BUU alm. del - svar på spm. 106 om ministerens holdning til at børnehaveklasseledere mener, at en skoleuge på 30 timer for 0. klasser går ud over børnenes trivsel, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 106)
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Adressat: undervisningsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
Svar på BUU spm 106_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/106/svar/1369747/1703985.pdf
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 106 (Alm. del): 15-12-2016 I brev af 30. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Mag- dalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 106: ”Hvad er ministerens holdning til, at 4 ud 5 børnehaveklasseledere me- ner, at en skoleuge på 30 timer for 0. klasser går ud over børnenes trivsel og at de oplever, at børnene græder og tisser i bukserne, når der bliver stillet krav til dem sidst på dagen, jf. Politiken den 19. oktober 2016, ”Lange dage skaber mistrivsel i 0. klasse”?” Svar: Det er ikke i orden, hvis børn mistrives, græder og tisser i bukserne, fordi skoledagen er for lang. Det må og skal der tages hånd om. Jeg skal dog bemærke, at resultaterne fra den obligatoriske trivselsmåling viser, at de fleste elever i folkeskolen trives og synes, at undervisningen er interes- sant. Det gælder også for eleverne i børnehaveklassen. Faktisk angiver eleverne i børnehaveklasserne selv meget høj trivsel. Det er et lokalt ansvar at skabe et godt miljø på skolerne. Børn, der græ- der og er ukoncentrerede, er en udfordring, der skal løses lokalt med udgangspunkt i den enkelte lærer, pædagog eller børnehaveklasseleders faglighed – ikke via lovgivning fra centralt hold. Som nævnt i mit svar på BUU spørgsmål 105 giver folkeskolelovens § 16 b allerede i dag skolerne mulighed for at afkorte skoledagens længde for eleverne i børnehaveklassen til fordel for en yderligere voksen i under- visningen. Det kan blandt andet ske med henvisning til, at eleverne her- ved trives bedre og får et større udbytte af deres skole- og børneliv. Herudover har jeg netop fremsat et lovforslag, der blandt andet indehol- der forslag om at øge skolebestyrelsens ansvar i forhold til tilrettelæggel- se af skoledagen. Det foreslås, at skolebestyrelserne fremover skal have Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt 2 forelagt skolens skemaer eller principper for skemaerne inden skoleårets start. Det skal være med til at sikre øget lokal medbestemmelse og ansvar for tilrettelæggelse af skoledagen på den enkelte skole. Herved får foræl- drene en større indflydelse på skolens planlægning, og det giver mulighed for, at der lokalt kan tages højde for balancen mellem skole- og fritidsliv og hensyn til, at børn også skal have tid og rum til børneliv ud over deres skoledag. Med venlig hilsen Merete Riisager Andersen