Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2016

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2016
Forslag
til
Lov om de gymnasiale uddannelser
Kapitel 1
Uddannelserne og deres formål
§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er
at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder
at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gen-
nem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde
og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 2. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pæ-
dagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekom-
petence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskelli-
ge arbejdsformer og opnå evne til at fungere i et studiemiljø,
hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at
opsøge viden er centrale.
Stk. 3. Uddannelserne skal have et dannelsesperspektiv
med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed.
Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og
ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og sam-
fund samt til deres udvikling. Uddannelserne skal tillige ud-
vikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske
sans.
Stk. 4. Uddannelserne og institutionskulturen som helhed
skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, ret-
tigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor
bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elever-
nes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv
medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulig-
hederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvik-
ling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det
europæiske og det globale perspektiv.
§ 2. Der er følgende gymnasiale ungdomsuddannelser:
1) Den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen
(htx).
2) Den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen
(hhx).
3) Den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen
(stx).
4) Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller
uden overbygning).
Stk. 2. De gymnasiale uddannelser i stk. 1 er målrettet
mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektive-
ring og abstraktion, og som primært sigter mod videregåen-
de uddannelse. Uddannelserne udgør en helhed og afsluttes
med en eksamen efter national standard.
Stk. 3. Uddannelsen til almen studentereksamen findes
også som en 2-årig uddannelse (2-årig stx). Uddannelsen er
målrettet mod unge og voksne med interesse for viden, for-
dybelse, perspektivering og abstraktion.
Stk. 4. Gymnasial uddannelse kan tilrettelægges som
gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkelt-
fag er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordy-
belse, perspektivering og abstraktion.
Stk. 5. Elever i erhvervsuddannelse kan gennemføre stu-
dierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå en er-
hvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervs-
uddannelse, jf. lov om erhvervsfaglig studentereksamen i
forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).
§ 3. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er faglig-
heden nært forbundet med teknologiske, naturvidenskabeli-
ge og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddannelsens
formål, jf. § 1, realiseres således inden for teknologiske og
naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene
fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig for-
dybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab
for analyse af virkelighedsnære forhold. Der lægges i under-
visningen vægt på produktudvikling, innovation, problem-
løsning og anvendt naturvidenskab, herunder ved kombina-
tion af teori og praktik i værksteder og laboratorier.
§ 4. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er fag-
ligheden nært forbundet med merkantile, internationalt ori-
enterede og erhvervsrettede dannelsesperspektiver. Uddan-
nelsens formål, jf. § 1, realiseres således inden for virksom-
Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr. 16/09695
AX019486
heds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination
med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal
udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forstå-
else af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelig-
hedsnære forhold. Der lægges i undervisningen vægt på in-
novation og problemløsning, herunder ved arbejde med vir-
kelighedsnære cases og projekter.
§ 5. I uddannelsen til almen studentereksamen er faglig-
heden nært forbundet med videnskabsfagene inden for hu-
maniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Uddannel-
sens formål, jf. § 1, realiseres således inden for en bred, al-
men fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til
faglig fordybelse og deres forståelse af videnskabernes an-
vendelse. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det te-
oretiske som på fagenes anvendelse til analyse af almene og
videnskabsrelaterede problemstillinger.
§ 6. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er faglighe-
den nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og
samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Ud-
dannelsens formål realiseres således inden for en bred, al-
men fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til
faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng mel-
lem fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel det
teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes an-
vendelse i relation til videre uddannelse og job.
Kapitel 2
Optagelse
Retskrav på optagelse efter 9. klasse
§ 7. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på en 3-årig
gymnasial ungdomsuddannelse under følgende forudsætnin-
ger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 9. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet ud-
dannelsesparat i henhold til lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin.
5) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
6) Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prøver
fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det faglige
niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
7) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6,
har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
karaktergennemsnittet af de lovbundne prøver fra fol-
keskolens afgangseksamen er på mindst 3,0.
8) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 6,
og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne prø-
ver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst 2,0,
men under 3,0, gennemfører en vejledningssamtale
med den ansøgte institutions leder, som udfordrer ansø-
gerne fagligt og i forhold til valg af uddannelse, hvoref-
ter ansøgerne har krav på optagelse på den ønskede ud-
dannelse.
9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2,
har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergen-
nemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens af-
gangseksamen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale ung-
domsuddannelser efter 9. klasse, herunder om frister, og om
vejledningssamtalen.
§ 8. En ansøger, der har afsluttet undervisningen på 9.
klassetrin i henhold til lov om folkeskolen eller gennemført
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen, har retskrav på optagelse på den 2-åri-
ge uddannelse til hf-eksamen under følgende forudsætnin-
ger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 9. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet ud-
dannelsesparat i henhold til lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin.
5) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
6) Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prøver
fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det faglige
niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
7) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 2,
har krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergen-
nemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens af-
gangseksamen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
proceduren for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen efter 9. klasse, herunder om frister.
Retskrav på optagelse efter 10. klasse
§ 9. En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-
nelse, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse
på en sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte
forlængelse af 10. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet ud-
dannelsesparat i henhold til lov om vejledning om ud-
2
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæf-
tigelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen el-
ler prøveforberedende undervisning, der står mål her-
med.
4) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin.
5) Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i
dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten
folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i
disse fag.
6) Ansøgeren har bestået folkeskolens afgangseksamen.
7) Ansøgeren har ved resultaterne af de lovbundne prø-
ver fra folkeskolens afgangseksamen bekræftet det
faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen.
8) Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 7
krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
karaktergennemsnittet af de lovbundne prøver fra fol-
keskolens afgangseksamen er på mindst 3,0.
9) Ansøgeren, som ikke opfylder forudsætningen i nr. 7,
og som har et karaktergennemsnit af de lovbundne
prøver fra folkeskolens afgangseksamen på mindst
2,0, men under 3,0, gennemfører en vejledningssamta-
le med den ansøgte institutions leder, som udfordrer
ansøgeren fagligt og i forhold til valg af uddannelse,
hvorefter ansøgeren har krav på optagelse på den øn-
skede uddannelse.
10) Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 2
krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergen-
nemsnit af de lovbundne prøver fra folkeskolens af-
gangseksamen.
Stk. 2. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutnin-
gen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved op-
gørelsen af, om betingelserne i stk. 1, nr. 7 og 10, er opfyldt,
i det omfang det er til gunst for ansøgeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale ung-
domsuddannelser efter 10. klasse, herunder om frister, og
om vejledningssamtalen.
§ 10. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, der har afsluttet 10. klasse, har retskrav på optagelse
på sådan uddannelse under følgende forudsætninger:
1) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 10. klasse.
2) Ansøgeren er ud fra en helhedsvurdering vurderet ud-
dannelsesparat i henhold til lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæfti-
gelse m.v.
3) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller
prøveforberedende undervisning, der står mål hermed,
og har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmed-
sprog ved afslutningen af undervisningen på 9. klasse-
trin, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, el-
ler 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen
af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere, som har
aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan kun
gøre det som folkeskolens 10.-klasseprøve og skal have
aflagt både mundtlig og skriftlig prøve.
4) Ansøgeren har i 10. klasse modtaget undervisning i
dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt folke-
skolens 10.-klasseprøver i dansk, engelsk og matema-
tik, både mundtlig og skriftlig del i alle tre fag.
5) Ansøgeren har aflagt folkeskolens fælles 9.-klasseprø-
ve i fysisk/kemi, biologi og geografi ved afslutningen
af undervisningen på 9. klassetrin eller 10.-klasseprøve
i fysik/kemi ved afslutningen af undervisningen på 10.
klassetrin.
6) Ansøgeren har opnået mindst 2,0 i karaktergennemsnit
i henholdsvis fagene dansk og matematik i 10.-klasse-
prøverne.
7) Ansøgeren har uden at opfylde forudsætningen i nr. 2
krav på optagelse på den ønskede uddannelse, hvis
vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergen-
nemsnit i resultaterne af de lovbundne prøver fra folke-
skolens afgangseksamen.
Stk. 2. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutnin-
gen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved op-
gørelsen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 7, er opfyldt, i det
omfang det er til gunst for ansøgeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
proceduren for optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen efter 10. klasse, herunder om frister.
Optagelse efter konkret vurdering
§ 11. Den uddannelsesinstitution, som ansøgeren har prio-
riteret højest i sine uddannelsesønsker, foretager en konkret
vurdering af de ansøgere, som ikke har krav på optagelse ef-
ter §§ 7, 9 eller 10, og som opretholder deres ønske. Ansø-
geren er optagelsesberettiget, hvis institutionens leder ud fra
en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve
og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan påbe-
gynde og gennemføre den ønskede gymnasiale uddannelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
den centralt stillede prøve og samtalen, herunder om frister
for afholdelse af prøven, om prøvens faglige indhold, niveau
og omfang, om bedømmelseskriterier og om samtalens om-
fang og karakter.
Optagelse, der ikke sker direkte efter 9. eller 10. klasse
§ 12. En ansøger til en 3-årig gymnasial ungdomsuddan-
nelse, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse, skal vurderes efter § 11.
Stk. 2. En ansøger, der har erhvervet en almen forberedel-
seseksamen i henhold til lov om almen voksenuddannelse
og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i al-
men voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i
uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), har
retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men i den førstkommende optagelsestermin, efter at den sid-
ste af de prøver, der indgår i den almene forberedelseseksa-
men for den pågældende, er bestået.
3
Stk. 3. En ansøger til den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, der ikke søger om optagelse i direkte forlængelse af 9.
eller 10. klasse, og som ikke har retskrav på optagelse efter
stk. 2, kan optages efter en standardiseret vurdering af an-
søgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at
påbegynde og gennemføre uddannelsen. Vurderingen foreta-
ges af institutionens leder.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
den standardiserede vurdering efter stk. 3, herunder om, på
hvilket grundlag og i hvilket omfang der skal foretages en
vurdering af ansøgerens forudsætninger for at gennemføre
uddannelsen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
optagelse af ansøgere til pre-ib og til særligt tilrettelagte for-
løb for visse ansøgere og om optagelse af ansøgere med sær-
lige krav om optagelse, herunder ansøgere fra andre lande.
§ 13. En elev, der efter at have gennemført første år af et
2-årigt uddannelsesforløb eller første eller andet år af et 3-
årigt uddannelsesforløb afbryder undervisningen i op til
højst 1 år efter aftale med institutionens leder, kan ved be-
gyndelsen af det følgende skoleår fortsætte i andet eller tred-
je år på den institution, hvor eleven allerede er optaget. En
elev, der afbryder undervisningen i mere end 1 år, skal opta-
ges på ny efter § 15.
§ 14. Indtil afslutningen af grundforløbet i en 3-årig gym-
nasial ungdomsuddannelse kan en elev skifte til en anden in-
stitution eller til en anden 3-årig gymnasial ungdomsuddan-
nelse uden tab af tid. Tilsvarende gælder for elever på en 3-
årig gymnasial ungdomsuddannelse, som skifter til den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen, elever fra den 2-årige ud-
dannelse til hf-eksamen, som skifter til en 3-årig gymnasial
ungdomsuddannelse, og elever fra eux-forløb, som skifter til
en 3-årig gymnasial uddannelse eller til den 2-årige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Stk. 2. Skift efter stk. 1 er betinget af, at eleven ville have
haft retskrav på optagelse efter §§ 7 eller 8, hvis vedkom-
mende havde søgt om optagelse på den pågældende uddan-
nelse i direkte forlængelse af 9. klasse, eller at eleven ville
have haft retskrav på optagelse efter §§ 9 eller 10, hvis ved-
kommende havde søgt om optagelse på den pågældende ud-
dannelse i direkte forlængelse af 10. klasse.
Stk. 3. Elever, som skifter uddannelse eller institution ef-
ter stk. 1, optages på baggrund af merit, herunder ved substi-
tution, for det hidtil gennemførte forløb. Eleven har ikke
krav på at få plads på en bestemt institution eller, hvis der er
tale om skift til en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, på
en bestemt studieretning.
Stk. 4. Ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes,
for at en elev, der skifter institution eller uddannelse efter
stk. 1, kan indhente eventuelle manglende konkrete faglige
færdigheder i det nye uddannelsesforløb, påhviler eleven
selv. Lederne af de institutioner, som eleven skifter imellem,
skal vejlede eleven herom og om, hvilke faglige færdigheder
eleven eventuelt vil komme til at mangle ved skiftet til den
nye institution eller uddannelse.
§ 15. I andre tilfælde end nævnt i §§ 13 og 14 kan elevers
optagelse inde i uddannelsesforløbet, herunder ved skift fra
en anden uddannelse, ske på baggrund af institutionens le-
ders konkrete vurdering, herunder af elevernes mulighed for
at opnå merit, jf. § 18.
Optagelse på den 2-årige uddannelse til almen
studentereksamen
§ 16. Optagelse på den 2-årige uddannelse til almen stu-
dentereksamen kan tidligst finde sted, 1 år efter at ansøgeren
har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folke-
skolen eller gennemført en undervisning, der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Institutionens
leder afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige kvalifi-
kationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger kan opta-
ges.
Optagelse på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-
enkeltfag)
§ 17. Optagelse på hf-enkeltfag kan tidligst finde sted, 1
år efter at ansøgeren har afsluttet 9. klasse i henhold til lov
om folkeskolen eller har gennemført en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Elever, der efter 9. klasse er fortsat i 10. klasse, kan tidligst
optages, 1 år efter at de er udskrevet af 10. klasse. Institutio-
nens leder afgør ud fra en vurdering af ansøgerens faglige
kvalifikationer og forudsætninger i øvrigt, om en ansøger
kan optages.
Stk. 2. Ansøgere optages på den ønskede undervisning in-
den for en rimelig tid og en rimelig geografisk afstand. An-
søgere kan ikke følge undervisningen i samme fag og niveau
mere end to gange, medmindre institutionens leder i helt
særlige tilfælde tillader en tredje gang.
Merit
§ 18. Institutionens leder giver efter ansøgning elever me-
rit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven in-
den optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende
eller højere gymnasialt niveau.
Stk. 2. Institutionens leder kan endvidere efter ansøgning
give en elev merit, herunder ved substitution, for undervis-
ning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddan-
nelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. §
67, når forløbet efter lederens vurdering kan erstatte dele af
undervisningen i uddannelsen.
Stk. 3. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller 2,
kan institutionens leder tilrettelægge særlige forløb, som kan
være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også kursister på hf-enkeltfag.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
merit, herunder om proceduren for tildeling af merit, kriteri-
er for elevers og kursisters fritagelse for en del af en gymna-
sial uddannelses undervisnings- og fordybelsestid og om
prøver før deres optagelse på uddannelsen, eller i tilfælde af
at de går et skoleår om eller genoptages. Ministeren kan
fastlægge kriterier for vurdering af erhvervede faglige kvali-
4
fikationer, hvilke fag, der berettiger til merit, og i hvilket
omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.
Kapitel 3
Organisering og indhold af uddannelserne til teknisk,
merkantil og almen studentereksamen
§ 19. Undervisningstiden i uddannelserne omfatter den
samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne
deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og
i øvrige aktiviteter, som er organiseret af institutionen til re-
alisering af uddannelsens formål og de faglige mål i fagene
m.v., herunder faglig og metodisk vejledning, interne prøver
og evalueringer, fællestimer og andre tværgående undervis-
ningsaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens for-
mål.
Stk. 2. Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige ar-
bejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille
krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybel-
sestid, således at den bedst muligt kan understøtte aktivite-
terne nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer
a 60 minutter.
Stk. 4. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er un-
dervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.770 timer, og
den overstiger normalt ikke 2.820 timer. Fordybelsestiden er
mindst 630 timer for den enkelte elev.
Stk. 5. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er
undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.605 timer,
og den overstiger normalt ikke 2.655 timer. Fordybelsesti-
den er mindst 500 timer for den enkelte elev.
Stk. 6. I den 3-årige uddannelse til almen studentereksa-
men er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 2.600
timer, og den overstiger normalt ikke 2.650 timer. Fordybel-
sestiden er mindst 500 timer for den enkelte elev.
Stk. 7. I den 2-årige uddannelse til almen studentereksa-
men er undervisningstiden for den enkelte elev mindst 1.845
timer, og den overstiger normalt ikke 1.895 timer. Fordybel-
sestiden er mindst 390 timer for den enkelte elev.
Stk. 8. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4-7, er
fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder
studieretningsprojektet og studieområdeprojektet. I under-
visningstiden indgår herudover en pulje for den enkelte elev
på 130 timer i uddannelserne til almen og merkantil studen-
tereksamen, dog 100 timer i den 2-årige uddannelse, og på
150 timer i uddannelsen til teknisk studentereksamen, hvor-
fra institutionens leder kan fordele timer til fag eller faglige
aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig
indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser.
Stk. 9. Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4-7, er
forhåndstildelt de enkelte fag med skriftligt arbejde og stu-
dieretningsprojektet og studieområdeprojektet. Resten for-
deles af institutionens leder på fag med skriftligt arbejde.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fordeling af undervisningstid og fordybelsestid mellem de
enkelte fag og om omfanget af tid, der kan fordeles af insti-
tutionens leder.
§ 20. Uddannelserne organiseres i et grundforløb, jf. § 21,
og et efterfølgende studieretningsforløb, jf. §§ 22-27.
Grundforløbet varer 3 måneder og afsluttes i første uge i no-
vember, hvor eleverne vælger studieretning blandt de studie-
retninger, som institutionen udbyder, jf. § 26. Institutionens
leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede
elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i
videst muligt omfang. Ingen elev har krav på at få opfyldt sit
ønske om studieretning.
Stk. 2. På den 2-årige uddannelse til almen studentereksa-
men, jf. § 2, stk. 3, vælger eleverne studieretning og de valg-
fag, der skal påbegyndes det første år, ved starten af uddan-
nelsen. Kravene til grundforløbet overføres til studieret-
ningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige tilrette-
læggelse over 2 år.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
valget af studieretning ved afslutningen af grundforløbet, jf.
stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen i den 2-
årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der udgår af
den obligatoriske fagrække, jf. § 25.
Grundforløb
§ 21. Grundforløbet skal danne grundlag for elevernes
valg og gennemførelse af studieretning og give eleverne fag-
lig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets ar-
bejdsmetoder.
Stk. 2. Grundforløbet består af undervisning i dansk, en-
gelsk, matematik og samfundsfag og i nogle af de studieret-
ningsfag, som udbydes af institutionen. Undervisningen i
disse studieretningsfag skal understøtte elevernes valg af
studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår
en grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene.
Stk. 3. I grundforløbet indgår tillige undervisning i
1) naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling i
uddannelsen til teknisk studentereksamen,
2) almen sprogforståelse og økonomisk grundforløb i ud-
dannelsen til merkantil studentereksamen og
3) almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundfor-
løb i uddannelsen til almen studentereksamen.
Stk. 4. Institutionens leder kan beslutte, at der i grundfor-
løbet herudover indgår undervisning i andre obligatoriske
fag end de i stk. 2 nævnte.
Stk. 5. Forløbene, der er nævnt i stk. 3, evalueres ved af-
sluttende, interne prøver, som tæller med i elevens samlede
eksamensresultat. Endvidere foretages en skriftlig screening
i matematik i løbet af grundforløbet.
Stk. 6. Hver elev deltager i løbet af grundforløbet i en
evalueringssamtale, der afdækker elevens faglige niveau og
ønsker til videregående uddannelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
grundforløbet, herunder om mål for og indhold og omfang
af de forløb, der er nævnt i stk. 3.
Studieretningsforløb
§ 22. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed
for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studie-
retningsforløb består af obligatoriske fag, studieretningsfag
og valgfag i samspil med hinanden.
5
Stk. 2. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle
elever i uddannelsen til teknisk studentereksamen have
mindst tre fag på A-niveau og i de 3- og 2-årige uddannelser
til almen studentereksamen og uddannelsen til merkantil
studentereksamen have mindst fire fag på A-niveau.
§ 23. I uddannelsen til teknisk studentereksamen er de ob-
ligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieret-
ningsforløb følgende:
1) Biologi på C-niveau.
2) Dansk på A-niveau.
3) Engelsk på B-niveau.
4) Fysik på B-niveau.
5) Idéhistorie på B-niveau.
6) Kemi på B-niveau.
7) Kommunikation/it eller informatik på C-niveau.
8) Matematik på B-niveau.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) Teknikfag på A-niveau.
11) Teknologi på B-niveau.
Stk. 2. Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-ni-
veau, anses for at have afsluttet faget biologi på B-niveau.
Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses
for at have afsluttet faget fysik på B-niveau.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
§ 24. I uddannelsen til merkantil studentereksamen er de
obligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieret-
ningsforløb følgende:
1) Afsætning på B-niveau.
2) Dansk på A-niveau.
3) Engelsk på A-niveau.
4) Erhvervsjura på C-niveau.
5) Historie på B-niveau.
6) Informatik på C-niveau.
7) International økonomi på B-niveau.
8) Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med
mindst tre fremmedsprog.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) Virksomhedsøkonomi på B-niveau.
11) 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-ni-
veau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau,
hvis det er et fortsættersprog: fransk begyndersprog,
fransk fortsættersprog, tysk begyndersprog, tysk fort-
sættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyn-
dersprog, russisk begyndersprog, spansk begyn-
dersprog eller spansk fortsættersprog.
Stk. 2. Elever, der afslutter faget it på A-niveau, anses for
at have afsluttet faget informatik på B-niveau.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
§ 25. I uddannelsen til almen studentereksamen er de ob-
ligatoriske fag og niveauer for alle elever uanset studieret-
ningsforløb følgende:
1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på B-niveau.
3) Fysik på C-niveau.
4) Historie på A-niveau.
5) Idræt på C-niveau.
6) Matematik på B-niveau, dog C-niveau for elever med
flere end tre fremmedsprog eller med tre fremmed-
sprog på mindst A-, A- og B-niveau.
7) Oldtidskundskab på C-niveau.
8) Religion på C-niveau.
9) Samfundsfag på C-niveau.
10) 2. fremmedsprog i form af et af følgende fag på A-ni-
veau, hvis det er et begyndersprog, og på B-niveau,
hvis det er et fortsættersprog: fransk begyndersprog,
fransk fortsættersprog, tysk begyndersprog, tysk fort-
sættersprog, italiensk begyndersprog, kinesisk begyn-
dersprog, russisk begyndersprog, spansk begynder-
sprog eller spansk fortsættersprog.
11) Et af følgende kunstneriske fag på C-niveau: billed-
kunst, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller
musik.
12) To af følgende naturvidenskabelige fag på C-niveau:
biologi, informatik, kemi eller naturgeografi.
Stk. 2. Elever, der ikke følger en studieretning inden for
hovedområdet »Naturvidenskab», jf. bilag 1, skal afslutte
mindst et af de naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og
12, på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever, der
har mindst tre fremmedsprog.
Stk. 3. Elever, der ikke følger en studieretning inden for
hovedområdet »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, fritages for
kravet om to naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12,
hvis de afslutter et af disse fag på mindst B-niveau og faget
fysik på mindst B-niveau. Elever, der har mindst tre frem-
medsprog, fritages for kravet om to naturvidenskabelige fag
efter stk. 1, nr. 12, hvis de afslutter et af disse fag eller faget
fysik på mindst B-niveau.
Stk. 4. Elever, der følger en studieretning inden for hoved-
området »Naturvidenskab«, jf. bilag 1, skal have tre af de
naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 12, medmindre ele-
vens naturvidenskabelige fag efter stk. 1, nr. 3 og 12, enten
alle er på mindst B-niveau eller er på A-, B- og C-niveau.
Elever, der afslutter faget bioteknologi på A-niveau, anses
for at have afsluttet fagene biologi og kemi på B-niveau.
Elever, der afslutter faget geovidenskab på A-niveau, anses
for at have afsluttet fagene fysik og naturgeografi på B-ni-
veau.
Stk. 5. Elever, der følger en studieretning inden for hoved-
området »Sprog«, jf. bilag 1, kan udskifte et af de i stk. 1,
nr. 12, nævnte fag med latin.
Stk. 6. Elever, der afslutter faget græsk på A-niveau, an-
ses for at have afsluttet faget oldtidskundskab på C-niveau.
Stk. 7. Institutioner efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser kan lade deres elever udskifte fag
nævnt i stk. 1, nr. 5, 7, 11 eller 12, med andre gymnasiale
fag på C-niveau eller med et løft af niveau i et fag. Sådanne
institutioner kan frit tilrettelægge undervisningen i de fag,
der er nævnt i stk. 1, nr. 5 og 11, dog således, at eleverne
skal nå de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i
medfør af stk. 8.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
6
§ 26. Hver institution udbyder et antal studieretninger fra
oversigten i bilag 1. Antallet af studieretninger skal stå i ri-
meligt forhold til antallet af elever på den pågældende ud-
dannelse på institutionen.
Stk. 2. Institutionens leder opretter studieretninger fra
oversigten i bilag 1 og kan i forbindelse med dannelsen af
studieretningsklasser, jf. § 31, oprette klasser med elever
med forskellige studieretninger.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at en insti-
tution med et særligt uddannelsesmiljø eller en bestemt fag-
lig ekspertise kan udbyde en lokal studieretning, der ikke
fremgår af bilag 1. Det er en betingelse, at der i studieretnin-
gen indgår studieretningsfag, som i antal og niveau svarer til
principperne bag studieretningerne i bilag 1, som har gode
muligheder for fagligt samspil, og som kan give direkte ad-
gang til relevante videregående uddannelser.
Stk. 4. Institutionens leder kan for elever, som i studieret-
ningsforløbet skifter uddannelse eller institution, som går
om eller vender tilbage fra orlov, eller som har fået merit,
tillade, at et eller flere studieretningsfag afviger fra resten af
klassens både med hensyn til fag og niveau.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
godkendelse af lokale studieretninger.
§ 27. Institutionen skal udbyde en række valgfag på A-,
B- og C-niveau, som eleverne kan vælge imellem.
Stk. 2. Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af
valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti tilmeldte elever,
skal dog altid oprettes. Udbyder institutionen uddannelse på
flere forskellige uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert
enkelt uddannelsessted.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.
Generelt for uddannelsesforløbene
§ 28. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilret-
telægges, så elevernes almendannelse og studiekompetence
opnås på et fundament af kundskaber og viden i de enkelte
fag. Målene for almendannelse og studiekompetence opfyl-
des gennem uddannelsernes kombination af faglig bredde og
dybde og gennem samspillet mellem fagene i løbet af det
samlede uddannelsesforløb.
Stk. 2. Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilret-
telægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen mø-
der variation og progression i arbejdsformerne, og således at
alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fag-
ligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. In-
stitutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og
elever med særlige talenter.
Stk. 3. Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal
løbende evalueres, så elever og lærere informeres om ele-
vens faglige progression, og det skal sikres, at eleven syste-
matisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål
for egen udvikling.
Stk. 4. Ud over de prøver, som er nævnt i § 21, stk. 5, skal
eleverne i løbet af deres uddannelse til i alt mindst fem in-
terne skriftlige eller mundtlige prøver, som fastsættes af in-
stitutionens leder, med henblik på at eleverne får træning i
forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De inter-
ne prøver skal omfatte skriftlig eller mundtlig årsprøve i stu-
dieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på A- el-
ler B-niveau.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceud-
vikling.
§ 29. Uddannelsesforløbene og undervisningen skal tilret-
telægges, så eleven arbejder med at tilegne sig viden, kund-
skaber og kompetencer både i det enkelte fag og i flerfaglige
forløb.
Stk. 2. Undervisningen skal, hvor det er relevant, indehol-
de forløb og faglige aktiviteter, der styrker elevernes evne til
at håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet. Elev-
erne skal gennem undervisningen opnå viden om og erfarin-
ger med fagenes anvendelse, der modner deres evne til at re-
flektere over egne muligheder og at træffe valg om egen
fremtid i et studie-/karriereperspektiv og et personligt per-
spektiv.
Stk. 3. Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og al-
mene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at hono-
rere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bear-
bejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der
kræves i de videregående uddannelser.
Stk. 4. Undervisningen skal indeholde forløb og faglige
aktiviteter, hvor der arbejdes målrettet med at udvikle elev-
ernes evne til at arbejde kreativt og innovativt i fagene. Det
skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til og finde
løsninger på faglige problemstillinger, de ikke har mødt før.
Evnen til at være problemløsende skal prioriteres i både fag
og faglige samspil, hvor eleverne reflekteret og analyseren-
de skal anvende faglig viden og faglige metoder til at under-
søge og løse konkrete problemer.
Stk. 5. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne op-
når kundskaber og kompetencer gennem målrettet arbejde
med sprog og kulturforståelse i undervisningen. Det skal gø-
re eleverne dygtigere til at anvende sprog og give dem ind-
sigt i globale problemstillinger.
Stk. 6. Eleverne skal opnå digitale kompetencer, så de læ-
rer at anlægge et kritisk blik på digitale medier og at indgå i
digitale fællesskaber. I fagene skal eleverne lære at søge in-
formation og forholde sig kildekritisk, når de søger viden
gennem digitale medier, og gennem undervisningen skal
eleverne opnå erfaring med digitale fællesskaber og arbejde
med skabelsen af digitale produkter.
§ 30. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der
løbende i gymnasietiden indgå flerfaglige forløb, som forbe-
reder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på
tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde
med basal videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læ-
replanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse
problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet
mellem fagene og lære at foretage faglige metodeovervejel-
7
ser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordy-
belsestid til selvstændigt skriftligt arbejde i forbindelse med
samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes
skriftlige kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem
imod et studieretningsprojekt.
Stk. 2. I uddannelserne til teknisk og merkantil studenter-
eksamen indgår et studieområde, der skal styrke elevernes
metodebevidsthed og give dem indsigt i fagenes identitet og
forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal des-
uden medvirke til at udvikle og skabe progression i opbyg-
ningen af skriftlige kompetencer og generelle studiekompe-
tencer hos eleverne. Forløbet afsluttes med et studieområde-
projekt på tredje år.
Stk. 3. I uddannelsen til merkantil studentereksamen ind-
går en erhvervscase.
Stk. 4. I uddannelserne til teknisk og merkantil studente-
reksamen indgår i det samlede forløb frem til eksamen akti-
viteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse og
indsigt i betydningen heraf og indsigt i andre forhold af be-
tydning for den personlige sundhed.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
samspil mellem fagene, studieområdet, studieretnings- og
studieområdeprojektet, erhvervscasen og fysisk aktivitet.
§ 31. Undervisningen i uddannelserne organiseres med
udgangspunkt i klasser og hold. Ved afslutningen af grund-
forløbet dannes klasser i forbindelse med fordelingen af ele-
ver i studieretninger. Studieretningsklasserne skal understøt-
te et fagligt samspil mellem studieretningsfagene, obligato-
riske fag og valgfag samt elevernes tilhørsforhold til klassen
i den valgte studieretning. Hovedparten af undervisningen
foregår i studieretningsklassen, samtidig med at elevernes
individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning
på tværgående hold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddan-
nelsen og mellem uddannelser.
§ 32. Institutionens leder påser, at der også afvikles un-
dervisningstid og fordybelsestid, jf. § 19, i prøve- og eksa-
mensperioden. Dette gælder dog ikke ubetinget i sidste ek-
samenssemester.
Kapitel 4
Organisering og indhold af uddannelsen til hf-eksamen
§ 33. Undervisningstiden i den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet,
dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærer-
styret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organise-
ret af institutionen til realisering af uddannelsens formål og
de faglige mål i fagene m.v., herunder faglig og metodisk
vejledning, interne prøver og evalueringer, fællestimer og
andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstem-
melse med uddannelsens formål.
Stk. 2. Omfanget af elevernes selvstændige skriftlige ar-
bejde opgøres i fordybelsestid. Institutionens leder kan stille
krav om elevernes tilstedeværelse ved afvikling af fordybel-
sestid, således at den bedst muligt kan understøtte de aktivi-
teter, som er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Undervisningstid og fordybelsestid opgøres i timer
a 60 minutter.
Stk. 4. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er under-
visningstiden for den enkelte elev mindst 1.705 timer og
overstiger normalt ikke 1.755 timer. Fordybelsestiden er
mindst 300 timer for den enkelte elev. For elever med udvi-
dede fagpakker, jf. § 37, stk. 3, øges undervisningstiden med
250 timer. Fordybelsestiden øges med mindst 100 timer.
Stk. 5. Hovedparten af undervisningstiden, jf. stk. 4, er
fordelt på de enkelte fag og undervisningsforløb, herunder
den større skriftlige opgave. I undervisningstiden indgår her-
udover en pulje for den enkelte elev på 80 timer i uddannel-
sen, hvorfra institutionens leder kan fordele timer til fag el-
ler faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov
for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige ta-
lentindsatser.
Stk. 6. Hovedparten af fordybelsestiden, jf. stk. 4, er for-
håndstildelt de enkelte fag med skriftligt arbejde og den
større skriftlige opgave. Resten fordeles af institutionens le-
der på fag med skriftligt arbejde.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fordeling af undervisningstid og fordybelsestid på de enkelte
fag m.v.
§ 34. Undervisningen på den 2-årige uddannelse til hf-ek-
samen organiseres med udgangspunkt i klasser og hold. Ef-
ter afslutningen af andet semester kan der dannes nye klas-
ser i forbindelse med fordelingen af elever på fagpakker.
Fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mel-
lem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valg-
fag, jf. § 36, og elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i
klassen. Hovedparten af undervisningen foregår i klassen,
samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan
tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddan-
nelsen og mellem uddannelser.
§ 35. Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen består af fire
semestre, hvori der undervises i fag, herunder som obligato-
riske fag og faggrupper samt fagpakker og valgfag, og hvori
der indgår et antal faglige projekt- og praktikforløb.
Stk. 2. Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilret-
telægges, således at eleverne gennem hele uddannelsen mø-
der variation og progression i arbejdsformerne, og således at
alle elever uanset social baggrund udfordres og trives fag-
ligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan. In-
stitutionen skal sikre tilbud til elever med særlige behov og
elever med særlige talenter.
Stk. 3. Elevernes faglige udbytte af undervisningen skal
løbende evalueres, så elever og lærere informeres om ele-
vens faglige progression, og det skal sikres, at eleven syste-
matisk inddrages i evalueringen gennem arbejdet med mål
for egen udvikling.
Stk. 4. Ved afslutningen af første semester afdækkes den
enkelte elevs foreløbige kompetenceudvikling, herunder i
dansk, engelsk og matematik, som grundlag for institutio-
8
nens vejledning af eleven i forhold til videre valg af fag og
fagpakker. Afrapportering af elevernes projekt- og praktik-
forløb og eventuelle interne prøver inddrages også i den lø-
bende vejledning af eleverne om fagvalg og videre uddan-
nelsesvalg.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceud-
vikling.
§ 36. Fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, jf. § 37, stk. 2, skal i samspil med de obligatoriske fag,
faggruppen og projekt- og praktikforløbene understøtte ud-
dannelsens professionsorientering og dermed give eleverne
mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal med-
virke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de
skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos
eleverne.
Stk. 2. § 29 gælder tilsvarende for den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
det faglige samspil mellem obligatoriske fag og faggrupper,
fag i fagpakker, valgfag og projekt- og praktikforløb.
§ 37. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er de obli-
gatoriske fag og niveauer samt faggrupper for alle elever
følgende:
1) Dansk på A-niveau.
2) Engelsk på B-niveau.
3) Matematik på C-niveau.
4) En kultur- og samfundsfaggruppe bestående af historie
på B-niveau og religion og samfundsfag på C-niveau.
5) En naturvidenskabelig faggruppe bestående af biologi,
geografi og kemi, alle på C-niveau.
6) Enten faget idræt på C-niveau eller et af følgende
kunstneriske fag på C-niveau: billedkunst, dans, design
og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik.
Stk. 2. Institutionen udbyder et antal fagpakker, som hver
består af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målret-
tet mod et bredt videregående uddannelsesområde på især
erhvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker
uden overbygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-ni-
veau af fag efter stk. 1, et løft til B-niveau af et fag efter stk.
1 og et nyt fag på C-niveau eller to nye fag på henholdsvis
B- og C-niveau. Institutioner med højst to klasser på uddan-
nelsen pr. årgang kan dog udbyde fagpakker, der består af to
nye fag på C-niveau.
Stk. 3. Institutionen kan også udbyde udvidede fagpakker,
der er målrettet mod et bredt videregående uddannelsesom-
råde på universiteterne (fagpakker med overbygning). Udvi-
dede fagpakker skal ud over de fag eller løft, der er nævnt i
stk. 2, bestå af to eller eventuelt tre yderligere løft af niveau
i fag, heraf et til to løft til A-niveau. For elever, der har un-
der 3,0 i gennemsnit af prøver, herunder eventuelle interne
prøver, aflagt i første og andet semester og ønsker en udvi-
det fagpakke, gennemføres en faglig screening og vejled-
ningssamtale ved afslutningen af andet semester.
Stk. 4. Institutionens leder opretter konkrete fagpakker og
kan i forbindelse med dannelsen af fagpakkeklasser, jf. § 34,
oprette klasser med elever med forskellige fagpakker.
Stk. 5. Eleverne har mindst et valgfag ud over den valgte
fagpakke, dog ikke elever på en udvidet fagpakke med et
tredje yderligere løft. Et valgfag består af ét nyt fag på C-
niveau eller et løft af niveau i et fag.
Stk. 6. Institutioner efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser har mulighed for at begrænse insti-
tutionens fagpakkeudbud til udvidede fagpakker. Sådanne
institutioner kan frit tilrettelægge undervisningen i de fag,
som er nævnt i stk. 1, nr. 6, dog således, at eleverne skal nå
de mål for fagene, som fremgår af regler fastsat i medfør af
stk. 7.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer, om
projekt- og praktikforløb og om den større skriftlige opgave.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan indgå i udvidede fagpakker,
og om bindinger mellem fagene.
§ 38. Første og andet semester består af undervisning i de
obligatoriske fag og faggrupper, dog kan engelsk på B-ni-
veau påbegyndes i andet semester. I hvert af semestrene
gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknytning til
mindst et fag eller en faggruppe. Valgfag kan påbegyndes i
andet semester.
Stk. 2. Tredje semester består af undervisning i dansk og
engelsk og kultur- og samfundsfaggruppen, fag fra en fag-
pakke valgt af den enkelte elev og eventuelt valgfag. Fjerde
semester består af undervisning i dansk, eventuelt engelsk
på B-niveau, fag fra fagpakken og eventuelt valgfag og ud-
arbejdelse af en større skriftlig opgave. I mindst et af disse
semestre gennemføres et projekt- og praktikforløb i tilknyt-
ning til fagpakken.
Stk. 3. Institutioner efter lov om private institutioner for
gymnasiale uddannelser er ikke bundet af den placering af
undervisningen i obligatoriske fag, faggrupper og valgfag,
som fremgår af stk. 1 og 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
organisering og indhold af den 2-årige uddannelse til hf-ek-
samen.
§ 39. Institutionen skal udbyde en række valgfag på B- og
C-niveau, som alle elever kan vælge imellem. Derudover
kan institutionen udbyde valgfag på A-niveau, som elever
med udvidet fagpakke kan vælge imellem.
Stk. 2. Institutionens leder beslutter udbud og oprettelse af
valgfag. Valgfag, hvortil der er mindst ti tilmeldte elever,
skal dog altid oprettes. Udbyder institutionen uddannelse på
flere forskellige uddannelsessteder, gælder 2. pkt. for hvert
enkelt uddannelsessted.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.
§ 40. § 32 gælder tilsvarende for den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen.
§ 41. Hf-enkeltfag kan følges af kursister, der ønsker at
opnå kompetencer i konkrete fag eller fagelementer.
9
Stk. 2. Hf-enkeltfag kan endvidere følges af kursister, der
ønsker at opnå studiekompetence til bestemte videregående
uddannelser, hvortil der ikke er krav om en fuld gymnasial
eksamen, eller at supplere en gymnasial eksamen med hen-
blik på at opfylde specifikke adgangskrav til bestemte vide-
regående uddannelser.
Stk. 3. Hf-enkeltfag kan af personer uden en gymnasial
eksamen sammenstykkes til en fuld højere forberedelsesek-
samen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-ek-
samen fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, enten med
en fagpakke, jf. § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning)
eller med en udvidet fagpakke, jf. § 37, stk. 3, (hf-eksamen
med overbygning). Den samlede undervisningstid skal
mindst svare til undervisningstiden i den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen, jf. § 33, stk. 4. Disse kursister skal have til-
bud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og
om individuelt eller i grupper at udarbejde et skriftligt eksa-
mensprojekt. Fagene, der i den 2-årige uddannelse til hf-ek-
samen indgår i faggrupper, jf. § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, følges
dog som enkeltfag, uanset om de afsluttes på C-niveau eller
på et højere niveau.
Stk. 4. En person, som har en hf-eksamen uden overbyg-
ning eller en højere forberedelseseksamen uden overbyg-
ning, kan uden nærmere aftale med en institution om et sup-
plerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, opnå en over-
bygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt om-
fang. For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en over-
bygning, skal faget bestås. Hvis der indgår flere karakterer i
faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på
mindst 2,0.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer og
om det skriftlige eksamensprojekt.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag og om, hvilke fag
og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
hf-enkeltfag, og om bindinger i og mellem fagene.
Kapitel 5
Mødepligt, aktiv deltagelse, oprykning m.v.
§ 42. Elever og kursister har mødepligt og pligt til at del-
tage aktivt i undervisningen.
Stk. 2. Institutionens leder er forpligtet til at gribe ind over
for elevers og kursisters fravær. Bestemmelser herom fast-
sættes i institutionens studie- og ordensregler, jf. § 43, stk.
1.
§ 43. Institutionens leder fastsætter institutionens studie-
og ordensregler, jf. dog stk. 3. Institutionens leder gør ele-
verne og kursisterne bekendt med studie- og ordensreglerne.
Stk. 2. Eleverne og kursisterne har pligt til at følge studie-
og ordensreglerne. Institutionens leder træffer afgørelse om
iværksættelse af sanktioner over for elever og kursister, der
ikke følger institutionens studie- og ordensregler.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
studie- og ordensreglerne, herunder om iværksættelse af
sanktioner over for elever og kursister, der ikke følger stu-
die- og ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at der også kan iværksættes sanktioner i
anledning af elevadfærd, der er udvist uden for institutionen,
hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden
på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbage-
holdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske
grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institu-
tionens tilbud ophører, og regler om elevers frivillige med-
virken i institutioners test for rusmidler.
§ 44. Institutionens leder kan i særlige tilfælde nægte en
elev oprykning til næste klassetrin, hvis det vurderes, at ele-
ven ikke har opnået et tilstrækkeligt udbytte af det hidtil
gennemførte undervisningsforløb. Det er en nødvendig, men
ikke tilstrækkelig forudsætning for at nægte oprykning, at
eleven har under 2,0 i gennemsnit.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
institutionens leders adgang til at nægte en elev oprykning.
Kapitel 6
Prøver og eksamen
§ 45. Studentereksamen er en samlet eksamen, som om-
fatter mindst ti prøver efter udtræk, men som dog altid om-
fatter en mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieret-
ningsprojekt, jf. § 30, stk. 1, eller et studieområdeprojekt, jf.
§ 30, stk. 2, en skriftlig prøve i dansk på A-niveau og i ud-
dannelsen til teknisk studentereksamen en prøve i teknikfag
på A-niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren udtrækker hvert år, hvil-
ke fag den enkelte elev skal aflægge prøve i. Institutionens
leder gør hvert år eleverne bekendt med, i hvilke fag de skal
aflægge prøve.
Stk. 3. En elev på de 3-årige uddannelser til teknisk, mer-
kantil og almen studentereksamen, der i løbet af tredje år
forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan som
selvstuderende eller gennem enkeltfag afslutte sin studenter-
eksamen som enkeltfagseksamen. Det samme gælder en
elev på den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen,
der i løbet af andet år forlader uddannelsen uden at have
fuldført denne. En studentereksamen som enkeltfagseksa-
men skal opfylde samme krav til omfang, niveauer og fag
som en eksamen opnået efter det sammenhængende uddan-
nelsesforløb, herunder en mundtlig prøve i et studieretnings-
projekt eller et studieområdeprojekt.
§ 46. En hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-
eksamen omfatter følgende:
1) Prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matema-
tik samt i et af de i § 37, stk. 1, nr. 6, nævnte fag.
2) En mundtlig prøve i et af de fag, der indgår i kultur- og
samfundsfaggruppen, og i et af de fag, der indgår i den
naturvidenskabelige faggruppe, begge efter udtræk, og
en individuel, intern mundtlig prøve i hver af de to fag-
grupper, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt
indhold.
3) Prøve i hvert af fagene i en fagpakke efter § 37, stk. 2
(hf-eksamen uden overbygning), eller efter § 37, stk. 3
(hf-eksamen med overbygning).
4) Prøve i valgfag efter § 37, stk. 5.
10
5) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38,
stk. 2.
Stk. 2. I det omfang niveauet i et fag omfattet af stk. 1, nr.
1-3, er løftet i en fagpakke eller som valgfag, indgår i eksa-
menen prøve i faget på det højeste niveau.
§ 47. § 46 gælder tilsvarende, når en højere forberedelses-
eksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i ste-
det for prøverne nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, indgår prøveka-
rakterer i alle fagene nævnt i § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, og idet
der indgår en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skrift-
ligt eksamensprojekt.
§ 48. Undervisningsministeren fastsætter hvert år, hvornår
prøver med centralt stillede opgaver afholdes. Institutionens
leder bestemmer, hvornår øvrige prøver afholdes på den en-
kelte institution inden for terminer, som er fastsat af under-
visningsministeren.
Stk. 2. Institutionens leder afholder prøverne.
Stk. 3. Prøverne er individuelle for hver elev eller kursist.
Det gælder dog ikke prøver, hvor flere elevers eller kursi-
sters deltagelse er en forudsætning for en del af prøvens
gennemførelse. Hver elev eller kursist bedømmes individu-
elt.
§ 49. Efter bestået eksamen på en uddannelse efter § 2,
stk. 1 og 3, udfærdiges et digitalt eksamensbevis.
Stk. 2. Eksamensbeviset for studentereksamen indeholder
ud over prøvekarakterer afsluttende standpunktskarakterer
(årskarakterer). Karaktererne på eksamensbeviset indgår bå-
de i studentereksamen og hf-eksamen med forskellig vægt i
eksamensresultatet.
Stk. 3. Til elever, der har aflagt alle de krævede prøver i et
gymnasialt indslusningskursus for flygtninge og indvandrere
(gif) efter § 65, stk. 4, udfærdiges et digitalt bevis for gif,
hvis gennemsnittet er på mindst 2,0. Karaktererne på beviset
indgår med forskellig vægt.
Stk. 4. En kursist på hf-enkeltfag kan anmode om at få ud-
færdiget et digitalt eksamensbevis for en sammenstykket hø-
jere forberedelseseksamen, når betingelserne herfor er op-
fyldt. Det samme gælder en person, der ønsker at afslutte en
studentereksamen som enkeltfagseksamen efter § 45, stk. 3.
Karaktererne på eksamensbeviset indgår med forskellig
vægt i eksamensresultatet.
Stk. 5. Elever og kursister skal efter anmodning modtage
en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis og bevis
for gif.
§ 50. En kursist på hf-enkeltfag, jf. § 41, og på gymnasial
supplering, jf. § 65, kan anmode om at få udfærdiget et digi-
talt prøvebevis for det enkelte fag, når vedkommende har af-
lagt prøve.
Stk. 2. Elever på de i § 2, stk. 1 og 3, nævnte uddannelser,
der forlader uddannelsen uden at have fuldført denne, kan
anmode om at få udfærdiget et digitalt prøvebevis for de af-
lagte prøver i afsluttede fag. Hvis der er givet afsluttende
standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget, anføres de op-
nåede karakterer på prøvebeviset.
Stk. 3. Kursisten eller eleven skal efter anmodning modta-
ge en bekræftet udskrift af det digitale prøvebevis.
§ 51. Elever på uddannelserne nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3,
og stk. 3, der forlader uddannelsen uden at have fuldført
denne, kan anmode om at få udfærdiget et digitalt deltager-
bevis for de afsluttede fag, der ikke er udtrukket til prøve.
Det er en forudsætning, at eleven har fuldført undervisnin-
gen i faget og har fået afsluttende standpunktskarakterer
(årskarakterer). Afsluttende standpunktskarakterer (årska-
rakterer) anføres på deltagerbeviset.
Stk. 2. Eleven skal efter anmodning modtage en bekræftet
udskrift af det digitale deltagerbevis.
§ 52. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
prøver og eksamen, herunder om udstedelse af digitalt eksa-
mens-, prøve- og deltagerbevis og bevis for gif.
§ 53. Andre end elever på de gymnasiale uddannelser kan
indstille sig til prøve som selvstuderende.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler her-
om.
§ 54. Personer med en gymnasial eksamen, der har fulgt
gymnasial supplering, jf. § 65, eller anden enkeltfagsunder-
visning på gymnasialt niveau med henblik på at opfylde spe-
cifikke adgangskrav til optagelse på en konkret videregåen-
de uddannelse, får genberegnet det adgangsgivende eksa-
mensresultat i de tilfælde, hvor prøveresultaterne fra de på-
gældende fag reducerer eksamensresultatet fra eksamensbe-
viset.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling
med uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler
om genberegningen, herunder om, i hvilke situationer der
skal ske genberegning, og om, at der ikke skal ske genbereg-
ning for visse uddannelser.
Kapitel 7
Institutionens lærere
§ 55. Lærere, der underviser i henhold til denne lov, skal
have undervisningskompetence i form af faglig kompetence,
jf. § 56, og i form af pædagogisk kompetence, jf. § 57, i et
eller flere fag i de gymnasiale uddannelser.
§ 56. Faglig kompetence er betinget af en kandidateksa-
men bestået ved et universitet i et eller flere fag i de gymna-
siale uddannelser. Det er endvidere en betingelse, at kandi-
datens uddannelse i sine enkeltdele og samlet har en sådan
faglig og metodisk bredde og dybde, at kandidaten kan un-
dervise fagligt forsvarligt i relation til målene for de gymna-
siale uddannelser.
Stk. 2. Det faglige niveau svarende til kandidateksamen
kan inden for de tekniske, teknologiske, herunder informa-
tionsteknologiske, naturvidenskabelige og erhvervsøkono-
misk orienterede fag desuden erhverves ved en professions-
bacheloruddannelse eller tilsvarende i kombination med re-
levant videre- og efteruddannelse og eventuelt relevant fag-
ligt kvalificerende erhvervsmæssig beskæftigelse.
Stk. 3. Lærere, der underviser i de erhvervsrelaterede fag,
skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring.
Stk. 4. I de enkelte undervisningsfag skal læreren have et
fagligt niveau, der opfylder de faglige mindstekrav i faget,
11
og som mindst svarer til et uddannelsesforløb, der er gen-
nemført på et universitet og af et omfang på 120 ECTS-
point på centralfagsniveau eller 90 ECTS-point på sidefags-
niveau.
Stk. 5. Institutionens leder tildeler faglig kompetence i
forbindelse med lærerens ansættelse på institutionen.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke faglige forudsætninger der skal være opfyldt som be-
tingelse for tildeling af faglig kompetence på grundlag af en
kandidateksamen eller en anden tilstrækkelig uddannelse, jf.
stk. 1 og 2.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
på hvilke betingelser personer, der ikke har faglig kompe-
tence, kan opnå undervisningskompetence efter denne lov.
§ 57. En lærer opnår pædagogisk kompetence ved at gen-
nemføre pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gym-
nasiale uddannelser.
Kapitel 8
Institutionens leders pædagogiske opgaver og ansvar
§ 58. Institutionens leder har det pædagogiske ansvar for
institutionens undervisning, prøver og eksamen over for un-
dervisningsministeren.
Stk. 2. Institutionens leder træffer alle konkrete afgørelser
vedrørende institutionens elever og kursister, medmindre
andet følger af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
§ 59. For at fastholde elever i uddannelse og sikre et sundt
læringsmiljø skal institutionen i samarbejde med Ungdom-
mens Uddannelsesvejledning og eventuelt Studievalg yde
bistand til de elever, der har behov herfor.
Stk. 2. Institutionens leder skal udarbejde retningslinjer
for trivsel og fastholdelse, jf. stk. 1, herunder om nedbrin-
gelse af frafald og om procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 60. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som eks-
kursioner m.v.
§ 61. Elever og kursister med nedsat funktionsevne, der
har behov for specialundervisning eller anden specialpæda-
gogisk bistand, skal have tilbud herom.
Stk. 2. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelæg-
ge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-
årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever,
der på grund af nedsat funktionsevne eller indlæringsvan-
skeligheder er forhindret i at følge undervisningen på nor-
mal vis.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og
om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne.
§ 62. Elever og kursister, der midlertidigt på grund af syg-
dom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervis-
ning, skal have tilbud om sygeundervisning.
Stk. 2. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelæg-
ge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-
årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever,
der på grund af alvorlig sygdom eller tilsvarende i længere
tid er forhindret i at deltage i undervisningen på normal vis.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
særligt tilrettelagt undervisning efter stk. 1, herunder om in-
stitutionens pligt til at rette henvendelse til eleven.
§ 63. Institutionens leder kan tillade, at 2-årige og 3-årige
uddannelsesforløb tilrettelægges over en 3-årig henholdsvis
4-årig periode for eliteidrætsudøvere, som ud over de sæd-
vanlige optagelsesbetingelser til gymnasiet opfylder idræts-
lige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk
Eliteidræt (Team Danmark), og for elever, der samtidig er
optaget på Musikalsk Grundkursus (mgk).
Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at et ud-
dannelsesforløb tilrettelægges efter stk. 1 for elever, der
samtidig er optaget på et lignende uddannelsesforløb inden
for andre kunstneriske udtryksformer end musik.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen kan tilrettelægges som et 3-
årigt forløb med supplerende kompetence i kombination
med maritim uddannelse i henhold til lov om maritime ud-
dannelser og i kombination med landbrugsuddannelse.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1-3.
§ 64. Institutionen tilbyder eleverne frivillig undervisning.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler her-
om.
§ 65. Gymnasial supplering giver personer med en eksa-
men fra en gymnasial uddannelse mulighed for at supplere
deres eksamen med henblik på at kunne blive optaget på og
gennemføre en konkret videregående uddannelse, jf. stk.
2-4.
Stk. 2. Der skal etableres gymnasiale suppleringskurser
(gsk) med det formål at give mulighed for, at personer med
en eksamen fra en gymnasial uddannelse, som i deres eksa-
men mangler et eller flere fag på et niveau, der er krævet for
at kunne søge optagelse på en konkret videregående uddan-
nelse, eller som skal forbedre karakteren i allerede gennem-
førte fag for at opfylde adgangskravet til optagelse på en
konkret videregående uddannelse, kan opfylde sådanne
krav.
Stk. 3. En person, som har en hf-eksamen uden overbyg-
ning eller en højere forberedelseseksamen uden overbyg-
ning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb bestå-
ende af nærmere bestemte enkeltfag opnå en sådan overbyg-
ning. Indholdet af et sådant supplerende overbygningsforløb
fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale institu-
tion og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for
et halvt år. I forløbet kan indgå undervisning på hold fra
gsk, jf. stk. 2, eller fra hf-enkeltfag, jf. § 41. For at et givet
fag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget be-
stås. Indgår der flere karakterer i faget, er kravet om, at faget
skal bestås, opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.
12
Stk. 4. Der skal etableres gymnasiale indslusningskurser
for flygtninge og indvandrere (gif) for personer, der i hjem-
landet har aflagt en eksamen, der i kraft af sådan supplering
kan sidestilles med en dansk studentereksamen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
gymnasial supplering, herunder om anvendelse af gsk til an-
dre formål end de i stk. 2 nævnte.
§ 66. Lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende an-
vendelse ved elevers skader under uddannelserne, der skyl-
des undervisning under arbejdspladslignende forhold.
§ 67. Dele af undervisningen i de gymnasiale uddannelser
kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for ele-
ver, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på for-
hånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlan-
det i et semester eller efter særlig tilladelse fra undervis-
ningsministeren i op til 1 år.
Stk. 2. Deltager en elev trods tilmelding ikke i opholdet
ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det ele-
vens institution at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan
fortsætte i den ordinære uddannelse på den institution, hvor
vedkommende allerede er optaget, eller på en anden institu-
tion.
§ 68. Undervisningsministeren kan tillade, at en instituti-
on efter lov om private institutioner for gymnasiale uddan-
nelser med udgangspunkt i Steinerpædagogikken kan udby-
de den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden afholdelse af
prøver og dokumentation gennem eksamensbevis. I stedet
dokumenteres elevernes gennemførelse af uddannelsen ved
et vidnesbyrd, der i sproglig form redegør for de kompeten-
cer, eleverne har opnået i de enkelte fag og uddannelsen
som helhed.
Kapitel 10
Fravigelser af loven
§ 69. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde kan undervisningsministeren i særlige til-
fælde for en tidsbegrænset periode fravige loven. Fravigelse
efter 1. pkt. kan ikke omfatte bestemmelserne i kapitel 1,
bortset fra § 2, og kapitel 2, bortset fra §§ 16 og 17, bestem-
melserne i § 29 og § 42 og bestemmelserne i kapitel 7 og
kapitel 8. Det er en betingelse, at forsøgsvirksomhed og pæ-
dagogisk udviklingsarbejde ikke forringer elevernes eller
kursisternes muligheder for at gøre brug af deres gymnasiale
eksamen som grundlag for videregående studier eller rettig-
heder i anden henseende. Det er desuden en betingelse, at
forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde gen-
nemføres, med henblik på at der kan tages stilling til behov
for lovændringer.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige lovens be-
stemmelser om tilrettelæggelsen af det første år i en 3-årig
uddannelse til teknisk eller almen studentereksamen, i tilfæl-
de hvor en institution, der er godkendt til en sådan uddan-
nelse, udbyder international baccalaureate (ib), hvis det sker
for at sikre, at elever på uddannelserne efter første år har
mulighed for at fortsætte på andet år af uddannelsen eller at
fortsætte deres uddannelse på international baccalaureate
(ib).
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige loven for en
enkelt elev eller kursist, hvor helt særlige forhold gør sig
gældende.
Kapitel 11
Tilsyn, kvalitetssystem og klage
§ 70. Undervisningsministeren har det overordnede an-
svar for og fører tilsyn med undervisning, prøver og eksa-
men i henhold til denne lov.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan give påbud til institu-
tionens leder i pædagogiske anliggender.
§ 71. Institutionens leder fastlægger et system til kvali-
tetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddan-
nelserne og undervisningen.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler her-
om.
§ 72. En elev eller kursist kan klage til undervisningsmi-
nisteren over institutionens leders afgørelser efter loven, når
klagen vedrører retlige spørgsmål.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
klageadgangen, herunder om, hvorvidt klageadgangen i for-
hold til bestemte afgørelser ikke er begrænset til retlige
spørgsmål. Ministeren kan i regler om klage over afgørelser
i forbindelse med prøver og eksamen fastsætte, at omprøve
og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
§ 73. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse
under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministe-
ren.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 74. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx)
(gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 9. juni
2015, lov om højere handelseksamen (hhx) og højere tek-
nisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af 8. marts
2016, og lov om uddannelsen til højere forberedelseseksa-
men (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 9. juni
2015, ophæves den 1. januar 2017.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for undervisning af
elever og kursister, der har påbegyndt en gymnasial uddan-
nelse, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) eller
gymnasial supplering før den 1. august 2017, eller for un-
dervisning af elever, der er begyndt studenterkursus før den
1. august 2018. For disse elever og kursister finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4-7 og § 75. For
disse elever og kursister gælder dog de studie- og ordensreg-
ler, som institutionens leder fastsætter efter § 43.
13
Stk. 4. §§ 7-15 finder ikke anvendelse for optagelse på de
3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen med henblik på påbegyndelse af undervis-
ning i skoleårene 2017-18 og 2018-19. I disse skoleår opta-
ges eleverne på de 3-årige gymnasiale uddannelser og den
2-årige uddannelse til hf-eksamen efter de hidtil gældende
regler, jf. dog stk. 5 om optagelse på den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse.
Stk. 5. Uanset stk. 4 har en ansøger i skoleårene 2017-18
og 2018-19 retskrav på optagelse på den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen i direkte forlængelse af 9. klasse under føl-
gende forudsætninger:
1) Ansøgeren har afsluttet undervisningen på 9. klassetrin
efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gen-
nemført en undervisning, der står mål med, hvad der al-
mindeligvis kræves i folkeskolen.
2) Ansøgeren har rettidigt søgt om optagelse i direkte for-
længelse af 9. klasse.
3) Ansøgeren er vurderet uddannelsesparat i henhold til
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v.
4) Ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervis-
ning i 2. fremmedsprog i
a) 7.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende
undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse
sker med henblik på påbegyndelse af undervisning
i skoleåret 2017-18, eller
b) 6.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende
undervisning, der står mål hermed, hvis optagelse
sker med henblik på påbegyndelse af undervisning
i skoleåret 2018-19.
5) Ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-
klasseprøver ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin.
6) Ansøgeren har opnået mindst 4,0 i karaktergennemsnit
af de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatori-
ske 9.-klasseprøver.
Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse for undervisning af
kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag) eller gymnasial supplering eller af elever i sammenhæn-
gende uddannelsesforløb i fag med skriftlig prøve, som vil
skulle afsluttes i en eksamenstermin, hvor der endnu ikke af-
lægges prøve efter denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov. For disse elever og kursister finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse. For disse elever og kursister gæl-
der dog de studie- og ordensregler, som institutionens leder
fastsætter efter § 43.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter, fra hvilket
tidspunkt de i §§ 49-51 nævnte beviser udstedes digitalt.
Indtil da finder de hidtil gældende regler om udstedelse af
eksamens-, prøve- og deltagerbevis anvendelse. Ministeren
fastsætter endvidere, fra hvilket tidspunkt der skal ske gen-
beregning af det adgangsgivende eksamensresultat, jf. § 54.
Stk. 8. Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 nævnte
love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af reg-
ler fastsat i medfør af denne lov.
§ 75. Elever og kursister omfattet af § 74, stk. 3, som har
påbegyndt et sammenhængende uddannelsesforløb før den
1. august 2017, for studenterkursus før den 1. august 2018,
har krav på at kunne afslutte uddannelsesforløbet, aflægge
prøver og opnå eksamen efter de hidtil gældende regler, så
længe de følger det ved påbegyndelsen planlagte uddannel-
sesforløb, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. En elev eller kursist omfattet af stk. 1, som bliver
forsinket i sit uddannelsesforløb, fordi vedkommende efter
aftale med institutionens leder under forløbet afbryder un-
dervisningen i op til højst 1 år, går et klassetrin om eller får
udstrakt sit uddannelsesforløb over 1 ekstra år i medfør af de
hidtil gældende regler, har krav på at afslutte uddannelses-
forløbet, aflægge prøver og opnå eksamen efter de hidtil
gældende regler, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. En elev eller kursist omfattet af stk. 1, som ud over
de situationer, som er nævnt i stk. 2, afbryder sit uddannel-
sesforløb, og som genoptages på en gymnasial uddannelse
efter den 1. august 2017, afslutter uddannelsesforløbet efter
denne lov og regler fastsat i medfør heraf, medmindre insti-
tutionens leder i forbindelse med tildeling af merit tillader
den pågældende at følge et uddannelsesforløb for andre ele-
ver og kursister, der i medfør af stk. 1 afslutter uddannelses-
forløbet efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan institutionens leder, når det
er hensigtsmæssigt, efter den 1. august 2017 bestemme, at
en elev eller kursist, der i medfør af stk. 1 og 2 afslutter ud-
dannelsesforløbet efter de hidtil gældende regler, skal mod-
tage undervisning og aflægge prøver i visse fag efter denne
lov og regler fastsat i medfør heraf. I disse tilfælde kan insti-
tutionens leder udstede eksamensbevis, hvori indgår fag og
prøver efter både de hidtil gældende regler og denne lov el-
ler regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5. Kursister på gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-
enkeltfag) kan til og med den 20. september 2019 anmode
om at få udstedt et eksamensbevis for en samlet enkeltfags-
eksamen efter de hidtil gældende regler, dog således at kra-
vet i hf-lovens § 23, nr. 3, litra d, jf. lovbekendtgørelse nr.
767 af 9. juni 2015, anses for opfyldt, hvis kursisten har en-
gelsk eller historie på A-niveau og enten et fag på B-niveau
og et fag på C-niveau eller tre fag på C-niveau.
§ 76. Undervisningsministeren fremsætter forslag til lov
om revision af loven i folketingsåret 2021-22.
§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
14
Bilag 1
Liste over mulige studieretninger i uddannelserne til teknisk, merkantil og almen
studentereksamen, jf. lovens § 26
Uddannelsen til teknisk studentereksamen
Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2
Anvendt naturviden-
skab
Bioteknologi A Samfundsfag B
Bioteknologi A Idræt B
Bioteknologi A Matematik A
Matematik A Fysik A
Matematik A Kemi A
Matematik A Geovidenskab A
Matematik A Biologi B
Matematik A Informatik B
Matematik A Programmering B
Teknologi Teknologi A Matematik A
Teknologi A Samfundsfag B
Teknologi A Design B
Kommunikationsteknik Kommunikation og it A Matematik A
Kommunikation og it A Programmering B
Kommunikation og it A Tysk fortsættersprog B
Kommunikation og it A Fransk fortsættersprog B eller
spansk fortsættersprog B
Kommunikation og it A Samfundsfag B
Kommunikation og it A Design B
15
Uddannelsen til merkantil studentereksamen
Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2
Økonomi og marked Matematik A Virksomhedsøkonomi A
Matematik A International økonomi A
Virksomhedsøkonomi A International økonomi A
Virksomhedsøkonomi A Informatik B
Virksomhedsøkonomi A It A
Afsætning A Virksomhedsøkonomi A
Afsætning A Innovation B/Kun for Team Dan-
mark-elever: Idræt B
International økonomi A Afsætning A/Kun for Team Dan-
mark-elever: Idræt B
Økonomi og sprog International økonomi A Tysk fortsættersprog A eller
tysk begyndersprog A
International økonomi A Spansk fortsættersprog A eller
fransk fortsættersprog A eller
fransk begyndersprog A
Afsætning A Tysk fortsættersprog A eller
tysk begyndersprog A
Afsætning A Spansk fortsættersprog A eller
fransk fortsættersprog A eller
fransk begyndersprog A
Sprog Fortsættersprog1) A eller
begyndersprog2) A
Fortsættersprog1) A, B eller C eller
begyndersprog2) A eller B/Kun for
Team Danmark-elever: Idræt B
Noter:
1) Ved fortsættersprog forstås på A-, B- og C-niveau: fransk, spansk (når læreplaner i faget er udarbejdet) eller tysk.
2) ) Ved begyndersprog forstås på A- og B-niveau: fransk, italiensk, kinesisk, russisk, spansk eller tysk.
16
Uddannelsen til almen studentereksamen
Hovedområde Studieretningsfag 1 Studieretningsfag 2 Studieretningsfag 3
Naturvidenskab Matematik A Fysik B Kemi B
Matematik A Fysik B Kemi A
Matematik A Fysik A Kemi B
Matematik A Bioteknologi A Fysik B
Matematik A Geovidenskab A Kemi B
Biologi A Kemi B Kun for Team Danmark-ele-
ver: Idræt B*
Samfundsviden-
skab
Samfundsfag A Matematik A Kun for Team Danmark-ele-
ver: Idræt B*
Samfundsfag A Engelsk A
Samfundsfag A Tysk fortsættersprog A el-
ler
tysk begyndersprog A
Samfundsfag A Spansk fortsættersprog A
eller
fransk fortsættersprog A el-
ler
fransk begyndersprog A
Sprog Latin A Græsk A
Engelsk A Fortsættersprog1) A eller
Begyndersprog2) A
Fortsættersprog1) A, B eller
C eller
begyndersprog2) A, B eller C
Engelsk A Tysk fortsættersprog A el-
ler
tysk begyndersprog A
Samfundsfag B/Kun for
Team Danmark-elever: Idræt
B
Engelsk A Spansk fortsættersprog A
eller
fransk fortsættersprog A el-
ler
fransk begyndersprog A
Samfundsfag B/ Kun for
Team Danmark-elever: Idræt
B
Kunst Musik A Engelsk A
Musik A Tysk fortsættersprog A el-
ler
tysk begyndersprog A
Musik A Spansk fortsættersprog A
eller
fransk fortsættersprog A el-
ler
fransk begyndersprog A
Musik A Matematik A
Noter:
1) Ved fortsættersprog forstås på A-, B- og C-niveau: fransk, spansk (når læreplaner i faget er udarbejdet) eller tysk.
2) Ved begyndersprog forstås på A- og B-niveau: fransk, græsk (findes dog kun på A-niveau), italiensk, kinesisk, latin, russisk, spansk eller tysk. Ved begyn-
dersprog forstås på C-niveau: græsk eller latin.
* Denne tilrettelæggelse betyder, at eleverne får 50 timer mere end minimumstallet for uddannelsen, når de skal opfylde uddannelsens krav om fag og niveau-
er og desuden have et valgfag på C-niveau.
17