Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejen-
domsskat (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommu-
nale fordringer til kommunerne).
Karsten Lauritzen
/ Annemette Ottosen
15. december 2016
J.nr. 16-1389754
Skatteudvalget 2016-17
L 102 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet finder, at inddrivel-
se af fordringer til det offentlige
er et væsentligt område for rets-
sikkerheden. Advokatrådet påpe-
ger i den forbindelse, at manglen-
de inddrivelse af offentlige krav
vil medføre en indtægtsnedgang i
de offentlige kasser, som i sidste
ende skal bæres af øvrige borgere
og virksomheder.
Advokatrådet bemærker, at for-
dringer bedst og med størst inte-
resse inddrives af fordringshaver-
ne, og kan derfor tilslutte sig lov-
forslaget, som indebærer, at de
fortrinsberettigede kommunale
fordringer udgår fra anvendelses-
området for lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Advokatrådet stiller dog spørgs-
målstegn ved det i bemærknin-
gerne til lovforslaget anførte om,
at lovændringen ikke umiddelbart
vurderes at have nogen nævne-
værdige økonomiske konsekven-
ser for det offentlige. Advokatrå-
det er af den opfattelse, at kom-
munerne har lidt et stort tab som
følge af SKATs manglende ind-
drivelse via EFI. Advokatrådet
forventer, at kommunerne som
konsekvens af lovforslaget vil væ-
re i stand til at inddrive fordringer
i samme omfang som før 2005,
således at kommunerne ikke læn-
gere kommer til at mangle prove-
nu. Advokatrådet henviser i den
forbindelse til, at det opgjorte år-
lige ressourceforbrug i kommu-
nerne vurderes at udgøre 35 års-
værk, svarende til 18,2 mio. kr.,
Skatteministeriet fastholder, at lov-
forslaget ikke forventes at have
nævneværdige økonomiske konse-
kvenser for det offentlige, idet re-
stanceporteføljens størrelse ikke
påvirkes af opgaveflytningen. Det
forhold, at SKAT på grund af pro-
blemerne med EFI/DMI i en mid-
lertidig periode har nedsat inddri-
velsesaktivitet ændrer ikke herved.
Side 3 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
efter en engangsudgift på i alt 11,5
mio. kr.
Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ingen bemærk-
ninger.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening øn-
sker ikke at afgive bemærkninger.
Dansk Energi Dansk Energi gentager sine be-
mærkninger fra høringen over
lovforslag nr. L 18, FT 2015-16,
om udskydelse af forældelsen af
fordringer under inddrivelse hos
SKAT, hvorefter der foreslås ind-
føjet en bestemmelse, der gør det
muligt for kommunale forsy-
ningsselskaber fremover selv at
søge fordringer mod forsynings-
kunder inddrevet via retssystemet,
herunder fogedretten, før fordrin-
gen evt. overgives til SKAT til
inddrivelse. Dette er fortsat et øn-
ske blandt de medlemmer af
Dansk Energi, som er kommunalt
ejede.
Det er med den gældende lovgiv-
ning forudsat, at inddrivelsesopga-
ven varetages af staten, og det er
således ikke muligt uden lovæn-
dring at uddelegere inddrivelsesop-
gaven til kommunerne eller kom-
munalt ejede forsyningsselskaber.
Som led i udviklingen af fremtidens
inddrivelsessystem og -organisation
vil indgå overvejelser om lovæn-
dringer, hvor der afdækkes fordele
og ulemper ved en sådan flerstren-
get løsning.
Indtil en afklaring heraf foreligger,
opfordres forsyningsvirksomhe-
derne til at intensivere opkræv-
ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse
af frivillige afdragsordninger, og
benytte sig af restanceforebyggende
tiltag. Forsyningsselskaberne har
ved manglende betaling (dog ikke
spildevand) adgang til at lukke for
forsyningen, hvilket må anses for et
effektivt middel til at tilskynde
skyldneren til at betale i opkræv-
ningsfasen.
Som led i afklaring af mulige løs-
ninger bør der tages højde for, at
krav fra de offentlige forsyningssel-
skaber er kendetegnet ved antals-
Side 4 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
mæssigt at være med stor volumen,
men beløbsmæssigt at være små.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv bemærker, at det
af loven bør fremgå, at private
virksomheder kan bistå kommu-
nerne i forbindelse med inddrivel-
sen. Derved kan kommunerne
uddelegere opgaven, hvis de vur-
derer, at det er den bedste måde
at løse opgaven på.
Der henvises til kommentarerne
ovenfor til Dansk Energi, hvor det
oplyses, at der som led i udviklin-
gen af fremtidens inddrivelsessy-
stem og -organisation vil indgå
overvejelser om lovændringer, hvor
der afdækkes fordele og ulemper
ved en flerstrenget løsning.
I opkrævningsfasen har kommu-
nerne og andre offentlige for-
dringshavere adgang til at anvende
private aktører til at fremme beta-
ling af deres krav og dermed fore-
bygge, at restancerne skal oversen-
des til inddrivelse i SKAT. Den
mulighed kan med fordel overvejes
anvendt af fordringshaverne, hvor
de skønner det relevant.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen be-
mærkninger.
Danske Advokater Danske Advokater bemærker, at
lovforslaget vil have uhensigts-
mæssige konsekvenser for kom-
munerne i form af ikke uvæsentli-
ge udgifter til oplæring eller an-
sættelse af nye medarbejdere med
de fornødne inddrivelsesmæssige
kompetencer samt investeringer i
nye fysiske og systemmæssige
rammer for inddrivelsen.
Danske Advokater bemærker
endvidere, at kommunernes inve-
steringer vil resultere i, at en ef-
fektiv inddrivelse først vil kunne
Kommunerne har ønsket at over-
tage inddrivelsesopgaven vedrø-
rende deres fortrinsberettigede for-
dringer. Den daværende V-regering
og KL indgik derfor den 11. april
2016 en aftale, ”Tiltag vedrørende
inddrivelsen af kommunale restan-
cer”, hvorefter regeringen i 2016
skulle fremsætte lovforslag om, at
kommunerne skulle overtage ind-
drivelsesopgaven vedrørende udlæg
og begæring af tvangsauktion for
nye, fortrinsberettigede krav.
Som det fremgår af lovforslaget, er
Side 5 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
forventes efter en tid, hvor erfa-
ringer og rutiner opbygges.
Danske Advokater er af den
holdning, at inkassobranchens ak-
tører vil kunne afhjælpe de nega-
tive konsekvenser ved lovforsla-
get gennem varetagelse af kom-
munernes inddrivelsesopgave.
Det bemærkes, at dette ikke vil
medføre nævneværdige investe-
ringer eller forsinkelser, og at ind-
drivelsen vil være effektiv.
Danske Advokater anser det for
uklart, hvorvidt der med lov-
forslaget gives hjemmel til, at
kommunerne kan overlade ind-
drivelsen til private inkassatorer
som advokater og/eller inkasso-
bureauer. Derfor foreslår Danske
Advokater, at en sådan hjemmel
tilføjes lovforslaget. I den forbin-
delse foreslås ligeledes en udtryk-
kelig hjemmel til, at kommunerne
kan forlange udgifterne til uden-
retlig og/eller retlig inddrivelse
ved en privat inkassator erstattet
af skyldneren.
Danske Advokater anfører, at den
foreslåede ændring, hvorved de
kommunale fortrinsberettigede
krav tillægges udpantningsret, i
praksis vil være hindrende for, at
kommunale fordringshavere kan
overlade inddrivelsesopgaven til
private leverandører.
der for at imødegå problemer med
manglende kompetencer hos den
enkelte fordringshaverkommune til
at kunne gennemføre et kontorud-
læg for de fortrinsberettigede krav
netop indbygget den fleksibilitet, at
fordringshaverkommunen kan be-
myndige en anden kommune med
disse kompetencer til at gennemfø-
re inddrivelsen, ligesom der efter
lovforslaget også vil være mulighed
for, at to eller flere kommuner
samordner inddrivelsen i et kom-
munalt fællesskab.
Der henvises til svaret til Dansk
Erhverv, hvor det oplyses, at
kommunerne i opkrævningsfasen
har adgang til at anvende private
aktører til at fremme betaling af de-
res krav og dermed forebygge, at
restancerne skal inddrives.
Udpantningsretten eksisterer alle-
rede i dag for de fortrinsberettigede
kommunale krav, jf. bilag 1 til lov
om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Udpantningsretten er
nødvendig, for at SKATs pantefo-
geder kan foretage udlæg, jf. lov
om fremgangsmåden ved inddri-
velse af skatter og afgifter m.v. Det
er derfor fundet naturligt, at kom-
munale pantefogeder på tilsvarende
måde skal kunne foretage udlæg i
fast ejendom på baggrund af en
Side 6 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
udpantningsret.
Danske Revisorer Danske Revisorer har ingen be-
mærkninger.
DANVA DANVA har i lighed med Dansk
Energi foreslået, at der gives de
kommunalt ejede forsyningssel-
skaber valgfrihed med, hvorvidt
de ønsker at anvende SKAT som
inddrivelsesmyndighed.
Såfremt forslaget om valgfri ind-
drivelsesmyndighed ikke kan
imødekommes, ønsker DANVA,
at de kommunalt ejede forsy-
ningsselskabers restancer tillægges
fortrinsret.
Begge forslag vil efter DANVAs
vurdering medføre en effektivise-
ring og styrkelse af inddrivelsen af
restancerne.
Det er med den gældende lovgiv-
ning forudsat, at inddrivelsesopga-
ven varetages af staten, og det er
således ikke muligt at uddelegere
inddrivelsesopgaven til kommu-
nerne eller kommunalt ejede forsy-
ningsselskaber. Som led i udviklin-
gen af fremtidens inddrivelsessy-
stem og -organisation vil indgå
overvejelser om lovændringer, hvor
der afdækkes fordele og ulemper
ved en sådan flerstrenget løsning.
Indtil en afklaring heraf foreligger,
opfordres forsyningsvirksomhe-
derne til at intensivere opkræv-
ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse
af frivillige afdragsordninger, og
benytte sig af restanceforebyggende
tiltag Forsyningsselskaberne har
ved manglende betaling (dog ikke
spildevand) adgang til at lukke for
forsyningen, hvilket må anses for et
effektivt middel til at tilskynde
skyldneren til at betale i opkræv-
ningsfasen.
Som led i afklaring af mulige løs-
ninger bør der tages højde for, at
krav fra de offentlige forsyningssel-
skaber er kendetegnet ved antals-
mæssigt at være med stor volumen,
men beløbsmæssigt at være små.
For så vidt angår ønsket om, at
fordringerne tillægges fortrinsret,
bemærkes, at dette vil indebære, at
Side 7 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
flere fordringstyper undergives sær-
regler. Dette vil medføre en fravi-
gelse af ønsket om at forenkle ind-
drivelsesreglerne, hvorefter alle
fordringer i videst muligt omfang
kan inddrives efter samme regler.
På baggrund heraf kan forslaget ik-
ke imødekommes.
Datatilsynet Datatilsynet har ingen bemærk-
ninger.
Domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsen har ingen be-
mærkninger.
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har ingen be-
mærkninger.
FDM FDM har ingen bemærkninger.
KL KL har anført, at lovforslaget er
fremsat i forlængelse af den fælles
forståelse mellem regeringen og
KL af 12. april 2016 vedrørende
tiltag for at styrke inddrivelsen af
borgeres restancer til kommuner-
ne.
KL har konstateret, at regeringen
samtidig med dette lovforslag har
lagt op til, at opkrævningen af
ejendomsskatter overgår til staten
fra 2019. Såfremt dette gennem-
føres, kan dette medføre, at
kommunerne alene skal varetage
inddrivelsesopgaven i en kortere
periode.
KL støtter lovforslaget om kom-
Skatteministeriet bemærker, at
eventuel flytning af opkrævningen
vil være en del af regeringens sam-
lede forslag til en ny boligbeskat-
ningsmodel, hvor der først indledes
forhandlinger i 2017. Der foreligger
således endnu ikke aftale om flyt-
ning af opkrævningsopgaven fra
kommunerne til staten. Som følge
heraf er det ikke muligt nærmere at
tilkendegive, fra hvilket årstal sta-
tens eventuelle overtagelse af op-
krævningsopgaven vil blive gen-
nemført. Hvorvidt en eventuel
flytning af opgaven har betydning
for inddrivelsesområdet, er ligele-
des uafklaret.
Side 8 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
munernes overtagelse af inddri-
velsesopgaven, men understreger,
at en kommunal overtagelse af
opgaven ikke bør være midlerti-
dig, idet implementering af en ny
opgave i kommunerne vil være af
større omfang (oplæring af med-
arbejdere, udarbejdelse af proces-
ser samt tilretning af it-systemer),
hvorfor gennemførelse heraf for
en kortere periode ikke vurderes
rentabel og hensigtsmæssig. KL
vurderer ikke, at ressourceforbru-
get og udgifter til implementering
af opgaven vil kunne ”dækkes” af
det øgede forventelige inddrivel-
sesprovenu, som kommunerne
opnår ved at varetage opgaven for
en kortere periode. På den bag-
grund finder KL, at en kommunal
overtagelse ikke bør være midler-
tidig.
Derudover har KL til selve lov-
forslaget konkret bemærket
- at der også bør indføjes ændring
af gebyrlovens § 2, stk. 2, så
kommunerne får lovhjemmel til at
pålægge gebyr for tilsigelser til ud-
lægsforretning, tilsvarende i dag
- at tilsigelser sendes digitalt til be-
rørtes digitale postkasse, og at
kommunerne derfor ikke skal væ-
re pålagt at foretage bekendtgø-
relse om tilsigelse til udlæg i dag-
blade.
Gebyrloven hører under Økonomi-
og Indenrigsministeriet. Forslaget
falder uden for rammerne af nær-
værende lovforslag.
Der er som følge af KL’s ønske i
lovforslaget indføjet en bemærk-
ning om, at den underretning, der
ifølge retsplejelovens § 493, stk. 1,
skal gives skyldner, kan gives ved
anvendelse af Digital Post, jf. lov
om Digital Post fra offentlige af-
sendere.
Lov om fremgangsmåden ved ind-
drivelse af skatter og afgifter m.v.
indeholder i § 9 en bestemmelse,
Side 9 af 9
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hvorefter den forkyndelse, der iføl-
ge retsplejelovens § 493, stk. 3, skal
foretages over for skyldner, første
gang der gennemføres udlægsfor-
retning for krav med udpantnings-
ret, kan erstattes af en bekendtgø-
relse i de mest udbredte dagblade.
Kommunerne vil ikke være forplig-
tede til at anvende en dagbladsbe-
kendtgørelse, men kan i overens-
stemmelse med retsplejelovens ho-
vedregel foretage en individuel for-
kyndelse, der skal oplyse skyldner
om bl.a. kravets grundlag og stør-
relse og sidste rettidige betalings-
dag.
Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Socialt Udsatte har in-
gen bemærkninger.
SFR Skattefaglig For-
enings Skatteudvalg
SFR Skattefaglig Forenings Skat-
teudvalg har ingen bemærkninger.
Ældresagen Ældresagen har ingen bemærk-
ninger.


Skatteudvalget
2016-17
L
102
Bilag
1
Offentligt
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
lovgivningogoekonomi@skm.dk; ac@skm.dk
6. december 2016
Udkast til forslag til lov om ændring af inddrivelsesloven m.fl. – overdra-
gelse af inddrivelsesopgaven
Skatteministeriet har den 1. november 2016 sendt udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal ejendomsskat
(Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale
fordringer til kommunerne) i høring.
Udkastet til lovforslag har været behandlet i Danske INKASSOadvokaters bestyrelse,
der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg inden for inkassoret.
Danske Advokater har nedenstående bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Det hilses velkomment, at der fokuseres på en effektiv inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, ligesom det bifaldes, at der med det sigte tilvejebringes lovgrundlag for, at
kommunerne overtager inddrivelsesopgaven vedrørende deres fortrinsberettigede
fordringer i form af ejendomsskatter m.v.
Udkastet til lovforslag indebærer, at der oprettes kommunale eller tværkommunale
inddrivelseskontorer, og det er tanken, at kommunale fordringer med fortrinsret
tillægges udpantningsret.
Denne konstruktion vil have nogen konsekvenser, der efter Danske Advokaters opfat-
telse kan være uhensigtsmæssige.
Siden den 1. november 2005, hvor SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed over-
tog opgaven med inddrivelse af al gæld til det offentlige, har kommunerne ikke fore-
stået inddrivelsesopgaven. Det er med andre ord mere end 10 år siden, at denne op-
gave blev flyttet fra kommunerne til SKAT. Kommunerne har som en helt naturlig
følge siden den 1. november 2005 i varierende grad mistet de faglige, organisatoriske
og systemmæssige forudsætninger for selv at varetage inddrivelsen.
Oprettelsen af kommunale eller tværkommunale inddrivelseskontorer vil derfor
umiddelbart medføre et behov for, at kommunerne enten ansætter nye medarbejdere
med den nødvendige faglige indsigt og erfaring, og/eller at kommunerne investerer i
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
mail@danskeadvokater.dk
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2016-047872
2/3
en opkvalificering af de medarbejdere, der fremadrettet skal forestå inddrivelsen.
Dette behov vil være større i nogle kommuner end i andre. Men for flertallet af kom-
muner må det formodes, at oprettelsen af kommunale eller tværkommunale inddri-
velseskontorer vil medføre behov både for nyansættelser, opkvalificering og ikke
uvæsentlige investeringer i nye fysiske og systemmæssige rammer for inddrivelsen.
Det er overraskende for Danske Advokater, at det af udkastet til lovforslag fremgår,
at ændringerne ikke skønnes at ville medføre nævneværdige økonomiske konsekven-
ser for det offentlige.
Behovet for nyansættelser og/eller opkvalificering af medarbejdere samt etableringen
af nye fysiske og systemmæssige rammer for inddrivelsen vil dertil have den helt
naturlige konsekvens, at arbejdet med inddrivelsen først vil kunne sættes i værk ef-
fektivt efter en vis periode. Derefter vil der gå yderligere tid, før inddrivelsen bliver
effektiv i kraft af opbygget erfaring og rutiner.
Disse forhold kunne undgås ved at lade kommunerne antage private inkassatorer
(dvs. advokater eller autoriserede inkassobureauer) til at forestå inddrivelsen. Inkas-
sobranchens aktører vil umiddelbart kunne modtage de kommunale fordringer til
inddrivelse, uden at dette vil medføre nævneværdige investeringer eller forsinkelser
for kommunerne. Og inddrivelsen vil umiddelbart være effektiv. Adgang til at antage
private inkassatorer vil desuden give kommunerne en meget betydelig fleksibilitet,
idet der ikke skal opbygges en organisation, som det senere vil kunne blive problema-
tisk at tilpasse, hvis eller når SKAT på ny måtte blive i stand til at løfte inddrivelses-
opgaven.
For Danske Advokater er det ikke ganske klart, om den foreslåede lovændring giver
kommunerne fornøden hjemmel til at overlade inddrivelsesopgaven til private inkas-
satorer.
Danske Advokater foreslår derfor, at der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at
kommunerne kan overlade inddrivelsen til private leverandører; advokater og/eller
autoriserede inkassobureauer.
Derudover bør der tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel til, at kommunerne kan
forlange udgifterne til udenretlig og/eller retlig inddrivelse ved en privat inkassator
(inkassoomkostningerne) erstattet af skyldneren. I modsat fald vil kommunerne, og
dermed skatteyderne, selv skulle bære udgifterne til privat bistand i forbindelse med
inddrivelsen.
Opkrævning af inkassoomkostninger hos en skyldner kræver udtrykkelig lovhjem-
mel. For inddrivelsen af private fordringer er dette reguleret i rentelovens § 9 a; ri-
melige og relevante inkassoomkostninger kan forlanges erstattet. I bekendtgørelse
nr. 601 af 12. juli 2012 med senere ændringer er fordringshavers krav på kompensa-
tion for de udenretlige inkassoomkostninger nærmere reguleret, og der er indført en
beløbsmaksimering af inkassoomkostningerne i forhold til gældens størrelse. For så
vidt angår udgifter til bistand ved retlig inddrivelse følger det af retsplejelovens kapi-
tel 30, § 408 og § 503, at civil- og fogedretterne fastsætter sagsomkostningerne –
herunder navnlig det beløb, som skyldneren skal betale til dækning af fordringsha-
vers udgift til bistand fra inkassator. Denne fastsættelse sker med udgangspunkt i
3/3
vejledende takster, der tager udgangspunkt i gældens størrelse udarbejdet af lands-
retspræsidenterne.
Visse private krav er tillagt udpantningsret, og for disse gælder det efter retspraksis,
at fordringshaver ikke har krav på erstatning for eventuelle udenretlige inkassoom-
kostninger. Synspunktet er, at fordringshaver kan vælge at gå direkte til udpantning,
så uanset at udenretlig inkasso af mange årsager kan opfattes som både hensigts-
mæssig og mere lempelig for skyldner, anses det hverken for rimeligt eller relevant i
omkostningsmæssig sammenhæng.
I afgørelsen UfR 2007.49V blev dette udtrykt således:
”I medfør af arbejdsskadesikringslovens § 60 har rekvirenten udpantningsret for
præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præ-
mie. Det er fogedretten, der i medfør af retsplejelovens § 478, stk. 2, foretager udlæg-
get, og rekvirenten er ikke forpligtet til at give møde, jf. retsplejelovens § 492, stk. 2.
Fogedretten finder herefter ikke, at udgifterne til fremmed inkasso ved en advokat
kan anses for rimelige og relevante.” … ”Kravet på præmierestance er uden særlig
grund overgivet til advokat, som tog kravet til inkasso, idet sagen blev indbragt for
fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg.”
Kim Rasmussen, dommer og næstformand i Ankenævn for biler omtalte denne pro-
blemstilling i Fuldmægtigen, FM 2015.35:
”Eftersom Ankenævn for biler har udpantningsret, er det uberettiget, hvis det inkas-
sobureau, Ankenævnet anvender, opkræver fremmed inkassoomkostninger efter bi-
lag 1 i bekendtgørelse 601/2002, jf. f.eks. UfR 2007.49 V.”
Tilsvarende må antages at være gældende for offentlige fordringer med udpantnings-
ret.
Den foreslåede ændring, hvorved de kommunale fortrinsberettigede krav tillægges
udpantningsret, vil derfor i praksis være hindrende for, at kommunale fordringsha-
vere – uanset en eventuel hjemmel – overlader inddrivelsen til private leverandører.
Medmindre det er hensigten at afskære kommunerne muligheden for at antage pri-
vate inkassatorer til at varetage inddrivelsen, bør der derfor tilvejebringes en udtryk-
kelig hjemmel til erstatning for inkassoomkostningerne, udenretligt som retligt.
Med venlig hilsen
Paul Mollerup Karsten Müller
Adm. direktør formand for Danske INKASSOadvokater
pmo@danskeadvokater.dk knm@mullaw.dk