BUU alm. del - svar på spm. 102 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 29/11-2016 om skoleugens længde for 0. klasser, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Talepapir fra samråd den 29 november 2016_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/102/svar/1369764/1703999.pdf

1
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget
Titel Svar på samrådsspørgsmål V-Y
Målgruppe Børne- og Undervisningsudvalget
Arrangør Børne- og Undervisningsudvalget
Taletid Ca. 5 minutter
Tid og sted Tirsdag den 29. november 2016, kl. 14.00-15.00, i FT,
vær. 2-080
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102
Offentligt
2
Disposition
1. Indledning
2. Svar på spørgsmål V-Y
1. Indledning
 Udvalget har efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) stillet mig fire
spørgsmål om skoledagens længde og trivslen for elever i børnehaveklassen.
Jeg besvarer spørgsmålene samlet, hvorefter vi kan tage en samlet debat.
2. Svar på spørgsmål V-Y
 Tak for invitationen til dette samråd. Da spørgeren indkaldte, vidste hun jo ik-
ke, at der ville sidde en anden minister her i dag. Og det er selvfølgelig også
med noget kort varsel, at jeg træder ind i dette samråd.
 Jeg har været minister i halvanden dag. Det håber jeg, at udvalget vil have for-
ståelse for. Jeg skal forsøge at svare på spørgsmålene på bedste vis. Jeg har
valgt ikke at udskyde dette samråd – vi kan lige så godt gå i gang med at debat-
tere de udfordringer, der måtte være, og jeg vil prøve at besvare spørgsmålene.
Hvis der er noget, jeg ikke kan besvare, så kan vi tage det opfølgende, når jeg
er kommet ind i mit ressortområde.
 Men jeg vil starte med at sige, at jeg i høj grad deler nogle af de tanker, som
man har i Alternativet omkring de små elever – trives de godt nok med den
måde, som tingene er tilrettelagt på? Får de både den undervisningsdag, som er
bedst for dem i deres alder, og har de også plads nok til at have et børneliv,
som ikke kun er skolen?
 Det er en opmærksomhed, vi skal have, og den skal vi have sammen som for-
ligskreds. Det er jo ikke kun ministerens ansvar og område – det er hele for-
ligskredsen, som er optaget af det.
 Når det så er sagt, så vil jeg sige, at forligskredsen allerede har forsøgt at ud-
brede kendskabet til den mulighed, som handler om, at man kan forkorte sko-
ledagen og indsætte en voksen mere i klasserne. Det har man gjort på cirka en
tredjedel af de skoler, der er i Danmark – og det er jo ganske mange.
 Dertil kommer også et initiativ, hvor man vil inddrage skolebestyrelserne i hø-
jere grad til at give input til, hvordan tingene skal fungere. Og det må vi se,
hvordan vil blive modtaget.
3
 Det er helt sikkert, at hver gang vi gør noget herinde fra, så har det også nogle
gange en respit, hvor man lige skal vende sig til det derude. Hvad er det for
nogle muligheder, der er? Og hvordan kan vi bedst bruge dem?
 Og så er der jo også bare en forskellighed rundt i landet. Nogle steder er man
måske glade for at have en lang skoledag med de muligheder, det giver, og an-
dre steder synes man ikke rigtig, at det fungerer, og så vælger man at bruge de
muligheder, der er. Og den forskellighed skal vi jo også have respekt for – at
det ikke nødvendigvis er hundrede procent de samme løsninger, som man er
glade for rundt omkring i landet.
 Så det vil være de indledende ord og så lad os tage drøftelsen derfra. Tak.


BUU alm del - svar på spm 102_2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/102/svar/1369764/1704000.pdf

Afdelingen for Undervisning
og Dagtilbud
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 102 (Alm. del): 15-12-2016
I brev af 29. november 2016 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 102:
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet afholdt den 29.
november 2016 om skoleugens længde for 0. klasser, jf. BUU alm. del –
samrådsspm. V-Y.”
Svar:
Jeg vedlægger min tale fra samrådet afholdt den 29. november 2016 om
skoleugens længde for børnehaveklasser.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102
Offentligt