi skal lave en anden optagelsesprocedure.
Det kræver, at vi tænker os rigtig godt om.
 Mit udgangspunkt vil være, at det ikke skal gå ud over de unges frie valg af
uddannelsessted. Vi har i dag et fordelingssystem, der sikrer, at 95 pct. af de
unge får opfyldt deres førsteprioritet, når de søger ind på gymnasiet. Det vil jeg
ikke sætte over styr ved at indskrænke de unges frihed Jeg har derfor ikke i
sinde at udstede en ny bekendtgørelse for skoleåret 2017/18, men i stedet over-
veje sagen grundigt, før jeg foretager ændringer i reglerne.
 Derudover vil jeg primo 2017 som opfølgning på aftalen om gymnasierefor-
men revidere bekendtgørelsen om studie- og ordensregler. Det skal give et bed-
re grundlag for at understøtte ledelserne lokalt i at skabe en god skolekultur,
bl.a. via regler for snyd, ledernes sanktionsmuligheder i forhold til mobning
med videre.
 Jeg vil sørge for, at ministeriet i forlængelse heraf laver en vejledning, som
blandt andet skal bidrage til, at skolerne får redskaber til at sikre tydelighed i
5
deres studie- og ordensregler. På den måde kan det enkelte gymnasium også
være tydelig omkring skolens værdigrundlag. Forligskredsen vil blive inddra-
get forud for ændring af reglerne.
3. Grundskoleområdet
 På grundskoleområdet har 37 folkeskoler og 37 frie grundskoler mere end 40
pct. elever af ikke-vestlig herkomst på landsplan. Det svarer til 3 pct. af folke-
skolerne og 7 pct. af de frie grundskoler.
 Vi har en folkeskole, der er kommunalt ejet, hvor det er kommunalbestyrelsen,
der træffer beslutning om kommunens inddeling i skoledistrikter. Hvis der i et
skoledistrikt bor mange tosprogede familier med børn, vil det normalt medføre,
at den pågældende skole får mange tosprogede elever. Flere kommuner arbej-
der for at sikre det, de synes er hensigtsmæssige elevfordelinger, og faktisk er
der siden 2007 sket et fald i antallet af skoler med mere end 40 procent elever
med udenlandsk baggrund.
 Jeg vil drøfte med de centrale parter på folkeskoleområdet, hvilke problema-
tikker der opleves omkring elevsammensætning. Problematikkerne skal løses
lokalt, men hvis jeg fra centralt hold kan forbedre rammerne for dette, så er jeg
åben for at se på eventuelle forslag.
 Der er fremsat et lovforslag, som vil stramme op på, at frie grundskoler over-
holder friheds- og folkestyrekravet. Langt de fleste skoler gør det godt, så der-
for forventer jeg, at denne opstramning kun vil blive relevant for et mindretal
af skoler. Men vi vil sikre os, at alle skoler bidrager til elevernes demokratiske
dannelse og forståelse for de grundlæggende værdier, som er i det danske sam-
fund.
 Tak for ordet.


Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 117 (Alm. del): 16-12-2016
I brev af 6. december 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 117:
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samråd afholdt den 6. de-
cember 2016 om opdeling af elever i skoleklasser på baggrund af etnici-
tet, jf. BUU alm. del – samrådsspm. O.”
Svar:
Jeg vedlægger her mit talepapir fra samrådet den 6. december 2016, jf.
Børne- og Undervisningsudvalgets samrådsspørgsmål O (Alm. del).
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117
Offentligt