Fremsat den 16. december 2016 af Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 16. december 2016 af Rune Lund (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ny definition af voldtægt i straffeloven baseret på krav om samtykke
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte et lovforslag, der ændrer den gældende voldtægts-
bestemmelse i straffeloven til fremadrettet at være baseret på samtykke.
Beslutningsforslag nr. B 40 Folketinget 2016-17
AX019487
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for at
ændre straffelovens bestemmelse om voldtægt, så bestem-
melsen fremadrettet bliver baseret på samtykke.
Samtykkebaseret lovgivning vil betyde, at man som ud-
gangspunkt kun kan antage, at et andet menneske ønsker at
medvirke til eller deltage i en seksuel handling, hvis ved-
kommende indikerer, at dette er tilfældet, og direkte eller in-
direkte giver sit samtykke hertil. Samtykket kan til enhver
tid trækkes tilbage.
I debatten om samtykke er der mange, der forsøger at gøre
diskussionen så kompliceret, at man næsten får lyst til at op-
give alt på forhånd. Det er der efter forslagsstillernes vurde-
ring imidlertid ingen grund til. En samtykkebaseret bestem-
melse skal opbygges lige så enkelt som den bestemmelse, vi
har i dag. Det afgørende er, at samtykket skal gives frivilligt
bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situati-
on.
I Storbritannien og Australien er lovgivningen blevet ænd-
ret til at være samtykkebaseret. Det er sket i et forsøg på at
nedbringe det høje og relativt konstante antal af voldtægter
og seksuelle overgreb.
Forslagsstillerne mener, at man ved at læse bestemmelsen
om voldtægt skal kunne forstå, at parterne skal sige ja til
seksuelle aktiviteter, og at det derfor ikke er et krav, at offe-
ret har sagt nej eller gjort modstand, før der er tale om vold-
tægt. Det er naturligvis afgørende, at spørgsmålet om sam-
tykke eller ej skal bedømmes i forhold til øjeblikket for den
seksuelle handling og ikke i forhold til tidligere adfærd, på-
klædning el. lign.
Sex uden samtykke er voldtægt. At indgå i seksuelle akti-
viteter med et menneske, som ikke kan eller vil afgive sam-
tykke hertil, krænker den grundlæggende ret, som menne-
sker har til at bestemme over deres egen krop. Samtykke
kan kun gives af en person, som har sin frihed, og som er
bevidst om situationen i en sådan grad, at den pågældende er
i stand til at afgive et samtykke. Det udelukker, at en person,
som er meget påvirket af alkohol, stoffer, medicin eller an-
det, kan afgive samtykke.
Voldtægt og seksuelle overgreb er et ligestillingsproblem
og et samfundsproblem, som vi alle har ansvar for at løse
både på strukturelt og lovgivningsmæssigt niveau, men også
kulturelt og socialt ved at tale om vigtigheden af samtykke
og respekt i forbindelse med seksualitet, køn og seksuelle
handlinger.
Statistik og omfang
At blive udsat for seksuel vold og voldtægt er et voldsomt
traume, som kan have livslange psykiske konsekvenser.
I 2015 blev der anmeldt 628 voldtægter eller voldtægts-
forsøg til politiet. Der er dog et betydeligt mørketal, da langt
fra alle voldtægter anmeldes til politiet, og Det Kriminal-
præventive Råd estimerer, at der årligt begås omkring 4.200
tvangssamlejer, som både dækker over egentlige voldtægter
og andre tilsvarende forhold.
De tilfælde, hvor gerningsmanden og offeret kender hi-
nanden i forvejen, dækker over den største del af forholde-
ne. Kontakt- og overfaldsvoldtægter, hvor offeret overfaldes
uden at kende gerningsmanden, forekommer væsentligt
sjældnere. Der er ingen danske undersøgelser, der viser an-
delen af mænd og kvinder, der udsættes for seksuelle over-
greb, men engelske undersøgelser estimerer, at der i Eng-
land er tale om, at det i 92 pct. af tilfældene er kvindelige
ofre og i 8 pct. af tilfældene er mandlige ofre.
Internationale forpligtelser
Danmark ratificerede i 2014 Europarådets konvention til
forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet – den såkaldte Istanbulkonvention. Konventionen
trådte i kraft den 1. august 2014.
Istanbulkonventionens artikel 36 lyder således:
»Stk. 1. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller an-
dre foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at den
forsætlige udøvelse af følgende handlinger er strafbar:
a) uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal,
anal eller oral penetrering af seksuel karakter af en anden
persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand,
b) uden den pågældendes samtykke at udøve handlinger af
seksuel karakter med en anden person,
c) uden den pågældendes samtykke at få en anden person
til at udøve handlinger af seksuel karakter med en tredje-
mand.
Stk. 2. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for
den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra omstændighederne
ved den konkrete situation.
Stk. 3. Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre
foranstaltninger der er nødvendige for at sikre, at bestem-
melserne i stk. 1 også gælder for handlinger begået mod per-
soner som i henhold til national lovgivning anerkendes som
tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere.«
I forbindelse med Danmarks ratificering af konventionen
udarbejdede Justitsministeriet »Notat om lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser af Europarådets konvention til forebyggel-
se og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
(Council of Europe Convention on preventing and comba-
ting violence against women and domestic violence)« af 24.
juni 2013, jf. REU alm. del – bilag 340 (2012-13).
Justitsministeriet henviste alene til, at det fremgår af den
forklarende rapports pkt. 193, at det er overladt til de kontra-
herende parter at bestemme straffelovgivningens specifikke
ordlyd og de faktorer, som de anser for at udelukke et frivil-
ligt samtykke, og – i forhold til seksuel vold begået mod
personer over 18 år – at artikel 36 ikke har lovgivningsmæs-
sige konsekvenser, jf. Justitsministeriets notat, s. 45 f.
2
Forslagsstillerne bemærker dog, at den forklarende rap-
port til konventionen indeholder mange andre henvisninger
til Istanbulkonventions artikel 36, som Justitsministeriet ik-
ke adresserer i notatet. I punkt 191 i den forklarende rapport
fremgår bl.a., at landene ikke må sætte så strenge beviskrav
i forbindelse med seksuelle forbrydelser, at visse former for
voldtægt vil forblive ustraffet, fordi det ikke vil være muligt
at løfte bevisbyrden for den forurettede. Af rapporten frem-
går videre, at landene i medfør i konventionen skal sikre, at
seksuelle forbrydelser retsforfølges og straffes, uanset at den
forurettede ikke fysisk har gjort modstand, jf. https://
rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/
DisplayDCTMContent? documentId=09000016800d383a
Forslagsstillerne mener derfor, at en samtykkebaseret be-
stemmelse ikke alene vil være mere i overensstemmelse
med samfundets værdier, herunder den personlige frihed,
men den vil også være mere i overensstemmelse med Dan-
marks internationale forpligtelser, som bl.a. følger af Istan-
bulkonventionen.
3
Skriftlig fremsættelse
Rune Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ny definition af
voldtægt i straffeloven baseret på krav om samtykke.
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4